Børn & Læringsudvalget - 07-04-2022

Børn & Læringsudvalget skal godkende den reviderede mødeplan for udvalgets møder.

Udvalgets møder fra og med april foreslås afholdt således, at:

• Udvalget holder sine møder på torsdage (som hovedregel),
• Møderne afholdes kl. 16.30-19.30.
• Møderne holdes på Søndergade 12 i Haslev.

To udvalgsmøder lægges på mandage. Det drejer sig om mødet i juni, som lægges d. 13. juni grundet 2. pinsedag og mødet, der var planlagt til at være d. 29. september, som rykkes til d. 3. oktober grundet byrådets budgetforhandlinger.

På sagen er vedhæftet forslag til den ændrede politiske mødeplan for 2022.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at mødeplanen godkendes.

Om kvalitetsrapporten

I dette skoleår er det frivilligt for kommunerne, om der skal laves kvalitetsrapporter. I Faxe Kommune besluttede Byrådet september 2021, at kvalitetsrapporten skulle laves. Der laves en samlet kvalitetsrapport for alle skoler i Faxe Kommune. Kvalitetsrapporten viser folkeskolernes resultater på en række forskellige områder. Formålet med kvalitetsrapporten er både at dokumentere disse resultater og at konkludere, hvor der skal gøres mere fremadrettet. Kvalitetsrapporten beskriver det senest afsluttede skoleår. Kvalitetsrapport 2020/21 er vedlagt sagen, se bilag 1.

Konklusion

Kvalitetsrapporten viser, at skolerne skal fastholde deres:

• evne til gøre eleverne uddannelsesparate og herigennem øge elevernes muligheder for optagelse og fastholdelse på en ungdomsuddannelse.
• evne til at øge andelen af elever, der får mindst 02 i fagene dansk og matematik.
• evne til at fortsætte den progressionen i resultater for FP9, hvor der har været kontinuerlig positiv udvikling gennem 3 på hinanden følgende skoleår.

Kvalitetsrapporten viser, at skolerne skal forbedre deres:

• evne til at løfte elevernes faglige niveau gennem hele skoleforløbet.
• evne til at skabe deltagelsesmuligheder i såvel faglige som sociale fællesskaber og herigennem også øge elevernes trivsel.
• evne til at reducere omfanget af elever med højt ulovligt fravær.

Opsummerende resultater

Fagligt niveau

• Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag er 7,5, landsgennemsnittet er 7,9.
• I 7 ud 8 afgangsfag klarer eleverne sig gennemsnitligt bedre i 2020/21 set i forhold til skoleårene 2018/19 og 2019/20.
• Der er en national målsætning om, at andelen af elever med "gode" resultater i nationale test dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang - status i Faxe Kommune er:
  • Dansk: 2 ud af 9 skoler opfylder målsætningen på 2. årgang (der testes på 2., 4., 6. og 8. årgang).
  • Matematik: 1 skole ud af 9 skoler opfylder målsætningen på 3. årgang, og 1 skole ud af 9 skoler opfylder målsætningen på 8. årgang (der testes på 3., 6. og 8. årgang).

Overgang til ungdomsuddannelse

• Andelen af elever, der i 9. klasse vurderes uddannelsesparate, ligger på stort set samme niveau som tidligere år og på samme niveau som på landsplan (89%).
• Andelen af elever, der i 10. klasse vurderes uddannelsesparate, er steget i Faxe Kommune ift. skoleårene 2018/19 (69%) og 2019/20 (71%). I 2020/21 var andelen af uddannelsesparate elever 72%, hvilket er lige under niveauet på landsplan (73%).
• Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 mdr. er steget ift. skoleårene 2028/19 og 2019/20, og andelen ligger højere i Faxe Kommune (53% i ungdomsuddannelse efter 3 mdr. og 91% efter 15 mdr.) end for landsgennemsnittet (44,6% efter 3 mdr. og 89,6% efter 15 mdr.).

