Børn & Læringsudvalget - 02-05-2019

Referat
Dato:
Torsdag, 2 maj, 2019 - 16:00
Hent som fil:
33. Godkendelse af dagsorden

Økonomi


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Beslutning

Godkendt.

34. Dialog med Fælleselevråd

Sagsfremstilling

Fælleselevrådet i Faxe Kommune blev sidste år kåret til årets elevvenlige kommune 2018. Danske Skolelever valgte at kåre Faxe Kommune som årets Elevvenlige kommune på baggrund af det gode samarbejde med og inddragelse af lokalsamfundet. Desuden har kommunen samarbejdet med og inddraget eleverne i beslutningstagningen på forbilledlig vis.


I år har eleverne i Fælleselevråd valgt at sætte fokus på følgende emner i dialogen med Børn & Læringsudvalget:


  • Elevrådets aktiviteter i skoleåret 18/19: Valgfest - Planlægning af filmfestival - Deltagelse i Danske Skoleelevers arrangementer
  • Kortere skoledage
  • Niveaudelt undervisning
  • Læsecentret

Der er afsat 30 minutter til dialogmødet.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Folkeskoleloven

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at drøftelserne tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt

35. Orientering om samarbejdsplatformen AULA

Sagsfremstilling

AULA bliver den fremtidige kommunikationskanal i alle landets folkeskoler, SFO’er og daginstitutioner. AULA tages i brug af skolerne og SFO´er den 1. august 2019. Daginstitutionerne tager AULA i brug i 2020.

AULA skal erstatte det nuværende SkoleIntra.

Målet med AULA er at skabe mulighed for bedre kommunikation mellem institution og hjem således, at læring og trivsel i skoler og dagtilbud understøttes.

Baggrund

Regeringen og KL indgik i 2014 en aftale om at realisere en fælles digital brugerportal for folkeskolen kaldet Brugerportalsinitiativet (BPI). Brugerportalsinitiativet indebærer, at alle kommuner skal anskaffe to overordnede digitale løsninger til skolerne; samarbejdsplatformen, som er et digitalt værktøj til kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem (AULA) og læringsplatformen, som er et digitalt værktøj til at arbejde med elevernes læring og trivsel (MinUddannelse).​

Samlet giver Brugerportalsinitiativet rammerne for:

  • Planlægning
  • Forberedelse
  • Gennemførelse
  • Evaluering af pædagogisk praksis
  • Samarbejde med og omkring børnene

AULA i Faxe kommune
Implementeringen af AULA i Faxe Kommune varetages af styregruppe med en direktør som formand samt en projektgruppe.
Afdelingsleder fra Midtskolen er projektleder og sikrer gennemførelsen af de nødvendige handlinger i forhold til projektplanen.


Beskrivelse af AULA

AULA for lærere og pædagoger
AULA er et digitalt værktøj, der skal sikre nem og sikker kommunikation mellem pædagoger, lærere, forældre og forvaltning.

Alle brugere får adgang til AULA via Uni-login.

AULA for forældre

AULA skal sikre forældre mulighed for at tage del i deres barns hverdag og udvikling gennem relevant og overskuelig dialog. Forældre kan i samme overbliksbillede få et samlet overblik over alle deres børn. Når et barn skifter fra børnehave til skole og SFO, eller hvis et barn skifter skole, følger AULA automatisk med som kommunikationsplatform.

AULA giver mulighed for at tilpasse kommunikationen efter egne ønsker og behov.

AULA for børn
AULA giver elever mulighed for gradvist at overtage dialogen med skolen i takt med, at de bliver ældre og mere modne. Eleverne kan på den måde blive aktive medspillere og tage ansvar for egen hverdag og skolegang.

AULA og den gode kommunikation

Med overgangen til en ny kommunikationsplatform vil de gængse arbejdsgange blive taget op til revision. Der vil blive udformet guidelines til kommunikationen mellem institution og hjem.

