Du er her: ForsideUng i Faxe KommuneUddannelsesmulighederSocial- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Som social- og sundhedshjælper bliver du uddannet til at give bistand, pleje og omsorg til mennesker, der har brug for praktisk og personlig hjælp i deres eget hjem eller på plejehjem.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Som social- og sundhedshjælper vil du få ansættelse i en kommune og komme i praktik på et plejecenter og/eller i kommunens hjemmepleje. Du vil komme til at arbejde med mennesker, der har behov for din hjælp til at få dagligdagen til at fungere.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder. Uddannelsen består af 17 ugers skole og 38 ugers praktik.

Hvordan starter jeg?

På kommunens hjemmeside under "Job i kommunen" vil stillingsopslag løbende blive annonceret.

Realkompetencevurdering

Inden du starter på uddannelsen, vil skolen realkompetencevurdere dig for at planlægge længden på dit uddannelsesforløb.

Løn

Du vil få elevløn under hele uddannelsen. Månedslønnen for social- og sundhedshjælperelever er fra 1. januar 2016 følgende:
Under 18 år:       7.353,49 kr. (1. januar 2015 niveau)
Over 18 år:         10.380,74 kr.
Voksenelevløn: 19.005,59 kr.

For at få voksenelevløn skal du være fyldt 25 år og have mindst 1 års relevant beskæftigelse på 24 timer i snit om ugen inden for de seneste 4 år før uddannelsesaftalens indgåelse.

Værd at vide som social- og sundhedshjælperelev

Hvis du ønsker at læse praktikstedsbeskrivelser på de enkelte plejecentre i kommunen, kan du benytte nedenstående link.

http://www.faxekommune.dk/plejecentre-0

http://www.sondervang.dk/helt-kort/et-hjem

Tryk her for at læse elevbog for SSH og SSA elever (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Yderligere spørgsmål

Har du spørgsmål til uddannelsen kan du ringe til uddannelseskonsulent Åse Høybye på telefon 51 55 13 19 eller sende en mail til aash@faxekommune.dk