Du er her: ForsideValgValg i Danmark - Hvem kan stemme?

Valg i Danmark - Hvem kan stemme?

Der afholdes følgende valg i Danmark:

Folketingsvalg
Ifølge Grundloven må et Folketing højst sidde i fire år. Statsministeren kan dog til enhver tid udskrive nyvalg. Næste folketingsvalg skal senest afholdes 17. juni 2019

Kommunalvalg og regionsvalg
Medlemmer til kommunernes byråd/kommunalbestyrelser, og til regionernes regionsråd vælges hvert 4. år den 3. tirsdag i november - næste gang 21. november 2017.

Europa-Parlamentsvalg
til Europa-Parlamentet vælges 13 danske medlemmer. Valg afholdes hvert 5. år - næste gang i 2019.

Folkeafstemninger
Under folkeafstemninger stemmer borgerne direkte om en bestemt sag. Det kalder man direkte demokrati. I Danmark har folkeafstemninger blandt andet været brugt i forbindelse med EU-traktater. Seneste folkeafstemning var om Danmarks retsforbehold i EU og blev afholdt torsdag den 3. december 2015.

Hvem kan stemme til hvilke valg:

Alle borgere i Danmark, der har stemmeret og er optaget på en valgliste, kan som udgangspunkt stemme til valg i Danmark.
Når nedenstående krav er opfyldt for at have stemmeret, kommer man automatisk på valglisten.

Folketingsvalg:
For at have stemmeret skal følgende krav være opfyldt:

  • man skal være fyldt 18 år,
  • man skal have dansk statsborgerskab,
  • man skal have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne, og
  • man må ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.

 Der gælder særlige regler for danskere, som bor i udlandet.

Kommunalvalg og regionsvalg
For at have stemmeret skal følgende krav være opfyldt:

  • man skal være fyldt 18 år,
  • man skal have fast bopæl i kommunen, henholdsvis regionen, og
  • man skal have dansk statsborgerskab eller være statsborger i EU, Island eller Norge, eller i de sidste 3 år forud for valgdagen have haft fast bopæl i Danmark (inkl. Færøerne og Grønland). Dette gælder dog ikke udlændige på tålt ophold, udlændige, der er udvist ved endelig dom eller endelig administrativ afgørelse, samt udlændige, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.

Umyndiggjorte kan som noget nyt også stemme til kommunal- og regionsvalg.
EU-diplomater m.fl., som er registreret i Udenrigsministeriets protokol, har også stemmeret.

Europa-Parlamentsvalg:
For at have stemmeret til Europa-Parlamentsvalg, skal man være fyldt 18 år og opfylde en af følgende betingelser:

  • dansk statsborger med fast bopæl i Danmark, eller
  • dansk statsborger med fast bopæl i en af de andre EU-medlemsstater, eller
  • statsborger i en af de andre EU-medlemsstater med fast bopæl i Danmark eller registreret i Udenrigsministeriets protokol.

Umyndige har som noget nyt også stemmeret til Europa-Parlamentsvalget.

EU-borgere kan kun optages på valglisten efter ansøgning. Det skyldes, at EU-borgere, som bor i en anden medlemsstat end deres hjemland, normalt har mulighed for at vælge, om de vil deltage i valget i deres hjemland eller i deres bopælsland. Man kan dog kun stemme ét sted og må derfor ikke stemme både ved valget i Danmark og i en af de øvrige medlemsstater i EU.

På Færøerne og i Grønland afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet.

Folkeafstemninger:
Hvis man har stemmeret til Folketinget, har man også stemmeret til folkeafstemninger.

Visse folkeafstemninger afholdes dog ikke på Færøerne og i Grønland, og personer, der har fast bopæl i de dele af riget, har ikke stemmeret til den pågældende folkeafstemning. Visse personer med ophold på Færøerne eller i Grønland kan dog opnå stemmeret til disse folkeafstemninger, bl.a. hvis man af den danske stat er beordret til tjeneste i den del af riget, eller bor der midlertidigt af forskellige årsager, fx. uddannelse eller udstationering, eller agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.