Der afholdes et opstartsmøde med repræsentanter for alle bestyrelser (forældre, medarbejdere og elever). Disse repræsentanter er sammen med skoleledelserne efterfølgende tovholdere på den videre proces på de enkelte skoler.

Tidsplan for implementering på skoleområdet



Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

36. Budgetoverførsler fra 2018 til 2019

Sagsfremstilling

Mer- og mindreforbrug mellem budgetårene overføres efter Faxe Kommunes principper for økonomistyring, bilag 6.4 – retningslinjer for budgetoverførsler mellem årene.

I Faxe Kommune er der vurderet overførselsadgang mellem regnskabsårene. Fagudvalgene vurderer anmodninger om overførsler og tager stilling til håndteringen af henholdsvis overskud og underskud ud fra de vedtagne principper.


Der er fuld overførselsadgang for følgende særlige områder:

  • Eksternt finansierede projekter
  • Forsikringsområdet
  • Tværgående budgetter under HR
  • Løn- og barselspuljer og tjenestemandspensioner
  • Udgifter til valg
  • Kollektiv trafik
  • Folkeoplysningsudvalget

På følgende områder er der ikke overførselsadgang:

  • Overførselsindkomster
  • Medfinansiering på sundhedsområdet

Driftsoverførsler

Det foreslås at håndtere driftsoverførslerne således:

  • Overførselsbeløbene omfattet af automatisk overførselsadgang gives som tillægsbevillinger og indberettes i korrigeret budget 2019.
  • De øvrige beløb, som søges overført, opdeles i henholdsvis positive og negative overførselsbeløb, hvoraf de negative gives som tillægsbevillinger.
  • De positive overførselsbeløb afsættes som en pulje (= tilgodehavende), men disse indgår ikke i korrigeret budget 2019. De positive overførsler i overførselspuljen kan efterfølgende søges indarbejdet i budget 2019 til konkrete formål. Dette sker efter godkendelse af Byrådet.
  • Forsikringsområdet er et område med automatisk overførselsadgang. Dette område udviser et overskud på 207 tkr. Mindreforbruget overføres ikke til budget 2019, men optages i stedet som en hensættelse i kommunens regnskab i lighed med tidligere år.

Baggrunden for at anvende denne metode er at undgå at ”puste” de korrigerede budgetter op med store overførselsbeløb, som medfører en række uhensigtsmæssige konsekvenser, hvoraf kan nævnes:

  • De korrigerede budgetter giver ikke et retvisende billede af, hvad der skal styres efter
  • Der bliver indregnet beløb, som ikke må anvendes - hvilket ikke er i overensstemmelse med styrelsesloven
  • Økonomiske sager, fx budgetopfølgningerne og nøgletal, bliver mere uigennemskuelige, fordi der bliver opereret med to korrigerede budgetter: Korrigeret budget i alt og korrigeret budget eksklusiv overførsler
  • Kommunens samlede regnskab giver ikke et retvisende billede af bevillinger/budget i forhold til forbrug, da der i regnskabsaflæggelsen indgår det samlede korrigerede budget

Overførsler drift

Der søges samlet set overført 18,5 mio.kr. fra 2018 til 2019 vedrørende drift, som indregnes i korrigeret budget (områder med automatisk overførselsadgang).

Herudover søges -6,9 mio. kr. overført fra 2018 til 2019 vedrørende drift, hvoraf de negative gives som tillægsbevilling og de positive hensættes i overførselspulje, der kan søges frigivet.


Specifikation af overførsler vedrørende drift fordelt på udvalg og center fremgår af tabel 1 nedenfor:


Tabel 1: Ansøgt overført i alt vedrørende drift, netto (1.000 kr.)

("+" = mindreforbrug og "-" = merforbrug)


Kolonnen med Kassepåvirkning i 2019 skal forstås således, at det er kassetrækket der fremkommer når tillægsbevillinger gives i denne overførselssag samt frigivelse af beløb fra overførselspuljen.


