Børn & Læringsudvalget - 08-09-2021

Referat
Dato:
Onsdag, 8 september, 2021 - 16:00
Hent som fil:
108. Dialogmøde med område-, dagpleje- og skolebestyrelser

Resume

Dagsorden for dialogmøde med bestyrelser.


Sted: Mødelokale Romanen, Haslev Bibliotek

Tid: 16:00 - 17:00

Sagsfremstilling

  1. Velkomst ved udvalgsformand Mikkel Dam (I)
  2. Dialog om budget 2022 - 2025



Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at dialogen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Michael Rosendahl (V) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).

109. Godkendelse af dagsorden

Økonomi

 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Michael Rosendahl (V) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).

110. Beslutning om ”Skolestruktur – Hvordan skaber vi et løft af kvaliteten i Faxe Kommune"

Resume

Børn & Læringsudvalget besluttede d. 9. juni 2021 at sende 5 modeller for skolestruktur i høring. Med denne sag præsenteres udvalget for høringssvarene, og modellerne fremlægges med henblik på, at Børn & Læringsudvalget indstiller en model til beslutning i Byrådet.

Sagsfremstilling

Børn & Læringsudvalget sendte d. 9. juni 2021 5 modeller for skolestruktur i høring i perioden fra d. 14. juni 2021 til d. 16. august 2021. Der blev i perioden afholdt 3 høringsmøder, hvor modellerne blev præsenteret, og hvor borgere i kommunen havde mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med Børn & Læringsudvalget.

Der er modtaget 18 høringssvar, som er blevet analyseret og samlet i en hvidbog for høringssvar, jf. bilag 1.

Der fremlægges mange forskellige perspektiver og holdninger i høringsmaterialet. De 3 mest gennemgående tendenser er følgende:

  • I 7 høringssvar fremhæves der et ønske om organisatorisk ensartethed, og det påpeges, at en selvstændiggørelse af skoleafdelinger vil udfordre kvaliteten i skolernes opgaveløsning, herunder i særlig grad mulighederne for at arbejde med Børn i Fællesskaber.
  • I 4 høringssvar fremhæves der et behov for kontinuitet i arbejdet på skoleområdet, herunder peges der på, at skolerne har brug for ro i forhold til de tilbagevendende politiske drøftelser om skolestruktur.
  • I 4 høringssvar bifaldes opnormeringen af ledelse.

Derudover fremhæves andre tematikker i enkelte høringssvar; f.eks. ideer til alternative modeller, behov for prioritering af SFO, behov for styrkelse af infrastruktur, m.m. Disse tematikker, og mange øvrige, kan læses i hvidbogen, jf. bilag 1.


Høringsvarene peger overordnet set på en fortsættelse af nuværende struktur (model 1) og en selvstændiggørelse af specialskolerne (tilvalgsmodul A)

I processen er der blevet udarbejdet 5 modeller for skolestrukturen. Derudover er der udarbejdet 3 tilvalgsmoduler, som kan besluttes uafhængig af hinanden og uafhængig af, hvilken af de 5 modeller der besluttes.

Det er forskelligt, om der i høringssvarene anbefales konkrete modeller eller ej, men overordnet set peges der dog oftest på en fortsættelse af nuværende struktur (model 1, som anbefales i 7 høringssvar) samt en selvstændiggørelse af specialskolerne (tilvalgsmodul A, som anbefales i 8 høringssvar).

De 5 modeller og 3 tilvalgsmoduler:

Modellerne og tilvalgsmodullerne præsenteres nedenfor. For uddybning af modellerne henvises til følgende bilag, som er vedlagt sagen:

  • Referat af sagsfremstillingen i Børn & Læringsudvalget d. 9. juni 2021, jf. bilag 2.
  • Analyserapport med uddybning af proces og modeller, jf. bilag 3.
  • Hvidbog med referater og opsamling på inddragelsesprocessen, jf. bilag 4.



