Du er her: Forside

« Tilbage til dagsordener og referater

Kategori: Social- og Sundhedsudvalget
Type: Referat
Mødedato: Onsdag 31. maj 2017

Social- og Sundhedsudvalget - 31-05-2017 - Referat

Referat
til
mødet i Social- og Sundhedsudvalget
den 31. maj 2017 kl. 15:30
i Dalgarden, Thujavej, Rønnede


Indkaldelse

Inger Andersen
Mogens Stilhoff
Marianne Ørgaard
Knud Green
Bente Abrahamsen
Nadia Bruun Thurø
Peter Joensen

46. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.22.00-A00-2-15 Sagsansvarlig: Christina Lund Vornøe

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Godkendt.

Punkt 52: "Fremtidig aftale med ViSP" udgår, idet der afventes møde mellem borgmestrene i de tre interessentkommuner.



47. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2017

Sagsnr: 00.30.14-Ø00-1-17 Sagsansvarlig: Kim Stennicke

Sagsfremstilling

I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige budgetopfølgninger. Det er besluttet, at disse foretages 31. marts, 31. maj og 31. august. Budgetopfølgningen pr. 31. marts behandles på fagudvalgenes møder i maj/juni og herefter i Økonomiudvalg og Byråd i juni.

 

Forud for udarbejdelsen af sagsfremstillingen har der været afholdt dialogmøder med deltagelse af centerchefer og økonomikonsulenter på hvert fagområde samt deltagere fra økonomiafdelingen. Formålet har været at drøfte relevante økonomiske problemstillinger, samt at kvalificere skønnene på de enkelte områder.

 

Der er i bemærkningerne til de enkelte udvalg anført evt. særlige usikkerhedsfaktorer i forhold til udarbejdelse af skønnene.

 

Beslutningerne fra fagudvalgenes behandling fremgår af bilag til sagsfremstillingen.

 

Forventet forbrug drift

Der forventes driftsudgifter på 2.059,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget eksklusiv overførsler på 2.111,9 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 52,7 mio. kr., fordelt på serviceområderne (17,7 mio. kr.) og overførselsudgifter (35,0 mio. kr.)

 

 

Det bemærkes, at overførsler fra 2016 til 2017 ikke fremgår af korrigeret budget, da sagen endnu ikke er endelig politisk vedtaget. De korrigerede budgetter vil være tilrettet i budgetopfølgningen pr. 31. maj 2017. Det bør tillige bemærkes, at1% pulje samt P/L-puljen for 2017 er indeholdt i de korrigerede budgetter på alle udvalg. De anførte afvigelsestal mellem korrigeret budget og skønnet pr. 31. marts er således for positivt, hvis 1%-pulje skal udmøntes på de respektive udvalg/områder. Dette gælder ligeledes nedenfornævnte afvigelser og forklaringer på udvalgsniveau.

 

Forventet forbrug drift - opdelt på udvalg

Afvigelserne nedenfor er angivet i forhold til korrigeret budget, som er eksklusiv budgetoverførsler fra 2016, men inklusiv 1%-pulje og P/L-puljen.

P/L-puljen er ny i forhold til 2016. Der er identificeret lidt usikkerhed omkring skønnenes udgangspunkt, idet nogle centre har taget udgangspunkt i budgettet, mens nogle centre har taget udgangspunkt i forbrug. Når P/L-puljen helt eller delvist frigives senere på året, vil der således være et ændret budget. Center for HR, Økonomi & IT vil til næste opfølgning pr. 31. maj 2017 sikre, at skønnene foretages med udgangspunkt i forventet forbrug.

 

Teknik- & Miljøudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Teknik- & Miljøudvalget forventes et mindreforbrug på 4,8 mio. kr., fordelt med 3,6 mio. kr. til Center for Ejendomme og 1,3 mio. kr. til Center for Plan & Miljø. Af mindreforbruget ligger ca. 3,1 mio. kr. i 1% og P/L-puljer. For CFE forventes merforbrug på vintertjeneste, men dette ventes dækket ind ved ekstraordinære indtægter på interne anlægsarbejder, så der samlet set er mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. For CPM ventes mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

 

Uddannelsesudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Uddannelsesudvalgets område forventes mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er 6,2 mio. kr. i 1% og P/L-puljer, hvilket betyder, at der forventes merforbrug på driften på ca. 5,1 mio. kr. En del af dette forventes dog indhentet ved frigivelse af P/L-puljen.

Merforbruget skyldes primært stigende udgifter til de vidtgående, specialpædagogiske tilbud og til "Privat- og efterskoler" Endvidere er der en udfordring vedrørende modtageundervisning i folkeskolen, hvor der forventes et samlet merforbrug på 4,4 mio. kr. Årsagen er, at der teknisk endnu ikke er omplceret budget internt til modtageundervisningen. Centeret oplyser desuden, at der er en særlig udfordring med optimering ved klassedannelsen i modtageklasserne, da disse geografisk nu er både i ØST og i VEST og en modtageklasse kun må have elever dækkende tre klassetrin. Fra 2015 til 2017 er elevtallet samlet set steget fra 73 til 98

 

Børne- & Familieudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Børne- & Familieudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som alene vedrører Center for Børn & Undervisning. Center for Familie, Social og Beskæftigelse har skønnet forbrug = budget. Der er 1,6 mio. kr. i 1% og P/L-puljer, hvilket betyder, at der forventes merforbrug på driften på ca. 0,2 mio. kr. En del af dette forventes dog indhentet ved frigivelse af P/L-puljen. Der er merforbrug til Område Vest, hvor områdelederen udarbejder en handleplan med henblik på at minimere merforbruget.

Et mindre, påbegyndt anlægsarbejde med 12 vuggestuepladser fra 2016 forventes afsluttet i 2017 og udgiften hertil skønnes i 2017 at være 49.000 kr.

 

Erhvervs- & Kulturudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Erhvervs- & Kulturudvalget forventes et samlet driftsresultat på niveau med budgettet. Der er signaleret merforbrug til projekter vedrørernde Musikskolen: Dette vil budgetmæssigt blive finansieret når overførselssagen er godkendt.

 

Økonomiudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Dette skyldes væsentligst puljer til økonomiske fripladser, barselspuljen og budgettilpasningspuljen. Puljen vedrørede økonomiske fripladser er under overførsel til Børne- og Familieudvalget og indgår i områdets skøn. Der er ligeledes på alle centre 1% pulje samt P/L-pulje. Der er på enkelte centre skønnet mindre budgetoverskridelser. Disse forventes elimineret, når overførsler fra 2016 til 2017 og P/L-puljen er frigivet.

 

Social- & Sundhedsudvalg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Social- & Sundhedsudvalget forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på Center for Sundhed & Pleje og merforbrug på 1,7 mio. kr. på Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Af mindreforbruget ligger ca. 6,8 mio. kr. i de låste puljer, mens der på driften forventes et merforbrug på i alt 4,5 mio. kr.

Merforbruget på CFSB udgøres overordnet af merforbrug på midlertidige botilbud samt at restbudget fra 2016 vedrørende ældremilliarden endnu ikke er overført til 2017. Dette løses dog ved godkendelsen af sag vedrørende Overførsler. Herudover er der et mindreforbrug grundet lavere efterspørgsel af behandling af alkohol- og stofmisbrugere, længerevarende botilbud og aktivitets- og samværstilbud.

