Ofte stillede spørgsmål - skoler

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål

Det er en usædvanlig tid, vi lever i med spredningen af coronavirusset. 

Med genåbningen af klassetrinene 0.-5 klasse er der en masse nyt både børn og voksne skal forhold sig til. 

Hvad siger Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt det er forsvarligt at genåbne skolerne? Hvad gør skolerne i praksis? Skal man komme i skole, hvis et familiemedlem er smttet med covid-19?

Herunder har vi samlet en række af de oftest stillede spørgsmål for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være i denne tid. 

Hvis der er tvivl om noget, opfordrer vi til at tage kontakt til dit barns lærer eller skolens ledelse. 

 

Mit barn får røde hænder – skal vi blive ved med at vaske dem?

Ja. De røde hænder kan fx opstå som en reaktion på den hyppige håndvaskning i skolen.

Håndvask og afspritning er med til at fjerne de uønskede mikroorganismer, du får på dine hænder i dagens løb, men hyppig håndvask og afspritning kan være hård ved huden. Sæbe fjerner nemlig hudens naturlige og beskyttende fedtlag, så huden bliver tør og irriteret og mister sin selvbeskyttende effekt.

For at undgå en tør hud, som kan give sprækker og eksem på hænderne, er det en god idé at tilføre hænderne håndcreme. Vælg en håndcreme med højt fedtindhold. 
Det vil være en god idé at smøre hænderne godt ind, inden du fx går i seng, så cremen kan sidde natten over og arbejde.

Læs Sundhedsstyrelsens seneste melding om håndvask for børn her

Engelsk og arabisk - om håndvask og tørre hænder

Er det forsvarligt at sende mit barn i skole?

Ja, det er. 

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er forsvarligt at åbne skolerne, fordi den overordnede udvikling i den hjemlige epidemi ser ud til at få et mere langvarigt og knap så voldsomt forløb. Samtidig peger viden fra udlandet, herunder Island på, at der ikke ses så mange smittede hos børn, og børn der får COVID-19 får ofte ganske milde forløb, og de smitter sandsynligvis heller ikke så meget.

Læs mere her

Hvad gør skolen for at passe på dit barn?

Skolen følger Sundhedsstyrelsen retningslinjer, som stiller nogle meget skærpede krav til tilrettelæggelsen af undervisningen. Det gælder i forhold til rengøring, hygiejne, organisering af undervisningen mv. ligesom der stilles krav om, at børn og voksne, der har symptomer på COVID-19 ikke skal møde op i skole, eller hurtigst muligt skal hentes eller gå hjem, for at mindske den potentielle smitterisiko mest muligt.

Hvis du er utryg ved at sende dit barn i skole, eller hvis du er i tvivl om, at dit barn tilhører en risikogruppe, kan du tage en snak med barnets læge.

Skal mit barn blive hjemme, hvis der er en covid19-smittet i hjemmet?

Ja, hvis der er et familiemedlem eller en anden person i hjemmet, som er smittet med covid19, så skal dit barn blive hjemme fra skole, indtil der ikke har været symptomer på sygdom i mindst 48 timer.

Kan man smitte uden symptomer?

Nogle mennesker, især yngre, kan have COVID-19 uden at udvikle symptomer. På nuværende tidspunkt vurderes det, at man kan smitte 48 timer før symptomdebut. Derfor skal personer, der ikke har tegn på sygdom, også følge de generelle forholdsregler; vask hænder tit, hold afstand, nys og host i ærmet for at forebygge smitte.

Tegn på Covid19?

Hvis du har milde symptomer på både øvre luftvejsinfektion eller svær nedre luftvejsinfektion, det kan fx være hoste, feber, ondt i halsen, muskelsmerter eller vejtrækningsbesvær, skal du mistænke COVID-19.  

For de, der udvikler symptomer, er det karakteristisk, at man til at begynde med har milde symptomer som ondt i halsen, muskelsmerter og evt. tør hoste. I dette stadium har man ofte let eller ingen feber. Andre typiske symptomer er feber og hovedpine. Ved forløb med forværring kan der tilkomme åndenød, herunder hurtig vejrtrækning.  

Skal mit barn blive hjemme, hvis hun/han viser tegn på covid19?

Ja, dit barn skal blive hjemme, hvis han eller hun viser tegn på sygdom, indtil dit barn har været symptomfri i minimum 48 timer. 

Det gælder fx tegn på covid19, fx har ondt i halsen, muskelsmerter, tør hoste, men også andre tegn på sygdom, fx forkølelse. 

Skal mit barn blive hjemme, hvis hun/han viser andre tegn på sygdom?

Ja. 

Alle børn med tegn på sygdom skal for nuværende blive hjemme fra skole. 
Skolen kan derfor også vurdere, at dit barn skal hjem fra skole, hvis han eller hun viser tegn på sygdom. 

Hvornår er man syg med Covid19?

Skolen kan ikke vurdere, hvornår man er syg med Covid19, og derfor vurderes man som syg ved alle tegn på sygdom, også ved milde symptomer. Det betyder, at man ved symptomer på sygdom skal blive hjemme fra skole.

Hvornår må mit barn komme i skole igen efter sygdom?

Når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt, må man komme i skole igen.  

Opdateringsdato: 27.04.2020 - 09:39