Bygning

Bygningsbevaring (SAVE)

I Faxe Kommune anvendes SAVE metoden til kortlægning af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Under "Læs også" finder du links til bevarende lokalplaner og til Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, hvor du kan læse mere om selve SAVE metoden.

Er dit hus fredet eller bevaringsværdigt?

Hvis du ejer en fredet eller bevaringsværdig bygning er der en række forhold du skal være opmærksom på.

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om betydningsfulde perioder i landets historie, der kan siges at have national betydning. De bevaringsværdige bygninger kan på samme måde fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie, men på et regionalt eller lokalt plan. En fredning gælder hele bygningen, ude som inde, medens en udpegning som bevaringsværdig alene gælder bygningens ydre.

Du kan se om dit hus eller bygninger er fredede eller bevaringsværdige under "Læs også" hvor der et link til FBB. 

Hvis dit hus fredet, er det Slots- og Kulturstyrelsen som du skal kontakte for spørgsmål i forbindelse med renovering. Hvis dit hus er bevaringsværdigt, skal du kontakte Faxe Kommune for spørgsmål til renovering, til- og ombygning eller lignende. Her skal du være opmræksom på, at bevaringsværdien gælder for husets ydre. Bevaringsværdien har derfor (til forskel fra fredninger) ikke betydning for indre ombygninger. Er dit hus omfattet af en lokalplan, vil du også her kunne læse mere om hvad der muligt på netop din ejendom.

 

SAVE registrerede ejendomme i Faxe Kommune

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner tages der stilling til en eventuel SAVE registrering af relevante ejendomme. Ejendomme der har fået støtte til bygningsforbedringer fra Faxe Kommunes by- og Landsbypulje er også blevet SAVE registreret.

Du kan se, om din bygning er SAVE registreret på Faxe Kommunes digitale kort (BorgerGIS), ved at sætte flueben i "FBB bygninger" under temaet beskyttelseslinjer mm.

 

Haslev midtby - SAVE registreringer

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 500-80 for Haslev midtby, er der foretaget en registrering af alle bygninger beliggende ud til vej med henblik på, at fastsætte bygningernes bevaringsværdi og byggestil. I lokalplanen kan du se mere om, hvad du må ændre på dit hus og hvordan du kan ændre dit hus med respekt for dets byggestil. Under punktet "Læs også" kan du finde link til lokalplanen.

Her kan du se mere om udpegningen af dit hus

Du kan se alle udpegninger på en samlet liste eller du kan klikke ind på den pågældene vej og læse mere om grundlaget for udpegningen. (PDF-fil åbner i nyt vindue) .

Faxe Ladeplads - SAVE registreringer

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 300-32 Bevarende lokalplan for Fakse Ladeplads, er bygninger indenfor lokalplanens område registreret med henblik på, at fastsætte bygningernes bevaringsværdi. Under punktet "Læs også" kan du finde link til lokalplanen.

Du kan klikke på den enkelte vej og læse mere om udpegningen af dit hus. (PDF-fil åbner i nyt vindue)

BilagStørrelse
PDF ikon aegirsvej.pdf398.86 KB
PDF ikon faksevej.pdf1.58 MB
PDF ikon favrbyvej.pdf254.21 KB
PDF ikon fredensvej.pdf227.2 KB
PDF ikon havnevej.pdf117.13 KB
PDF ikon hovedgaden.pdf4.36 MB
PDF ikon kirkevaenget.pdf144.29 KB
PDF ikon klinteby.pdf460.78 KB
PDF ikon klintevej.pdf1.96 MB
PDF ikon pile_alle.pdf215.19 KB
PDF ikon pilebakken.pdf179.36 KB
PDF ikon postvej.pdf292.99 KB
PDF ikon rosendalvaenget.pdf213.92 KB
PDF ikon soevej.pdf378.83 KB
PDF ikon svinget.pdf302.58 KB
PDF ikon teglgaardsvej.pdf288.84 KB
PDF ikon thorsvej.pdf604.25 KB
PDF ikon tjoernevej.pdf371.17 KB
PDF ikon toldbodvej.pdf1.03 MB

Slots- og Kulturstyrelsens fredede og bevaringsværdige bygninger

Slots- og Kulturstyrelsen har en samlet registrering over Fredede og Bevaringsværdige Bygningen i Danmark (FBB).

PÅ FBB kan du finde oplysninger om landets ca. 9000 fredede bygninger og om de ca. 355.000 bygninger, hvis bevaringsværdi er blevet vurderet. Du kan desuden finde basisoplysninger om landets mere end 4 mio. bygninger.

Under "Læs også" finder du et link til FBB.

Faxe - SAVE registreringer

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan 100-65 Bolig- og Centerområde ved Præstøvej og Rønnedevej i Faxe, er bygninger indenfor lokalplanens område registreret med henblik på at fastsætte bygningernes bevaringsværdi. Under punktet "Læs også" kan du finde link til lokalplan 100-65, der gælder for området.

Du kan klikke på den enkelte vej og læse mere om udpegningen af dit hus. (PDf-fil åbner i nyt vindue).

BilagStørrelse
PDF ikon Bladersvej.pdf2.38 MB
PDF ikon Birkevej.pdf2.07 MB
PDF ikon Dalgaardsvej.pdf1.81 MB
PDF ikon Knudsvej.pdf3.2 MB
PDF ikon Lindevej.pdf2.68 MB
PDF ikon Niels_olsens_vej.pdf7.71 MB
PDF ikon Nygade.pdf927.33 KB
PDF ikon Praestoeve.pdf7.72 MB
PDF ikon Rosenvaenget.pdf2.27 MB
PDF ikon Roennedevej.pdf2.78 MB
PDF ikon Solvaenget.pdf1.07 MB

Bevaringsvejledning i Faxe Ladeplads

Denne vejledning indeholder retningslinier, der retter sig mod bygningsbevaring i de centrale dele af Fakse Ladeplads by. Vej­ledningen er udarbejdet som et bilag til den bevarende lokalplan 300-32 for den ældre del af byen. Hensigten med vejledningen er at informe­re mere detaljeret om bygningsforholdene i Faxe Ladeplads. Den uddyber de mere generelle bevaringsbestemmelser, som er nedfældet i lokalplan 300-32.