For CSP er der mindreforbrug på ca. 6,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, mens merforbrug skyldes en del midler ligger i P/L-puljen.

Anlægsprojektet "Perlen" afsluttes i 2017 og er finansieret af budgetrester fra 2016 jf sagen om Overførsler.

 

Beskæftigelsesudvalget

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: På Beskæftigelsesudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 29,3 mio. kr. Generelt skyldes dette ændrede forudsætninger i form af ændret lovgivning (refusionstrappen) samt faldende aktivitet på visse ydelser. Der var ved budgetlægningen i 2017 en vis usikkerhed om ændringerne. Hovedårsager til det samlede mindreforbrug tilskrives færre udgifter til kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet, kontanthjælp, revalidering, fleksjob og driftsudgifter til kommunal beskæftigelse. Det skønnede mindreforbrug skal ses i sammenhæng med den kommende efterregulering. I skønnet på indtægtssiden ses det, at der forventes en merudgift til efterregulering af beskæftigelsestilskudet på 6,6 mio. kr. for 2016 og 0,8 mio. kr. for 2017. Der forventes væsentlige merforbrug vedrørende ressourceforløb og jobafklaring, ledighedsydelse og seniorjob + 55 år.

 

Serviceramme

Kommunens serviceramme er som udgangspunkt lig med det oprindelige budget 2017, idet der lige før budgetvedtagelsen i 2017 blev flyttet flere anlægsprojekter til drift. Servicerammen er pt. lig med det oprindelige budget og udgør 1.457,4 mio. kr. Hertil skal korrigeres for nye opgaver, som kommunerne bliver kompenseret for (DUT). Der skønnes et forbrug på serviceområderne på 1.440,8 mio. kr. Det betyder, at det skønnede forbrug ligger ca. 17,7 mio. kr. under kommunens serviceramme. Overførselssagen vil bevirke en korrektion af det korrigerede budget, og der vil ligeledes ske ændring af servicerammen i 2016 forårsaget af ændrede P/L-skøn fra KL og de ovenfor nævnte DUT-reguleringer.

 

Forventet forbrug anlæg

Center for HR, Økonomi & IT bemærker: Der forventes samlet set anlægsudgifter på netto 74,5 mio. kr. i forhold til et oprindeligt anlægsbudget på netto 51,7 mio. kr.

Afvigelsen skyldes primært udskydelse af anlægsprojekter fra 2016 til 2017 på igangværende og ej påbegyndte anlægsarbejder fra budget 2016. Overførselssagen vil bevirke en korrektion af det korrigerede budget, som vil være tilrettet ved budgetopfølgningen pr. 31. maj 2017. Der er i skønnene fra centrene tilkendegivet, at man venter alle anlægsprojekter færdiggøres og udgiftsføres i 2017.

 

 

Anlægsramme

Kommunens andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. svarende til det oprindelige budget. Der er i løbet af 2017 sket tilretning af budgettet som følge af konkrete byådsbeslutninger. Herudover ventes der med overførselssagen en forøgelse af anlægsbudgettet med netto 32,6 mio. kr. Kommunernes overholdelse af anlægsrammen måles dog på bruttoanlægsudgifter. Med de anførte skøn lander bruttoanlægsudgifter på 89,9 mio. kr. Der har de senere år været økonomisk betydelige anlægsprojekter, som er blevet udskudt til efterfølgende år grundet forskellige forhold. Dette er af de udførende centre ikke forventet fra 2017 til 2018. Dette bevirker, at der er risiko for kommunen rammes af sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

Der bør derfor være stort fokus på overholdelse af anlægsrammen. Dette kan ske ved udskyldelse af anlægsprojekter til 2018 eller flytning af udgifter til drift i det omfang dette lader sig gøre.

 

Finansiering og finansielle poster

Der er i budgetopfølgningen forventet negativ midtvejsregulering på grund af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 på i alt 6,6 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet for 2017 ventes dog ca. 0,8 mio. kr. højere end budgetteret. Der ventes tillige særtilskud på 11,1 mio. kr., som ikke er budgetteret.

 

Likviditet

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en forøgelse af kassebeholdningen på 12,4 mio. kr.

 

Kommunernes økonomiske status vurderes på baggrund af likviditeten. Den opgøres i forhold til lånebekendtgørelsen som den gennemsnitlige beholdning over de seneste 365 dage. Faxe Kommunes likviditet opgjort efter 365-dages reglen (fordeling over 12 mdr.) toppede ultimo oktober 2015 med 209,8 mio. kr. Efter 2 ekstraordinære låneindfrielser i 2015 og 2016 har likividiteten herefter været faldende. Likviditeten udgjorde ved årets start (ultimo 2016) 144,7 mio. kr. og pr. 31. marts 2017 var den faldet til 130,7 mio. kr., hvilket svarer til 3.639 kr. pr. indbygger i kommunen jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelsesmetode anvendt til "Kommunale nøgletal"

 

De ekstraordinære indfrielser af langfristet gæld i 2015 og 2016 har som forventet påvirket likviditeten i nedadgående retning. Dette forventes teknisk at fortsætte til og med september måned 2017, hvor den fulde virkning af den seneste indfrielse er fuldt indregnes i 365-dages likviditeten. Det forventes, at likviditeten holder sig over 100 mio. kr. opgjort efter 365-dages reglen (fordeling over 12 mdr.).

 

Konklusion/opsamling

Samlet set forventes driftsudgifterne at ligge 52,7 mio. kr. under det korrigerede budget 2017, som er eksklusiv overførte driftsbeløb fra 2016, men inkl. 1%-pulje og P/L-pulje.

 

Serviceudgifterne ligger med de skønnede forbrug ca. 17,7 mio. kr. under kommunens serviceramme, mens overførselsudgifterne ligger 35,0 mio. kr. under det korrigerede budget. I de anlagte skøn på de forskellige udvalgsområder er medtaget forventningen om, at der sker budgettilførsel jf. sag om Overførsler.

Vedrørende anlægsudgifter er der i skønnene tilkendegivet, at alle anlægsprojekter forventes udført uden udskydelse til 2018. Kommunens bruttoanlægsudgifter ender - såfremt dette holder stik - på 89,9 mio. kr. og overskrider således kommunens andel af den samlede anlægsramme udmeldt i Økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL. De øgede anlægsudgifter skyldes overvejende forbrug vedrørende igangværende anlæg, hvor budgettet ventes overført i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2016 til 2017. 

Der er således risiko for sanktion – men det afhænger dog af resultatet for kommunerne under ét, samt af Faxe Kommunes overholdelse af service- og anlægsramme.

 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et kassetræk på 17,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en forøgelse af kassebeholdningen på 12,4 mio. kr.

 

Risiko for sanktion?

De i opfølgningen skønnede serviceudgifter ligger under den udmeldte serviceramme. Risikoen for sanktion vurderes derfor at være begrænset - men der kan dog fortsat være risiko for en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den forventede regulerede serviceramme.