5 MODELLER

(INDEHOLDER ALLE EN OPNORMERING AF LEDELSESRESSOURCE)

Model 1

Nuværende struktur

  • Ingen ændringer. Distrikt Midt, Vest og Øst fortsætter uændret
  • Opnormering af ledelseskapaciteten
  • Ungemiljøer samt specialtilbud organiseres som i dag


Denne model kræver et øget budget, jf nedenstående:

+ 2,0 mio. kr. for opnormering af ledelse og administration.

Der er ingen økonomiske konsekvenser som følge af elevgrundlag.


Model 2

Et Haslev-distrikt og selvstændiggørelse af øvrige skoler

  • Skolerne omkring Haslev organiseres i et distrikt med Nordskovskolen, Vibeengskolen, Sofiendalskolen og Terslev Skole
  • De øvrige skoler (Møllevangskolen, Bavneskolen, Hylleholt Skole, Rolloskolen og Karise Skole) selvstændiggøres
  • Opnormering af ledelseskapaciteten
  • Ungemiljøer samt specialtilbud organiseres som i dag


Denne model kræver et øget budget, jf nedenstående:

+ 2,0 mio. kr. for opnorming af ledelse og administration.

+ yderligere 2 x 85.000 kr. til rekruttering af skoleledere samt 100.000 kr. til impleenteringsaktiviteter.


I alt + 2,2 mio. kr.


Derudover behov for øget budget som følge af elevgrundlag:

+ 2,5 mio. kr. (2022/2023)

+ 3,0 mio. kr. (2023/2024)

+ 2,9 mio. kr. (2024/2025)

+ 2,9 mio. kr. (2025/2026)

+ 3,2 mio. kr. (2026/2027)


Model 3

Vest- og Midtskolen bevares. Østskolens afdelinger selvstændiggøres

  • Skolerne i Øst bliver selvstændige enheder. Distrikt Midt og Vest fortsætter uændret
  • Opnormering af ledelseskapaciteten
  • Ungemiljøer samt specialtilbud organiseres som i dag.


Denne model kræver et øget budget, jf nedenstående:

+ 2,0 mio. kr. for opnorming af ledelse og administration.

+ yderligere 2 x 85.000 kr. til rekruttering af skoleledere samt 100.000 kr. til impleenteringsaktiviteter.


I alt + 2,2 mio. kr.


Derudover behov for øget budget som følge af elevgrundlag:

+ 2,5 mio. kr. (2022/2023)

+ 2,4 mio. kr. (2023/2024)

+ 2,2 mio. kr. (2024/2025)

+ 1,4 mio. kr. (2025/2026)

+ 1,6 mio. kr. (2026/2027)


Model 4

Vestskolen bevares. Midt- og Østskolens afdelinger selvstændiggøres

  • Ingen ændringer i distrikt Vest. Skolerne i Midt og Øst selvstændiggøres
  • Opnormering af ledelseskapaciteten
  • Ungemiljøer samt specialtilbud organiseres som i dag.


Denne model kræver et øget budget, jf nedenstående:

+ 2,0 mio. kr. for opnorming af ledelse og administration.

+ yderligere 2 x 85.000 kr. til rekruttering af skoleledere samt 100.000 kr. til impleenteringsaktiviteter.


I alt + 2,2 mio. kr.


Derudover behov for øget budget som følge af elevgrundlag:

+ 2,5 mio. kr. (2022/2023)

+ 3,0 mio. kr. (2023/2024)

+ 2,9 mio. kr. (2024/2025)

+ 2,9 mio. kr. (2025/2026)

+ 3,2 mio. kr. (2026/2027)


Model 5

Nuværende struktur med en samlet udskoling for 7., 8., og 9. klasse i hvert distrikt.


Det skal desuden besluttes, hvor udskolingsskolerne på Midtskolen og Østskolen skal ligge.

