Du er her: ForsideRåd og nævnUdsatterådetHvad er Udsatterådet?

Hvad er Udsatterådet?

Her kan du læse mere om, hvad Udsatterådet er, og se vedtægterne for rådet.

Faxe Kommunes byråd har valgt at nedsætte et Udsatteråd. Udsatterådets vedtægter blev godkendt i Social- og Sundhedsudvalget i efteråret 2016, og rådet blev konstitueret den 19. januar 2017. 

Udsatterådets  formål er:

  • at give borgere med særlige sociale problemstillinger et lokalt talerør, der sikrer Faxe Kommunes opmærksomhed på denne borgergruppes interesser og synspunkter
  • Udsatterådet skal være et råd for de personer, der ellers føler, at de har udfordringer med at blive hørt
  • at det politiske niveau får et rådgivende organ på området
  • at forelægge problemstillinger, initiativer og ideer for eksempelvis forvaltningen og Social- og Sundhedsudvalget
  • at skabe synlighed og opmærksomhed på borgere med særlige sociale problemstillinger og deres vilkår i Faxe Kommune

Målgruppen for udsatterådet er borgere i Faxe Kommune, der grundet en social begivenhed befinder sig i en udsat livssituation.

Primært dækker dette over:

  • hjemløse
  • misbrugere
  • prostituerede
  • traumatiserede
  • sindslidende
  • økonomisk udsatte
  • ensomme

Du kan se Udsatterådets vedtægter her:  

Udsatterådets vedtægter, godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 28. september 2016 (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Her kan du se Faxe Kommunes pressemeddelse om etablering af Udsatterådet. Her står der også lidt mere om formål og vision for rådet. 

Pressemeddelelse om etablering af Udsatterådet (PDF-fil åbner i nyt vindue)