Du er her: Forside

« Tilbage til dagsordener og referater

Kategori: Social- og Sundhedsudvalget
Type: Referat
Mødedato: Onsdag 30. august 2017

Social- og Sundhedsudvalget - 30-08-2017 - Referat

Referat
til
mødet i Social- og Sundhedsudvalget
den 30. august 2017 kl. 15:30
i Mødelokale 3, Søndergade 12D, Haslev


Indkaldelse

Inger Andersen
Mogens Stilhoff
Marianne Ørgaard
Knud Green
Bente Abrahamsen
Nadia Bruun Thurø
Michael Christensen

71. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.22.00-A00-2-15 Sagsansvarlig: Christina Lund Vornøe

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Godkendt.

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.



72. Budgetopfølgning pr. 31. maj 2017

Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-17 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages tre årlige budgetopfølgninger. Det er besluttet, at disse foretages den 31. marts, den 31. maj og den 31. august. Budgetopfølgningen pr. 31. maj behandles på fagudvalgenes møder ultimo august og herefter i Økonomiudvalg og Byråd i september.

 

Forud for udarbejdelse af sagsfremstillingen, har der været afholdt dialogmøder med deltagelse af chefer og økonomikonsulenter på hvert fagområde, samt deltagere fra økonomiafdelingen. Formålet har været at drøfte relevante økonomiske problemstillinger, samt at kvalificere skønnene på de enkelte områder.

 

Der er i bemærkningerne til de enkelte udvalg anført evt. særlige usikkerhedsfaktorer i forhold til udarbejdelse af skønnene.

 

Forventet forbrug, drift

Der forventes driftsudgifter på 2.067,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, inklusiv overførsler på 2.124,5 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 56,5 mio. kr., fordelt på serviceområderne (23,2 mio. kr.) og overførselsudgifter samt andre udgifter (33,3 mio. kr.).

 

 

Det bemærkes at overførsler fra 2016 til 2017 er medtaget i korrigeret budget. Det bør tillige bemærkes, at 1%-pulje samt P/L-puljen for 2017 indgår i de korrigerede budgetter på alle udvalg. De anførte afvigelsestal mellem korrigeret budget og skønnet pr. 31. maj er således for positivt, hvis 1%-puljen skal udmøntes på de respektive udvalg/områder. Dette gælder ligeledes nedenfornævnte afvigelser og forklaringer på udvalgsniveau.

 

Forventet forbrug drift - opdelt på udvalg

Afvigelserne nedenfor er angivet i forhold til korrigeret budget, som er inklusiv 1%-pulje og P/L-puljen.

P/L-puljen er ny i forhold til 2016 og der er identificeret lidt usikkerhed omkring skønnene, idet nogle centre har taget udgangspunkt i budgettet, mens nogle centre har taget udgangspunkt i forbrug. PL-skønnet pr. 30. juni er opgjort og der lægges samlet 8,2 mio. kr. i kassen, mens 12,7 mio. kr. frigives til områderne.

 

Teknik- og Miljøudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Teknik- & Miljøudvalget forventes et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., fordelt med 1,5 mio. kr. til Center for Ejendomme og 1,2 mio. kr. til Center for Plan & Miljø. Af mindreforbruget ligger ca. 3,1 mio. kr. i 1%- og P/L-puljer. For Center for Ejendomme forventes merforbrug på vintertjeneste, mens der er ekstraordinære indtægter på interne anlægsarbejder, så der samlet set er merforbrug på ca. 1,1 mio. kr. når der ses bort fra 1%- og P/L-puljer. Center for Plan & Miljø venter mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

 

Uddannelsesudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Uddannelsesudvalgets område forventes merforbrug på 1,4 mio. kr. Der er samlet 6,2 mio. kr. i de låste puljer (1 %-puljen og Pris- og Lønfremskrivningspuljen).

Uden brug af de låste puljer forventes merforbrug på driften på ca. 7,6 mio. kr.

Områdets 1%-pulje indeholder 2,9 mio. kr., som ikke er frigivet. Områdets Pris- og Lønfremskrivningspulje indeholdt samlet 3,3 mio. kr. Puljen er opgjort pr. 30. juni, hvor der er frigivet 2,4 mio. kr. og der er tilbageholdt 0,9 mio. kr. Det reelle merforbrug er herefter på ca. 5,2 mio. kr. Samlet set bemærkes det, at området er præget af merforbrug. Problemet med merforbrug er påpeget overfor området.