Driftsoverførslerne er på flere udvalgsområder opgjort efter det princip, at der sker en omprioritering inden for de enkelte udvalg, således at overskud nogle steder anvendes til at dække underskud på andre. Derved fraviges den overordnede regel om at over-/underskud opgøres for hvert enkelt budgetansvarsområde. Omvendt håndteres på denne måde underskud på områder, hvor det ellers ikke ville være muligt at indhente.


I bilag 1 til sagsfremstillingen ses samtlige ansøgninger om budgetoverførsel vedrørende drift, opdelt på de enkelte budgetansvarsområder. Opgørelsen er vist for de eksisterende udvalg for 2018.


Overførsler anlæg
Vedrørende anlæg søges overført i alt 8,0 mio. kr. fra 2018 til anlæg i 2019, jf. tabellen nedenfor: 


Tabel 2: Ansøgt overført i alt vedrørende anlæg, netto (1.000 kr.)


I bilag 2 til sagsfremstillingen ses ej færdiggjorte anlægsprojekter herunder ikke igangsatte anlæg. Bilaget viser bevilling, forbrug og restbudget for 2018 samt beløb til overførsel til 2019.


Andre overførsler (Finansforskydninger)

Vedrørende finansforskydninger søges overført i alt 185 tkr. fra 2018 til anlæg i 2019, jf. tabel 1 ovenfor. 


Under Økonomiudvalgets område var der i 2018 afsat midler til indskud i Landsbyggefonden. Projektet "Handicapboliger Rådhusvej" forventes først afsluttet i 2019.


Serviceramme og anlægsramme - Konsekvens for servicerammen 2019

Den samlede serviceramme for 2019 blev udmeldt i juni 2018 i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 mellem regeringen og KL. Faxe kommunes andel af den samlede ramme udgør 1.534,2 mio. kr. Med den samlede overførsel fra 2018 til 2019 på 11,6 mio. kr. forhøjes budgettet på serviceudgifterne med 10,9 mio. kr.  


På anlægssiden er i 2019 ligeledes en samlet anlægsramme, som kommunerne har forpligtet sig til at overholde. Faxe Kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 61,6 mio. kr. Med overførslen på 8,0 mio. kr. er der således risiko for sanktion, såfremt anlægsaktiviteten øges markant. Der har gennem flere år været flere anlægsprojekter, som er blevet udskudt eller forsinket. Dette forventes også relevant ved overgangen fra 2019 til 2020 og reducerer således risikoen for sanktion fra regeringens side.


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Faxe Kommunes principper for økonomistyring

Økonomi

Der søges samlet set overført 10,0 mio. kr. til 2019 vedrørende drift. Yderligere hensættes 1,6 mio. kr. til overførselspuljen.

Anlæg øges med 8,0 mio. kr. og finansforskydninger forøges med 0,2 mio. kr.


Anvendelse af overførte midler vil påvirke kommunens likviditetsmæssige og styringsmæssige situation. Dette skal også ses i lyset af de betydelige underskud, der ligger i overslagsårene. Forbrug af overførte midler vil derudover medføre et større forbrug vedrørende kommunens serviceudgifter og i forhold til anlægsrammen - med mindre det modsvares af mindre forbrug på andre områder. En overskridelse af service- og/eller anlægsrammen medfører risiko for sanktion og tilbagebetaling af bloktilskud vedrørende 2019. 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller


