Plustur forlænger rækkevidden af bus og tog

Det er ikke altid, at bus og tog dækker hele vejen til dit hjem eller sommerhus. Derfor har Faxe Kommune i samarbejde med Trafikselskabet Movia et godt tilbud til dig.

Hvis du bor et sted uden tog eller rutebil vil du blive tilbudt en plustur, når du søger og betaler din rejse i Rejseplanen.

Plusturen starter ved havelågen og kører dig til et udvalgt skiftested, hvorfra du nemt kan komme videre med bus og tog – eller omvendt. Det er rejseplanen, der sørger for at kombinere plustur, bus og tog, så du får den mest optimale rejse. Og i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at tage en bus eller tog på dele af rejsen, tilbydes plustur hele vejen. Inden for kommunegrænsen koster Plusturen 21 kroner uafhængigt af rejsens længde, som dog typisk vil være under 10 kilometer. Du betaler med betalingskort, når du bestiller turen.

Da der er tale om samkørsel, kan der være andre passagerer med i bilen på hele eller dele af rejsen. Derfor kører plusturen heller ikke nødvendigvis den vej, som er mest direkte for dig, men prisen er den samme. Hvis du har spørgsmål til ordningen kan du kontakte Movia på telefon 70 15 70 00 eller Faxe Kommune, Center for Plan og Miljø på trafik@faxekommune.dk.

Du kan også læse om Plustur på Movias hjemmeside www.moviatrafik.dk

 

Opdateringsdato: 11.02.2020 - 13:59