Trivsel

• Overordnet gælder det, at der for de fleste trivselsområder og for alle klassetrin er sket et fald i de mest positive vurderinger set ift. tidligere år.
• Overordnet gælder det, at Faxe Kommune ved stort set alle trivselsområder og for alle klassetrin ligger under landsgennemsnittet. Dog gælder det for den samlede trivselsscore for elever i 4.-9. klasse, at den kun ligger 0,1 procentpoint under landsgennemsnittet, hvorfor forskellen ikke er markant.

Fravær

• Overordnet er omfanget af ulovligt fravær steget 0,2 procentpoint siden sidste skoleår, men faldet siden sidste kvalitetsrapport (skoleåret 2018/19).
• I forhold til landsgennemsnittet har Faxe Kommune en høj andel af ulovligt fravær, mens øvrige fraværstyper (sygdom og lovligt fravær) ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet.

Inklusion

• Inklusionsgraden ligger for skoleåret 20/21 på 91,9, hvilket er en stigning i forhold til skoleåret før (91,4%) og under landsgennemsnittet på 94,2.

Det fremadrettede arbejde

Der er fremadrettet ændrede rammer for kommunernes arbejde med at gøre status på folkeskoleområdet. De ændrede rammer er betinget af Folkeskoleforligskredsens 'Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen', se bilag 2. Indtil videre har regeringen og aftalepartierne bl.a. indgået aftale om, at:

• Kvalitetsrapporter afskaffes med skoleåret 2022/23 og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem skole og kommune.
• Disse skoleudviklingssamtaler skal styrke den fælles forståelse af skolens udfordringer og indsatsområder samt give skolerne større muligheder for selv at vælge og arbejde med udvalgte indsatsområder
• 'Sammen om skolen'* inviteres til at give forslag til konkretisering af de nærmere rammer for disse skoleudviklingssamtaler. Udfaldet af dette arbejde afventes.

*'Sammen om skolen' er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen. Bag 'Sammen om skolen' står de største aktører på folkeskoleområdet: Lærere, pædagoger, elever, skoleledere, forældre, kommuner og politikere.

Idet der fra ministeriets side ikke længere er krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport samt opfølgende handleplan, ønsker administrationen, ud over skoleudviklingssamtalerne, at styrke kvaliteten i kommunens folkeskoler gennem:

• Stærk, faglig ledelse - dels er der en opprioritering af ledelse på folkeskoleområdet i forbindelse med beslutning om skolestruktur efteråret 2021, og dels er der igangsat kompetenceløft og tæt understøttelse af skoleledelserne, så stærk faglig ledelse bliver konkretiseret i både mål og handlinger.
• Fokus på kvalitetsmål udvalgt med afsæt i data - her er de strategiske indsatser Børn i Fællesskaber, Fælles om Forebyggelse og Literacy nogle af de konkrete indsatser, der er i gang og som fortsat danner afsæt og ramme for arbejdet med at løfte folkeskolerne.
• Arbejde med lokale indsatser på den enkelte skole - dette blandt andet ved at udnytte de øgede frihedsgrader, Børne- og Undervisningsministeriet giver folkeskolerne kommende skoleår, og dels ved fortsat at give den lokale beslutningskompetence et rådighedsrum, der giver mulighed for lokale prioriteringer og lokale indsatser med afsæt i lokale behov.

En måde at styrke udviklingssamtalerne på er at invitere aktører om skolen til samarbejde. Administrationen fremlægger derfor på et senere tidspunkt i 2022 en sag for Børn & Læringsudvalget med forslag til et lokalt 'Sammen om skolen' i Faxe Kommune. Dette sker i forlængelse af Børn & Læringsudvalgets beslutning herom i november 2021 og i forlængelse af pkt 41 på dette møde om drøftelse af dialogforum "Sammen om skolen". Det fortsatte arbejde med at skabe fælles forståelse af skolernes udfordringer og prioritere indsatsområder vil altså placeres i dette lokale dialogforum.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at Kvalitetsrapport 2020/21 godkendes.

I henhold til Faxe kommunes "Principper for økonomistyring - bilag 7.1", skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• Bruttoudgifter udgør 2 mio. kr. eller mere.
• Regnskab afviger mere end +/- 30 % fra bevillingen.
• Det iøvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Legepladsmidlerne er anvendt til renovering af legepladser på Møllen, Karise Børnehus, Børnehuset Frøen, Lillebo Børnehus og Valmuen.