Vedrørende anlæg skønnes ekstraudgifter på 28,7 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Bruttoanlægsudgifterne ventes at udgøre 89,9 mio. kr. Faxe kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 51,6 mio. kr. og må dermed forvente risiko for sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Kommunens principper for økonomistyring

Økonomi

Forbruget vedrørende driften skønnes at ligge 52,7 mio. kr. under korrigeret budget. Heraf udgør serviceudgifterne 17,7 mio. kr., mens overførselsudgifterne udgør 35 mio. kr. Anlægsudgifterne forventes at udgøre 28,7 mio. kr. mere end i det korrigerede budget.

For både drift og anlæg bør det bemærkes, at overførsler fra 2016 til 2017 ikke er med i de korrigerede budgetter, ligesom 1%-pulje indgår i de korrigerede budgetter.

Likviditeten efter 365-dages reglen udgør 130,7 mio. kr. pr. 31. marts 2017, hvilket svarer til 3.639 kr. pr. indbygger.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller,

  • At alle udvalg fastholder et stærkt fokus på den økonomiske styring.
  • At der på de enkelte udvalg og centre iværksættes tiltag til imødegåelse af evt. budgetoverskridelser.

 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Anbefales.



48. Ejendomsstrategien spor 10, Faxe Sundhedscenteret

Sagsnr: 82.25.00-P25-1-15 Sagsansvarlig: Jørgen Veisig

Sagsfremstilling

I denne sag skal der tages stilling til placering af afdelingerne for Pædagogisk - Psykologisk rådgivning (PPR) og Sundhedsplejen. Der skal endvidere tages stilling til flytning af en hjemmeplejegruppe fra lejet lokale ved Faxehallen til Faxe Sundhedscenter.

 

Byrådet besluttede den 9. juni 2015 at PPR og Sundhedsplejen skal flytte fra Tingvej 7 til Faxe Sundhedscenter.

Byrådet besluttede den 13. oktober 2016 at PPR’s og Sundhedsplejens aktiviteter fra Tingvej placeres midlertidigt i ledige lokaler på Midtskolen, afd. Sofiendal.

 

Denne sag behandles i Erhvervs- og Kulturudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, samt i Teknik- og Miljøudvalget.

 

PPR’s og Sundhedsplejen er på Sofiendalsskolen placeret i lokaler, der ifølge afdelingslederne for PPR og Sundhedsplejen ikke er velegnede til formålet. Det opleves, at afdelingerne fragmenteres, og at medarbejderne i højere grad arbejder fra andre adresser. Placeringen tilgodeser heller ikke snitfladerne til sagsbehandlere på Tingvej og de områder, som placeres i de gamle seminariebygninger efter sommerferien.

En række af disse forhold hænger sammen med, hvordan man overordnet vil organisere de opgaver, som PPR og Sundhedsplejen løser. Der er ikke taget endelig stilling til organiseringen i Center for Børn & Undervisning .

Det foreslås derfor, at afdelingerne PPR og Sundhedsplejen fortsat kan råde over den midlertidige indretning på Midtskolen, afd. Sofiendal, og at dette suppleres med adgang til flyverarbejdspladser på Tingvej og i de gamle seminariebygninger. Herudover har Sundhedsplejen adgang til 323 m² og PPR har adgang til 226 m² på kommunens ni skoleafdelinger og på Faxe Sundhedscenter, hvor en række af afdelingernes opgaver løses. Når Center for Børn og Undervisning har taget stilling til organiseringen af områderne, vil vi kunne vurdere, om dette har bygnings- og indretningsmæssige konsekvenser.

 

Center for Sundhed & Pleje har, for at skabe synergi mellem medarbejderne i hjemmepleje og sygepleje, foreslået at samle disse medarbejdergrupper på Faxe Sundhedscenter. Konkret foreslår Center for Sundhed & Pleje, at hjemmeplejegruppen, som er placeret i lejemål på Rådhusvej 6 (Faxehallen), flyttes til Faxe Sundhedscenter og placeres i Bygning 2 i stuen, hvor der hidtil har været enhed for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Sygeplejeenhed samt akutpladser. Akutpladserne er flyttet til Grøndalscenteret; desuden vil ca. halvdelen af sygeplejerskerne, som følge af organisationsændringen, fraflytte Faxe Sundhedscenter for at indgå i hjemmeplejegruppe Vest.

 

I Bygning 2 stuen har der efter 1. januar 2017 være tilstrækkelige ledige m² til den samlede personalegruppe, bestående af medarbejdere fra Hjemmeplejen og de sygeplejersker, der skal forblive i Faxe (se bilag - tegning over Bygning 2 stuen, med fordeling af faciliteter til administration, gruppe/teamfaciliteter, Klinik for sårpleje og kontinenspleje og gruppen af sundhedskonsulenter).

 

I kælderen, under Bygning 2, vil der kunne skabes de nødvendige omklædnings- og badefaciliteter for mænd og kvinder samt depotfaciliteter. Forudsætningen for indretningen er, at flytningsvejlederne flyttes til et andet rum, hvor eksisterende faciliteter etableres.

 

Faxe Sundhedscenter kan efter Befordringsenhedens udflytning tilbyde P-plads til Hjemmeplejens bilpark, så der kan etableres 25-30 pladser fordelt på P-pladsen på sydsiden af Bygning 2 og på P-pladsen bag Teknisk Afdeling. Personalets private biler kan parkeres på P-pladserne på Hertelsvej.

 

Den samlede pris for disse indretningstiltag skønnes til 475.000 kr., som finansieres af Center for Sundhed & Pleje.

Som konsekvens heraf, opsiges lejemålet på Rådhusvej 6 og lejeudgiften på 236.272 kr. årligt flyttes til Faxe Sundhedscenter, til at dække driftsudgifter for disse nyinrettede arealer. Faxehallen kommer herved til at mangle denne indtægt, som ifølge Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice er nødvendig for hallens økonomi.

 

Lovgrundlag

Byggelovgivningen.

Lov om kommuners styrelse.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Indretningen på Faxe Sundhedscenter finansieres af vedtagne budgetter hos Center for Sundhed & Pleje.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller:

  1. At PPR og sundhedsplejen fortsat kan råde over den midlertidige indretning på Midtskolen, afd. Sofiendal, og at dette suppleres med adgang til flyverarbejdspladser på Tingvej og i de gamle seminariebygninger.
  2. At Hjemmeplejegruppen på Rådhusvej 6 flyttes til Faxe Sundhedscenter, Bygning 2.
  3. At lejemålet på Rådhusvej 6 opsiges og lejeudgiften på 236.272 kr. årligt flyttes til Faxe Sundhedscenter, til dækning af driftsudgifter på de nyindrettede arealer.

 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Anbefales.

Marianne Ørgaard (L) stemte imod foreslaget.



49. Orientering om decisionsskrivelse vedrørende Faxe Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2015

Sagsnr: 00.01.00-G01-3908-17 Sagsansvarlig: Lotte Rahbek-Slott

Sagsfremstilling

Faxe Kommune har modtaget decisionsskrivelse vedrørende kommunens revisionsberetning for 2015. Decisionsskrivelsen vedrører de områder af beretningen, der omhandler statsrefusion på Børne- og Socialministeriets område.

Gennemgang af revisionsberetningen foretaget af Ankestyrelsen på vegne af Børne- og Socialministeriet vedrører alene de områder, der efter regeringsomdannelsen i november 2016, vedrører ydelser og tilskud på Børne- og Socialministeriets område, jf. kongelig resolution af 28. november 2016.