  1. at Teknik & Miljøudvalgets driftsbudget netto forøges med 1.857.000 kr. i 2019,
  2. at Plan & Kulturudvalgets driftsbudget netto forøges med 751.000 kr. i 2019,
  3. at Økonomiudvalgets driftsbudget netto forøges med 4.216.000 kr. i 2019,
  4. at Senior & Sundhedsudvalgets driftsbudget netto forøges med 6.459.000 kr. i 2019,
  5. at Beskæftigelses & Integrationsudvalgets driftsbudget netto forøges med 625.000 kr. i 2019,
  6. at Socialudvalgets driftsbudget netto forøges med 196.000 kr. i 2019,
  7. at Børn & Læringsudvalgets driftsbudget netto reduceres med 4.146.000 kr. i 2019,
  8. at Teknik & Miljøudvalgets anlægsbudget forøges med 2.979.000 kr. i 2019,
  9. at Plan & Kulturudvalgets anlægsbudget forøges med 555.000 kr. i 2019,
  10. at Økonomiudvalgets anlægsbudget forøges med 1.349.000 kr. i 2019,
  11. at Socialudvalgets anlægsbudget forøges med 3.119.000 kr. i 2019,
  12. at Finansforskydninger under Økonomiudvalget forøges med 185.000 kr. i 2019,
  13. at De i punkt 1-12 nævnte drifts- og anlægsbevillinger finansieres af kassen. Rådighedsbeløb for de overførte anlægsbevillinger søges frigivet,
  14. at Der afsættes 1.600.000 kr. i en overførselspulje, som ikke indgår i korrigeret budget 2019. Eventuelle ansøgninger om brug af overførte beløb fra overførselspuljen, skal modsvares af mindreforbrug på andre områder inden for udvalgets samlede budget, og
  15. at Overskuddet vedrørende forsikringsområdet på 207.000 kr. optages som en hensættelse i kommunens regnskab for 2019.

Alle udvalg pålægges at overholde korrigeret driftsbudget inklusiv de i punkt 1-7 nævnte driftsbevillinger.


Beslutning

Videresendes uden anbefaling.

37. Orientering om praksisfaglighed i skolen

Sagsfremstilling

Med denne sag fremlægges en orientering vedr. Østskolens deltagelse i landsdækkende projekt.

Folketingets aftale om styrket praksisfaglighed blev indgået d.28.februar 2019 og får betydning for planlægningen af undervisningen i udskolingen.

Formålet med aftalen er, at den øgede praksisfaglighed i folkeskolen vil bidrage til den enkelte elevs udvikling og dannelse. Praksisfagligheden handler om at omsætte metoder og teorier til konkrete produkter. Desuden kan praksisfagligheden øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Den politiske aftale indeholder flere initiativer, som understøtter skolernes arbejde med praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning i fagene samt den nye praksisfaglige dimension i uddannelsesparathedsvurderingen:

·  Obligatorisk toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.kl.

·  Prøve i praktisk/musisk valgfag

·  Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9.kl.

·  Ret til erhvervspraktik i 8. og 9.kl.

·  Udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen

Østskolen i Faxe Kommune deltager fra 1.januar 2019 frem til august 2020 sammen med EUC Sjælland i det sidstnævnte landsdækkende udviklingsprojekt "Praksisfaglighed i skolen". I projektet deltager 19 erhvervsskoler og 38 folkeskoler fordelt på 18 kommuner. Projektet er i gangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet. Forskere og ministeriets læringskonsulenter bliver også tilknyttet samarbejdet og bidrager til koordinering, facilitering og vidensopsamling.

Projektet skal styrke de indsatser, som i forvejen er i gang, og gøre de praksisfaglige elementer til en mere integreret og synlig del af undervisningen og elevernes skoledag. Samtidig skal projektet styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne med fokus på, at de sammen kan udvikle og kvalificere praksisfaglig og erhvervsrettet pædagogik og undervisningsformer. Projektet bygger videre på tiltag fra folkeskolereformen med fokus på varierede og differentierede læringsformer, der både udfordrer fagligt stærke og svage elever, samt har fokus på praktiske undervisningsformer. Projektet bygger på gode erfaringer fra skoler i hele landet og inddrager relevante parter, herunder virksomheder og forskere.

I projektet skal Østskolen og erhvervsskolen EUC Sjælland samarbejde om at udvikle og afprøve praksisfaglige undervisningsforløb og bidrage til at udvikle inspirationsmaterialer til lærerne, som senere kan anvendes på alle landets skoler. Undervisningsforløbet vil blive bygget op omkring temaet "Kalk og Kridt".

