
AMBASSADØRER | Krævende og givende
En håndfuld går foran, som ambassadører. At være ambassadør for `Faxe i Fællesskab´ er både krævende og givende. Det giver adgang til spændende oplevelser, vanskelige opgaver, vigtige beslutninger, et netværk af mennesker med et passioneret engagement - samt muligheden for at forme potentialerne i `Faxe i Fællesskab´.
Ambassadører for `Faxe i Fællesskab´ er medarbejdere som både kan og vil bidrage til en konstruktiv formning og udvikling af en kultur, som hele tiden øver sig i samskabelse og innovation.
Det der grundlæggende kendetegner vores ambassadører, er personer som evner at sige tingene, så det er til at forstå for enhver. De er synlige, med en god blanding af faglig indsigt og et stort engagement. De er stolte af deres arbejde og deres arbejdsplads. De tænker og handler på vegne af mange, både i deres del af organisationen og i organisationen som helhed. Grundlæggende synes de, at det er sjovt, meningsfuldt og givende, at dele erfaringer på tværs af fagtekniske skel til glæde for fællesskabet og lokalsamfundet.
Find centerlokale ambassadører her