Ofte stillede spørgsmål om borgerservice

Vi er klar på telefonen - men ikke i den fysiske borgerservice i denne coronatid.

Du kan finde mange svar på spørgsmål på kommunens hjemmeside eller på borger.dk. Men vi sidder også klar ved telefonerne på 56 20 30 00. Her kan du enten få direkte svar eller blive stillet videre til en medarbejder i borgerservice. 

 

 


 

Er Borgerservice helt lukket?

Ja, Borgerservice er helt lukket for personlig betjening. Man kan stadigvæk ringe til kommunens hovednummer og blive stillet om til medarbejderne, hvis der er spørgsmål til Folkeregisteret, personlige tillæg, vielser, boligindskuds lån, lån til betaling af ejendomsskatter og betaling af restance til kommunen. 

Alle henvendelser via mail og Digital Post  bliver fortsat besvaret af medarbejderne – så en anbefaling er at benytte dem.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal have lavet pas, kørekort eller NemID?

Man skal ringe til kommunens hovednummer på telefon: 56 20 30 00

Pas:
Der er pt. lukket for pas ekspeditioner. Kun ved uopsættelige og kritiske situationer, kan der rettes henvendelse til hovednummeret.

Mit kørekort udløber, hvordan får jeg det fornyet?

 

Du kan ikke få fornyet dit kørekort, før vi åbner igen.

Men vi kan udstede et midlertidigt kørekort, som du kan køre på indtil da.

Vi skal bare have en skriftlig anmodning fra dig.

Du kan enten sende den til os elektronisk fra din e-boks, eller som almindeligt

brev, der afleveres i Faxe kommunes postkasse, Frederiksgade 9, 4690 Haslev.


Lastbilchauffører og buschauffører, hvis kørekort udløber, behøver ikke at kontakte Borgerservice for at få det fornyet. Hvis deres kørekort udløber i perioden 1. marts til 30. juni, vil gyldighedstiden automatisk blive forlænget frem til d. 31. oktober 2020. Bemærk dog at det fornyede kørekort herefter kun gælder for kørsel i Danmark.

NemID:
Ring til kommunens hovednummer 56 20 30 00

Når biblioteket åbner, hvorfor åbner Borgerservice så ikke? 

Det korte svar er, at det har vi ikke fået tilladelse til endnu.

Batterier til høreapperater

Batterier til høreapperater kan igen afhentes på bibliotekerne i Haslev eller Faxe i den almindelig åbningstid.

Opdateringsdato: 20.05.2020 - 11:30