Kom til informationsmøde i Maribo eller Holbæk om tilskud fra bredbåndspuljen

Overvejer du, hvordan I kan få bedre bredbånd i jeres lokalområde? Så er det måske relevant for dig at deltage i et af Energistyrelsens informationsmøder om bredbåndspuljen.

Bredbåndspuljen for 2019 forventes åbnet for ansøgninger den 30. april 2019. Energistyrelsen holder informationsmøder rundt i landet om puljen – alle er velkomne.
Det er derfor nu, man skal i gang med at forberede et lokalt bredbåndsprojekt, hvis man skal søge om tilskud fra bredbåndspuljen i år.

Ansøgningsrunden åbner tirsdag den 30. april 2019, hvor der bliver lagt detaljeret information ud på Energistyrelsens hjemmeside (https://ens.dk/ansvarsomraader/bredbaand/bredbaandspuljen). Samtidigt offentliggør styrelsen et kort med information om hvilke adresser, der er tilskudsberettigede i 2019. Ansøgningsfristen er 23. oktober 2019.

Informationsmøder over hele Danmark

Der bliver afholdt informationsmøder om bredbåndspuljen 2018. Tag med til mødet i:

Maribo
Dato: Torsdag den 25. april 2019 kl. 16-18
Sted: Bangs Have, Bangshavevej 23, 4930 Maribo
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 23. april 2019

eller
Holbæk
Dato: Onsdag den 8. maj 2019 kl. 16-18
Sted: Holbæk Kommune, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
Tilmeldingsfrist: Mandag den 6. maj 2019
Tilmelding
Send en mail til tele@ens.dk med oplysning om, hvem der kommer, og hvilket møde I vil deltage i

Nyhedsbrev

Alle interesserede har mulighed for at modtage Energistyrelsens elektroniske nyhedsbrev om bredbånds-puljen. Nyhedsbrevet udsendes efter behov, når der er relevant nyt om puljen. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske her (https://da.surveymonkey.com/r/GBSHVX8).

Baggrund

Bredbåndspuljen har til formål at støtte udrulningen af bredbånd i lokalområder med dårlig dækning. For at være tilskudsberettiget, må en adresse højst have adgang til bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. For at opnå mulighed for tilskud fra puljen skal man slå sig sammen lokalt for at forberede et bredbåndsprojekt.

Projektet skal indgå partnerskab med en bredbåndsudbyder og kan derefter søge om tilskud. Der er 100 mio. kr. i puljen i 2019.

Læs mere om bredbåndspuljen og ansøgningsprocessen på Energistyrelsens hjemmeside (https://ens.dk/ansvarsomraader/bredbaand/bredbaandspuljen).

 

Opdateringsdato: 10.04.2019 - 14:55