  • Distrikt Midt, Vest og Øst fortsætter uændret
  • Opnormering af ledelseskapaciteten
  • Udskoling på én matrikel i hvert af distrikterne. Da Vestskolen allerede har en samlet udskoling på Nordskovskolen, skal der kun tages stilling til, hvor den samlede udskoling på Midtskolen og Østskolen skal ligge.
  • Ungemiljøer skal skabes på udskolingsskolerne
  • Specialtilbud organiseres som i dag


Denne model kræver et øget budget, jf nedenstående:

+ 2,0 mio. kr. for opnorming af ledelse og administration.

Befordringsudgiften er afhængig af, hvilken skole, der vælges som udskolingsskole.

Derudover ses en reduktion i forhold til budget som følge af elevgrundlaget:

- 4,2 mio. kr. (2022/2023)

- 2,5 mio. kr. (2023/2024)

- 3,4 mio. kr. (2024/2025)

- 4,2 mio. kr. (2025/2026)

- 3,4 mio. kr. (2026/2027)


De 3 tilvalgsmoduler, som kan vælges uafhængig af hinanden og uafhængig af modellerne (bemærk dog en undtagelse i tilvalgsmodel), ser ud som følgende:


TILVALG A:
+ Selvstændiggørelse af specialskoler


Specialtilbuddene Ø'en, Skolen ved Skoven og Centerklassen udskilles ledelsesmæssigt fra Midtskolen og organiseres i en samlet klynge (en samlet specialskole)

+ 0,1 mio. kr.

TILVALG B:

+ Styrkelse af
ungemiljøer på skolerne

Inddragelsesprocessen viste et behov for yderligere fokus på styrkede ungemiljøer. Styrkelsen skal tænkes som en faglig og pædagogisk toning, der realiseres gennem en ny og fælles tydelig politisk retning og med et stort lokalt råderum i realiseringen. Det foreslås, at skolerne sætter konkrete mål for følgende 4 politiske tematikker:

  • Stærkt ungemiljø, trivsel og høj faglighed
  • Flere valgmuligheder/ linjer og praktiske elementer i skoledagen
  • Udvidet brobygning og inddragelse af elever, forældre og omkringliggende samfund
  • Høj kompetencedækning og rekruttering af kompetente undervisere/ voksne


Ikke prissat


TILVALG C:

+ samling af Ø'en og Skolen ved Skoven på Sofiendalskolen


Denne model har dog en begrænsning, da der ikke vil være plads på Sofiendalskolen, hvis denne vælges som udskolingsskole i forbindelse med en evt beslutning om model 5.



Ø'en og Skolen ved Skoven samles på Sofiendalskolen

  • Skolen ved Skoven flyttes til grøn gang, når PPR og sundhedsplejen flytter ud. Herved sikrers tilstrækkelig kapacitet.
  • Ø'en fortsætter i nuværende lokaler.


+ 150.000 kr. til flytning og indretning.



I den vedlagte analyserapport (bilag 3) uddybes alle modeller og understøttes af en bredere perspektivering, som blandt andet omfatter:

  • Et screeningsredskab, som bygger på kvalitetsparametrene i inddragelsesprocessen.
  • En elevprognose, som giver mulighed for at vurdere modellernes bæredygtighed i fremtiden.
  • En perspektivering til ledelsesoptimering og ledelseskvalitet.
  • En perspektivering til de kommunale forebyggende indsatser i Børn i Fællesskaber og Fælles om Forebyggelse.
  • En perspektivering til forandring, som et vilkår for kvalitet.
  • Særskilte rapporter, som uddyber model 5 og tilvalgsmodulet om en samlet specialskole.
  • Tillæg til hvidbogen, som indeholder udvidet inddragelse af unge.


Beslutning om ny skolestruktur vil afstedkomme en omfattende implementeringsproces

Bemærk, at en evt beslutning om ændring af nuværende skolestruktur vil igangsætte en større implementeringsproces i indeværende skoleår, som bl.a. omfatter revidering og høring af styrelsesvedtægten på skoleområdet, herunder tildeling af økonomi, konstituering af skolebestyrelser, beslutning om skoledistriktgrænser, m.m. Der kan laves procesplan for dette i forlængelse af beslutning i Byrådet.

En endelig effektuering af en ny skolestruktur vil kunne gælde fra skoleåret 2022/2023.