Eksempel på forløb med temaet Kalk og Kridt:


Undervisningsforløbene skal være en kombination af teori, besøg på erhvervsskole med intro til praktiske opgaver inden for flere erhverv og efterfølgende afsluttes forløbet med praktikforløb i lokal virksomheder.

Undervisningsforløbene udføres som pilotprojekter på afdeling Rollo i foråret 2019 og udbredes til afdeling Hylleholt og afdeling Karise i skoleåret 19/20. Det vil være hele klasser, der deltager i projektet.

Parallelt med projektet ”Praksisfaglighed i skolen” har Østskolen, afdeling Rollo etableret et erhvervsspor, hvor det vil være muligt for elever på 7.- 9.årgang at deltage i praktisk orienteret undervisning og få mulighed for kun at koncentrere sig om en reduceret fagrække med vægt på dansk og matematik. Undervisningen vil blive kombineret med undervisning i håndværksfag og praktikforløb primært i lokale virksomheder.

Formålet med forløbet er, at eleven:

·  Genvinder lysten til læring og forbedre faglige færdigheder

·  Fastholdes og inkluderes i den almene grundskole og samtidig indgår i et meningsfuldt fællesskab

·  Bliver understøttet i at opnå de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

·  Opnår praksisfaglige forudsætninger

Østskolens deltagelse i projekt ”Praksisfaglighed i skolen” og etablering af Erhvervsporet vil blive evalueret ud fra fraværsstatistikken og uddannelsesparathedsvurderingerne.


Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Godkendt.

38. Evaluering af sociale normeringer 2018

Sagsfremstilling

Med denne sag præsenteres Børn & Læringsudvalget for en evaluering på udmøntningen af de sociale normeringer på dagtilbudsområdet i 2018.

Baggrund

I budgetforliget for Faxe Kommune 2018-2021 blev det besluttet at give en opprioritering på 2,1 mio. kr. i årene 2018 – 2021 til styrkelse af daginstitutionernes sociale normeringer gennem ansættelse af uddannet personale. Den 31. oktober 2017 besluttede Børne- og Familieudvalget, at opprioriteringen skulle anvendes til udvidelse af den allerede eksisterende pulje til sociale normeringer på kr. 1.041.000.


Fordeling i 2018

Fordelingen af de sociale normeringer i 2018 tog afsæt i en statistisk socioøkonomisk analyse af den aktuelle børnegruppe i samtlige institutioner på dagtilbudsområdet. Denne tilgang er valgt for at ligestille institutionerne i forhold til deres målgruppe og de sociale vilkår i nærmiljøet. De sociale normeringer vil også fremover blive fordelt efter en socioøkonomisk analyse, og vil indgå som en del af den nye tildelingsmodel fra 1. maj 2019.  

Fordelingen i 2018 var følgende:

Dagtilbud Vest

kr. 701.965,91

Dagtilbud Midt

kr. 1.189.772,73

Dagtilbud Øst

kr. 1.023.204,55

Terslev Landsbyordning

kr. 226.056,82

I alt

kr. 3.141.000,00


Kort beskrivelse af sociale normeringer

De sociale normeringer, som i tildelingsmetoden øger muligheden for at arbejde med tidlig forebyggelse ved effektivt, fleksibelt og lokalt at målrette pædagogiske indsatser for børn og børnegrupper med et særligt behov. Sociale normeringer styrker ligeledes det almene pædagogiske arbejde, da det pædagogiske personale selv er med til at udvikle indsatsernes forløb. Dette fordrer didaktiske overvejelser omkring arbejdet med forebyggelse, de pædagogiske læreplaner og den generelle organisering af det almene pædagogiske arbejde.  Med de sociale normeringer er det muligt at iværksætte hverdagsindsatser, der tager afsæt i barnets nærmeste udviklingszone eller børnegruppens udfordringer.