Konklusionen på revisionen er, at Faxe Kommunes forvaltning og udbetaling af disse ydelser og tilskud, har givet revisionen anledning til en revisionsbemærkning på Børne- og Socialministeriets område.

Bemærkningen kan henføres til opfølgning for regnskabsåret 2014:

  • SEL § 176 – Særligt dyre enkeltsager (det specialiserede voksenområde, §§ 85-108, undtagen § 100).

Ministeriet finder det positivt, at kommunen har iværksat en genopretningsplan. I planen arbejder kommunen med processer, skabeloner og retningslinjer for håndteringen af sagsområdet på det specialiserede voksenområde. Det er noteret, at genopretningen af verserende sager er forventet at finde sted i andet halvår af 2016 og i 2017.

Kommunens revisor anmodes om at følge op på genopretningen af området i forbindelse med beretningen for 2016.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 552 af 8. april 2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Godkendt.



50. Ankestatistik 2. halvår 2016

Sagsnr: 00.01.00-K03-6-16 Sagsansvarlig: Camilla Jensen

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens statistik for 2. halvår 2016 - Social- og Sundhedsudvalget

Ankestyrelsen har udsendt en statistik over Ankestyrelsens afgørelser for første halvår 2016 i klagesager vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet.

Udvalget har tidligere fået forelagt statistikker for hele 2015 og 1. halvår 2016, hvor data ligeledes har været opdelt mellem udvalgene, på baggrund af udtræk fra statistikbanken. Til disse grafer er der tilføjet data for 2. halvår, således at udviklingen i ankesager kan følges.

Ankestyrelsen har i andet halvår af 2016 i alt afgjort 85 sager fra Faxe Kommune, heraf er 31 på Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde.

Ankesager for Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde fordelt efter kvartal og center

Kilde: ast.statistik.dk

Tallene viser, at der i 3. kvartal 2016 er blevet behandlet 21 sager i Ankestyrelsen fra Social- og Sundshedsudvalgets ansvarsområde. Heraf er 14 sager blevet stadfæstet, fire er blevet hjemvist, en er ændret og to sager er blevet afvist eller henvist. 7 af de 21 sager hører under Center for Familie, Social & Beskæftigelse og de resterende 14 hører under Center for Sundhed & Pleje.

I 4. kvartal 2016 er der blevet behandlet 10 sager fra Social- og Sundshedsudvalgets ansvarsområde, hvoraf 8 er blevet stadfæstet og 2 sager er hjemvist. 2 af de 10 sager hører under Center for Familie, Social & Beskæftigelse og de resterende 8 hører under Center for Sundhed & Pleje.

De 5 hjemvisninger under Center for Familie, Social & Beskæftigelse forklares således:

  • Én hjemvisning om socialpædagoisk støtte til en dreng, hvor Faxe Kommune havde henvist til, hvilken støtte han fik, men hvor Ankestyrelsen støttede forældrenes vurdering af drengens funktionsnedsættelse og ikke Faxe Kommunes. Derfor vurderede Ankestyrelsen, at der manglede oplysninger.
  • Én hjemvisning om socialpædagogisk støtte til en pige, hvor klagen indeholdte nye oplysninger, sammenlignet med den oprindelige sag. Ved klagen burde Faxe Kommune have oprettet en ny sag, og dermed ungået en hjemvisning.
  • Én hjemvisning om socialpædagogisk støtte for en kvinde, hvor Faxe Kommune løbende har henvist til støtte via kontakt med et værested. Det vurderes, at denne form for hjemvisning næppe kan undgås, da Ankestyrelsen fortsat taget udgangspunkt i individuel hjælp i hjemmet.
  • Én hjemvisning af sag om stofmisbrugsbehandling og midlertidigt botilbud, hvor Ankestyrelsen er uenig i, at Faxe Kommunes visitation af værested var det rette for manden.
  • Én hjemvisning af sag om midlertidigt botilbud, hvor det erkendes, at der manglede relevante oplysninger. Sagen har båret præg af, at forskellige afdelinger i Centeret har truffet afgørelse om borgeren, hvilket har resulteret i en ukoordineret sagsbehandling.

I andet halvår af 2016 er omgørelsesprocenten 24,1 % for Social- og Sundshedsudvalgets ansvarsområde alene. Det vil sige andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager, fratrukket de afvist/bortfaldende sager. Til sammenligning var omgørelsesprocenten i 1. halvår af 2016 på Social- og Sundhedsudvalget på 50 %.

På alle lovområder havde Faxe Kommune i 2016 en omgørelsesprocent på 36 %, hvor omgørelsesprocenten på landsplan på alle lovområder i 2016 var på 29 %. Faxe Kommune ligger således fortsat lidt højere end gennemsnittet for kommunerne i Danmark.

For at kunne vurdere, om niveauet for ankesager i Faxe Kommune er på niveau med resten af landet, tilføjes følgende graf, der viser antal afsluttede sager i Ankestyrelsen pr. 10.000 indbyggere, for henholdsvis Faxe Kommune og på landsplan:

Kilde: ast.statistikbank.dk

Som grafen viser, ligger Faxe Kommune lidt over det gennemsnitlige antal ankesager pr. 10.000 indbyggere på landsplan i 2. halvår af 2016. På Servicelovens område og anden lovgivning vedrørende børn og familier, har Faxe Kommune 12 afsluttede sager pr. 10.000, sammenlignet med gennemsnitlig 7 på landsplan.

På Lovgivningen om sociale forhold, der dækker områder som sygedagpenge, sociale pensioner, boliger m.m., ligger Faxe Kommune lige under landsgennemsnittet, med henholdsvis 6 og 7 afsluttede sager pr. 10.000 indbyggere.

På Beskæftigelseslovgivningen ligger Faxe igen under gennemsnittet på landsplan, med henholdsvis 4 og 7 afsluttede sager i ankestyrelsen pr. 10.000 indbyggere.

Det er således afgørelserne vedrørende børn og familier samt serviceloven, der er hovedårsagen til, at Faxe Kommune ligger lidt over det gennemsnitlige antal ankesager pr. 10.000 indbyggere på landsplan i 2. halvår af 2016.

Afdelingerne arbejder løbende med at udbrede den læring der opnås, på baggrund af Ankestyrelsens afgørelser.

Ankestatistikken for 2. halvår 2016 og listen over ankesager på Social- og Sundhedsområdets ansvarsområde er vedlagt som bilag.

Centercheferne gennemgår de omgjorte og hjemviste sager på udvalgsmødet.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at ankestatistikken for 2. halvår 2016 tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Godkendt.



51. Handicaprådets Årsberetning 2016

Sagsnr: 27.69.48-G01-3-17 Sagsansvarlig: Jette Lyhne

Sagsfremstilling

Ifølge Handicapådets vedtægter skal Rådet en gang årligt afgive en beretning til Byrådet om Handicaprådets arbejde.

 

Handicaprådets aktiviteter i året 2016:

Handicaprådet har afgivet syv høringssvar.

  • Skolestruktur
  • Sundhedspolitisk Strategi
  • Områdefornyelsen Haslev
  • Budget 2017
  • Planstrategi 2016
  • Forslag til indsatser/Handicappolitik
  • Politik for mad, måltider og bevægelse

 

Det svinger fra år til år, hvor mange sager der sendes i høring i Handicaprådet.

