NYE retningslinjer fra torsdag 2. juli

Følg Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og du kan fra torsdag den 2. juli igen - som udgangspunkt - frit tage på besøg på blandt andet plejecentre inde og ude.

 Fra torsdag den 2. juli 2020 kan der som udgangspunkt frit aflægges besøg på både ude- og indendørs arealer på bl.a. plejecentre, så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges.  
 
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd under Covid19-epidemien skal stadig følges (god håndhygiejne, brug af håndsprit, afstand på 2 meter, god hosteetik = host i ærmet, kom ikke på besøg, hvis du ikke føler dig rask). 
 
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i tilfælde af lokale smitteudbrud påbyde at udstede forbud mod eller restriktioner for besøg, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Covid-19. 
 
Derfor har Faxe Kommune valgt at lave følgende retningslinjer for indendørs besøg, ud fra et forsigtighedsprincip:  
 

  • Besøgende må opholde sig i lejlighederne, men der henstilles til at ophold/besøg på fællesarealer, herunder dagligstue og spisestue, undgås. Det er således tilladt at gå gennem plejecentret for at komme hen til lejligheden, hvis lejligheden ikke kan tilgås via terrassedøren. Såfremt det ønskes af de besøgende, udleverer plejecentret mundbind til brug for den eller de besøgende. 
     
  • Besøg på udendørsarealer kan fortsat ske under behørig hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. 

Det er lederen af det enkelte af plejecenter der skal sikre, at besøg på såvel indendørs som udendørs arealer sker ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at besøg gennemføres på en forsvarlig måde. Alle besøgende skal derfor følge ledelsens anvisninger. 

Opdateringsdato: 02.07.2020 - 10:30