Tryggevælde genslyngning

Høring om lovliggørelse af privat vandløb og fastsættelse af vedligeholdelsespligt

Afgørelse efter vandløbsloven om en lukket ledning og hvem der skal vedligeholde den

Det tidligere Storstrøms Amt udførte i 2005/2006 en genslyngning af Tryggevælde Å (st. 14.500 - 16.536) lige inden sammenløbet med Stevns Å. Efterfølgende er der opstået problemer med en rørledning, som blev anlagt i forbindelse med projektet. Vedligeholdelsespligten på ledningen blev aldrig tinglyst i forbinelse med projektet ligesom ledningen forløb og godkendelse ikke fremgår af den gamle projekttilladelse. 

Røret er et lukket Ø110 rør, som er anlagt for at aflede drænvand fra en enkelt mark. Når ledningen er lukket betyder det, at den ikke dræner den jord, som den løber igennem, og at det derfor kun er ejer af marken som benytter, og har gavn, af ledningen. 

Faxe Kommune overvejer at træffe afgørelse om at lovliggøre ledningen samt tinglyse vedligeholdelsespligten af denne til brugeren, selvom den er beliggende på naboarealet. 

Høring:

Faxe Kommunes udkast til afgørelse sendes i offentlig høring frem til den 1. oktober 2020

Høringssvar skal sendes til naturogmiljoe@faxekommune.dk eller til Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev

 

Opdateringsdato: 19.08.2020 - 14:34

Høring

Start tidspunkt: 05.08.2020 - 14:00
Høringsfrist: 02.10.2020 - 00:15

Kontaktinformation