 

Årsberetningen har været behandlet på Handicaprådets møde den 27. april 2017.

 

Årsberetningen for 2016 er vedhæftet.

 

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at Handicaprådets Årsberetning for 2016 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Godkendt.



52. Fremtidig aftale med ViSP

Sagsnr: 00.01.00-A00-37-16 Sagsansvarlig: Henriette Sofie Larsen

Sagsfremstilling

Indledning

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overgik ansvaret for specialundervisning for voksne til kommunerne. Faxe, Vordingborg, Næstved, Guldborgsund og Lolland kommuner valgte at opgaven skulle løses fælleskommunalt igennem Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP). I perioden fra 2007 til 2015 blev opgaven løst på baggrund af en abonnementsaftale, mens den i perioden fra 2016-2017 løses efter en pakkemodel.

Med udgangen af 2015 forlod Lolland Kommune samarbejdet, og senest har Guldborgsund meddelt, at de ønsker at udtræde af samarbejdet ved udgangen af 2017.

For at sikre den fortsatte leverance af de meget specialiserede tilbud, som kommunerne i følge loven er forpligtet til at levere, har borgmestrene fra Faxe, Vordingborg og Næstved taget initiativ til udarbejdelsen af en fælles 2-årig abonnementsaftale. Oplæg til abonnementsaftalen er vedlagt som bilag.

 

Abonnementsmodel

Formålet med den nye abonnementsaftale er først og fremmest at tilgodese borgernes behov i forhold til specialpædagogiske ydelser. Som abonnementskommune vil man endvidere ikke have problemer med at leve op til borgernes retskrav i forhold til at kunne modtage de højt specialiserede ydelser indenfor tale- og høreområdet. Endelig vil en længerevarende abonnementsaftale give ViSP den driftsstabilitet, der er nødvendig for at udvikle og effektivisere ydelserne i aftalen.

Baggrunden for at gå tilbage til abonnementsmodellen skyldes de erfaringer, der er gjort med den nuværende samarbejdsaftale. På Guldborgsunds foranledning er den nuværende aftale bygget op omkring en pakkemodel, hvor den enkelte kommune har kunnet købe en grundpakke og tilkøbe fagpakker. Pakkemodellen har vist sig ikke at være optimal. Særligt har den givet en del dobbeltarbejde i de situationer hvor kommunen selv, og ikke ViSP, har skulle levere de ydelser, der ligger i fagpakkerne.

Abonnementsordninger anbefales også i rapporten "En fælles strategi på kommunikationsområdet", der er udarbejdet i regi af Rammeaftale Sjælland. Rapporten konkluderer, at abonnementsordninger styrker rehabiliteringsindsatsen og gør det muligt at ansætte specialuddannet personale indenfor nogle ofte snævre faglige specialer, samt skabe et fundament, der kan omsætte den seneste forskning og viden.

Som det fremgår, giver længerevarende aftaler mulighed for at indarbejde nye metoder og teknologier, hvilket medvirker til at effektivisere driften. I forbindelse med den nye aftale foreslås det derfor, at der årligt udarbejdes effektiviseringsforslag, svarende til 2 % for hvert år, i den periode aftalen løber. For at kvalificere processen, nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, der tematiserer områder i driften, som effektiviseres.

 

 

 

 

Et andet vigtigt område er aftalens længde. En længere aftale vil give et stabilt driftsgrundlag, men det vil også give ViSP en reel mulighed for at investere i de ressourcer og den teknologi, som i sidste ende effektiviserer driften og sikrer fortsat høj kvalitet i de specialiserede ydelser. Set i lyset af dette, kan det overvejes, at abonnementsaftalen forlænges med yderligere to år, så aftalen samlet løber i alt fire år.

 

Faxe Kommunes overvejelser

Faxe Kommunes Center for Familie, Social & Beskæftigelse har omkring årsskiftet 2016/2017 afdækket om, og i givet fald i hvilket omfang, opgaverne kan løses billigere på anden vis end via kommunens nuværende pakkeaftale med ViSP.

Denne afdækning af alternativer skal ikke ses som utilfredshed med ViSP eller deres opgaveløsning, men er alene et udtryk for et ønske om en forsvarlig brug af kommunens midler. Herudover skal det understreges, at eventuelle ændringer var forudsat ikke at skulle forsage forringelser af den kvalitet borgerne oplever.  

Faxe Kommune har inddraget erfaringer fra henholdsvis Lolland og Guldborgsund Kommuner i afdækningen.

 

Afdækningen har vist, at det vil være muligt for Faxe Kommune, med tilkøb udefra på de meget specialiserede områder, samt på ordblindeundervisningen, selv at varetage levering af de specialpædagogiske ydelser, som i dag leveres af ViSP.

For fortsat at opnå specialisering i de ydelser borgerne skal modtage, tænkes en hjemtagning af opgaverne sammen med de tilsvarende opgaver, som kommunen allerede varetager. F.eks. vil opgaver indenfor den fagpakke der hedder ”Hjerneskade og kommunikation” enten kunne varetages i regi af vores højt specialiserede tilbud til borgere med erhvervet senhjerneskade - Kildebo, eller i regi af vores tale- og hørekonsulenter på børneområdet, hvor opgaver indenfor fagpakken ”Stemme/stamme” også vil kunne løses. Fagpakken ”Informations- og Kommunikationsteknologi” vil kunne samtænkes med den undervisning, der foregår i regi af vores egne PPR (hvor også tale- og hørekonsulenterne er tilknyttet).

 

Udover flere ansættelser indenfor de individuelle faggrupper, vil en hjemtagning kræve ressourcer til visitering, idet denne funktion varetages af ViSP, for så vidt angår de ydelser ViSP leverer.

På trods af de ekstra ansættelser viser afdækningen, at vi selv, uden forringelser for borgerne, vil kunne levere ydelserne inkl. nævnte tilkøb, for en samlet pris på ca. 3,55 millioner kr. pr. år. i 2017-priser. Dvs. med en besparelse på omkring 850.000 kr. pr. år i forhold til den nuværende pakkemodel, som løber frem til udgangen af 2017.

Uddybning af de overvejelser og beregninger, som ligger bag ovenstående, fremgår af vedlagte notat. 

Lovgrundlag

Lov om specialundervisning for voksne.
Servicelovens §112 (Hjælpemidler).
Servicelovens §113 (Forbrugsgoder).
Folkeskoleloven og Lov om aktiv beskæftigelse.

Økonomi

 De forskellige modeller forventes at indeholde samme ydelse, men forventes at have forskellige omkostninger. Omkostningerne fremgår af følgende oversigt:  

Model

Årlig pris i kr. pr. år

Pakkemodellen som den foreligger i 2017

4.434.121

Abonnementsmodellen som foreslået 2018

4.361.725

Abonnementsmodellen som foreslået 2019

4.274.490

Hjemtage med tilkøb forventet årlig udgift

3.550.000

  

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at

1) der indgås en 2-årig abonnementsaftale mellem Faxe, Vordingborg og Næstved, der løber indtil udgangen af 2019, at 

2) der i abonnementsaftalen indarbejdes en 2 % effektivisering pr. år, at 

3) abonnementsaftalen kan efter 2019 forlænges, med de aftalte vilkår vedrørende ydelser og 2 % effektivisering, i yderligere 2 år frem til 2021, og at 

4) de realiserede besparelser indarbejdes i budget 2018, med overslagsår.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Punkt udgår, jf. punkt 46: "Godkendelse af dagsorden".



