Børn & Læringsudvalget - 02-10-2023

Følgende punkter ønskes drøftet:

a. Drøftelse af sammenlægningsbehov for Specialskolens afdelinger på én matrikel

• Herunder fysiske rammebehov, muligheder for faglig sparring ml. medarbejdere og samlede kompetencer under ”samme tag” samt behov for ledelsestilgængelighed.

b. Specialskolens placering i forhold til udsendte høringsoplæg for eventuel ny skolestruktur.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at dialogmødet tages til efterretning.

I denne sag præsenteres Socialudvalget, Børn og Læringsudvalget samt Byrådet for omgørelsesprocenterne på socialområdet i 2022 (kaldet danmarkskortet). Byrådet skal beslutte, om der skal udarbejdes handlingsplaner for at nedbringe omgørelsesprocenterne.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for kommunernes afgørelser på socialområdet. Omgørelsesprocenterne bliver vist i form af tre danmarkskort: 1) et kort, der handler om det generelle socialområde, 2) et kort, det handler specifikt om voksenhandicapområdet, og 3) et kort, der handler specifikt om børnehandicapområdet.

De tre kort er vedlagt som bilag 1 og kan også ses på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.

Når Ankestyrelsen beregner omgørelsesprocenterne, anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for dem, der har klaget.

Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig med kommunens afgørelse og ændrer den.

Hjemvisning: Styrelsen sender sagen tilbage til kommunen. Det sker for eksempel, hvis der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og styrelsen ikke selv kan indhente dem. Det betyder, at den kommunale myndighed skal genoptage sagen og afgøre den på ny.

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, er der tale om, at en kommunal afgørelse bliver omgjort. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af afgørelser, der enten bliver hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen.

Afgørelserne, som indgår i de tre danmarkskort, omhandler en række specifikke lovbestemmelser, som går på tværs af forvaltningerne. I ministeriets læsevejledning til danmarkskortene (bilag 2) fremgår det hvilke konkrete lovbestemmelser, der indgår i danmarkskortene.

Kort over omgørelsesprocenter på socialområdet generelt

Ankestyrelsen har truffet 74 afgørelser på socialområdet generelt i 2022. I 24 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 32 %, heraf er 7 % ændret eller ophævet og 26 % er hjemvist. Det betyder samtidig, at 68 % af kommunens afgørelser er stadfæstet.

Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på socialområdet generelt for 2022 på 37,5 %, hvoraf 9 % er ændret eller ophævet og 28,5 % er hjemvist, mens 62,5 % er stadfæstet.

Udviklingen fra 2019-2022 kan ses i bilag 3.

Kort over omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har truffet ni afgørelser på børnehandicapområdet i 2022. I to af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 22 %, heraf er 0 % ændret eller ophævet og 22 % er hjemvist. Det betyder samtidig, at 78 % af kommunens afgørelser på børnehandicapområdet er stadfæstet.

Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på børnehandicapområdet for 2022 på 48,8 %, hvoraf 10,5 % er ændret eller ophævet og 38,3 % er hjemvist, mens 51,2 % er stadfæstet.

Udviklingen fra 2019-2022 kan ses i bilag 3.

Kort over omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet

Ankestyrelsen har truffet fire afgørelser på voksenhandicapområdet i 2022. I to af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 50 %, heraf er 0 % ændret eller ophævet og 50 % er hjemvist. Det betyder, at 50 % af kommunens afgørelser på voksenhandicapområdet er stadfæstet.

Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på voksenhandicapområdet for 2022 på 38,9 %, hvoraf 7,7 % er ændret eller ophævet og 31,3 % er hjemvist, mens 61,1 % er stadfæstet.

Udviklingen fra 2019-2022 kan ses i bilag 3.

Indsatser for at nedsætte omgørelsesprocenterne i Faxe Kommune

På børnehandicapområdet er der påbegyndt et politisk vedtaget arbejde med en udviklingsstrategi, for at styrke den faglige, styringsmæssige og økonomiske kvalitet. Arbejdet foregår i fem spor; høj faglig kvalitet, barnet og den unge i centrum, styring med effekt, retssikkerhed samt forebyggende praksis. De tilknyttet aktiviteter og handlinger under de enkelte spor adresserer bl.a. sagsbehandling, lovmedholdelighed, inddragelse samt rettigheder, som har indflydelse på kvaliteten af de afgørelser, der træffes.