Evalueringens konklusioner

Overordnet set viser evalueringen, at de sociale normeringer har skabt en merværdi i praksis gennem en generel nedtrapning af de involverede børns særlige behov for støtte.

Der er modtaget 36 projektbeskrivelser, hvoraf 33 er blevet evalueret. Det skyldes, at der er 3 projekter som endnu ikke er afsluttet. Derudover skal en projektbeskrivelse eftersendes, som endnu ikke er modtaget.

Midlerne er blevet udmøntet til indsatser i følgende kategorier:

  • 15 individorienterede forløb
  • 14 forløb for grupper af børn
  • 3 overordnede indsatser til styrkelse af de generelle forebyggende rammer og læringsmiljø
  • 4 (3 ikke afsluttede og 1 endnu ikke beskrevet)
     

De igangsatte indsatser orienterer sig typisk mod følgende 3 læreplanstemaer i dagtilbudsloven:

  • Barnets alsidige og personlige udvikling
  • Barnets sociale kompetencer
  • Barnets sproglige udvikling

De 33 forløb, som er blevet evalueret, har samlet set haft en nedtrappende effekt på 1 point på en skala fra 1-10 i forhold til pædagogernes oplevelse af børnenes særlige behov. Til denne skallering er niveauerne i børnelinealen blevet anvendt, jf. bilag 1.

3 af forløbene har ifølge pædagogernes skallering helt fjernet de involverede børns særlige behov.

Det bliver tydeligt i evalueringen, at der både kan dokumenteres effekt i praksis og i forhold til pædagogernes vurdering af det særlige behov. Herunder er 2 eksempler fra praksis:

  • Gruppeindsats: Her ses en effekt i praksis i form af en styrket tryghed i forældregruppen, og at flere 2-sprogede børn er godt i gang med den sproglige udvikling. Det vurderes dog, at gruppens særlige behov er uændret.
  • Individorienteret indsats: Her ses en effekt i praksis i form af barnets styrkede forståelse for de andre børn på stuen, og at barnet har fået legerelationer med andre børn. Her ses også en progression i forhold til det særlige behov, som pædagogerne vurderer er blevet mindre.

Konklusionerne er uddybet i bilag 1.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at evalueringen tages til efterretning

Beslutning

Godkendt.

39. Børn i Fællesskaber

Sagsfremstilling

Med denne sag fremlægges procesplan for projektet "Børn i Fællesskaber" i Center for Børn & Undervisning. Projektet har til formål at sikre en god overgang til fuld incitamentstyring pr. januar 2020, herunder udvikling af de inkluderende læringsmiljøer på almenområdet.


Baggrund

I efteråret 2018 blev det besluttet, at Center for Børn & Undervisning skal omlægge den økonomiske styring af centerets specialområde til en incitamentstruktur, som skal være færdig-implementeret pr. januar 2020. Beslutningen tager afsæt i anbefalinger fra BDO's analyse af centerområdet, som blev forelagt Byrådet i april 2018, og bygger på erfaringer fra andre kommuner, herunder særligt Middelfart. Med incitamentstyring anvendes et "pengene-følger-barnet princip", som i praksis betyder, at økonomien til specialtilbud lægges ud på skolernes budgetter, og at skoleledelsen i den sammenhæng skal tilkøbe specialtilbud til eleverne fra eget budget. Hermed sættes et incitament til at bruge ressourcerne lokalt og tidligt til inklusion, før der træffes beslutning om evt. specialtilbud.


I forbindelse med omlægning til incitamentstyring iværksættes projektet "Børn i Fællesskaber", som har til formål at igangsætte incitamentstrukturen i en overgangsform i 2019 med henblik på fuld implementering pr. januar 2020. Overgangsformen i 2019 er nødvendig, da andelen af børn, som er i segregerede skoletilbud ikke kan ændres med øjeblikkelig virkning.