53. Retningslinjer for høringer i Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 00.07.00-K04-1-17 Sagsansvarlig: Sandra Damgaard Hartmeyer

Sagsfremstilling

Baggrunden for denne sag er, at Faxe Kommune løbende modtager udkast til planer mv., som kommunen skal levere høringssvar til. Det nyeste eksempel på dette er Region Sjællands udkast til nye praksisplan for speciallægehjælp. Efter en drøftelse i administrationen er det vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til retningslinjer for, hvordan de fremadrettet ønsker at blive inddraget, når det handler om kommunens afgivelse af høringssvar. Retningslinjerne er udelukkende tiltænkt sager, der ligger indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område.

 

En hyppigt forekommende problematik med høringssvar er, at de skal fremsendes indenfor en given tidsfrist. I nogle tilfælde ligger den tidsfrist enten før førstkommende udvalgsmøde eller meget tæt på. Det kan derfor være en tidsmæssig udfordring at indhente bidrag fra det politiske niveau til Kommunens høringssvar.

 

I det følgende opstilles en række punkter, som Social- og Sundhedsudvalget bedes tage stilling til enkeltvis.

 

  1. Sager, hvor man kan nå at behandle sagen politisk, skal forelægges Social- og Sundhedsudvalget. Administrationen udarbejder eventuelt, på udvalgets foranledning, et udkast til høringssvar, som forelægges udvalget, hvorefter det fremsendes til høringsinstansen.  

 

  1. I tilfælde, hvor det ikke kan nås at få høringsudkastet på udvalgets dagsorden, men hvor der er mere end to uger til fristens udløb, inddrages Social- og Sundhedsudvalget digitalt, ved at der fremsendes høringsudkast, administrationens udkast til høringssvar samt et eventuelt høringsskema til udvalgsmedlemmerne, som herefter fremsender deres input til administrationen. Svarene samles i ét høringssvar, som administrationen herefter fremsender til afsenderen af udkastet.

 

Pkt. 3 og 4 er gensidigt udelukkende. De vedrører den situation, hvor der maksimalt er to ugers høringsfrist. Social- og Sundhedsudvalget bedes bekendtgøre, om de ønsker nr. 3 eller nr. 4. Forskellen er, at Social- og Sundhedsudvalget i punkt nr. 3 har mulighed for at komme med høringssvar, mens de i punkt nr. 4 blot orienteres om et administrativt udarbejdet høringssvar.

 

  1. I de tilfælde, hvor høringsfristen er to uger eller herunder, inddrages Social- og Sundhedsudvalget digitalt ved fremsendelse af udkastet, der er i høring, men uden et udkast til høringssvar fra administrationen, da dette udarbejdes sideløbende. Det politiske niveau afgiver deres høringssvar til administrationen, der sørger for at indarbejde de politiske svar i kommunens høringssvar. Udvalget orienteres om det endelige høringssvar på førstkommende møde.

 

  1. I de tilfælde, hvor høringsfristen er to uger eller herunder inddrages Social- og Sundhedsudvalget ikke i forhold til høringssvaret, men orienteres om høringen og det administrativt udarbejdede høringssvar på førstkommende møde.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Sundhed & Pleje indstiiller, at:

 

  • Pkt. 1-3 godkendes.
  • Pkt. 4 ikke anbefales.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Indstillingen godkendes.



54. Boligkapacitetsanalyse

Sagsnr: 27.00.00-P05-4-17 Sagsansvarlig: Sandra Damgaard Hartmeyer

Sagsfremstilling

Formål med analysen:

 

Boligkapacitetsanalysen har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Analysen, der kan læses i sin fulde længe i bilaget, giver et overblik over følgende:

 

  • Ændringer indenfor plejeboligområdet i Faxe Kommune.
  • Den forventede demografiske udvikling.
  • Plejetyngden på plejecentrene.
  • Belægningsgraden.
  • Udbud og efterspørgsel på plejeboliger.
  • Dækningsgraden.
  • Andelen af borgere fra andre kommuner.
  • Ventelisten til plejeboliger.

 

Analysen afrundes med en konklusion og en anbefaling.

 

Ændringer indenfor plejeboligområdet:

 

I 2016 er antallet af plejeboliger forøget fra 302 til 313. Dette er blandt andet sket gennem nedlæggelse af aflastningpladser samt ombygning af træningsfaciliteter på Frederiksgade. Opgørelsen af plejecentre og antallet af plejecentre kan ses i det vedlagte bilag.

 

Nationalt Videnscenter for Demens skønner, at antallet af ældre med demens i Faxe Kommune vil være næsten dobbelt så højt i 2040 som i 2017, samt at 7 ud af 11 demente vil være kvinder.

 

Den demografiske udvikling:

 

Danmarks Statistik offentliggør hvert år en opdateret befolkningsfremskrivning. På baggrund af disse tal har administrationen beregnet, hvor mange ældre medborgere kommunen kan forvente i aldersgrupperne 65-79-årige samt +80-årige.

 

Faxe Kommune kan forvente, at der i 2022 vil være 8,4 % flere ældre medborgere i aldersgruppen 65-79 år. Ser man nærmere på udviklingen i antallet af borgere over 80 år, forventes det, at der i 2022 vil være 24,8 % flere ældre medborgere end i 2017.

 

Den demografiske udvikling kan dog ikke stå alene i vurderingen af kapaciteten. Andre faktorer kan også spille ind på det fremtidige behov for plejeboliger i kommunen. Herunder om borgernes behov forventes at ændre sig hen over tid. Generelt taler man på landsplan om, at den danske befolkning kan forventes at ældes sundere, hvilket vil påvirke borgernes behov for pleje og hjælp. Herudover har mange kommuner, herunder også Faxe Kommune, iværksat rehabiliterende indsatser for at sikre, at borgerne enten bliver fuldt ud selvhjulpne eller mindre afhængige af almindelig hjemmepleje.

 

Det er derfor ikke entydigt, hvorvidt flere ældre kan medføre et større behov for plejeboliger fremadrettet. Her er det til gengæld interessant at se nærmere på udviklingen i plejetyngden blandt borgerne, der er visiteret til en plejebolig.

 

Plejetyngden:

 

Administrationen har analyseret plejetyngden på plejecentrene ud fra de pakker, som borgerne er visiteret til. Alle borgere visiteres til grundpakken. Herudover kan borgerne visiteres til centerpakke 1, 2 eller 3. I enkelte tilfælde visiteres til specialpakken, der er den største centerpakke. Generelt kan man sige, at jo større behov borgeren har, desto større centerpakke visiteres borgeren til.

 

Af hensyn til sammenlignelighed i data, er der valgt år, hvor antallet af plejeboliger er ensartet. Det drejer sig om årene 2013 og 2015. 2016 indgår ikke, fordi antallet af plejeboliger ikke er sammenligneligt. For at sikre overskuelighed samt mulighed for at se forandringer hen over tid, er det valgt at frasortere 2014 og kun se på 2013 samt 2015. Tabel A viser udviklingen i visiterede timer til pakkerne.

