Smitten stiger i Faxe Kommune

Smitten stiger i Faxe Kommune. Det får øjeblikkelig konsekvens for henholdsvis Nordskovskolen i Haslev og Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads.

OPDATERING: Ud over udskolingen er nu også mellemtrinnet på Nordskovskolen sendt hjem resten af ugen (forældre får mere besked via AULA)

 

Smitten stiger desværre i kommunen. Det har konsekvenser for hele Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads, alle elever er sendt hjem - og udskolingen på Nordskovskolen i Haslev, som fra tirsdag og resten af ugen skal gå i skole hjemmefra.

Fra torsdag den 10. december får vi permante testcentre i Faxe Kommune.

Torsdag den 10.12 åbner et testcenter i idrætsfaciliteterne på Vesterled i Haslev klokken 10-15. Og tirsdag den 15. december åbner et testcenter på Faxe Sunehdscenter ligeledes klokken 10-15.

Testcentret i Haslev vil således være åbent hver torsdag, og testcentret i Faxe vil være åbent hver tirsdag.

HUSK HUSK HUSK: Man skal bestille tid på CORONAPROVER.DK

Se borgmester Ole Vives Covid19-status for uge 49 lige her (optaget før seneste nyt fra Nordskovskolen hvor nu 4.-9. klasserne er sendt hjem resten af ugen). 

 

Opdateringsdato: 30.11.2020 - 21:22