På voksenhandicapområdet er det politisk besluttet, at kommunen indgår i et udviklings- og statusforløb med Ankestyrelsens og Social- og Boligstyrelsens Taskforce på handicapområdet frem i perioden til ultimo 2024. Forløbet er en forlængelse af det forløb, som voksenhandicapområdet gennemgik fra 2020 til 2022. Forløbet skal styrke sagsbehandlingen og dermed den juridiske kvalitet af samme.

Det er administrationens vurdering, at de igangsatte initiativer er at sammenligne med handleplaner. På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke udarbejdes særskilte handlingsplaner som følge af gennemgangen af danmarkskortet for 2022.

Hvis Byrådet tiltræder indstillingen om, at der ikke skal udarbejdes handlingsplaner, vil administrationen orientere Ankestyrelsen herom.

Center for Social, Sundhed & Pleje samt Center for Børn, Unge & Familier indstiller,

1. at orientering om danmarkskort 2022 tages til efterretning og
2. at der ikke udarbejdes særskilte handlingsplaner med henblik at nedbringe omgørelsesprocenterne for Faxe Kommune, idet der igangsat udviklingsaktiviteter, der skal imødegå antal klagesager.

Beslutning fra Socialudvalget, 27. september 2023, pkt. 102:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen.

Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 2. oktober 2023, pkt 102:

Godkendt med bemærkning om, at området har påbegyndt et politisk vedtaget arbejde med en udviklingsstrategi, for at styrke den faglige, styringsmæssige og økonomiske kvalitet. Arbejdet foregår i fem spor; høj faglig kvalitet, barnet og den unge i centrum, styring med effekt, retssikkerhed samt forebyggende praksis. De tilknyttet aktiviteter og handlinger under de enkelte spor adresserer bl.a. sagsbehandling, lovmedholdelighed, inddragelse samt rettigheder, som har indflydelse på kvaliteten af de afgørelser, der træffes.

Fraværende: Ingen.

Som led i den strategiske udviklingsplan på det specialiserede område for børn, unge og familier, er der i udviklingsstrategien fastsat en række konkrete og målbare pejlemærker. De fastsatte pejlemærker skal sikre, at udviklingen på området kan følges og skabe mulighed for justering af indsatser og aktiviteter. Opfølgning på pejlemærkerne er samlet i ”Nøgletal og effektmål for det specialiserede område for børn, unge og familier”, som er vedlagt som bilag.

Rapportens nøgletal og effektmål er opdateret med data til og med august måned.

Rapporten er opbygget i afsnit svarende til udviklingsstrategiens forandringsspor:

• Styring med effekt
• Høj faglig kvalitet
• Barnet og den unge i centrum
• Retssikkerhed
• Forebyggende praksis

Afsnittet - Styring med effekt - indeholder de nøgletal, som udvalget tidligere er blevet præsenteret for i rapporten ”Nøgletal for aktivitet og økonomi for det specialiserede område for børn, unge og familier”. Øvrige effektmål og indikatorer følger de enkelte forandringsspor.

I rapportens sidste afsnit er forventede kommende nøgletal og effektmål oplistet.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Baggrund

I budgetaftale 2023 for Faxe Kommune er anført, at der ønskes drøftelse af ”fælles lokaler for medarbejdere med nøglefunktioner i forhold til forebyggende arbejde". Heri skal bl.a. undersøges nærmere i forhold til "behov, interesse, merværdi og økonomi”. På den baggrund blev sag 135 fremlagt Børn & Læringsudvalget i december 2022.

Analysen af samlokation indgår som en del af en proces med tre spor: Spor 1 vedrører kapcitet på 0-5-års området, spor 2 vedrører lokalebehov som følge af hjemtagelse af skolebørn fra specialtilbud og spor 3 vedrører flytning af Specialskolens klasser på Karise Skole (centerklasserne).

Administrationen har udarbejdet 3 modeller for samlokation for medarbejdere med nøglefunktioner i relation til det forebyggende arbejde på børne- og ungeområde. Analysen kan læses i sin helhed i vedlagte notat (bilag Notat om muligheder), mens modellerne er fremstillet i oversigtsform nedenfor.

Tre modeller for samlokation

Samlokation realiseres ved fysisk at anvende Sofiendalskolen og den tidligere kollegiebygning i Søndergade, hvor der for nuværende bl.a. bor ukrainske flygtninge.