Anlægsregnskabet for legepladsmidler som følger.

Oversigt over afsluttede anlæg:

Lovgrundlag for aflæggelse af anlægsregnskabet er Lov om kommunernes styrelse.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at:

• at anlægsregnskabet godkendes
• at mindreforbruget på 130.000 kr. tilføres kassen.

I budgetvejledningen for udarbejdelsen af budget 2023-2026 indgår også i år, at fagudvalgene på forårets møder drøfter forudsætninger og budgetforslag til det kommende budget.

Fagudvalgene drøfter det kommende budget på møderne fra marts til juni. På det første møde blev udvalget præsenteret for overordnede budgettemaer, der kan tænkes at fylde i udarbejdelsen af budgetforslag til årets proces, og mødet var på mange måder en mulighed for at forventningsafstemme.

På dette andet møde skal budgettemaerne konkretiseres yderligere med henblik på at få udarbejdet forslag til budgetreduktioner, effektiviseringer, investeringer og opprioriteringer, der skal indgå i udvalgets endelige budget.

Center for Børn, Unge & Familier har afholdt budget-workshops i februar og igen i marts med deltagelse af ledere og medarbejderrepræsentanter på områderne. Formålet med disse workshops har været i samarbejde at udarbejde budgetforslag til Budget 2023-2026. På workshoppen har medarbejder fra staben også deltaget for at understøtte processen.

På baggrund af disse workshops er der på nuværende tidspunkt 19 budgetforslag, som er nærmere beskrevet i bilag 'BLU Budgetforslag 2023 -2026'. Forslagene er kategoriseret i områderne Skoler, Dagtilbud og Socialområder inkl. PPR. Herudover er der for hvert forslag opgjort, om der er tale om et opprioriteringsforslag, effektiveseringsforslag eller reduktionsforslag. For nogle af forslagene arbejdes der fortsat videre med beregning af de økonomiske konsekvenser. Indholdet af hvert forslag er kort beskrevet i bilaget.

På junimødet skal udvalgets budgetforslag på driften være færdige. Udvalgets budgetforslag, som det foreligger primo juni, vil blive præsenteret for Byrådet på Budgettemadag 1 den 16. juni, sammen med forslag fra alle de andre fagudvalg.

Det driftsbudget der fremlægges i det administrative budgetforslag i august, vil dermed bygge på de drøftelser, der har været i fagudvalgene i løbet af foråret. 

Center for Økonomi indstiller, at Børn & Læringsudvalget drøfter budget 2023-2026 på udvalgets område.

Administrationen sætter med denne sag fokus på centrale udfordringer på Børn & Læringsudvalgets samlede område. Dette gøres som en del af introduktionen for udvalget til området, og skal således ses i sammenhæng med den øvrige introduktion.

De udfordringer, der nævnes her, ses ud fra et overordnet perspektiv. Der peges på disse udfordringer, fordi de kan have store konsekvenser, hvis de ikke løses.

Kapacitet på dagtilbudsområdet er ligeledes en udfordring. Dette tages op i en særskilt sag på Børn & Læringsudvalgets møde i april 2022. Både det specialiserede børne- og ungeområde og arbejdet med inklusion er områder, der vedvarende arbejdes med og fremlægges politiske sager om.

Det specialiserede børne- og ungeområde - Styring og udgiftsniveau

Gennem flere år har det specialiserede børne- og ungeområde været præget af stigende aktivitet (hvor mange der får hjælp og støtte) og merforbrug (hvor mange penge der bruges på at give støtte og hjælp).

Der er mange årsager til dette – ud over at flere børn, unge og familier kan få brug for støtte- herunder bl.a. at styringsoverblikket på aktivitetsdelen har været begrænset og at styringsmodellen har været uklar. Det betyder, at det har været svært at have et overblik over, hvor mange, der får hjælp, i hvor lang tid denne hjælp foregår og hvad den koster. Dette har bl.a. medført, at tilpasning og udvidelse af interne tilbud har været langsommelig med øget køb hos eksterne, private tilbud til følge, at der har manglet overblik over, hvad der var både af løbende udgifter og kommende udgifter og at der har været behov for at tilføre flere penge til området.