Merforbruget skyldes primært vidtgående specialpædagogiske tilbud (5,2 mio. kr.). Efter en ny gennemgang af budgettet er der konstateret en teknisk fejl, der nedbringer beløbet med 0,5 mio. kr., og dermed et forventet merforbrug på 4,7 mio. kr. Budgettet på området er lagt ud fra en vurdering af det forventede forbrug i tidligere år. Årsagen til merforbruget er primært en stigning i antallet af anbringelser på opholdssteder og tilhørende skoletilbud, samt en konsekvens af et øget antal visiterede anbringelser på Børn- og Ungeområdet.

Merforbruget skyldes desuden "Privat- og efterskoler" (2,1 mio. kr.). Årsagen er, at antallet af efterskoleelever har været stigende. Samtidig er antallet af elever der har søgt privatskole steget med ca. 30 procent og resulteret i en merudgift.

Endvidere har området en udfordring vedrørende modtageundervisning i folkeskolen, hvor der forventes merforbrug på 1,5 mio. kr. Merforbrug på modtageundervisning er udtryk for de faktisk afholdte udgifter til varetagelse af undervisningen. Uddannelsesudvalget er af centerchefen løbende blevet orienteret om den budgetmæssige udvikling på området.

 

Børne- og Familieudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Børne- og Familieudvalget forventes et samlet merforbrug på 4,1 mio. kr., som primært vedrører Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Der er for centeret 1,8 mio. kr. i 1%- og P/L-puljer, hvilket betyder, at der forventes merforbrug på driften på ca. 6,2 mio. kr. En del af dette forventes dog indhentet ved frigivelse af P/L-puljen. Centeret konstaterer, at tilgangen til opholdssteder, plejefamilier og forebyggende foranstaltninger er stærkt stigende.

For Center for Børn & Undervisnings del af udvalget, forventes merforbrug til Område Vest, hvor områdelederen i samarbejde med Centeret udarbejder en handleplan med henblik på at minimere merforbruget.

 

Erhvervs- og Kulturudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Erhvervs- og Kulturudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Der er dog ca. 1 mio. kr. i 1%- og P/L-puljer, hvilket umiddelbart kunne signalere et forventet merforbrug.

En del af PL-puljemidlerne frigives til området, som herefter forventes at overholde det samlede budget.

 

Økonomiudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 16,7 mio. kr. Dette skyldes blandt andet barselspuljen og budgettilpasningspuljen. Der er ligeledes på alle centre 1%-pulje samt P/L-pulje. Der er på enkelte centre skønnet mindre budgetoverskridelser. Disse forventes elimineret, når P/L-puljen er frigivet.

 

Social- og Sundhedsudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Social- og Sundhedsudvalget forventes et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på 9,6 mio. kr. på Center for Sundhed & Pleje og merforbrug på 0,3 mio. kr. på Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Af mindreforbruget ligger samlet ca. 6,8 mio. kr. i de låste puljer, mens der på driften forventes et mindreforbrug på i alt 2,4 mio. kr.

For Center for Sundhed & Pleje er der mindreforbrug på ca. 5,2 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, mens merforbrug skyldes at en del midler ligger i P/L-puljen, som delvis frigives inden næste budgetopfølgning. Der forventes merudgifter til udekørende personale, mens der ventes mindreforbrug på 4,1 mio. kr. vedr. SOSU-elever.

Merforbruget på Center for Familie, Social & Beskæftigelse udgøres overordnet af merforbrug på midlertidige botilbud. Herudover er der mindreforbrug grundet lavere efterspørgsel af behandling af alkohol- og stofmisbrugere, længerevarende botilbud og aktivitets- og samværstilbud.

 

Beskæftigelsesudvalget

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Beskæftigelsesudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 32,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet ændrede forudsætninger i form af ændret lovgivning (refusionstrappen) samt faldende aktivitet på visse ydelser. Der var ved budgetlægningen i 2017 en vis usikkerhed om ændringerne. Hovedårsager til det samlede mindreforbrug tilskrives færre udgifter til kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet, kontanthjælp, revalidering, fleksjob og driftsudgifter vedrørende kommunale beskæftigelsestilbud. Der forventes væsentlige merforbrug vedrørende ressourceforløb og jobafklaring, ledighedsydelse og seniorjob +55 år. Der er siden sidste budgetopfølgning pr. 31. marts foretaget større budgetmæssige omplaceringer mellem funktionerne i udvalgets område.

 

Serviceramme

Kommunens serviceramme er som udgangspunkt lig med det oprindelige budget 2017, idet der lige før budgetvedtagelsen i 2017 blev flyttet flere anlægsprojekter til drift. Servicerammen er udgør 1.457,4 mio. kr., hvortil der skal korrigeres for nye opgaver, som kommunerne bliver kompenseret for (DUT).

