Louise Villumsen

Sanketure i Faxe Kommune

Giv jeres gåtur et ekstra twist. Medbring kurv, handsker og måske en lille saks og tag på sanketur i naturen omkring jer. Det er ikke altid, at I skal længere væk end til den nærmeste grøftekant eller skovkant for at finde urter eller bær, som kan bruges i en ret.

Naturen i Faxe er ikke kun køn at kigge på. Her vokser også et hav af planter, som kan bruges som gratis ingredienser i jeres madlavning.

Det kaldes at ’sanke’, når man samler spiselige urter, planter eller bær i naturen.Der er mange gode sankesteder i Faxe Kommune. I vores serie ’Spis Faxe’ tager naturvejleder Louise Villumsen dig med på lokale sanketure. Her viser hun eksempler på, hvad I kan samle, og hvordan det kan bruges i en ret.  

Tur i forsommeren  

I ’Spis Faxe – i Roholte’ besøger naturvejleder Louise Villumsen fødevarevirksomheden Madsynergi. Sammen med ejeren Jeppe Graa, og pigerne Le og Katrine, går de på sanketur i Roholte. Her finder de både løgkarse, bellis, almindelig røllike, skvalderkål. Kig med og se, hvad Madsynergis kok Vilhelm Møller kan bruge det til.  

Opskrifter

•    Lammefrikadeller med løgkarse, bagte rodfrugter og salat med bellis

 

Efterårstur 

I ’Spis Faxe – på Feddet’ er naturvejleder Louise Villumsen taget til Feddet, der ligger i den sydlige del af Faxe Kommune. Her finder hun strandsennep, strandarve og slåen.
 

Se kort over cykel- og vandreruter på Feddet.

Opskrifter
•    Slåensaft

Mere inspiration på VildMad.dk

På hjemmesiden vildmad.dk kan du finde inspiration til lækre retter, som du lave af den mad, som I har sanket. Og dine børn eller børnebørn vil elske at være med til at samle og tilberede retten.
Du kan med fordel hente appen ’Vild Mad’ ned på din telefon. Her kan du se, hvilke råvarer, der kan findes i naturen måned for måned. Du kan se, hvor de typisk vokser og hvordan du kan bruge dem i en ret.


Gode sankeråd

•    Er du i tvivl, om planten, bærret eller svampen er spiselig, så lad den stå
•    Pluk aldrig mere, end du selv kan nå at bruge
•    Efterlad tilstrækkelig af planter til, at de kan vokse videre
•    Plukker du på privat grund, så spørg altid høfligt og venligt om lov til at sanke. Aftal hvad der må sankes, eventuelt hvor meget og hvornår

 

BilagStørrelse
Opskrifter fra Spis Faxe i Roholte145.33 KB

Kontaktinformation

Opdateringsdato: 25.02.2020 - 15:09