Økonomi

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er beskrevet i modellerne i sagsfremstillingen.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller:

  1. at model 1 godkendes, med den konsekvens, at skolernes nuværende struktur fastholdes og med et stærkere fokus på, at de enkelte skoler i højere grad benytter allerede eksisterende råderum, samt får mulighed for at benytte øgede frihedsgrader.
  2. at tilvalgsmodul A godkendes.
  3. at tilvalgsmodul B godkendes.

Beslutning

Et flertal bestående af Knud Erik Hansen (A), Steen Andersen (A), Laura Vestina Andréa (A), Marianne Ørgaard (L), Steen Petersen (O), Dorthe Adelsbech (V), Dorthe Egede Borg (V) og Michael Rosendahl (V) indstillede følgende ændringsforslag til Byrådet:


1. Model 1 med den nuværende skolestruktur godkendes. Der skal et stærkere og et mere konkret fokus på, at de enkelte skoler i højere grad benytter allerede eksisterende råderum, samt får mulighed for at benytte øgede frihedsgrader.


2. Der indføres en skolegaranti i tilknytning til distriktsgarantien, så alle tilflyttende elever kan tilbydes plads på den lokale skole i distriktet. Den lokale skole defineres ud fra de tidligere gældende distrikter (før områdeopdelingen) for hver af de enkelte skoler. Skolegarantien træder i kraft for bosætninger fra skoleåret 2022/2023 og fremefter.


3. Skolegarantien gælder i udgangspunktet også for elever, der vender tilbage fra specialtilbud. Visiteringen kan dog medføre en anden skoleplacering end den lokale skole, hvis en anden placering vurderes fagligt at være afgørende for elevens mulighed for inklusion. Den samme mulighed gør sig gældende i forbindelse med visitering til midlertidige mellemformstilbud i den almene skole.


4. Elever udenfor det lokale skoleområde kan optages i en klasse, indtil klasseloftet når 25. elev.


5. Den lokale skole kan jf. folkeskoleloven, ved tilflytning, dispensere for klasseloftet på 28 elever og optage op til 30 elever i en klasse i løbet af skoleåret. Herefter skal der etableres en ekstra klasse i efterfølgende skoleår, såfremt elevtallet fortsat er over 28 elever. Dette
finansieres af en afsat pulje under Økonomiudvalget. Optagelse af op til 30 elever i løbet af skoleåret uddelegeres til skolelederen.


6. Der afsættes en pulje under Økonomiudvalget til finansiering af oprettelse af ekstra klasser, hvor det er nødvendigt som følge af skolegarantien for nytilflyttede elever.

Puljen er i 2022 på 625.000 kr, og i hvert af årene 2023, 2024 og 2025 afsættes yderligere 1,5 mio.kr. årligt. Puljen finansierer det skoleår, hvor klassen oprettes og af demografireguleringen i efterfølgende år. Finansieringen af puljen indgår i de kommende budgetforhandlinger.


7. Der afsættes 0,833 mio kr. i 2022 og 2 mio.kr. årligt fra 2023 og frem til opprioritering af ledelse på skolerne. Forslaget indgår i de kommende budgetforhandlinger.


8. Tilvalgsmodul A med selvstændiggørelse af specialskolerne Øen, Skolen ved Skoven og Centerklassen (en ledelsesmæssigt samlet specialskole) med ledelsesreference til centerchefen godkendes.


9. Tilvalgsmodul B med styrkelse af ungemiljøer på skolerne gennem lokalt arbejde med udskolingstematikker godkendes.


10. Skolernes styrelsesvedtægt ændres i henhold til ovenstående med virkning fra skoleåret 2022/2023, og der fremlægges efterfølgende en særskilt sag med disse ændringer til politisk behandling.



Ivan Flændsdal (F) kan ikke anbefale ændringsforslaget med undtagelse af punkt 8 og anbefaler i stedet model 4.


Fraværende:

Michael Rosendahl (V) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).

