Klimaplan

Byrådet har den 27. april 2023 godkendt en ny klimaplan for Faxe Kommune - Klimaplan 2022-2050.

Klimaplanen viser vejen til netto nul-udledning af drivhusgasser senest i 2050 for kommunen som geografisk område, samt hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.

På kort sigt - for 2030 - er der fastsat delmål vedrørende reduktion af udledning af drivhusgasser.

For klimatilpasning er der fastsat mål og milepæle for kort (2030) og langt sigt (2050). Mål og milepæle bruges til at vurdere klimatilpasnings-fremskridt.

Klimaplanen er udarbejdet i regi af projektet DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark. Samarbejdet kaldes fremover Klimaalliancen.

BilagStørrelse
PDF ikon Klimaplan 2022-20508.88 MB

Faxe Klimaforum

Faxe Klimaforum er et digitalt samarbejds-, inspirations- og orienteringsforum for alle interesserede.

Formålet er at orientere, inddrage og spørge borgere, erhvervsdrivende, foreninger med flere til råds om, hvordan Faxe Kommune kan omsætte klimaplanen til handlinger og resultater, hvordan vi inddrager de væsentligste interessenter m.m.

Hvis du gerne vil deltage i Faxe Klimaforum, er du derfor meget velkommen til at sende en mail til pojec@faxekommune.dk.

Ved tilmelding giver du tilladelse til, at Faxe Kommune opbevarer dine kontaktoplysninger og mailadresse til brug i forbindelse med Faxe Klimaforum.

Du kan til enhver tid framelde dig Faxe Klimaforum.

Dine data bliver opbevaret i overensstemmelse med persondataforordningen (GDPR) og Faxe Kommunes persondatapolitik.

Borgermøder

I forbindelse med udarbejdelse af klimaplanen og opfølgning herpå vil der de kommende år blive afholdt forskellige borgermøder, interessentmøder, temamøder m.m..

Her på siden kan du se materiale fra nogle af de afholdte møder.

17. januar 2022: Informationsmøde om klimatilpasning

29. november 2021: Informationsmøde for erhverv om grøn omstilling.

28. september 2021: Informationsmøde om varmeforsyning.

Baggrundsmateriale

I forbindelse med klimaplanen er der udarbejdet eller anvendt forskelligt baggrundsmateriale.