Projektet blev derfor igangsat i januar 2019 og indeholder følgende fokusområder:

  • Igangsættelse af incitamentstyring og en ny visitationsproces i overgangsform.
  • Analyse og udvikling af centerets tilbudsvifte og anvendelse af kompetencer.
  • Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i skoler, fritidstilbud og dagtilbud med henblik på mangfoldige fællesskaber.

Procesplan

Der er udarbejdet en procesplan for de kommende års arbejde, som er følgende:


Januar

Igangsættelse af økonomisk indsigt, der skal sikre gennemsigtighed og fælles mål i økonomien på tværs af centerområdets afdelinger


Marts

Fastlæggelse af samarbejde med udbyder af uddannelsesforløb


April

Udarbejdelse af databaseret grundlag til arbejdet med centerets specialområde


April

Brainstorm og igangsættelse af analyse af tilbudsviften og kompetencerne på centerområdet


April

Udvikling af færdig plan for uddannelsesforløbet i skoleåret 2019/2020


April

Igangsættelse af incitamentstyring og visitationsproces i overgangsform for at sikre fuld virkning pr. januar 2020


April

Endelig kommissorium for projektet og nedsættelse af relevante arbejdsgrupper


Maj

Igangsættelse af uddannelsesforløb. Opstartsmøder for medarbejdere om uddannelsesforløbet samt kick-off for niveau 4 ledergruppen


August

Fælles medarbejder kick-off for skoler og SFO i forhold til uddannelsesforløbet


September

Evaluering af midlertidig visitation og forberedelse af ny procedure


Oktober

Styrkelse af specialområdet, herunder tilbudsviften, organisering af tilbud og anvendelse af specialpædagogiske kompetencer på tværs


Oktober

Udvikling af serviceniveauer og kvalitetsstandarder


Januar 2020

Incitamentstyring og ny visitationsproces er færdig-implementeret. Bemærk dog, at det ikke er effekterne af incitamentstyring, som kan ses her, men implementeringen af selve styringsmodellen.


Foråret 2020

Afslutning af uddannelsesforløb for skoler og SFO


August 2020

Igangsættelse af uddannelsesforløb for dagtilbud



Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser

Sagen afgøres af

Børn & læringsudvalget

Indstilling

Center for Børn og Undervisning indstiller, procesplanen tages til efterretning

Beslutning

Godkendt.

40. Forslag til kvalitetsstandard for støtte til efterskoleophold

Sagsfremstilling

Børn & Læringsudvalget behandlede på møde d.27. marts 2019 kvalitetsstandard for § 52 efter serviceloven og § 20-22 efter folkeskoleloven. Forslag til kvalitetsstandard har ligeledes været behandlet i Socialudvalget. Sagen fremlægges enslydende i Socialudvalget.


Behandling i udvalgene har ikke givet anledning til ændringer i det fremlagte forslag, hvorfor forslag til kvalitetsstandard for støtte til efterskoleophold nu fremlægges til beslutning.


Der vurderes ikke at være foreninger, råd, nævn eller lignende, der er høringsberettiget i forhold til denne kvalitetsstandard. Dette da målgruppen for tilbuddet i kvalitetsstandarden er forældre til unge, med faglige og læringsmæssige behov, som har brug for et skoletilbud, som ikke eksisterer i det kommunale undervisningstilbud eller forældre til unge med sociale problemstillinger, der kan afhjælpes med en mindre indsats i en afgrænset periode, og hvor der søges om økonomisk støtte. Disse forældre vurderes ikke at have fællestræk, der varetages af foreninger, råd eller nævn.


Derfor fremlægges forslag om kvalitetsstandard til beslutning uden høring.


Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 1.


Lovgrundlag

Lov om kommuners styrelse

Lov om social service

Folkeskoleloven

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser 


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at kvalitetsstandard for støtte til efterskoleophold vedtages.

Beslutning

Godkendt.