111. Beslutning om udarbejdelse af kvalitetsrapport på folkeskoleområdet

Resume

I denne sag indstiller administrationen til beslutning om udarbejdelse af kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Som led i den proces, folkeskoleområdets delegations- og kompetenceplan beskriver, fremlægges udtalelser fra skolebestyrelserne samt perspektiver fra administrationen på udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Sagsfremstilling

Baggrund for beslutning om udarbejdelse af kvalitetsrapport

En af de mulige frihedsgrader, der er givet med aftalen af 1. juni 2021 (se bilag 1) er ikke at udarbejde en Kvalitetsrapport.

Aftalen beskriver muligheden for at fravige kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapport således: ”Konkret foreslår aftalepartierne, at folkeskoler og kommuner skal have mulighed for (1) ikke at udarbejde elevplaner og (2) kvalitetsrapporter. Aftalepartierne har dog en klar forventning om, at kommuner og skoler fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel. Denne systematiske vurdering er om muligt endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og perioder med nødundervisning.”


Om kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet

Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten skal beskrive det netop afsluttede skoleår, og den skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts i lige kalenderår.


Indhentning af udtalelser fra skolebestyrelserne

Jf. Delegations- og Kompetenceplanen er beslutningskompetencen lagt ud til Byrådet – men skolebestyrelserne skal udtale sig, og Børn & Læringsudvalget skal indstille til Byrådets beslutning. Skolebestyrelsernes udtalelser er vedlagt i bilag 2.


Opsummerende peger skolebestyrelserne på, at

  • Der er brug for data som styringsredskab
  • Formatet skal give mening ind i nuværende praksis
  • Ressourcer til udarbejdelse skal afstemmes udbyttet
  • Et opmærksomhedspunkt, at der har været et skoleår med covid-19


Administrationens perspektiver på udarbejdelse af kvalitetsrapport

Administrationen anbefaler udarbejdelse af kvalitetsrapport for skoleåret 2021/22 med henvisning til, at

  • Kvalitetsrapporten understøtter sammenhængskraften i vores skolevæsen, idet den udpegede data praksis-forankres i handleplansdelen
  • Kvalitetsrapporten sikrer fastholdelse af data
  • Kvalitetsrapporten er et væsentligt styringsredskab på det strategiske ledelsesniveau og centerstabens mulighed for understøttelse skolerne i den henseende
  • Såfremt der ikke udarbejdes Kvalitetsrapport, skal opgaven med at forholde sig til elevernes faglige udvikling og trivsel stadig opfyldes, jf. aftaleteksten
  • Idet formatet på en kvalitetsrapport indeholder mulighed for at justere indenfor de lovgivningsæssigt fastlagte rammer, vil et kommende udvalg kunne beslutte omfanget i de fremtidige kvalitetsrapporter

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller:

  1. at der udarbejdes kvalitetsrapport for skoleåret 2020/21.
  2. at målområderne i kvalitetsrapporten besluttes af kommende udvalg på andet møde i 2022.

Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Michael Rosendahl (V) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).

112. Orientering om Fælles om Forebyggelse

Resume

På hvert møde i Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget orienterer administrationen enslydende om det tværkommunale tiltag på børne- og unge området, ”Fælles om Forebyggelse”. Orienteringerne handler primært om igangsatte handlinger og udviklingstiltag indenfor området.


Sagsfremstilling

TVÆRS

Hvert enkelt dagtilbud og skoleafdeling har et såkaldt TVÆRS-team, som består af faste medlemmer fra dagtilbud/skole, en sundhedsplejerske, en psykolog og en socialrådgiver. Her er det muligt at drøfte problemstillinger og få vejledning om børn og unge, både på det generelle plan og i konkrete sager. På den måde arbejdes der med tidlig, fremskudt forebyggelse. Hvis der fx opleves mistrivsel hos et barn eller en ung, kan denne bekymring drøftes i TVÆRS med deltagelse af forældrene.


