Sover du dårligt eller for lidt?
Faxe Kommune tilbyder et søvnkursus til dig, der er generet af søvnproblemer
Kurset henvender sig til dig, som:
-
Har haft søvnproblemer i mere end 3 måneder.
-
Har problemer med at falde i søvn
-
Har usammenhængende søvn
-
Har lange vågne perioder om natten
-
Er motiveret for at arbejde intensivt med dine søvnvaner
På kurset vil du få viden om søvn og du vil blive præsenteret for forskellige redskaber, der tilpasses dine udfordringer. De gennemgående redskaber er søvndagbog, søvnrestriktion og stimulus kontrol.
Kurset består af fem mødegange, og forløber over cirka to måneder. De første tre mødegange er á 2 timers varighed en gang om ugen, mens de sidste to mødegange er á 1½ times varighed og med 4 ugers mellemrum.
Kurset er gratis, og foregår på Faxe Sundhedscenter eller virtuelt.
Deltagelse kræver tilmelding.
Tilmelding
Hør mere om kurset eller tilmeld dig ved at sende en SMS eller ringe på tlf. 5620 4965 man- til torsdag kl. 11-14 - er vi optaget, så læg en besked med navn og telefonnummer og kontakter vi dig indenfor to hverdage.