Du er her: ForsideTrafik & VejeTrafiksikkerhedTrafikmålinger

Trafikmålinger

Hvert år får Faxe Kommune gennemført mellem 60 og 120 trafikmålinger, for så vidt muligt at have en opdateret viden om mængden af trafik på kommunens veje.

Trafikmålingerne bliver foretaget ved, at der placeres to luftslanger henover vejen med en præcis afstand imellem sig. Når et køretøj passerer slangerne, registres det i en computer, der omregner det til data, som vi efterfølgende kan bruge.

En trafikmåling fortæller blandt andet om typen af køretøj der passerer, hastigheden den har kørt med, og hvornår det er sket. Den samler så det hele, så man kan se, hvor mange der har været af hver type køretøj det pågældende sted, hvilken gennemsnitshastighed de har kørt med, og på hvilket tidspunkt af døgnet der har været flest og færrest køretøjer.

På kortet herunder kan det gennemsnitlige antal køretøjer i døgnet ses for hvert af de steder, hvor kommunen har fået gennemført en trafikmåling. Det skal bemærkes, at nogle målinger kan være en del år gamle, og måske ikke er retvisende mere.

(Kort på vej)

Har du observeret en trafikmåling et sted, som ikke fremgår af kortet, er den enten på vej, eller også er der tale om en ekstern trafikmåling, som Faxe Kommune ikke har adgang til.