 

Tabel A: Udviklingen i visiterede timer pr. uge, Faxe Kommune, 2013-2015

 

2013

2015

Centerpakke 1

100

97

Centerpakke 2

100

107

Centerpakke 3

100

131

 

 

Helt overordnet set kan det konstateres, at plejetyngden er steget fra 2013 til 2015. Både centerpakke 2 og 3 udviser en stigning i den ugentlige visiterede tid. Den visiterede tid til centerpakke 2 er således 7 % højere i 2015, end den var i 2013, mens den visiterede tid til centerpakke 3 er hele 31 % højere i 2015 end i 2013.

 

Belægningsgraden:

 

Tabel B viser belægningsgraden på plejeboligerne i Faxe Kommune i årene 2013 frem til den nyeste beregning. I 2014 blev der truffet beslutning om at undlade at udarbejde en kapacitetsanalyse. Der foreligger derfor ikke tal for belægningsgraden. Belægningsgraden vil altid være under 100, da der altid vil være overgangsperioder, hvor boligerne står tomme.

 

 Tabel B: Belægningsgrad og antal plejeboliger i Faxe Kommune, 2013 -2017

 

2013

2014*

2015

2016

2017

Antal plejeboliger

302

302

302

313

313

Belægningsgrad

94 %

-

93,7 %

97,4 %

98,1 %

 

Udbud og efterspørgsel:

 

Diagram 1 viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel indenfor plejeboligområdet. Den blå streg viser udbudet af plejeboliger. I analysen antages det, at antallet af plejeboliger vedbliver med at være 313. Den røde streg viser den forventede efterspørgsel på plejeboliger. Efterspørgslen er beregnet på baggrund af befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik.

 

Diagram 1: Udbud og efterspørgsel på plejeboliger, Faxe Kommune, 2017 - 2022

 

Fastholdes antallet af plejeboliger på 313, vil udbud være lig efterspørgsel i 2019, hvorefter efterspørgslen forventes at overstige udbuddet. I 2022 forventes det - alene på baggrund af den demografiske befolkningsfremskrivning - at der vil være behov for yderligere 39 plejeboliger.

 

De beregnede tal tager dog ikke højde for andre faktorer, såsom sund aldring, rehabilitering og andre faktorer, der kan spille ind på det reelle behov. Det er således muligt, at efterspørgslen i fremtiden kan være lavere end estimeret.

 

Dækningsgraden:

 

Dækningsgraden viser forholdet mellem antallet af plejeboliger og antallet af ældre medborgere over 65 år. I belysningen af dækningsgraden sammenlignes med andre kommuner. Dette giver et godt billede af, hvordan plejeboligsituationen ser ud i Faxe Kommune i forhold til kommunerne i Region Sjælland.

 

Faxe Kommune er blandt de kommuner, der har flest plejeboliger pr. 1.000 indbyggere, jf. diagram 3 i bilaget.

 

Mellemkommunale beboere på plejecentrene:

 

Plejeboligpladserne benyttes ikke kun af kommunens egne borgere. Gennem årene kan det konstateres, at borgere fra andre kommuner også benytter sig af pladserne. Det kan eksempelvis forklares med, at borgere bosat i Faxe Kommune gerne vil have deres ældre familiemedlemmer tættere på, så det er lettere at besøge dem. Disse borgere efterspørger derfor en plejebolig i Faxe Kommune. En bolig, som den ældre medborgers tidligere kommune skal betale for. Denne type af borgere kaldes mellemkommunale beboere. Andelen af mellemkommunale borgere er forholdsvist fast gennem årene, men er dog faldet en smule i 2016, jf. tabel 5 i bilaget.

 

Venteliste til plejebolig:

 

Ventelisten giver et indblik i, hvor mange borgere i Faxe Kommune, der søger plejebolig. Den viser både, hvor mange der søger plejebolig i Faxe Kommune, og hvor mange Faxe-borgere, der søger plejebolig i andre kommuner. Ventelisten rummer både aktive og passive ansøgere. Aktive ansøgere er dem, der gerne aktivt vil søge en plejebolig. Passive borgere er borgere, der på sigt gerne vil have en plejebolig, men som ikke ønsker tilbud på nuværende tidspunkt.

 

I april 2017 var 52 borgere opført på ventelisten. Ud af disse var 13 passive ansøgere, hvor de eller deres pårørende har givet udtryk for, at de foreløbig ikke ønsker tilbud. De resterende 39 fordeler sig således:

 

  • 5 borgere søger plejebolig i en anden kommune end Faxe Kommune.
  • 10 har fået tilbudt en bolig og har takket ja.
  • 3 har modtaget tilbud i april, men har takket nej.
  • 21 borgere søger fortsat bolig og har ikke modtaget tilbud i april.

 

Konklusion og anbefalinger:

 

På baggrund af analysen, der kan læses i sin fulde længde i det vedlagte bilag, konkluderes følgende:

 

  • Befolkningsfremskrivningen viser, at Faxe Kommune i de kommende fem år vil opleve en stigende andel af ældre over 65 år. Særligt gruppen af ældre over 80 år vil stige.
  • Plejetyngden blandt beboerne på plejecentrene er steget fra 2013 til 2015.
  • Belægningsprocenten er steget fra 94 % til 98 % fra 2013 til 2017.
  • Efterspørgslen på plejeboliger forventes at overstige udbuddet efter 2019.
  • I 2022 forventes det, ud fra befolkningsfremskrivningen, at der vil være behov for op til 39 nye plejeboliger. Dette tager dog ikke højde for andre faktorer såsom sund aldring eller rehabilitering.
  • Dækningsgraden viser, at Faxe Kommune er blandt de kommuner i Region Sjælland, der har flest plejeboliger pr. 1.000 indbyggere.
  • Andelen af plejeboligbeboere fra andre kommuner er forholdsvis stabil over tid, dog med et lille fald i 2016.

 

Analysen viser, at der på sigt forventes en stigning i behovet for flere plejeboliger i Faxe Kommune. Såfremt estimatet holder, vil borgerne efterspørge 39 plejeboliger ekstra i 2022. Det skal understreges, at det er et estimat, og at det kan ændre sig. Ligeledes tager det ikke højde for andre faktorer såsom sund aldring, rehabilitering og lignende faktorer, der kan påvirke den reelle efterspørgsel.

 

Da det tager ca. 2 år at gennemføre et byggeprojekt vedrørende et nyt plejecenter, anbefaler administrationen, at kapaciteten fastholdes i år, og at der udarbejdes en ny boligkapacitetsanalyse næste år med henblik på at vurdere udviklingen i det forventede fremadrettede behov.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

 Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Sundhed & Pleje indstiller, at kapaciteten fastholdes, og at der udarbejdes en ny boligkapacitetsanalyse i 2018, hvor behovet vurderes på ny.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Godkendt.

Udvalget er opmærksom på, at andelen af ældre og demente borgere, der har behov for plejebolig, er stigende. Det medtages til budget 2018-2021.

Udvalget ønsker derfor, at der i foråret 2018 forelægges en plan for behovet af plejeboligtilbuddene. I vurdering af behovet, indgår muligheden af etablering af private plejeboliger.



