Visningsfejl i oversigten over udbetalte sygedagpenge

Bare rolig. Det rigtige beløb bliver udbetalt, hvis du modtager sygedagpenge. Men på den såkaldte udbetalingsspecifikation er der en visningsfejl.

Som følge af en generel fejl i kommunernes sygedagpengesystem er januar måneds udbetalingsspecifikation vedrørende sygedagpenge fejlbehæftet.

Der optræder et forkert beløb til udbetaling nederst på specifikationen.

Der er dog tale om en visningsfejl i dette felt. Det korrekte beløb optræder øverst på siden til højre for dispositionsdatoen.

Sygedagpengemodtagere vil have dette beløb til deres rådighed den 28. januar.

Opdateringsdato: 27.01.2021 - 10:38