41. Åben skole strategi

Sagsfremstilling

På temamødet den 27. marts 2019 mellem Plan & Kulturudvalget og Børn & Læringsudvalget blev udkast til en Åben Skole Strategi drøftet. Det blev besluttet, at strategien skal godkendes i de to udvalg, før der tages yderligere skridt i retning mod en egentlig implementering.


På baggrund af drøftelsen fra udvalgenes medlemmer, har administrationen udarbejdet et endeligt udkast til en Åben Skole Strategi.


De strategiske målsætninger om åben skole i Faxe Kommune - fremhæves som følgende:


1. Vi bygger videre på lovens rammer og alle elever oplever den røde tråd - således at de i løbet af hele skolegangen stifter bekendtskab med kommunens kendetegn


2. Overordnet temaer for åben skole i Faxe Kommune er kultur, erhvervsliv og bæredygtighed


3.  Temaerne udstikker en fælles ramme for arbejdet med åben skole samarbejder på alle klassetrin (0-9. klasse) herunder at lokale muligheder via Østsjællands Museum, Faxe Musikskole, naturvejlederen og bibliotekerne indgår.


4.  Temaerne er kendetegnet for Faxe Kommunes særpræg og samarbejdspartnere er primært lokale


5.  At alle elever stifter bekendtskab med det omkringliggende samfund


6. Skolerne udarbejder de nødvendige lærerplaner


Administrationen lægger op til at den reviderede udgave af Åben Skole Strategi godkendes i hhv. Plan & Kulturudvalget den 30. april og på Børn & Læringsudvalgets møde den 2. maj 2019. Udvalgene orienteres senere om status i forbindelse med implementeringen, herunder om der er særlige udfordringer, økonomisk eller af anden karakter.


Økonomi


Åben skole aktiviteter har til nu blandt andet været finansieret af en særlig pulje på 1 million kr. - omfattende musikskoleaktiviteter i folkeskolen (700.000 kr.), samarbejdsprojekter mellem skoler og foreninger (200.000 kr.) samt erhvervsliv (100.000 kr.). Dette hviler på en beslutning om fordeling af midlerne på Børn & Læringsudvalgets møde i juni 2018. se link: https://www.faxekommune.dk/dagsorden/boern-laeringsudvalget-27-06-2018


Herudover er der gennemført en række aktiviteter på skolerne (som er anført i bilagsoversigten), som ikke har været støttet af puljen, men er finansieret på anden vis af folkeskolerne og/eller andre. Det samlede økonomiske niveau for Åben Skole aktiviteter er ikke opgjort.


Der vil blive udarbejdet en implementeringsplan for Åben skole strategien. I tillæg hertil vil både den nuværende økonomiske fordelingsnøgle og den økonomiske medfinansiering fra skolerne og andre institutioner/aktører vurderes i forhold til den understøttelse, der vurderes nødvendig for en implementering af Åben Skole Strategien.


Bilagene indeholder en revideret udgave af Åben Skole Strategi, oversigt over Åben Skole aktiviteter på skolerne samt et kort oprids af temadrøftelsen mellem i de to udvalg om Åben Skole Strategi.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven paragraf 3, stk. 4.

Økonomi

Ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenser. Den faktiske økonomi skal kortlægges nærmere som beskrevet i sagen.

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at Åben Skole Strategien i Faxe Kommune godkendes.

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at bilaget justeres.

42. Meddelelser

Sagsfremstilling

Dialogmøde med Ungdomsskolens bestyrelse 26. juni 2019.

26. juni 2019 bliver emnerne: 10. klasse, Ungdomsskolen, klub og forslag til besøg på andre 10. klasse centre.

Invitation til politisk møde på Bornholm fra KL´s Børne- og Undervisningudvalg

Økonomi


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Beslutning

Orientering om studietur til Nyborg Kommune.

Horsens Kommune sprogvurdere alle 3 årige børn med gode resultater.

Orientering om arbejdet med de nye styrkede pædagogiske læreplaner

Orientering om besøg i Karise Børnehus


43. Meddelelser - lukket (Lukket)