I forbindelse med Fælles om Forebyggelse er der sket både tilpasning af selve møderne, kompetenceudvikling for deltagerne, genopfriskning af metode, så alle TVÆRS-grupper bruger den samme metode på samme måde samt revidering af den håndbog, der beskriver TVÆRS.



Sagstal i Socialcentret

En stor del af Fælles om Forebyggelse handler om, at sagsbehandlerne/socialrådgiverne skal have færre sager, så det i højere grad bliver muligt:

  • at have tæt kontakt til familier, der har brug for noget ekstra
  • at styrke samarbejdet tværfagligt og helhedsorienteret
  • at sætte tidligere og hurtigere ind med en fleksibel, lavtærskel indsats.


Derfor blev der med den politiske beslutning om Fælles om Forebyggelse afsat økonomi til, at der kunne ansættes flere medarbejdere i Socialcenteret. På nuværende tidspunkt er medarbejdersiden opnormeret med 15 sagsbehandlere/socialrådgivere og en teamleder.


Da selve strategien for Fælles om Forebyggelse blev skrevet i 2019, havde hver sagsbehandler/socialrådgiver ca. 55 sager i gennemsnit (beregnet på hele børn og ungeafdelingen). Efter opnormeringer og omstruktureringer (anden teaminddeling og socialrådgivere på skoler og i dagtilbud) er målet om færre sager pr. sagsbehandler/socialrådgiver indfriet. Sagstallet er nu i gennemsnit på 35-40 sager. Skole-dagtilbuds socialrådgiverne har færre sager end de socialrådgivere, der arbejder med foranstaltningssager (indsatser efter Lov om Social Service) ligesom alle foranstaltnings-socialrådgivere heller ikke sidder med samme sagsantal. Sagsfordelingen afhænger bl.a. af sagstype, tyngde i sagerne, erfaring og kompetencer.



De gode fortællinger

I forbindelse med alle forandringer eller omstillinger af måder at arbejde eller agere på, kan der være en tendens til, at fortællinger om, at forandringen ikke kan mærkes, er fremherskende. Derfor er der et vedvarende fokus på, dels at alle ikke skal/kan mærke forandringen – det gør sig gældende for både forældre eller medarbejdere, fordi de simpelthen ikke er i målgruppen - og dels på at udbrede de gode fortællinger, der heldigvis også høres.


Lige nu fortæller ansatte i skoler og dagtilbud, at de tydeligt mærker, at socialrådgiverne er kommet tættere på dem, og at det er nemmere at få hjælp og sparring. Der fortælles om, at det er nemt at få en aftale i kalenderen hurtigt, når forældre henvender sig. Desuden fortælles der, at socialrådgiverne er glade for at være tættere på både børn, unge, forældre og samarbejdsparter.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Michael Rosendahl (V) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).

113. Meddelelser

Resume

Under punktet er der mulighed for korte orienteringer.


Sagsfremstilling

Orientering vedr. Covid-19:

Der gives en mundtlig orientering vedr. udviklingen omkring håndtering af Covid-19 restriktioner.


Virtuelle møder

De midlertidige fravigelser omkring rammerne for afholdelse af politiske udvalgsmøder og byrådsmøder er nu bortfaldet, så alle ordinære udvalgsmøder og møder i Byrådet holdes som udgangspunkt som fysiske møder.

Det er dog fortsat muligt at holde virtuelle udvalgsmøder, henholdsvis at enkelte deltagere (under halvdelen) deltager virtuelt, fordi møderne ikke er offentlige. Det er udvalgsformandens kompetence, at vurdere og beslutte, om det enkelte mødes drøftelser (i forhold til dagsordenens punkter) kan tåle den blandede mødeform.

Økonomi

 Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Michael Rosendahl (V) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).

114. Meddelelser - lukket (Lukket)
115. Digital godkendelse af Børn & Læringsudvalgets referat 8. september 2021

Resume

Under punktet godkendes referatet af dagens møde.

Sagsfremstilling

Digital godkendelse af Børn & Læringsudvalgets referat 18. august 2021.


Økonomi

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende.

Michael Rosendahl (V) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).