Der skønnes et forbrug på serviceområderne på 1.448,2 mio. kr. Det betyder, at det skønnede forbrug ligger ca. 9,2 mio. kr. under kommunens serviceramme.

 

Forventet forbrug, anlæg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: Der forventes samlet set anlægsudgifter på netto 78,6 mio. kr. i forhold til et oprindeligt anlægsbudget på netto 51,7 mio. kr.

Afvigelsen skyldes primært færdiggørelse af udskudte igangværende og ej påbegyndte anlægsprojekter fra 2016 til 2017. Der er i skønnene fra centrene tilkendegivet, at man venter, at hovedparten af alle anlægsprojekter færdiggøres og udgiftsføres i 2017. Det er dog ligeledes signaleret, at enkelte projekter ikke udføres eller færdiggøres i 2017. Beløbsmæssigt er dette opgjort til ca. 6 mio. kr.

 

 

 

Anlægsramme

Kommunens andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. svarende til det oprindelige budget. Der er i løbet af 2017 sket tilretning af budgettet som følge af konkrete byådsbeslutninger. Herudover ventes der med overførselssagen en forøgelse af anlægsbudgettet med netto 32,6 mio. kr. Kommunernes overholdelse af anlægsrammen måles dog på bruttoanlægsudgifter. Med de anførte skøn lander bruttoanlægsudgifter på ca. 85 mio. kr. Der har de senere år været økonomisk betydelige anlægsprojekter, som er blevet udskudt til efterfølgende år grundet forskellige forhold. Dette er af de udførende centre ikke forventet fra 2017 til 2018. Dette bevirker, at der er risiko for kommunen rammes af sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

Der bør derfor være stort fokus på overholdelse af anlægsrammen. Dette kan ske ved udskyldelse af anlægsprojekter til 2018 eller flytning af udgifter til drift i det omfang dette lader sig gøre.

 

Finansiering og finansielle poster

Der er i budgetopfølgningen taget højde for negativ midtvejsregulering på grund af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 på i alt 6,5 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet for 2017 bliver tillige ca. 0,3 mio. kr. lavere end budgetteret. Der indgår endvidere særtilskud på 11,1 mio. kr., som ikke er budgetteret.

 

Likviditet

 

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af budgetopfølgningen et træk på kassebeholdningen på 6,5 mio. kr.

 

Kommunernes økonomiske status vurderes på baggrund af likviditeten. Denne opgøres i forhold til lånebekendtgørelsen som den gennemsnitlige beholdning over de seneste 12 måneder. Faxe Kommunes 12 måneders likviditet toppede ultimo oktober 2015 med 209,8 mio. kr. Efter 2 ekstraordinære låneindfrielser i 2015 og 2016 har 12-mdrs. likviditeten været faldende herefter. Likviditeten udgjorde ved årets start (ultimo 2016) 144,7 mio. kr. og pr. 31. maj 2017 var den faldet til 124,5 mio. kr., svarende til 3.466 kr. pr. indbygger i kommunen jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelsesmetode anvendt til "Kommunale nøgletal"

 

De ekstraordinære indfrielser af langfristet gæld i 2015 og 2016 har som forventet påvirket likviditeten i nedadgående retning. Dette forventes teknisk at fortsætte til og med september måned 2017, hvor den fulde virkning af den seneste indfrielse er fuldt indregnet i 12 måneders likviditeten. Det forventes, at 12 måneders likviditeten holder sig over 100 mio. kr. i hele 2017.

 

Konklusion/opsamling

Samlet set forventes driftsudgifterne at ligge 56,5 mio. kr. under det korrigerede budget 2017, som er inklusiv overførte driftsbeløb fra 2016 samt inklusiv 1%-pulje og P/L-pulje. 

Serviceudgifterne ligger med de skønnede forbrug ca. 9,2 mio. kr. under kommunens serviceramme og ca. 23,2 mio. kr. under det korrigerede budget. Overførselsudgifterne ligger 33,3 mio. kr. under det korrigerede budget.

Vedrørende anlægsudgifter er der i skønnene tilkendegivet, at hovedparten af anlægsprojekterne forventes udført uden udskydelse til 2018. Kommunens bruttoanlægsudgifter ender - såfremt dette holder stik - på ca. 95 mio. kr. og overskrider således kommunens andel af den samlede anlægsramme udmeldt i Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL. De øgede anlægsudgifter skyldes overvejende forbrug ifm. færdiggørelse af igangværende anlæg fra 2016. 

Der er således risiko for sanktion – men det afhænger dog af resultatet for kommunerne under ét, samt af Faxe Kommunes overholdelse af service- og anlægsramme.

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der, på baggrund af budgetopfølgningen, et kassetræk på 6,5 mio. kr.

