Høring af nyt regulativ for affald med nye ordninger for stor skrald og farligt affald

Teknik & Miljøudvalget i Faxe Kommune har besluttet, at indføre to nye affaldsordninger. Fra den 1/1.2022 indføres en Storskraldsordning og fra den 1/3-2022 en ordning for farligt affald.

Forslag til nye affaldsordninger  

Den 1. januar 2021 trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen medfører, at man i hele Danmark skal sortere mere ensartet og i de samme ti typer affald. Derfor skal der indføres nye affaldsordninger i hele landet - også i Faxe Kommune. De ti typer affald der skal indsamles er: Madaffald, restaffald, metal, plast, glas, pap, papir, farligt affald, tekstiler og mad- og drikkekartoner.

Teknik & Miljøudvalget i Faxe Kommune har besluttet, at nye affaldsordninger indføres i to trin:

1. trin - Storskraldsordning fra 1/1-22 og ordning for farligt affald fra 1/3-22.

2. trin - Vi får ny affaldsordning i 2023 - Alle ti typer affald indsamles ved husstanden.

Før vi kan indføre nye affaldsordninger, skal vi ændre regulativet for husholdningsaffald. Regulativet sætter nemlig rammerne og reglerne for ordningerne, og skal sikre, at Faxe Kommune er klar til at sortere affald, efter den nye lovgivning.

Når vi ændrer i regulativet, skal vi sende det i høring. Som borger i kommunen har du mulighed for at komme med kommentarer, og det er i høringsfasen, at du har mulighed for at få indflydelse på de nye ordninger.

Høring af regulativet

Regulativet for husholdningsaffald er i høring fra 02.07.2021 til og med den 06.08.2021. Du kan komme med kommentarer til regulativet ved at sende dem pr. mail til naturogmiljoe@faxekommune.dk eller til Faxe Kommune, Center for Plan & Miljø, Frederiksgade 9, 4690 Haslev. Kommentarerne skal være modtaget hos Faxe Kommune senest den 06.08.2021. Herefter behandler vi de indkomne høringssvar, retter regulativet til og behandler det politisk.

Opdateringsdato: 02.07.2021 - 13:29

Høring

Start tidspunkt: 02.07.2021 - 00:00
Høringsfrist: 06.08.2021 - 00:00