Du er her: ForsideSelvbetjeningSPILDEVAND: Rodzoneanlæg - ansøgningsskema

SPILDEVAND: Rodzoneanlæg - ansøgningsskema

Du skal ansøge Faxe Kommune om tilladelse, hvis du vil etablere et rodzoneanlæg til spildevand på din ejendom

Du skal ansøge om tilladelse til at lave et rodzoneanlæg.
Et rodzoneanlæg skal etableres af en autoriseret kloakmester, som også kan hjælpe med at udfylde ansøgningsmaterialet til Faxe Kommune.

Du finder ansøgningsskema her:

Rodzoneanlæg (PDF-fil åbner i nyt vindue)

OBS! Et rodzoneanlæg med nedsivning betragtes som et nedsivningsanlæg og skal dermed overholde gældende regler for nedsivning af spildevand. Du kan finde vejledning og ansøgningsskema for nedsivning af spildevand her.

For at Faxe Kommune kan behandle din ansøgning, skal du sammen med det udfyldte ansøgningsskema indsende:

  1. Beregninger til dimensionering af rodzoneanlægget.
  2. Situationsplan for det ansøgte projekt. Kortet skal vise det ansøgte spildevandsanlægs placering i forhold til bygninger, skel og vandboringer samt angive udløbets præcise placering.

Faxe Kommune påbegynder først sagsbehandlingen af din ansøgning, når vi har modtaget følgende:

  • et udfyldt ansøgningsskema
  • en fyldestgørende situationsplan
  • beregninger til dimensionering af anlægget

Du kan finde Faxe Kommunes mål for sagsbehandlingstiden af ansøgninger om tilladelse til etablering af rodzoneanlæg her.

Når rodzoneanlægget er etableret, skal du eller din kloakmester fremsende en færdigmelding inkl. situationsplan over ejendommen med angivelse af de nye spildevandsforhold (placering og udformning af rodzoneanlægget samt angivelse af udløbets præcise placering).

Færdigmeldingen skal underskrives af den autoriserede kloakmester. Her finder du et skema til færdigmelding af anlægget.

Du kan læse mere om rodzoneanlæg på kommunens hjemmeside under Spildevandsrensning i det åbne land.

OBS! Etableres rodzoneanlægget i landzone, skal der muligvis også ansøges om landzonetilladelse hos Faxe Kommune. Kontakt Faxe Kommune for at høre nærmere om, hvorvidt en landzonetilladelse er påkrævet for dit planlagte rodzoneanlæg.

Rodzoneanlæg opbygget som anført i Miljøstyrelsens ”Vejledning nr. 1/1999 for rodzoneanlæg op til 30 PE” opfylder renseklasse O (organisk stof). Hvis der ikke tilledes afløb fra toilet opfyldes tillige renseklasse SO, OP og SOP.