Her kan du se dagsordner og referater for Faxe Kommune og følge med i den demokratiske og lokalpolitiske proces. Dagsordnerne er opdelt i dagsordentyper, så de er lettere at overskue.Med et klik på et af de fire menupunkter til venstre kan du få et hurtigt overblik og information om dagsordner og referater fra Administrationen, Byrådet, Politiske udvalg, MED-organisation eller Råd, nævn og kommissioner.
Mødedatoer kan ses i hjemmesidens Aktivitetskalender, som du finder i øverste menulinje.
Dagsordner vil typisk blive offentliggjort fem dag før mødedatoer. De efterfølgende referater offentliggøres typisk første arbejdsdag efter mødedatoen.
Vejledning
Her finder du et link til en Dagsordenvejledning, der kan printes. Vejledningen giver en hurtig introduktion til at forstå dagsordensystemets opbygning og hvordan det virker.
Bilag og filtyper
Være opmærksom på at bilag kan være udarbejdet i Word-, PowerPoint-, Excel, Tiff og PDF-filer.
Spørgetid ved byrådsmøder
Når Faxe Byråd hver måned holder byrådsmøde, har du som borger i kommunen mulighed for at stille spørgsmål til medlemmerne. Der er til hvert byrådsmøde afsat 30 minutter til spørgetid.
Spørgetiden ligger i starten af byrådsmødet, og bortfalder hvis der ikke er spørgsmål når mødet går i gang.
Forretningsorden for spørgetid er udformet således:
- Spørgetiden begynder ved ordinært mødetidspunkt i Byrådet. Er der ingen spørgsmål ved mødets begyndelse bortfalder spørgetiden. Spørgetiden er begrænset til en samlet varighed på ½ time.
- Spørgsmål kan stilles af enhver med bopæl i Faxe kommune. Spørgsmålet kan stilles skriftligt, således at spørgsmålet oplæses af borgmesteren og derefter besvares.
- Spørgsmål skal angå forhold af almen kommunal interesse for kommunens borgere, og kan ikke angå oplysninger og forhold om enkeltpersoner, heller ikke om personen selv.
- Spørgsmål rettes til borgmesteren, der herefter træffer afgørelse om hvem og hvorledes spørgsmål besvares, herunder om besvarelsen gives af forvaltningen.
- Spørgsmål skal være korte, og skal være afgivet indenfor 2 minutter, og besvares indenfor yderligere 5 minutter. Der kan dog tillades afklarende spørgsmål og svar herpå.
- Hvis der stilles spørgsmål vedrørende punkter optaget på dagsorden, besvares spørgsmålene ikke straks, men først under behandlingen af det pågældende punkt på dagsorden.
- Spørgsmål der i første omgang rettelig bør stilles til forvaltningen afvises.
- Det tilkommer borgmesteren at fortolke og træffe afgørelse i ovenstående bestemmelser.
Dagsordner og referater før 18. juni 2007
Tidligere dagsordner og beslutningsreferater kan du hente på www.nyfaxe.dk - Politik.
Tidligere dagsordner og beslutningsreferater kan du hente på . Tidligere referater fra MED-systemet i Sammenlægningsperioden finder du på samme web-adresse under MED-udvalg.
Ønsker du mere information kan du sende en e-mail til Kommunen@faxekommune.dk eller kontakte Borgerservice.
Politiker login
Dette login skal kun benyttes af politikere til at se lukkede dagsordenpunkter.
Er du politiker har du fåret tilsendt et login til de lukkede dagsordenpunkter, som åbnes på følgende måde:
- Så skal du starte med at åbne Politiker Web ved at taste brugernavn, kodeord og klikke på login-knappen.
- Derefter kan du frit vælge mellem de forskellige udvalg og områder.
- Når du er færdig lukkes Politiker Web ved at klikke på logoff-knappen.
Skulle der være problemer kan der rettes henvendelse til afdeFællesforvaltningens Ledelsessekretariat.
Kontaktperson: Lonnie Toft Elveng