Har I en god idé som kan udvikle jeres lokalområde?
For eksempel et læringsrum i et maritimt miljø, som de lokale ildsjæle i Faxe Ladeplads fik tilskud til i 2019.
Måske en App med de historiske ruter og invitation til at familierne begiver sig ud i det fri i Karise? Eller bare et lille tilskud til beplantning langs en allé?
Hvis I har sådan et projekt i tankerne, så er det nu, I kan gøre jer klar til at søge om økonomiske støtte hos Faxe Kommune. Det er nu, I skal i gang med at forme den idé til et projekt, der kan søge økonomisk støtte ved puljen ”På Forkant 2020” til august.
Byrådet har afsat 300.000 kroner til projekter i Faxe Kommune. Formålet er at styrke fællesskabet og den lokale identitet i kommunens landdistrikter. Projektansøgninger vurderes ud fra, hvordan de er med til at understøtte de lokale potentialer til udvikling. Støtte fra puljen skal samtidig være med til at styrke organiseringen i lokalområderne og tilskynder borgere til at organisere sig og i fællesskab drøfte, hvad man vil med sit lokalområde.
Forbered ansøgningen nu og vær med i næste runde – ansøgningsfristen bliver MANDAG DEN 7. SEPTEMBER KLOKKEN 16 (OBS NY FRIST).
I finder ansøgningsskemaet lige her
Har du spørgsmål kan du kontakte Ib Østergaard Rasmussen, direktionssekretariatet på mail: ibrab@faxekommune.dk eller ved at ringe på telefon 42 43 33 13.