Skat og betalinger til kommunen
Mit Betalingsoverblik - Betal til kommunen
Her kan du både se og betale dit mellemværende med Faxe Kommune.
Du finder Mit Betalingsoverblik her. Du skal logge ind ved brug af MIT-ID
Nye boligskatteregler fra 2024
I november 2023 får du forskudsopgørelsen for 2024. Her kan du se, hvad du foreløbigt skal betale i boligskat i 2024.
I 2024 skal du betale skat af den offentlige 2022-ejendomsvurdering. Men de endelige 2022-vurderinger er ikke klar endnu. Derfor bliver din skat i 2024 i første omgang beregnet ud fra en foreløbig vurdering, som offentliggøres i efteråret 2023.
Når din endelige 2022-vurdering kommer, bliver skatten for 2024 efterreguleret. Hvis du har fået en skatterabat, bliver den også reguleret, når du får din endelige vurdering. For de fleste boliger ventes der ikke at være væsentlig forskel på den foreløbige og den endelige vurdering.
Du kan læse mere om de nye boligskatteregler på: Overblik: De nye boligskatteregler (vurderingsportalen.dk)
Lån til betaling af ejendomsskat
Du eller din ægtefælle har i nogle tilfælde mulighed for at søge om at få lån fra kommunen til at betale ejendomsskatter til kommune og region.
For at få lånet skal du eller din ægtefælle:
• Være fyldt 65 år eller modtage social pension, delpension eller efterløn
• Have fast bopæl i Danmark
Fra november 2023 kan du ansøge om et pensionistlån via TastSelv/boligskattelån, som du finder på skat.dk., da skatteforvaltningen fra 2024 overtager låneordningen fra kommunerne.
Skylder du penge til kommunen
På denne side kan du læse mere om, hvordan du forholder dig, hvis du skal betale gæld til kommunen.
Faktura
Faktura sendes til din digitale postkasse, medmindre du er fritaget for digital post. Det er derfor vigtigt, at du husker at tjekke din digitale postkasse for at se om, der skulle ligge en faktura eller en opkrævning. Det er en god idé at få opsat advisering på din digitale postkasse, så du modtager en mail eller en SMS ved ny post.
Benyt oplysningerne på det vedhæftede indbetalingskort ved betaling.
Betalingsservice
Du kan tilmelde de fleste af kommunens løbende betalinger til betalingsservice.
Ved at lade betalingsservice betale de løbende regninger undgår du at betale for sent eller for tidligt, og du undgår renter og gebyrer.
Benyt oplysningerne på indbetalingskortet ved tilmelding til betalingsservice eller kontakt Borgerservice/Opkrævningsteamet.
Kan du ikke betale, ring til: Opkrævningsteamet 56 20 35 62 eller Faxe Kommune 56 20 30 00.
Hvis du ikke kan betale faktura eller opkrævning fra kommunen på sidste rettidige indbetalingsdag, er det en god idé at kontakte Opkrævningsteamet. Ofte vil du kunne:
• Undgå at modtage en rykkerskrivelse med et rykkergebyr
• Få hjælp til tilmelding af løbende betaling til betalingsservice
• Få oplysning om restancen
• Lave en betalingsaftale
Rykker, gebyr og renter
Hvis du ikke betaler vil kommunen normalt sende en rykkerskrivelse til erindring om den manglende betaling. Rykkerskrivelsen sendes som udgangspunkt som digital post.
I forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelser pålægges et gebyr.
Der beregnes renter på ejendomsskat og pligtlån.
Inddrivelse
Har du ikke betalt kravet efter udsendt rykker eller lavet en betalingsaftale med Faxe Kommune vil kravet ofte blive sendt til Gældsstyrelsen til inddrivelse. Er dit krav sendt til inddrivelse skal du kontakte Gældsstyrelsen for betaling af restancen. Du skal være opmærksom på, at der vil løbe yderligere omkostninger på kravet, hvis det er sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
Manglende betaling af ejendomsskat inddrives af kommunens pantefoged.
Kontakt Gældsstyrelsen via gaeldst.dk eller tlf: 7015 7304.
Modregning
Har du en restance til kommunen vil der blive modregnet til betaling af kravet i overskydende skat.
Skylder du for daginstitution eller SFO, bliver der foretaget modregning i din børne- og ungeydelsen.