MitID, NemID og Digital Post

Her kan du få hjælp til MitID, NemID og Digital Post. Du kan også bestille tid i Borgerservice for personlig betjening.

 

 

 

 

MitID

I begyndelsen af oktober starter Digitaliseringsstyrelsen arbejdet med at udskifte NemID med MitID. MitID er et mere tidssvarende ID, der gør os klar til fremtidens digitale muligheder og udfordringer. Du kan bruge MitID til det, som du plejer at bruge NemID til.

Overgangen fra NemID til MitID foregår i 2021 og i løbet af 2022. Du får automatisk besked, når det er din tur.

Du får besked, når du skal skifte

Du skal ikke foretage dig noget vedrørende overgangen til MitID, før du får besked om det fra enten din netbank eller Digitaliseringsstyrelsen. Langt de fleste NemID-brugere skal have MitID i deres net- eller mobilbank.
Du får automatisk besked, når det er din tur. Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind i din net- eller mobilbank. Der kan dog godt gå noget tid, da MitID indfases i løbet af 2021 og 2022.

Behold dit NemID

Selvom du får MitID, skal du beholde dit NemID indtil videre, fx nøglekort eller nøgleapp. I en periode er der flere steder, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil det er endeligt udfaset. Du får besked af din bank eller af Digitaliseringsstyrelsen, når du ikke længere skal bruge NemID. Indtil da skal du ikke gøre noget.

Læs mere om MitID.

Her kan du få hjælp

Har du brug for hjælp til overgangen fra NemID til MitID? Så skal du kontakte den supportenhed, der henvises til i den besked, du har fået om at gå over til MitID. Det vil være enten din egen bank eller MitID-support på telefonnummer 33 98 00 10

Er du af din egen bank eller MitID-support blevet henvist til at få hjælp i Borgerservice, står vi klar til at hjælpe dig.

For at få hjælp til MitID ved fremmøde i borgerservice, skal du kunne bevise, hvem du er. Det betyder, at du skal kunne legitimere dig samt kunne svare på et antal spørgsmål om dig selv, fx fra CPR-registret, eller medbringe et vitterlighedsvidne, som kan vidne på, at du er dig.

For hjælp i Borgerservice - husk da altid disse 4 ting:

  1. Bestil tid til Hjælp til MitID
  2. Overvej på forhånd hvilket bruger-id på mindst 5 tegn, du vil benytte til dit MitID. Du kan ikke bruge dit cpr-nummer
  3. Din smartphone (hvis du har en)
  4. Gyldig legitimation til MitID – læs her hvilke former for legitimation, du kan anvende 

NemID

For at få straksudstedt et NemID skal du henvende dig i Borgerservice.

Hvis du ønsker at få straksudstedt et NemID, skal du huske at medbringe et af følgende:

Legitimation med billede:

    Gyldigt pas
    Kørekort
    Opholdstilladelse med billede udstedt i Danmark
    Forsvarets identitetskort
    Natopas
    Nationalt identitetskort med billede
    Politilegitimationskort
    Danske pengeinstitutters ID-kort.

Legitimation uden billede:

Hvis du ikke har billedlegitimation, skal du medbringe to andre typer af legitimation, hvoraf den ene type skal indeholde cpr-nummer:

    Dåbs- eller navneattest
    Sundhedskort (Sygesikringskort) eller bopælsattest
    Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat
    Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. tre måneder gammel)

Bemærk, at mindst et af legitimationsbeviserne skal være sundhedskort (sygesikringskort), bopælsattest eller dåbs- eller navneattest.

Er du ny borger i Danmark, skal du også tage en bekendt med, som skal underskrive en Tro- og loveerklæring som vidne på hvem du er. Vedkommende skal medbringe gyldig billedlegitimation samt sit nøglekort til Nem-ID.

Hvis du ønsker det, kan en borgerservicemedarbejder hjælpe dig med at få dit NemID aktiveret.

Hvis du har et gyldigt pas eller kørekort, kan du også vælge at bestille dit NemID på NemID's hjemmeside.

Det kan tage op til 14 dage, før du modtager din midlertidige adgangskode samt nøglekort.

Digital Post

Faxe Kommune sender Digital Post til dig, med mindre du er blevet fritaget.

Hvis du er over 15 år og har et CPR-nummer vil Digital Post være din postkasse på nettet. Her kan du modtage og sende digital post til og fra det offentlige.

Hvis du vil logge på din digitale postkasse og se din post, kan du bruge linket her på siden. Du kan også logge på borger.dk

Læs mere om Digital Post i spørgsmålene nedenfor.

Fritagelse fra Digital Post

Her finder du information og hjælp til fritagelse fra samt læseadgang til Digital Post

Kontaktinformation

Bibliotek og Borgerservice

Haslev - Jernbanegade 62
Faxe - Rådhusvej 4

Mandag: 10:00 - 17:00

Tirsdag: 10:00 - 16:00

Onsdag: Lukket

Torsdag: 10:00 - 17:00

Fredag: 10:00 - 13:00

Lørdag: 10:00 - 13:00 (kun i Haslev og kun første lørdag i måneden, minus juli og august)

Telefon: 56 20 30 00 i nedenstående tidsrum

Mandag - Fredag: 09:00 - 13:00

 

 

Opdateringsdato: 21.02.2022 - 12:37