I notatet fremstilles tre overordende modeller:

• Model a: En mindre model omfattende fælles lokation for enhederne PPR, Sundhedsplejen og Familie- og Ungeindsatsen (FUI + SSP).
  • For denne model er der to fysiske løsningsforslag: Enten anvendelse af Sofiendalskolen eller de lokaler på Søndergade, der aktuelt huser ukrainske flygtninge.
  • Økonomiske omkostninger skønnes til mellem 0,5-1,2 mio.
  • Samtidig er denne løsningsmodel under forudsætning af, at Sofiendalskolens lokaler ikke tages i brug til andre funktioner, jf. pågående kapacitetsanalyser på skoleområdet.
  • Til evt. drøftelse: Er der generelle fordele ved at være fysisk placeret samme sted i en samarbejdsrelation?
• Model b: En mellem model omfattende fælles lokation for enhederne PPR, Sundhedsplejen, FUI samt sagsbehandlere på myndighedsområdet og dele af administrationen.
  • For denne model er der ét fysisk løsningsforslag: Kan alene realiseres ved at anvende flest mulige kvadratmetre i det tidligere kollegie i Søndergade, herunder de lokaler der aktuelt huser ukrainske flygtninge.
  • Økonomiske omkostninger ved disse modeller er noget større end ved model a, idet der er tale om samling af en noget større medarbejdergruppe og dermed anvendelse af kvadratmeter, der bygningsmæssigt skal tilpasses disses behov.
  • Til evt. drøftelse: Har nogle faggrupper eller samarbejdskonstellationer fortrinsret i forhold til samlokation?
• Model c: En større model omfattende fælles lokation for enhederne PPR, Sundhedsplejen, FUI, sagsbehandlere på myndighedsområdet og hele administrationen.
  • For denne model er der ét fysisk løsningsforslag.
  • Kan alene realiseres ved at anvende flest mulige kvadratmetre i det tidligere kollegie i Søndergade, herunder de lokaler der aktuelt huser ukrainske flygtninge.
  • Økonomiske omkostninger ved disse modeller er noget større end ved model a, idet der er tale om samling af en noget større medarbejdergruppe og dermed anvendelse af kvadratmeter, der bygningsmæssigt skal tilpasses disses behov.

Bemærkninger til modellerne

Såfremt en af disse modeller ønskes, bør der foretages en grundig bygningsmæssig analyse og mere præcis økonomisk beregning. Samtidig bør der i forbindelse med beslutningesprocessen ske en involering af medarbejdere, idet disse ikke er hørt om deres perspektiver. Samtidig gør administrationen opmærksom på, at placering af flere medarbejdere i Søndergade vil betyde tilsvarende større træk på parkeringsforhold, kantineforhold og mødelokaler, hvilket ikke er håndteret i ovenstående modeller.

Aktuelt er der med budgetproces 2024-27 fokus på at analysere kommunens samlede ejendomsportefølje. Det er således væsentligt, at drøftelser af de forskellige modeller kobles til disse igangværende kapacitetsanalyser på især dagtilbudsområdet, skoleområdet og samlet for Center for Børn, Unge & Familier. Administrationen anbefaler derfor, at notatet indgår i det videre analysearbejde vedrørende kapacitet igangsat i regi af budgetprocessen for 2024-27.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller:

1) at orienteringen tages til efterretning,

2) at mulige modeller for fælles lokaler for medarbejdere med nøglefunktioner i forhold til forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet drøftes.

Med denne sag skitseres den aktuelle budgettildeling til dagtilbud, herunder elementerne omkring 'sociale normeringer' og fordelingen heraf.

Budgettildelingen til dagtilbud består i dag af 3 elementer og fra 2024 af 4 elementer:

1. En børnetalsafhængig grundtildeling, som sikrer en generel god normering i alle institutioner. Der anvendes her den politisk godkendte budgetmodel fra januar 2019, som er blev tilrettet som følge af bl.a. minimumsnormeringspuljen fra 2020 og ny ledelsesstruktur fra 2021. De statsligt modtagne midler til minimumsnormeringer indgår i denne grundtildeling. I denne grundtildeling gives der også budget til en dagtilbudsleder pr. institution. For større institutioner og institutioner med skærmede grupper gives det forholdsmæssigt ekstra budget til ledelse.