 

Risiko for sanktion?

De i opfølgningen skønnede serviceudgifter ligger under den udmeldte serviceramme. Risikoen for sanktion vurderes derfor at være begrænset - men der kan dog fortsat være risiko for en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den forventede regulerede serviceramme.

Vedrørende anlæg skønnes ekstraudgifter på 20,5 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Bruttoanlægsudgifterne ventes at udgøre ca. 95 mio. kr. Faxe Kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. og må dermed forvente risiko for sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

 

Fagudvalgsbehandling

Oversigt over fagudvalgenes behandling/beslutninger er vedhæftet som bilag.

 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Kommunens principper for økonomistyring.

Økonomi

Forbruget vedrørende driften skønnes at ligge 56,5 mio. kr. under korrigeret budget. Heraf udgør serviceudgifterne 23,2 mio. kr., mens overførselsudgifterne udgør 33,3 mio. kr.

Anlægsudgifterne forventes at udgøre 20,5 mio. kr. mere end det korrigerede budget.

For både drift og anlæg bør det bemærkes, at overførsler fra 2016 til 2017 nu indgår i de korrigerede budgetter, mens 1%-pulje og PL-pulje indgår i de korrigerede budgetter.

12 måneders likviditeten udgør pr. 31. maj 2017 124,5 mio. kr., hvilket svarer til 3.466 kr. pr. indbygger.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller,

  • at alle udvalg fastholder et stærkt fokus på den økonomiske styring,
  • at alle udvalg medvirker til minimering af drift- og anlægsudgifter i 2017, således at kommunens samlede brutto-anlægsudgifter kan holdes indenfor den samlede økonomiske ramme i kommunen samt at forbruget ikke medfører risiko for sanktioner som følge af overskridelser i regnskab 2017, og
  • at der på de enkelte udvalg og centre iværksættes tiltag til imødegåelse af evt. budgetoverskridelser.

 

 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Godkendt.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



73. Årsrapport om internt ledelses- og kvalitetstilsyn 2016

Sagsnr: 00.01.00-K00-1-17 Sagsansvarlig: Kit Vinberg

Sagsfremstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse har udarbejdet årsrapport for 2016, som beskriver resultaterne af de i 2016 gennemførte interne ledelses- og kvalitetstilsyn på centrets områder.

Rapporten er vedlagt som bilag.

I Center for Familie, Social & Beskæftigelse har der i 2016 sammenlagt været gennemført 663 ledelses- og kvalitetstilsyn på myndighedsområderne i Socialcentret, Jobcentret, Ungevejen og Jobrehabiliteringscentret. Jobcentret, herunder også Ungevejen, står for over halvdelen af disse tilsyn (379), hvor resten er fordelt mellem Jobrehabiliteringscentret, som står for 164 tilsyn og Socialcentret, hvor der foretaget 120 tilsyn i Børn- og Ungeafdelingen og Visitation Handicap & Psykiatri.

Alle områder har haft en plan og redskab i form af fast skema for området til ledelses- og kvalitetstilsynene, og disse benyttes også fremadrettet. Der har været mindre afvigelser fra planerne, som er begrundede.

Ledelses- og kvalitetstilsynene viser, at der er områder med myndighedsopgaverne, som fremstår stort set uden bemærkninger, fejl og mangler. Samtidig er der områder, hvor bemærkninger, fejl og mangler optræder hyppigere.

Det fremgår desuden, at manglende ressourcer kan have været medvirkende til, at der er sket fejl og optræder mangler.

Endeligt har det med tilsynene været muligt at rette fokus mod de områder, hvor der fremgår flest fejl og mangler i sagsbehandlingen, og dermed kunne sætte ind for nedbringelse af fejl og mangler, og dermed muliggøre en optimering af de fremtrædende områder.

 

Sagen fremlægges ligeledes i Børne - og Familieudvalget samt i Beskæftigelsesudvalget.

 

Lovgrundlag

Lov om social service, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om integration af udlændinge i Danmark.

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Godkendt.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



74. KORA analyser

Sagsnr: 00.01.00-I02-2-17 Sagsansvarlig: Kit Vinberg

Sagsfremstilling

I 2016 udgav Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (herefter KORA) en række benchmarkinganalyser, som sammenlignede udviklingen på det specialiserede socialområde blandt kommunerne i Region Sjælland i perioden 2010 til 2014. På den baggrund har Styregruppen for Rammeaftale Sjælland bedt KORA om at foretage en opdatering af analyserne som grundlag for fælles styringsinformation på området.

