Børn & Læringsudvalget - 09-03-2022

Godkendt.

Fraværende: ingen.

Om pædagogiske tilsyn

Formålet med pædagogiske tilsyn er at understøtte udviklingen af daginstitutioner af høj kvalitet. Det skaber indsigt og viden, og er derfor et vigtigt redskab til at udvikle den pædagogiske praksis.

På tidspunktet for tilsynets gennemførelse indeholdt dagtilbudsloven ikke krav til det pædagogiske tilsyn ift. kadence, hvem der skal udføre tilsynet eller hvilke metoder, der skal anvendes til tilsynet. Det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet har af samme grund kunnet se ud på mange forskellige måder. Der er kommet ny lovgivning på området nu, hvilket Børn & Læringsudvalget præsenteres for i maj 2022.

I 2021 er der gennemført pædagogiske tilsyn med alle dagtilbud i Faxe Kommune. Til forskel fra andre gange er tilsynet i 2021 blevet gennemført med bistand fra eksterne konsulenter, som har udført observationer. Dette har adminstrationen prioriteret med det sigte at højne objektiviteten mest muligt, og samtidigt indhente læring- og udviklingsperspektiver fra udefrakommende. Det kan både være en fordel, at der kommer nogle udefra, der fører tilsynet, men det kan også være en ulempe, idet de ikke har kendskab til institutionen. De observerer dermed et øjebliksbillede, som kræver tæt samarbejde efterfølgende og plads til fortolkende faglige vurderinger af, hvordan kvaliteten ser ud i sin helhed.

De rammer og det materiale, som er blevet brugt til tilsynene, er godkendt af Børn & Læringsudvalget d. 29. april 2020 (Bilag 1 og 2).

Kvaliteten i dagtilbuddene vurderes ud fra tilsynsmaterialet, observationer, spørgeskema og dialog på baggrund af krav til den pædagogiske praksis jf. dagtilbudsloven og forskningsmæssige parametre for kvalitet i dagtilbud. Vurderingerne kategoriseres ud fra følgende kvalitetsvurderinger, og er de samme som anvendes i ”National undersøgelse af kvalitet i kommunale børnehaver”, 2020, Danmarks Evalueringsinstitut EVA.

 1 = utilstrækkelig kvalitet

 2 = tilstrækkelig kvalitet

 3 = god kvalitet

 4 = høj kvalitet

 Ikke vurderet

 Ikke observeret (der kan være temaer som ikke kan observeres på det tidspunkt, hvor tilsynet udføres).

Opsummering af vurderingerne i tilsynsrapporterne

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at nedenstående vurderinger tager udgangspunkt i tilsynsmaterialet, og de emner, som tilsynet fokuserer på. Det vil sige, at kvaliteten vurderes ud fra bestemte temaer, emner, handlinger, aktiviteter mv., som de tilsynsførende er blevet bedt om at lægge særligt mærke til. Et dagtilbud kan dermed godt have et andet kvalitetsniveau på andre områder end dem, der observeres på i tilsynet. At et dagtilbud er vurderet til at have "ikke tilstrækkelig kvalitet" er dermed ikke ensbetydende med at den overordnede daglige kvalitet er utilstrækkelig. I sådanne tilfælde tegner vurderingen kun et billede af de udpegede områder/temaer, som er prioriteret undersøgt, gennem et øjebliksbillede af dagen i dagtilbuddet.

Tilsynsrapporterne er samlet vedhæftet denne sag som bilag 3. Alle daginstitutioners tilsynsrapporter bliver offentliggjort på Faxe Kommunes hjemmeside fra torsdag d. 10. marts 2022.

Oversigt over overordnet kvalitetsvurdering fremgår nedenfor, og er også vedhæftet som bilag 4. Bilag 5 omhandler kvalitetsvurderingen inden for sprogligt læringsmiljø og bilag 6 handler om proceskvalitet. Bilag 7 er en skalering til sammenligning af kvalitetsscoren fra 2016-2021 samt de enkelte daginstitutioner i mellem.

Der er i alt 10 kommunale daginstitutioner, hvoraf 2 daginstitutioner har "god kvalitet", 6 institutioner har "tilstrækkelig kvalitet" og 2 institutioner har "utilstrækkelig kvalitet."

Der er to selvejende daginstitutioner i kommunen, hvoraf den ene daginstitution har "god kvalitet" og den anden daginstitution har "tilstrækkelig kvalitet."

Der er fire private daginstitutioner i kommunen, hvoraf to har "god kvalitet" og to har "tilstrækkelig kvalitet."