Der er sat gang i flere tiltag for at dæmme op for de centrale udfordringer, der er på området.

• Som det største tiltag er strategien Fælles om Forebyggelse, der sætter fokus på det samlede børne- og ungeområde – på fællesheden og på det generelle arbejde i institutioner og skoler, det almene forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den handler om, hvordan vi sammen hjælper børn, unge og familier hurtigere og bedre.
• I 2021 er der arbejdet struktureret med at udnytte eksisterende IT systemer for at styrke udtræk af informationer herfra, og der er implementeret nye arbejdsgange for sagsbehandlere, teamledere og administrativt personale. Der ses desuden på, om der er andre IT systemer, der kunne understøtte arbejdet bedre end de nuværende.
• Der er indført individbaserede disponeringsregnskaber; et regneark, der indeholder alle nuværende og kendte kommende udgifter på cpr niveau med angivelse af foranstaltning, forventet varighed og udgifter til brug for styring af løbende udgifter.
• Der arbejdes med faglige og økonomiske styringsnøgletal; et overblik over områdets udvikling som bruges til sammenligning og udvikling. Se også sag om nøgletal på denne dagsorden til Børn & Læringsudvalgets møde i marts 2022.
• Der er administrativt vedtaget en fælles faglig og økonomisk strategi; imødegå stigende aktivitet og merforbrug på tværs af Børn og Ungeafdelingen og Familie- og Ungeindsatsen i form af et handlekatalog. Handlekataloget indeholder en række aktiviteter, der skal have budgetreducerende virkning. I 2021 versionen af handleplanen var der fokus på beskrivelse af initiativer. I starten af 2022 er der påbegyndt et arbejde med at kvalificere handleplanen med konkrete og styrbare økonomimål.
• Der er fokus på retningslinjer, der understøtter sagsbehandlingen og hjælper medarbejderne i deres arbejde; eksisterende retningslinjer og arbejdsgange opdateres pt. og der udarbejdes nye fx i forhold til hyppigere opfølgning i sager.

Inklusion i folkeskolerne

Udviklingen viser, at flere og flere elever inkluderes i folkeskolen. Det betyder, at der skabes plads til flere børn i folkeskolen, så de kan have en tilknytning til almenområdet. Denne udvikling skaber først og fremmest de bedste muligheder for at flere børn kan blive en aktiv del af et større fællesskab i den almene skole. Udviklingen styrker det økonomiske grundlag i den almene folkeskole, fordi udgifterne til specialskoler falder, når inklusionsgraden stiger. Det gør det muligt at investere i udviklingen af nye indsatser og forbedring af eksisterende indsatser. Den stigende inklusionsgrad øger derfor muligheden for at skabe inklusionskvalitet for alle børn. Udviklingen af inklusionskvalitet er dog fortsat en udfordring, da kvalitet ikke skabes alene af flere ressourcer. Ressourcerne skal også omsættes rigtigt.

Med strategien Børn i Fællesskaber er der fokus på, hvordan ressourcer omsættes til inklusionskvalitet, hvilket fortsat er en udfordring. For at løse udfordringen er der behov for en videreudvikling af praksis, fordi mange af vores indsatser hovedsageligt fokuserer på kompenserende støtte til barnet, men mere sjældent parallelt fokuserer på udviklingen af de rammer og fællesskaber, barnet skal være i. Begge dele er nødvendige, når der arbejdes med inklusion på den rigtige måde. Dette indebærer fx, at specialpædagogiske metoder anvendes i almenmiljøerne, og at der sker en løbende udvikling af nye kompetencer, erfaringer og indsatstyper i almenmiljøerne på skolerne og i dagtilbuddene.

Der er tre fokuspunkter i dette arbejde:

• Udviklingen af inkluderende læringsmiljøer kræver indsatser for alle børn – ikke kun dem med behov for specialpædagogisk støtte.
• Udvikling af kvalitet i de helhedsorienterede indsatser kræver øget koordinering af ansvar og roller i arbejdet samt styrkede kompetencer til at facilitere dette.
• Kvalitet hænger sammen med en stærk evalueringskultur, hvor arbejdet altid målsættes, tiltag afprøves og effekt evalueres og dokumenteres. Dette arbejde skal styrkes.