Analyserne giver mulighed for at den enkelte kommune kan komme lidt dybere ned i forklaringerne på udgiftsniveauet, og måske give en ide om det er pris eller mængde, der forklarer niveauet.

Rapporterne fra 2017 omhandlende analyser fra 2014 til 2015 og præsenterer de opdaterede benchmarkinganalyser.  

 

Om rapporternes resultater for Faxe Kommune

For yderligere tabeller se bilag ”Udvalgte tabeller - voksenområde”.

 

Udgifter til voksne handicappede og sindslidende pr. 18-64-årig:

Faxe Kommunes udgifter til det specialiserede voksenområde pr. 18 – 64-årig og fordelingen af disse fremgår ligesom Faxe Kommunes køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde af rapporterne.

·         Faxe Kommune havde en stigning på 6 % i udgifterne på det specialiserede voksenområde fra 2014 til 2015, mens Region Sjælland generelt havde en stigning på 0,5 % på området i samme periode

·         De samlede udgifter til voksne handicappede og sindslidende i Faxe Kommune for 2015 lå 13,9 % lavere end gennemsnittet i Region Sjælland, hvor Faxe Kommune i 2014 lå knap 19 % lavere end gennemsnittet i Regionen

·         Generelt set steg antallet af borgere, der modtager botilbud og støtte i Faxe Kommune fra 2014 til 2015, dog med et lille fald for botilbudslignende boformer. Den største stigning ses for § 85-støtte, som for Faxe Kommune steg med 46,6 %, mens den gennemsnitligt for Region Sjælland steg med 15,3 %. Hertil kommer dog, at 14 kommuner i Region Sjælland havde et højere antal modtagere af § 85-støtte end Faxe Kommune havde i 2015.

 

Enhedsudgifter til botilbud og støtte:

·         Overordnet set faldt Faxe Kommunes enhedsudgifter til botilbud og støtte, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Enhedsudgiften til botilbudslignende boformer steg dog med 5,7 %, hvor den for hele Regions Sjælland faldt med 39,6 %.

 

Om køb og salg af pladser på det specialiserede voksenområde for Faxe Kommune

·         Faxe Kommunes køb af pladser på det specialiserede voksenområde steg fra 2014 til 2015 med 9,5 %, mens det for hele Region Sjælland steg med 0,2 %. Den mest markante stigning for Faxe Kommune er at finde ved køb hos private leverandører, som steg med 39,3 %, hvor dette generelt for Region Sjælland steg med 9,6 %.

·         Faxe Kommunes salg af pladser faldt med 3 % fra 2014 til 2015, hvor salget faldt med 10 % generelt for hele regionen.

 

Om rapporternes resultater for Region Sjælland

KORAs hovedkonklusioner vedrørende udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde.

RS17-kommunerne i forhold til landsgennemsnittet 2015:

·         Lidt højere udgifter pr. 18-64-årig

Udvikling 2014-2015, botilbud og støtte:

·         Udgifterne pr. 18-64-årig er steget

·         Brugerandele er steget

·         Enhedsudgifter er faldet

 

KORA's hovedkonklusioner vedrørende køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde.

·         Højere eksterne købsandele i RS17 end landsgennemsnittet i 2015

·         Særligt mere køb hos private leverandører

·         Eksterne købsandele er steget en anelse i RS17 fra 2014 til 2015 - Svarer til billedet på landsplan

·         Højere salgsindtægter end landsgennemsnittet i 2015

·         Salgsindtægter er faldet mere i RS17 fra 2014 til 2015 end på landsplan

De stigende udgifter kan tilsyneladende henføres til stigende ”mængde” (brugertal) frem for stigende ”pris” (enhedsudgifter). Det kan f.eks. være et udtryk for, at der er blevet visiteret flere borgere med gennemsnitligt mindre omfattende behov, at målgruppens sammensætning har ændret sig, at efterspørgslen er øget og at man driver tilbuddene mere effektivt.

Udgifterne til det specialiserede voksenområde i Region Sjælland steg fra 2014 til 2015. Antallet af botilbudsmodtagere steg ligeledes, mens udgifterne pr. botilbudsmodtager faldt. Udgiftsstigningen på området synes altså at hænge sammen med, at der var flere brugere.

 

Afslutningsvis

Det skal nævnes, at rapportens opgørelse ikke er bedre end de udgiftskonteringer og indberetninger af brugertal, der ligger til grund for den.

På trods af denne usikkerhed kan KORA-rapporternes analyser bruges som udgangspunkt for evaluering af udviklingen i fordelingen af udgifter til det specialiserede socialområde og kan dertil give afsæt til diskussioner af, hvilken retning den strategiske styring af det specialiserede socialområde skal tage de kommende år. Dette fx i forhold til visitationspraksis og serviceniveauer samt til håndtering af øget efterspørgsel og nye målgrupper.

