Spireordning - unge ansat på plejehjem

Er du mellem 15 og 17 år, kan du ansøge om at blive ansat som "spirer" på et af kommunens plejehjem.

Har du lyst til at hjælpe andre? 
Har du lyst til at lære mere om ældreområdet?
Kunne du tænke dig at prøve at arbejde på et plejehjem? 
Har du mod på at gøre en forskel for andre?

Kan du svare ja til alle fire ting, så læs videre.

I Faxe Kommune kan du søge fast fritidsjob som SPIRER - en spændende titel til imødekommende, engagerede, pligtopfyldende og udadvendte unge mellem 15 og 17 år.
Som spire skal du deltage i arbejdet på et af kommunens plejehjem ca. to eftermiddage om ugen. Du bliver tilknyttet en mentor på plejehjemmet, som vil introducere dig til dine opgaver, og som du altid kan gå til. 

Arbejdsopgaver og arbejdstid
Opgaverne består blandt andet af at

  • være sammen med vores beboere 
  • spille spil
  • læse en bog eller avis op 
  • gå en lille tur
  • hygge ved spisebordet
  • bruge iPad og andre digitale aktiviteter som f.eks. gulvspil
  • hjælpe beboerne med at dække bord til aftensmaden. 

Kort sagt at hygge og bringe gode aktiviteter ind i eftermiddagen.
Ugentlige arbejdstimer aftaler du med lederen, og din arbejdstid kan selvfølgelig tilrettelægges efter din skole. Lønnen er efter overenskomst.

Sådan søger du jobbet
Hvis du synes, at det lyder lige som noget for dig, skal du sende en motiveret ansøgning. (Skriv lidt om dig selv, hvorfor du søger fritidsjobbet og hvorfor vi skal vælge dig). 
Du kan sende din ansøgning til det plejehjem, du gerne vil arbejde på. Det er disse plejehjem, som har spireordning: 

Plejehjemmet Lindevej 
Lindevej 13B
4640 Faxe

Plejehjemmet Hylleholt
Teglhaven 40A
4654 Faxe Ladeplads

Plejehjemmet Solhaven 
Græsvej 1
4653 Karise 

Plejehjemmet Frederiksgade
Frederiksgade 8
4690 Haslev

Plejehjemmet Dalby 
Sneholmgårdsvej 20A
4690 Haslev 

Plejehjemmet Tycho Brahes Vej 
Tycho Brahes Vej 2
4690 Haslev

Vil du gerne høre mere om jobbet, kan du kontakte plejehjemslederen. Du finder kontaktoplysninger på plejehjemslederne her.