Forlænget sagsbehandlingstid for ydelsesområdet i forbindelse med overgang til nyt IT-system

Skift til nyt IT System KY (Kommunerne Ydelsessystem) giver forlænget sagsbehandlingstid for ydelsesområdet.

Faxe Kommune skifter til et nyt IT System KY (Kommunernes Ydelsessystem). Det nye system skal bruges i alle landets kommuner. Systemet består af et fagsystem til kommunen og en selvbetjeningsløsning til borgerne. I perioden vil vi ikke have adgang til at udbetale fra systemet til hverken borgere eller virksomheder.

Medarbejderende har en stor opgave med at manuelt overfører sager fra det gamle system til det nye system. Der vil derfor i perioden være begrænset adgang til ydelsesmedarbejdere for både telefoniske og personlige henvendelser fra borgere og virksomheder.

I perioden fra den 8. november 2021 til den 19. november 2021 vil kun absolut kritiske og akutte henvendelser blive behandlet. Øvrige henvendelser vil blive behandlet efter den 22. november 2021. Ved akutte henvendelser kan Jobcenteret kontaktes ved at sende en mail til jobcenter@faxekommune.dk eller telefonisk på tlf. 56 20 30 00. Følgende ydelser påvirkes:

  • Uddannelseshjælp
  • Kontanthjælp
  • Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydels
  • Ledighedsydelse
  • Fleksløntilskud
  • Revalideringsydelse
  • Enkeltydelse
  • Sager om løntilskud til virksomheder m.m.
  • Ressourceforløbsydelse
  • Dansk bonus

Sygedagpengesager vil stadig blive behandlet, men der kan forekomme forlænget sagsbehandlingstid. Løbende ydelser forventes at blive udbetalt rettidigt.

Man kan fortsat søge om forsørgelse og enkeltydelser m.m. i perioden, men der vil være en forlænget sagsbehandlingstid på nye ansøgninger. Borgere kan ansøge om forsørgelsesydelser og enkeltydelser på www.borger.dk.

Selvom sagsbehandlingstiden er forlænget, er det fortsat vigtigt, at du som borger eller arbejdsgiver overholder de angivne tidsfrister, da det ellers kan have betydning for din berettigelse til en ydelse.

Har du brug for hjælp til den digitale ansøgning til forsøgerydelse eller enkeltydelse, kan du altid henvende dig i Jobcenteret og få hjælp til din ansøgning i den nye selvbetjeningsløsning.

Opdateringsdato: 01.11.2021 - 15:31