Lovgrundlag

Lov om social service.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Godkendt.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



75. Rammeaftale 2018-19 på det specialiserede social- og undervisningsområde

Sagsnr: 27.06.08-G00-1-16 Sagsansvarlig: Kit Vinberg

Sagsfremstilling

Alle Kommunalbestyrelser i Region Sjælland får forelagt nedenstående sagsfremstilling, der er udarbejdet af rammeaftalesekretariatet, til godkendelse af "Rammeaftale for 2018 og 2019 - det specialiserede social- og undervisningsområde". Sagsfremstillingen fremlægges samtidig i Børne- og Familieudvalget og i Social- og Sundhedsudvalget.

 

Baggrund

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt og senest den 15. oktober indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsstrategi (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomi-styringsdel).

 

I forbindelse med rammeaftalen for 2017 besluttede KKR Sjælland en ny proces for rammeaftale 2018 med fokus på tidlig politisk inddragelse og inddragelse af brugere og faglige medarbejdere.

 

Med rammeaftalen for 2018-19 styrker kommunerne samarbejdet. Mere end 200 brugere, medarbejdere og politikere har været involveret i en ny proces frem mod rammeaftale 2018-19, og behovet for et endnu tættere samarbejde har været gennemgående i processen. Et tættere, forpligtende samarbejde mellem de 17 kommuner og regionen er derfor en hjørnesten i rammeaftale 2018-19.

 

Processen har været præget af stort engagement fra deltagerne og mange vigtige drøftelser og forslag, som vil blive anvendt i det videre arbejde, og indgår i bilag til rammeaftalen. I processen er fremkommet ønske om en flerårig aftale. Aftalen foreslås derfor at være to-årig med midtvejsstatus og opfølgning efter 1 år. Det ligger i øvrigt fint i tråd med den netop indgåede økonomiaftale; her lægges nemlig op til en forenkling af rammeaftalekonceptet, herunder at rammeaftalerne gøres flerårige m.v.

 

Målet med rammeaftale 2018 og 2019 er at udvikle socialområdet, så det tager afsæt i borgernes ressourcer og drømme, og at udvikling er muligt for alle, som på et tidspunkt i deres liv, får brug for en social indsats fra en kommune.

 

Socialområdet er under konstant forandring. Nye målgrupper vokser, mens andre målgrupper bliver mindre – og hele tiden skal der arbejdes med at udvikle og matche tilbuddene (og kapacitet) til borgernes behov. Skal det lykkes, kræver det tæt samarbejde, tæt styring og en fokusering på rehabilitering/recovery.

 

Processen har skabt et klart billede af behovet og ønsket om:

– Et styrket og mere forpligtigende samarbejde mellem kommunerne samt en større videndeling

– En større inddragelse af borgerne – i tilbuddene og i forhold til den enkelte indsats

– Et fortsat fokus på styring

 

Fokusområder

Med afsæt i input fra de 4 temamøder i processen foreslås derfor følgende fokusområder for 2018 og 2019:

1. Borgeren først – samarbejde med brugerne og deres pårørende

2. Forpligtende samarbejde om tilbud til udvalgte målgrupper

3. Tilbuddenes viden og kompetencer skal i spil

4. Praksisnær metodeudvikling og vidensdeling om effekt

5. Vidensdeling om styring

6. Styringsdata og information

7. Stigende behov for støtte

 

Behov for tilbud

Der skal i udviklingsstrategien indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år.

 

Det generelle billede i kommunerne er, at der på de fleste områder opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som man bør være opmærksom på og herunder særligt i forhold til plejefamilier og herberg/forsorgshjem.

Opmærksomhedspunkterne vil blive indtænkt i arbejdet med fokusområderne i 2018 og 2019.

 

Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud.

 

Anbefaling fra KKR Sjælland

KKR Sjælland har på deres møde den 12. juni tiltrådt følgende indstilling:

– Tager status på den flerårige strategi til efterretning, at

– KORAs benchmarkinganalyser tages til efterretning og videreformidles til kommunerne som grundlag for den lokale styring, at

– der til oktobermødet i KKR Sjælland fremlægges en sag om, hvilke styringsinformationer på økonomiområdet, der skal satses på, på baggrund af oplysninger om problemer med datakvalitet, og at

– "Takstinstrumentet" i form af henstilling over for sælgerkommunerne om en given procent takstreduktion ikke anvendes i 2018, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering, med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere.

 

Drøftelser i rammeaftalen

I rammeaftalen indgår en status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen, skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner.

