Lån til betaling af ejendomsskat

Få overblik over ejendomsvurdering og boligskat, relevante links og henvisninger til, hvor du kan læse mere

Hvad er den offentlige ejendomsvurdering?

En ejendomsvurdering er statens vurdering af din boligs værdi. 

Din ejendomsvurdering består af 2 værdier: ejendomsværdi og grundværdi. De 2 værdier bliver brugt til at beregne din boligskat. 

Ordning om indefrysning af stigninger i grundskyld (ejendomsskat)

Siden 2018 har du muligvis fået indefrosset en del af din grundskyld. Det betyder, at du ikke løbende har betalt en eventuel stigning i grundskylden, hvis den har oversteget 200 kr. pr. ejendom pr. ejer. Det skal du først, når du sælger din bolig.

Indefrysningsordningen er frivillig. Du kan framelde dig ordningen og betale eventuelle stigninger i grundskylden på din ejendom.

Frameld dig indefrysningsordningen, og betal stigninger i grundskylden

Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er pr. 1. maj 2021 ændret til en frivillig ordning. Det betyder, at du via selvbetjeningen kan vælge at betale dine indefrosne grundskyldsstigninger.

Hvis du framelder dig ordningen

Hvis du framelder dig ordningen, skal du betale det samlede indefrosne beløb. Det er kun din andel af indefrysningen, du framelder. Eventuelle medejere skal selv framelde sig ordningen, hvis de ønsker det.

Hvis du framelder dig ordningen, men fortryder

Du kan ikke fortryde dit valg. Du kan dog tilmelde dig indefrysningsordningen igen fra og med næste ikke-forfaldne grundskyldsrate. Så bliver eventuelle fremtidige stigninger i grundskylden igen indefrosset.

Hvis du ikke framelder dig ordningen
Hvis du ikke gør noget, fortsætter ordningen som hidtil. Eventuelle stigninger i grundskylden på din ejendom vil altså fortsat blive indefrosset. Indefrysningen vil også fremover være gebyr- og rentefri. 
Du kan fra- eller tilmelde dig det meste af året
Hvis du framelder dig ordningen eller tilmelder dig den igen, kan du som udgangspunkt selv vælge, hvornår du gør det. Der vil dog være korte lukkeperioder i løbet af året:
  • fra grundskyldsopkrævningen bliver udsendt, til opkrævningen forfalder
  • ved den årlige beregning af grundskyld og udskrivning af ejendomsskattebilletter.

I disse tidsrum vil selvbetjeningen ikke være tilgængelig. I oversigten over dine ejendomme vil du blive oplyst om, hvornår du igen har mulighed for at fra- eller tilmelde dig. Hvis du ejer ejendomme i flere kommuner, kan du opleve, at du kan fra- eller tilmelde dig ordningen i én kommune, men ikke i en anden. 

Læs også

Start Ejendomsvurdering

Opdateringsdato: 05.01.2023 - 08:45

Kontaktinformation

Bibliotek og Borgerservice

Haslev - Jernbanegade 62
Faxe - Rådhusvej 4

Mandag: 10:00 - 17:00

Tirsdag: 10:00 - 16:00

Onsdag: Lukket

Torsdag: 10:00 - 17:00

Fredag: 10:00 - 13:00

Lørdag: 10:00 - 13:00 (kun i Haslev og kun første lørdag i måneden, minus juli og august)

Telefon: 56 20 30 00 i nedenstående tidsrum

Mandag - Fredag: 09:00 - 13:00