2. En politisk lokalt afsat pulje til ”Sociale Normeringer” på 3,7 mio. kr., som tildeles institutioner på baggrund af socioøkonomi blandt forældrene. For at undgå forvirring med den statslige pulje af samme navn benævnes denne pulje i fremover ”Faxepuljen til indsatser og normering på dagtilbud”.

3. En statslig pulje til ”Sociale Normeringer” på 3,3 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025, som gives til institutioner i områder med stor social belastning. Konkret er det Kridthuset, Børnehuset Frøen og Lillebo, som har fået de 3,3, mio. kr. årligt.

4. Fra 2024 vil 0,53 mio. kr. årligt blive tildelt til institutioner med flere separate huse jf. beslutning på Børn- og Læringsudvalgets møde den 24. august 2023. De 0,53 mio. kr. findes ved at skære tilsvarende i normeringstildelingen.

Ovenstående budgettildeling sikrer en generel god normering og en ekstra tildeling til de områder, som er socialt belastede, eller som er udfordrede af flere separate huse.

I vedhæftede bilag ses den aktuelle tildeling i 2023 og tildelingen, hvor der gives ekstra til institutioner med separate huse. Det fremgår også af bilaget, hvordan de enkelte institutioners budget påvirkes af udvalgets beslutning den 24. august 2023.

Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning

Baggrund og status antimobbestrategi Faxe Kommune

• Fra april 2017 blev det lovpligtigt for alle skoler i Danmark, som en del af deres værdiregelsæt, at have en offentlig tilgængelig og beskrevet antimobbestrategi (jf. Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø §1a og Folkeskoleloven §44 stk. 4).
• En antimobbestrategi skal sikre, at alle medarbejdere på skolen har en fælles retning, når de skal beskytte børn mod mobning.
• En antimobbestrategi skal indeholde retningslinjer for, hvordan uddannelsesstedets ledelse vil forbygge og håndtere mobning – herunder digital mobning – i praksis. Det kan for eksempel være, hvem der har ansvar for at forebygge og gribe ind, samt hvordan man konkret forebygger, opdager og håndterer mobning. Samtidig skal den formulere principper for, hvordan elever og forældre inddrages.

• For folkeskolerne er det skolebestyrelsens ansvar at fastsætte en antimobbestrategi. Hvis ikke skolebestyrelsen har gjort det ved skoleårets begyndelse, skal kommunalbestyrelsen dog fastsætte en antimobbestrategi. Det betyder, at den kommunale antimobbestrategi fra 2017 vil være gældende i de tilfælde, at en skole ikke har vedtaget en.
• Aktuelt har alle Faxe Kommunes folkeskoler en antimobbestrategi, som er tilgængelig via deres hjemmesider (lovkrav). Specialskolen er igang med at udarbejde en antimobbestrategi i dialog med skolebestyrelsen, og har aktuelt en midlertidig gældende handlingsanvisende antimobbestrategi besluttet i MED-udvalget. UngFaxe er ligeledes igang med at udarbejde en lokal antimobbestrategi, som forventes færdiggjort ultimo oktober.
• Den nuværende status betyder, at en kommunal antimobbestrategi ikke aktuelt anvendes på skolerne, idet der her er lokalt vedtagne.

Proces- og tidsplan for videre arbejde

Administrationen anbefaler, at den kommunale antimobbestrategi revideres med særligt fokus på:

• Forståelse, opdagelse og håndtering af digital mobning
• Fokus på LGBT+
• Tydeliggørelse af, hvornår den kommunale antimobbestrategi er gældende i forhold til den enkelte skoles antimobbestrategi
• At den kommunale antimobbestrategi justeres efter behov (eks. ved ny lovgivning) eller som minimum vurderes hvert 3. år.

Processen anbefales at omfatte følgende:

• Børn & Læringsudvalget udpeger specifikke forhold i nuværende antimobbestrategi, der særligt bør fokus på i revisionen
• Oktober-primo 2024: Involvering af og dialog med skolerne om justeringsbehov
• Udkast til ny kommunal antimobbestrategi foreligges Børn & Læringsudvalget primo 2024.

Administrationen bemærker til slut, at den kommunale antimobbestrategi altså kun vil være gældende i de tilfælde, at en skole ikke selv har vedtaget en, jf. Bekendtgørelse om paragraf 1b stk. 2.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at

1. udvalget drøfter konkrete forhold i nuværende antimobbestrategi, der ønskes revideret
2. udvalget drøfter tids- og procesplan for revision af den kommunale antimobbestrategi.