 

KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde den 12. juni 2017 og anbefaler rammeaftalen til kommunalbestyrelserne og regionsrådet, idet man peger på, at der bør være opmærksomhed på fortsat styring af området.

Lovgrundlag

Rammeaftalen indgår i serviceloven § 6, almennyttigboligloven § 185b, folkeskoleloven § 47 stk. 3 og lov om specialundervisning for voksne § 6h st. 3.

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Familie, Social og Beskæftigelse indstiller, at Rammeaftalen for 2018 og 2019, godkendes

 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Anbefales.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



76. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk indsats efter servicelovens § 85

Sagsnr: 27.00.00-P23-1-17 Sagsansvarlig: Kit Vinberg

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk indsats efter serviceloven § 85 blev sendt i høring i Handicaprådet og Udsatterådet den 3. juli 2017. Der er den 26. juli modtaget høringssvar fra Udsatterådet, og der er den 9. august 2017 modtaget høringssvar fra Handicaprådet.

Udsatterådet og Handicaprådets høringssvar giver ikke anledning til konkrete ændringer i selve kvalitetsstandarden.

Punkterne i både Udsatterådet og Handicaprådets høringssvar er for størstedelens vedkommende opmærksomhedspunkter, som vil indgå, som naturlige overvejelser i sagsbehandlingens forskellige faser samt i udførelsen af den socialpædagogiske indsats.

 

Handicaprådet finder bl.a.

  • at Kommunen i komplicerede tilfælde bør inddrage eksterne rådgivere - Dertil skal det anføres, at Faxe Kommune generelt har mulighed for at inddrage ekstern rådgivning i sager med særlig høj kompleksitet. Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet (VISO) ved Socialstyrelsen, yder gratis rådgivning til kommunerne og borgerne, når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring.

 

Udsatterådet finder bl.a.

  • at både det øgede fokus på gruppeforløb, samt det meget lave timetal, der ligger som udgangspunkt, bør tages op til overvejelse igen, idet det for borgere med visse funktionsnedsættelser på den ene og på den anden måde kan være en stor udfordring at komme i gruppeforløb. - Dertil skal det anføres, at afgørelse om en socialpædagogisk indsats og omfanget af den altid skal bero på en konkret og individuel vurdering. Derudover skal det tilføjes, at der i forhold til tidsrammen ikke er tale om en nedsættelse, men en stadfæstelse af nuværende praksis.

 

Udsatterådet henleder derudover i deres høringssvar til flere relevante pointer, som bør indgå og allerede indgår i overvejelserne omkring bl.a. sammensætning, placering og opstart af, samt indhold i gruppetilbuddene.

 

Høringsvar og bemærkninger til høringssvar fra Udsatterådet samt høringssvar fra Handicaprådet og kvalitetsstandard for socialpædagogisk indsats efter serviceloven § 85 er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag

Lov om social service § 85.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller,

  1. at høringssvar fra Handicaprådet tages til efterretning, at
  2. høringssvar fra Udsatterådet tages til efterretning, og at
  3. kvalitetsstandard for socialpædagogisk indsats efter serviceloven § 85 godkendes.

 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Godkendt.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



77. Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter serviceloven § 98

Sagsnr: 27.00.00-P23-1-17 Sagsansvarlig: Kit Vinberg

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter serviceloven § 98 blev sendt i høring i Handicaprådet den 3. juli 2017. Der er den 9. august 2017 modtaget høringssvar fra Handicaprådet.

Handicaprådets høringssvar giver ikke anledning til konkrete ændringer i selve kvalitetsstandarden.

Punkterne i Handicaprådets høringssvar er for størstedelens vedkommende opmærksomhedspunkter, som vil indgå, som naturlige overvejelser i sagsbehandlingens forskellige faser. Ligeledes fører Faxe Kommune sig ajour med den tekniske udvikling.

 

Derudover finder Handicaprådet bl.a.

  • at kommunen ikke bør gå på kompromis ved ansættelse af personale til arbejdet med døvblinde. - Hertil fremgår det i kvalitetsstandarden at borgeren kan bistå med at finde og godkende kontaktperson. Ligeledes fremgår det af kvalitetsstandarden, at den faglig kompetence for kontaktpersoner sikres gennem muligheden for kurser op til 45 timer årligt til nye og 30 timer årligt til erfarne kontaktpersoner, og
  • at kommunen bør samarbejde med eksterne rådgivere for at have den størst mulige indsigt og viden om døvblindhed. - Dertil skal det anføres, at Faxe Kommune generelt har mulighed for at inddrage ekstern rådgivning i sager med særlig høj kompleksitet. Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet (VISO) ved Socialstyrelsen, yder gratis rådgivning til kommunerne og borgerne, når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring.

