Velkommen til den nye hjemmeside

Velkommen på Faxe Kommunes nye hjemmeside, som du forhåbentlig også får mere glæde af på din smartphone eller tablet.

Vi har lagt et stort søgefelt øverst på siden, så du hurtigt kan komme hen til det, du søger.

Og lige under søgefeltet ligger otte hovedindgange, som giver et hurtigt overblik over, hvor du kan finde de informationer, du søger på siden.

Informationerne på hjemmesiden skal jo gerne kunne findes nemt og hurtigt. De skal være søgbare, og de skal være tilgængelige og forståelige, hvis du selv surfer rundt på siden, så du skal bruge færrest mulige klik på at nå frem til målet.

Og så skal du kunne bruge Faxe Kommunes hjemmeside, uanset om man er på pc, smartphone eller tablet. Det kunne man nemlig ikke med den nu seks år gamle hjemmeside, som bliver kørt ud på de evige jagtmarker i cyberspace til fordel for den nye side.

- Vi lever i en digital tidsalder, hvor overskuelig og hurtig adgang til digitale løsninger, er afgørende for den oplevelse, vi har på nettet. Og vi vil gerne have, at borgerne har en god oplevelse af vores hjemmeside, og at de hurtigt finder det, de skal bruge. Derfor håber jeg også, at borgerne i Faxe Kommune synes, at vi rammer rigtigt med vores nye hjemmeside, siger borgmester Ole Vive.

- Mere end 600 borgere fra borgerpanelet gav sidste år deres besyv med om Faxe Kommunes hjemmeside. De gav bud på, hvad de syntes var godt og skidt. Det har hjulpet os i vores arbejde med den nye hjemmeside. Desuden har et lille panel af otte borgere testet vores nye hjemmeside kort før lanceringen. De synes overordnet, at siden er god, tilføjer borgmesteren.

En god håndfuld redaktører og webskribenter har knoklet i ugevis for at fylde den nye hjemmeside med præcis det indhold, som Faxe Kommune ved, der er søgning og efterspørgsel på.
Og selvom siden nu er online og klar til brug, vil vi fortsat rette til og justere - måske endda tilføje helt nyt indhold, i takt med at behovet opstår.

Faxe Kommune følger den internationale standard W3C, som tilsiger, at man følger fire principper for tilgængelighed: Den skal være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.

Hjemmesiden er, ligesom den tidligere, udviklet i open source teknologi, hvilket betyder at kommunen ikke skal betale for løbende softwarelicenser.

 

Opdateringsdato: 02.11.2018 - 10:35

Kontaktinformation

Kontakt Kommunikation & Presse

Kommunikation & Presse

Pressekontakt:
Allan Grasberger
Kommunikationskonsulent
Telefon 5620 3725
Mobil 2836 1278
Mail grasb@faxekommune.dk

Visuel identitet og logoer:
Helle Dioni

Kommunikationskonsulent og grafiker
Telefon 5620 3719
Mobil 2363 5701
Mail dioni@faxekommune.dk

Bosætning:
Signe Munch-Pedersen

Kommunikations- og bosætningskonsulent
Telefon 5620 3744
Mobil 2166 8280
Mail smunc@faxekommune.dk

Hjemmesidedrift:
Niels Weiglin

Kommunikations- og digitaliseringskonsulent
Mail niweb@faxekommune.dk