Frivillige hjælpetilbud

Vi har samlet en oversigt over frivillige som gør en forskel for andre i denne coronatid.

Praktisk hjælp

  • Røde Kors hjælpenetværk kan hjælpe dig med praktisk hjælp til indkøb af både dagligvare og medicin eller f.eks. gåtur med hunden. Du kan benytte dig af tilbuddet, både hvis du er ramt af corona men også hvis du er ældre og føler dig utryg ved at gå udenfor. Du kan både få hjælp eller tilmelde dig som frivillig. Du kan ringe på: 35 29 96 60 eller se mere her.
  • Med appen ”Sammenholdet” fra Kræftens Bekæmpelse, er det muligt at få hjælp til indkøb eller kørsel. Dine pårørende kan nemt koordinere hjælpen til dig, uanset om du er i karantæne, kræftpatient eller bare har brug for lidt ekstra hjælp fra dit netværk. 
  •  Dansk folkehjælp kan hjælpe med indkøb, medicinindkøb, madudbringning og nødvendig praktisk hjælp. Du kan både tilmelde dig hvis du eller dine pårørende har brug for hjælp, eller hvis du ønsker at være frivillig. Se mere her.
  • Psykologfirmaet We.care tilbyder gratis psykologisk rådgivning hvis du er ramt af coronavirus og har brug for at snakke med en professionel. Du kan ringe på tlf. 60 70 33 35 eller se mere her.
  • Dyreværnet tilbyder gratis nødpasning til corona-ramte kæledyrsejere. Bliver du alvorlig syg af Corona eller indlagt så du ikke er i stand til at passe dit kæledyr, tilbyder Dyreværnet gratis pasning imens forløbet står på. Se mere her.

Lokale facebookgrupper i Faxe kommune

  • ”Hjemmekarantæne Haslev og omegn”. Facebookgruppe forbeholdt borgere i Haslev og omegen som er i hjemmekarantæne og derfor har brug for hjælp. Find siden her.  

Fælleskaber

  • Ældretelefonen er for dig som mangler nogle at snakke med under coronakrisen eller som gerne vil være telefonven for en anden. Du kan tilmelde dig på tlf.: 82 82 03 00 eller se mere her.
  • SnakSammen er et initiativ hvor du kan blive digital samtaleven. Bohlberg og Røde Kors skaber kontakten mellem samtalevenner. Se mere her

Foreninger

Center for Frivilligt socialt Arbejde
Har sammensat en række webinarer og faglige videnspakker til foreninger og frivillige. Læs mere her

Kommunale tilbud

I Faxe Kommune har vi et stort netværk af frivillige og tilbud til ældre. Selvom meget er på stand-by for tiden, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere. Det kan også være du er bekymret for en pårørende som er meget alene, eller du har en idé til et nyt fællesskab i kommunen- så kan vi hjælpe dig. 

  • Har du lyst til at høre mere om frivillighed for ældre i Faxe Kommune, hvilke muligheder eller tilbud der er? Så kontakt kommunens Frivillighedskoordinator, Sara Sejdner Engbæk på tlf. 24 78 00 05 eller på mail: sengb@faxekommune.dk 
  • Føler du dig ensom eller har du en pårørende som gør, eller har du en idé til et nyt fællesskab i kommunen, så kan du kontakte kommunens Fællesskabskoordinator, Lise Sjøbeck på tlf. 30 58 39 35 eller på mail: lsjbe@faxekommune.dk 
Opdateringsdato: 23.04.2020 - 09:50