55. Procedure for afholdelse af Ældrerådsvalg

Sagsnr: 84.12.00-A30-1-16 Sagsansvarlig: Lissie Lina Andréa

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 9. februar 2017, at Ældrerådsvalget skal afholdes som fremmødevalg den 21. november 2017.

Det blev samtidigt besluttet, at Ældrerådet, i samarbejde med Center for Sundhed & Pleje, skal udarbejde forslag til procedure for gennemførelse af ældrerådsvalget.

 

I forlængelse af beslutningen, har Ældrerådet, sammen med Center for Sundhed & Pleje, udarbejdet forslag til procedure, der fastlægger, hvilke retningslinjer der skal arbejdes efter op til valget. Proceduren, som er vedhæftet som bilag, indeholder bl.a. beskrivelse af opstillingsregler og informations- og opstillingsmøder, samt hvordan valget afholdes og afsluttes.

 

De vigtigste hovedpunkter i proceduren er:

  • Valgperioden er fra 2018 - 2021.
  • Valget forberedes og ledes af en valgbestyrelse på 6 personer, hvoraf den ene er Ældrerådets formand.
  • Personer, der er 60 år eller derover og har fast bopæl i Faxe Kommune er valgbare og stemmeberrettiget.
  • Kandidater til Ældrerådsvalget indkaldes gennem relevante medier, herunder hjemmeside og ugeaviser.
  • Der arrangeres to opstillingsmøder i henholdsvis Faxe og Haslev.
  • Ældrerådet stiller med 28 tilforordnede og Center for Sundhed & Pleje med 14 til at gennemføre valghandlingen.
  • Optælling af stemmer sker på Nordskovskolen den 22. november.
  • Valgresultatet bekendtgøres af valgbestyrelsen, der også underretter de valgte medlemmer af Ældrerådet. Dette skal ske, så snart det er muligt, efter valgets opgørelse.

 

Lovgrundlag

LBK nr. 930 af 17/9 2012 om Retssikkerhed og administration på det sociale område 30 – 33. Socialministeriets vejledning nr. 40 af 11. maj 2011 om Ældreråd.

Økonomi

Intet.

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

 

Indstilling

Center for Sundhed & Pleje indstiller, at proceduren godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Godkendt.



56. Fritvalg timepris 2017

Sagsnr: 27.39.00-Ø00-1-17 Sagsansvarlig: Jesper Stauner

Sagsfremstilling

Borgere der visiteres til personlig hjælp eller praktisk bistand i eget hjem, efter serviceloven § 83, har krav på at kunne vælge mellem flere leverandører til at levere den visiterede ydelse.

Udover den kommunale leverandør, er der i Faxe Kommune godkendt 2 leverandører af personlig pleje og praktisk bistand samt 5 leverandører, der alene er godkendt til at levere praktisk bistand. Herudover kan borgerne vælge mellem 3 leverandører til hjælp til indkøb og vareudbringning.

I henhold til loven om social service, skal timeprisen til afregningen af de private leverandører fastsættes på baggrund af kommunens direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af en tilsvarende ydelse. Taksten skal genberegnes årligt, og hvis den faktiske timepris er højere end den afregnede timepris, skal leverandørerne efterreguleres differencen. Er taksten beregnet for høj, skal leverandørerne ikke tilbagebetale prisforskellen.

Center for Sundhed & Pleje har, på baggrund af regnskabsresultatet for 2016, beregnet de faktiske timepriser for praktisk hjælp, personlig pleje, dag og personlig pleje, øvrig tid, samt ekspeditions- og kontaktgebyr ved indkøb. Genberegningen viser en lille forskel mellem de afregnede timepriser og den faktiske timepris, som de private leverandører skal efterreguleres. Der skal i alt efterreguleres for 56.800 kr., hvilket skal ses i forhold til at leverandørerne i 2016 leverede visiterede ydelser for 7.229.951 kr.

 

 Tabel 1:

 

Faktisk timepris

2016

Afregnet timepris

2016

Efterregulering

pr. time

2016

Efterregulering

Praktisk hjælp

319,57 kr.

 317,33 kr.

2,24 kr.

 15.658,42 kr.

Personlig pleje, dag

336,45 kr.

328,47 kr.

7,97 kr.

13.034,75 kr.

Personlig pleje, øvrig tid

397,55 kr.

391,09 kr.

6,46 kr.

27.731,00 kr.

Ekspeditionsgebyr ved indkøb

106,52 kr.

102,86 kr.

3,66kr.

282,09 kr.

Kontaktgebyr ved indkøb

26,63 kr.

25,72 kr.

 0,91kr.

70,14 kr.

I alt

 

 

 

56.800,40kr.

  

Prisen for 2017

Timepriserne for 2017 er dannet på baggrund af timeprisberegningen for 2016 og fremskrevet med 2,16 %. Fremskrivningen er sket i henhold til KL’s pris- og lønskøn for 2017.

 

Tabel 2: Prisafregning for 2017

 

Pris i 2017

Praktisk hjælp

326,47 kr.

Personlig pleje, dag

343,71 kr.

Personlig pleje, øvrig tid

406,14 kr.

Ekspeditionsgebyr ved indkøb

108,82 kr.

Kontaktgebyr ved indkøb

27,21 kr.

 

Lovgrundlag

Lov om social service § 174.

Lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23. september 2014, som ændret ved lov nr. 722 af 2. juni 2014. Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter servicelovens § 174.

Økonomi

De private leverandører skal, i henhold til reglerne på området, efterreguleres 56.800,40 kr. vedr. takståret 2016. Reguleringen afholdes indenfor budgettet. 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Sundhed & Pleje indstiller, at de genberegnede fritvalgspriser for 2016 og de nye priser for 2017 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Godkendt.



57. Meddelelser

Sagsnr: 00.22.00-A00-7-14 Sagsansvarlig: Christina Lund Vornøe

Sagsfremstilling

1. Evalueringsrapport for Projekt Virtuel Bostøtte, som Faxe Kommune har været en del af (rapporten er vedlagt som bilag).

2. Åbningsarrangement den 24. august 2017 for værestedet ”Det nye Rosenhøj”.

3. Status på Café Jævnstrøm.

4. Satspulje ”Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin) 2017-2019”.

5. Eventuel fortsættelse af samarbejdet om motionsprogrammet "En god start".

6. Tidsplan for byggeri i forbindelse med Demenslandsbyen.

7. Mulighed for et friplejehjem.

8. Status på Sundhedsstyrelsens BPSD-projekt (adfærdsforstyrrelser) .

9. Elektronisk medicinhåndtering (VIS projekt).

10. Tidlig opsporing og triagering.

11. Kommunale tilsyn.

12. Hjerteforløb mellem region og kommune.

13. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) udbud af bleer.

 

 

 

 

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

Social- og Sundhedsudvalget

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 31. maj 2017

Meddelelser blevet givet.



58. Meddelelser - lukket punkt

Sagsnr: 00.22.00-A00-7-14 Sagsansvarlig: Henriette Sofie Larsen



Underskrifter

Inger Andersen
Mogens Stilhoff
Marianne Ørgaard
Knud Green
Bente Abrahamsen
Nadia Bruun Thurø
Peter Joensen