Færdigmelding af privat renseløsning eller kloaktilslutning

Når du har fået etableret et privat renseløsning til spildevand på din ejendom, skal anlægget færdigmeldes til Faxe Kommune

Du eller din kloakmester skal sende en færdigmelding til Faxe Kommune, når du har fået etableret en renseløsning til spildevand på din ejendom.

Du kan hente et skema til færdigmelding af spildevandsanlægget nederst på denne side.

Færdigmeldingen skal underskrives af en autoriseret kloakmester, og der skal vedlægges en tegning, som viser det udførte arbejde.

I skemaet kan du afkrydse, hvilket arbejde der er blevet udført:

  • Etablering af bundfældningstank + nedsivningsanlæg
  • Etablering af bundfældningstank + biologisk sandfilter
  • Etablering af bundfældningstank + rodzoneanlæg
  • Etablering af bundfældningstank + beplantet filteranlæg
  • Etablering af bundfældningstank + minirenseanlæg
  • Etablering af bundfældningstank + pileanlæg med fordampning
  • Etablering af bundfældningstank + pileanlæg med nedsivning
  • Etablering af tæt samletank
  • Udskiftning af bundfældningstank
  • Tilslutning til offentlig kloak
  • Andet

OBS! Alle renseløsninger til spildevand skal tillades af Faxe Kommune, inden du må igangsætte arbejdet med at etablere en renseløsning. Du finder ansøgningsskemaer til de forskellige renseløsninger under "Renseløsninger" på kommunens hjemmeside.

Kontaktinformation

Natur og Miljø

Frederiksgade 9

4690 Haslev

Telefon: 56203062

E-mail: naturogmiljoe@faxekommune.dk

Telefonen er åben mandag-fredag kl.9.00-13.00 og torsdag til kl.17.00

Opdateringsdato: 21.04.2021 - 14:23