Du er her: ForsideSkole og uddannelseAktuelle projekter og indsatserSkolen i virkeligheden - åben skole

Skolen i virkeligheden - åben skole

Faxe Kommunes folkeskoler inddrager løbende institutioner, virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær for eleverne, både i teori og praksis. Dette sker bl.a. gennem portalen skolen i virkeligheden, der gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste undervisnings- og læringsforløb fra 0 – 18 årsområdet.

Virkeligheden skal ind i skolen og skolen skal ud i virkeligheden

skolen i virkeligheden logo skolen i virkeligheden logo

I Faxe Kommune er dette den enkle vision, der understøtter  folkeskolelovens tiltag om åben skole. Folkeskolerne i Faxe Kommune inddrager aktivt institutioner, virksomheder, foreninger og andre interessenter, så undervisningen bliver virkelighedsnær og anvendelsesorienteret for eleverne.    

Skolenivirkeligheden.dk gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste undervisnings- og læringsforløb fra 0. – 10. klasse i folkeskolen. Portalen retter sig også mod dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer, og sigter således mod hele 0- 18 års området.

"Skolen i virkeligheden er et godt tilbud, fordi det giver os nogle andre former for aktiviteter, som normalt ikke er tilgængelige, og mange af tilbuddene er også gratis", siger områdeleder Maiken Højgaard Toftholm.

Hvordan booker jeg et læringsforløb? 

Portalen henvender sig til lærere, pædagoger og andre relevante medarbejdere på dagtilbuds - og skoleområdet, der ønsker at booke et undervisnings- eller læringsforløb. Portalen er brugervenlig og guider dig hurtigt ind på emnevalg, målgruppe og kontaktoplysninger. Klik her for at gå på opdagelse i portalens mange tilbud

Vil du være et tilbud?
Skolenivirkeligheden.dk arbejder på at få et så bredt netværk som muligt, med en masse spændende tilbud. Derfor er vi altid på jagt efter nye samarbejdspartnere. Kan du se dig selv, dit arbejde, forening eller firma som et tilbud vi kan udbyde til skoler og/eller dagtilbud, så hører vi meget gerne fra dig. 

Kontakt den projektansvarlige i Faxe Kommune for at høre hvorvidt du opfylder kriterierne og få vejledning til hvordan dit tilbud bliver tilgængeligt på skolenivirkeligheden.dk

Retningslinjer for åben skole samarbejder i Faxe Kommune:

Retningslinjer for åben skole samarbejder i Faxe Kommune (PDF-fil åbner i nyt vindue)