Sagsbehandlingstid og gebyr for byggesager

Hvad er sagsbehandlingstiden og gebyr for byggesager.

sagsbehandlingstid

I øjeblikket kan sagsbehandlingstiden for byggesager være op til 4 uger.

Sagsbehandlingstiden er den tid som går fra sagen er fuldt oplyst, og eventuelle andre godkendelser er opnået, og til der gives en byggetilladelse.

Den sagsbehandlingstid som ansøger oplever, kan dog være længere end de 4 uger, og længere end det tidsforbrug som vi udregner gebyr efter, da sagsbehandlingstiden, ud over den konkrete tid til behandling og vejledning omkring en byggesag, også kan afhænge af:
• Hvor lang tid der går fra vi eventuelt har bedt om supplerende oplysninger, til de er modtaget hos Faxe Kommune.
• Om byggeriet kræver dispensation og sagen derfor skal i høring i 2 uger.
• Om byggearbejdet kræver forudgående godkendelse efter anden lovgivning (f.eks. dispensation fra lokalplan, skovbyggelinje, landzonetilladelse, VVM, miljøgodkendelse), da det skal være på plads inden der kan meddeles byggetilladelse. Tidsforbruget til behandling inden for disse områder indgår ikke i nedenstående vejledende tidsforbrug.

Vejledende tidsforbrug fordelt på typer af sager:

  • Carporte/overdækninger/udhuse o.l. ca. 4-6 timer 
  • Midlertidig anvendelse/opstilling ca. 2-5 timer
  • Nye enfamiliehuse ca. 8-10 timer
  • Til/ombygning ca. 7-9 timer
  • Udestuer ca. 5-7 timer
  • Nedrivninger ca. 4-6 timer
  • Driftsbygninger ca. 8-10 timer
  • Solceller ca. 3-5 timer
  • Vindmøller/master ca. 5-7 timer
  • Silo ca. 6-8 timer
  • Erhverv om/tilbygning ca. 8-10 timer
  • Nye kontor/lagerbygninger ca. 10-12 timer
  • Erhverv, store erhvervssager ca. 50-65 timer

Gebyr

Gebyret pr. time til byggesagsbehandling er i 2018 kr. 635,-

Tidsforbruget for byggesagsbehandling omfatter bl.a. forhåndsdialog, sagsbehandling efter bygningsreglementet, løbende korrespondance om evt. manglende oplysninger, fremsendelse af breve om nabohøring i forbindelse med dispensationer, telefonisk vejledning i forbindelse med sagen, eventuel nødvendig brandteknisk vejledning, indberetning til BBR og administrative opgaver i forhold til den enkelte sag.

Ved afslag opkræves der også gebyr, afhængig af sagens type og omfang.

I Faxe Kommune opkræves gebyr efter den tid som er brugt på byggesagsbehandling af den enkelte sag.

Fra 1. januar 2015 kan gebyret blive opkrævet i to rater. Første rate ved udstedelse af byggetilladelse og anden rate ved endelig færdigmelding/ibrugtagning.

Opdateringsdato: 18.10.2018 - 10:56