CVR-nummer og digital post

Faxe Kommune kan kun udbetale tilskud til en NEM-konto og for at få en NEM-konto skal foreningen registreres og have et CVR nummer. Det foregår nemt og hurtigt således:

1)  Her får du et CVR-nummer Virk.dk

2)  Hav dit Nem-ID klar. (Det må gerne være en personlig Nem-ID)

3)  Vælg ’Lynservice’

4)  Vælg ’Frivillig forening’

5)  Vælg ’Start indberetning’ og udfyld det, som du bliver bedt om

Når du har afsluttet indberetningen vil I få tilsendt jeres nye CVR nummer pr. brev til den indberettede adresse på kontaktpersonen til foreningen/gruppen. Med dette brev skal I henvende jer i banken og bede om at få tilknyttet et NemKonto til det i brevet oplyste CVR-nummer.

Når I så har fået tilknyttet en NemKonto til jeres CVR nummer, skal I skrive/ringe til Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice og oplyse både jeres CVR- og det tilknyttede NemKonto nummer.

Herefter kan udbetaling af tilskud igangsættes.

Hvis foreningen ikke årligt fornyr registreringen af CVR-nummeret, så lukkes CVR-nummeret.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender en påmindelse til foreningens mailadresser inden CVR-nummeret lukkes.

Se evt. også www.nemkonto.dk

 

Kontaktinformation

Kultur og Fritid

Jernbanegade 62, med indgang fra Rådhusstien
(Haslev Biblioteks kælderetage)
4690  Haslev

Du kan ringe til Kultur og Fritid på vores fælles nummer:

56 20 37 40

Eller du kan sende en mail til Kultur og Fritids afdelings-postkasse på:

kulturogfritid@faxekommune.dk

 

Opdateringsdato: 27.02.2024 - 08:37