Fagligt niveau og trivsel i folkeskolerne

Til april fremlægges en kvalitetsrapport for folkeskolerne i Faxe Kommune. Rapporten fremlægger en lang række data på folkeskoleområdet sammen med evaluering af de fokusområder, der har været arbejdet med på tværs af skolerne i perioden 2020-2021. Kvalitetsrapporten viser dels, at skolerne skal fortsætte en god udvikling på nogle områder, og dels at der skal mere fokus på andre områder.

Kvalitetsrapporten viser, at skolerne skal fastholde deres

• evne til at arbejde målrettet og effektfuldt med en øget inklusionsgrad
• evne til gøre eleverne uddannelsesparate og herigennem øge elevernes muligheder for optagelse og fastholdelse på en ungdomsuddannelse
• evne til at øge andelen af elever, der får mindst 02 i fagene dansk og matematik

Kvalitetsrapporten viser, at skolerne skal forbedre deres

• evne til at løfte elevernes faglige niveau gennem hele skoleforløbet
• evne til at skabe en øget oplevelse af trivsel hos eleverne
• evne til at reducere omfanget af elever med højt ulovligt fravær

Ovenstående konklusioner fremlægges og uddybes ved kommende udvalgsmøde. Her vil skolelederne også deltage og præsentere data for deres skoler og fremlægge hovedrids af den fremadrettede indsats på skolerne. På samme udvalgsmøde vil administrationen også fremlægge en sag med forslag til et lokalt dialogforum ”Sammen om skolen” i Faxe Kommune. Dette sker i forlængelse af Børn & Læringsudvalgets beslutning herom i november 2021. Det fortsatte arbejde med at skabe fælles forståelse af skolernes udfordringer og prioritere indsatsområder vil altså foreslås placeret i det lokale dialogforum "Sammen om skolen", hvor såvel det politiske niveau, skolerne, administrationen og det faglige organisationer vil samarbejde dialogisk om folkeskoleområdet.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Med denne sagsfremstilling orienteres Børn & Læringsudvalget om nøgletal for det specialiserede socialområde for børn, unge og familier.

I sagsfremstillingen er udelukkende fokus på til- og afgange samt den aktivitetsmæssige udvikling på området. Udviklingen sammenlignes med budgetforudsætningerne for 2022, med undtagelse af området forbyggende foranstaltninger, hvor baseline udgør gennemsnittet for 2021. Der relateres ikke til den økonomiske udvikling. Den økonomiske udvikling præsenteres alene ved FR afrapporteringen.

Med nøgletallene illustreres således den aktivitetsmæssige udvikling på det specialiserede socialområde for børn, unge og familier i Center for Børn, Unge og Familie. Budget 2022 er i høj grad aktivitetsstyret, hvorfor nøgletallene netop er afgørende at følge løbende. Dette for at illustrere, hvorvidt baseline er identisk med den aktivitetsmæssige udvikling på området.

Aktiviteten i februar 2022

I nedenstående tabel er angivet den samlede sum af helårspersoner fordelt på de forskellige foranstaltninger. I tabellen ses:

• Baseline 2022: de aktivitetsmæssige forudsætninger for budget 2022. På det forebyggende område udgør baseline gennemsnittet for 2021
• Realiseret februar 2022: den realiserede aktivitet indtil dags dato.

Vedlagt i bilag 1 er en grafisk illustration af den aktivitetsmæssige udvikling inden for hvert af ovenstående foranstaltninger under børn, unge og familie området - baseret på februars data.

Administrationen konkluderer:

For hele området ses i februar 2022 en samlet nettotilgang. Denne nettotilgang udgør 6 på anbringelsesområdet, og en nettoafgang på 3 på forebyggende foranstaltninger.

I bilag 2 er angivet hvilke paragraffer, aktiviteten relaterer til i lov om social servce og begrebsafklaring til nærværende sagsfremstilling og bilag.

Center for Økonomi indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.