Du er her: ForsideOm kommunenRobotter - stort innovationsprojektZeno og Nao - to humanoide robotter

Zeno og Nao - to humanoide robotter

Robotten Zeno
De to humanoide robotter er implementeret i Børnehuset Mælkevejen og Børnehuset Heimdal

De to humanoide robotter Nao og Zeno, som er implementeret i Faxe Kommune, ”bor” til daglig i henholdsvis Børnehuset Heimdal og Børnehuset Mælkevejen, som begge er børnehaver.

En kort karakteristik af en humanoid robot er, at den ligner den menneskelige krop med en torso, arme, ben og et hoved. Flere humanoide robotter er tillige designet til at efterligne den menneskelige retorik i ansigtet omkring øjne og mund.

Den ene robot ”Nao” skal være i førskolegruppen i Børnehuset Heimdal. Her skal fokus særligt være på inklusion og motorik. Den anden robot ”Zeno” skal blandt andet være i en skærmet gruppe på Mælkevejen, som et tilbud til børn med særlige behov. Her skal robotten indgå i sprogarbejdet samt være med til at hjælpe til at øge børnenes koncentration. Robotten kan både anvendes til sekvenser med et enkelt barn og i grupper på flere børn alt afhængig af, hvad formålet er.

Zeno er en halv meter høj og ligner en kæk dreng fra en tegnefilm. Han taler 26 sprog og bruges primært i socialpædagogikken – især fordi hans mimik i ansigtet er helt fantastisk. Og så siger han sjove ting til børnene, som for eksempel ”Jeg kan lide pizza med slik”, hvilket fanger de små børns opmærksomhed.

Nao derimod er mere motorisk anlagt og bruges blandt andet i legen ”Kongens efterfølger”, hvor børnene skal efterligne robotten i fysiske udfoldelser eller til at skabe interesse for det engelske sprog i en leg, hvor børnene skal gætte hvad et engelsk ord hedder på dansk.

Nao er meget fysisk og bruger hele sin krop, når han er i gang, mens Zeno primært står stille og bruger sin ansigtsmimik.

Se pressemeddelelse om de humanoide robotter Zeno og Nao.