Handleplaner

For de to daginstitutioner med utilstrækkelig kvalitet føres der fra administrationens side et tilsyn, der kan sammenlignes med skærpet tilsyn. Selvom kvalitetsvurderingen i sig selv ikke tilsiger et sådan tilsyn, har administrationen valgt at prioritere en tæt opfølgning på fremadrettet kvalitetsløft.

Der er udarbejdet handleplaner for de to daginstitutioner i samarbejde mellem dagtilbudschef og institutionsleder. De to handleplaner er vedhæftet som bilag 8: Handleplan Dalby Børnehuse og bilag 9: Handleplan Lillebo Børnehus. Handleplaner og øvrige bekymringer i tilsynsrapporterne følges op løbende ved tilsyn af dagtilbudschef og ved en evaluering med observationer af ekstern konsulent. Opfølgende evaluering med observation præsenteres for Børn & Læringsudvalget d. 7. september 2022.

Ydermere udarbejdes der handleplaner i alle kommunale dagtilbud på baggrund af tilsynsrapporterne. Handleplanerne vil blive fulgt og evalueret i et tæt samarbejde imellem dagtilbuddene og administrationen i 2022.

Proces for generelt løft af kvalitetsniveauet i alle kommunale daginstitutioner i kommunen

Administrationen vurderer, at kvaliteten på dagtilbudsområdet overordnet set er sammenlignelig med resultat af tilsynene i 2016 og 2018, og derfor er administrationen allerede nu i gang med at udarbejde en plan for højere kvalitet i kommunens daginstitutioner. Procesplan og mål præsenteres for Børn & Læringsudvalget d. 11. maj 2022. En del af planen er, at administrationen, dagtilbudschefen og daginstitutionsledere i samarbejde og med inddragelse af forældrebestyrelser lokalt arbejder intensivt med videreudvikling af grundlæggende pædagogisk praksis og kompetence på baggrund af udviklingspunkter i tilsynsrapporterne. Der er evidens for, at samspils - og relationskompetence som en del af proceskvaliteten er en meget betydningsfuld faktor for god kvalitet i dagtilbud. På baggrund af dette og den overordnede score i proceskvalitet i observationsskemaerne fra tilsynsdagen, vil det pædagogiske personales samspils - og relationskompetence være det første tema, der arbejdes med at videreudvikle.

Der blev i foråret 2021 igangsat en dagsorden for kvalitetsløft af dagtilbudsområdet, herunder omorganisering af ledelsesstrukturen med prioritering af mere nærværende faglig ledelse i hvert enkelt dagtilbud.

Beslutningen om ny ledelsesstruktur har tilført dagtilbudsområdet i kommunen et mere realistisk grundlag for det videre kvalitetsløft.

Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.
2. Børn & Læringsudvalget orienteres næste gang d. 11. maj 2022 med opfølgning på procesplan for arbejdet mod højkvalitet i kommunens daginstitutioner.

Børn & Læringsudvalget besluttede 28. februar 2018, at der skulle oprettes det nødvendige antal 7. klasser, således at ingen elever behøver at skifte til anden skole ved overgang fra 6. til 7. klasse. Dette gælder under forudsætning af, at antallet af 7. klasser ikke overstiger 17.

Ved dannelsen af 7. klasser samles Vestskolens elever fra Terslev Skole og Vibeengskolen på Nordskovskolen. Østskolens og Midtskolens elever placeres på distrikternes skoler. Her har skolelederen kompetencen til at fordele de oprettede klasser på distriktets skoler.

Børn & Læringsudvalgets beslutning om at oprette det nødvendige antal 7. klasser nødvendiggør i skoleåret 2022/2023 oprettelse af 15 klasser på 7. årgang. Fordelingen er 5 klasser på 7. årgang Østkolen, 5 klasser på 7. årgang Midtskolen og 5 klasser på 7. årgang Vestskolen.

Der er budgetteret med 15 klasser på 7. årgang for skoleåret 2022/23.

Dannelse af 15 klasser på 7. årgang er to mere end antallet for skoleåret 2021/22. Her blev der blev oprettet 13 klasser på 7. årgang.

I skoleåret 2022/23 vil der ved oprettelse af 15 klasser på 7. årgang ske ændringer i antallet af 7. klasser for Karise Skole, Bavneskolen og Møllevangskolen, hvor der vil der være 2 klasser på 7. årgang modsat 1 klasse på 7. årgang skoleåret før. Sofiendalskolen vil have en 7. klasse mindre end sidste skoleår.

