Samarbejde mellem sundhedsplejen og Faxe Kommunes dagtilbud

Samarbejde mellem sundhedsplejen og Faxe Kommunes dagtilbud

Dagtilbuddenes samarbejde med sundhedsplejen er formaliseret via sundhedsnetværk. Der er i alle tre dagtilbudsområder Øst, Midt og Vest sundhedsnetværk, der mødes hver 3. måned af 2 timers varighed. I netværket drøftes forskellige aktuelle temaer og sundhedsfaglige problemstillinger og sundhedsnetværket består af faste medlemmer fra områdets dagtilbud.

Det er ligeledes muligt at kontakte sundhedsplejen ved akutte sundhedsfaglige spørgsmål.

 

Trygt og sundt videre

Projekt Trygt & Sundt Videre er et treårigt udviklingsprojekt, der løber fra vinter 2018 til forår 2021 og støttes af Sundhedsstyrelsen via satspuljen - Tidlig indsats for sårbare familier.

 

Projektet har til formål at fremme trygge overgange i børnenes liv, f.eks. når de første gang starter i dagtilbud, og derved støtte barnets fortsatte trivsel og udvikling. Ved at styrke samarbejdet mellem familien, sundhedsplejen og dagtilbuddet søges det at styrke overgangen fra hjem til dagtilbud. I løbet af projektperioden tilbydes tværfaglige hjemmebesøg til alle familier i Faxe Kommune, og der skal ligeledes udvikles og tilbydes målrettede tværfaglige forældreforløb som individuelle tilbud.

Opdateringsdato: 25.10.2018 - 13:16