 

Høringsvar fra Handicaprådet og kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter serviceloven § 98 er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag

Lov om social service § 98.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller,

  1. at høringssvar fra Handicaprådet tages til efterretning, og at
  2. kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter serviceloven § 98 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Godkendt.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



78. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud efter servicelovens §107

Sagsnr: 27.00.00-P23-1-17 Sagsansvarlig: Kit Vinberg

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte et generelt og vejledende serviceniveau for ydelser efter Lov om social service § 107.

Serviceniveauet udmøntes enten i en servicedeklaration eller en kvalitetsstandard.

Faxe Kommunes serviceniveau for Lov om social service § 107 blev senest fastsat den 12. maj 2009 med vedtagelsen af servicedeklaration for midlertidige botilbud til voksne. Denne generelle servicedeklaration er med fremlagte blevet revideret og omformuleret til en mere afgrænsende kvalitetsstandard, som fremadrettet skal være med til at understøtte styringen på området og herunder medvirke til:

• at sikre en fælles ramme for medarbejderne i administrationen at navigere i,

• at give et grundlag for forventningsafstemning mellem administrationen, borgerne og de leverandører, der skal udfører indsatsen,

• at give borgerne mulighed for at få klar besked om de ydelser, den enkelte borger kan modtage, hvis der er behov for hjælp,

• at sikre, at borgere med ensartede behov også har lige muligheder for at modtage hjælp,

• at give en fælles faglig ramme, der samtidig kan medvirke til at skabe sammenhæng til de politiske prioriteringer og økonomi, og

• at skabe større klarhed over mulige ydelser, og dermed også lettere mulighed for eventuelle fremtidige justeringer i serviceniveauet.

 

Med den nye kvalitetsstandard er der således ikke tale om en egentlig ændring af den tidligere servicedeklaration, men en væsentlig præcisering og uddybning af formål, rammer, borgers rettigheder og forpligtelser. 

Der er tale om væsentlige præciseringer i forhold til:

• Målgruppen, som beskrives nærmere

• Formålet med indsatsen

• Form og indhold i indsatsen

• Vurdering og visitation til indsats ved brug af voksenudredningsmetoden (VUM)

• Leverandør af ydelser, hvor det bl.a. præciseres at der ikke er frit valg af leverandør

• Varighed og opfølgning, hvor det indskærpes, at der er tale om midlertidigt ophold, og det forventes at borger returnerer til egen bolig, når relevante færdigheder er opnået

• Forventninger, ret og pligt til borgere, der bevilges midlertidigt botilbud, er blevet indskærpet

• Udgifter til egenbetaling for borgeren pointeres

• Borgers klagemulighed, og mulighed for brug af Faxe Kommunes borgerrådgiver, er blevet beskrevet nærmere

 

Dette for at skabe fokus på at udsatte borgere og borgere med handicap har krav på en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp, som fremmer den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer.

Forslag til kvalitetsstandard for Lov om social service § 107 er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag

Lov om social service § 107.

Økonomi

Det præciserede serviceniveau for serviceloven § 107 udspringer af kravet ved budgetvedtagelsen 2016 om, at der skal fremlægges reviderede servicedeklarationer (kvalitetsstandarder), der samlet set giver besparelser på 500.000 kr. i 2018 og 1.000.000 kr. i 2019.   

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller,

  • at kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud sendes i høring i Handicaprådet og i Udsatterådet, med høringsfrist den 20. september 2017.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Godkendt.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



79. Meddelelser

Sagsnr: 00.22.00-A00-7-14 Sagsansvarlig: Christina Lund Vornøe

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget

Indstilling

1. Handicaprådet har ønsket en beskrivelse af, hvordan Faxe Kommune arbejder med overgangen mellem børne- og voksenmyndigheden for unge med funktionsnedsættelser. Dette har givet anledning til, at der igangsættes et større analysearbejde med henblik på at udarbejde hensigtsmæssige procedurer og retningslinjer for denne overgang.

2. Brugertilfredshedsundersøgelse på handicapområdet.

3. Puljen "Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende".

4. SKI-udbud af bleer.

5. Evaluering af stresskurser.

6. Orientering om fordele og ulemper ved etablering af friplejeboliger. 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 30. august 2017

Meddelelser blevet givet.

 

Der blev spurgt ind til akuthjælp og lægemangel, samt til klippekortordningen.

 

Inger Andersen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 



Underskrifter

Inger Andersen
Mogens Stilhoff
Marianne Ørgaard
Knud Green
Bente Abrahamsen
Nadia Bruun Thurø
Michael Christensen