Model 1: Oversigt: antal 7. klasser skoleåret 2022/2023 (til beslutning)

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at der oprettes 15 klasser på 7. årgang for skoleåret 2022/2023.

Fagudvalgenes inddragelse i processen for udarbejdelsen af det kommende budget for 2023-2026 skydes i gang på udvalgenes martsmøder, hvor fagudvalgene overordnet set drøfter:

1. Udvalgets budget/bevilling – hvordan er budgettet på udvalgets område overordnet set skruet sammen?
2. Er der nogle strukturelle ubalancer i fagudvalgets budget jf. forventningerne til regnskab 2021, samt status på budget 2022, som kan forventes at påvirke også i 2023-2026?
3. En indledende drøftelse af, hvilke overordnede budgettemaer der kan arbejdes med i det kommende budget – herunder både ønsker til opprioriteringer, investeringer og budgetreduktioner

Byrådet vedtog den 24. februar budgetvejledningen for udarbejdelsen af budget 2023-2026, der udstikker tids- og arbejdsplanen for hele den kommende budgetproces. I procesplanen indgår, at fagudvalgene i foråret arbejder med deres andel af budgettet.

Dette er derfor det første indledende møde, hvor formålet er at give en indledende indsigt i fagudvalgets større budgetområder, varsle eventuelle udfordringer i forbindelse med fagudvalgets kommende budget, og forventningsafstemme i forhold til, hvilke væsentlige temaer der kan komme til at præge det videre arbejde med budgetforslaget.

Frem til primo juni arbejder udvalgene med deres bidrag til det samlede budget.

I bilaget ”Overblik over budget 2022-2025 BLU” ses de store poster i udvalgets senest vedtagne budget.

Center for Økonomi indstiller, at Børn & Læringsudvalget drøfter forudsætningerne for udvalgets kommende arbejde med budget 2023-2026.

Baggrund

Administrationen har i 2021 arbejdet med at kvalificere aktivitetsdata (opgørelser over antal der får hjælp og støtte efter lov om social service) på det specialiserede socialområde for børn, unge og familier. Arbejdet har handlet dels om at udpege relevant data og dels om at tilpasse IT systemer og værktøjer, der kunne fremstille grafikker og information med aktivitetsdata.

På et møde i daværende Socialudvalg d. 28. september 2021 præsenterede administrationen således dette arbejde og illustrerede, hvordan FR og økonomistyring nu også baseres på aktivitetsdata. Aktivitetstallene præsenteres løbende for udvalget - nu som nøgletal for aktivteten. Nøgletal er sideløbende med FR og forelægges Børn & Læringsudvalget løbende i 2022.

Med nøgletallene illustreres den aktivitetsmæssige udvikling på det specialiserede socialområde under Center for Børn, Unge & Familier. Hensigten er at sikre en økonomistyring på forkant med eventuelle økonomiske udfordringer på området. I løbet af 2022 har administrationen fokus på, hvordan disse nøgletal kan udvikles endnu mere som styringsredskab for området.

Aktiviteten i 2021 (januar til og med december)

Vedlagt i bilag er grafisk illustration af den aktivitetsmæssige udvikling for januar 2021 til og med december 2021. I bilaget er såvel antallet af foranstaltninger som udviklingen inden for den enkelte foranstaltning samt nettotilgange fordelt pr. foranstaltning.

Administrationen konkluderer:

• Vedr. anbringelser: Der ses samlet en nettotilgang på 2 i 2021. Stigningen er forårsaget af en nettotilgang på dyrere anbringelsestyper som døgninstitution og opholdssted. Nettoafgangen ses på de billigere foranstaltningstyper som blandt andet eget værelse.
• Vedr. forebyggende foranstaltninger: Generelt en samlet stigning på området, hvor stigningen var mest markant hen over sommeren. Herefter har området været stabilt med undtagelse af aflastning. Denne er stødt stigende i november og december 2021.

Aktivitetstal for 2022 medtages fra april måned, og Børn & Læringsudvalget orienteres om januar-tallene så hurtigt som muligt. Det har ikke været muligt at få kvalificeret tallene for 2022 til denne sag, da der har været udfordringer med opdatering af ét af de beregningsværktøjer, der anvendes.

Center for Økonomi indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen sætter med denne sag fokus på centrale udfordringer på Børn & Læringsudvalgets samlede område. Dette gøres som en del af introduktionen for udvalget til området, og skal således ses i sammenhæng med den øvrige introduktion.

De udfordringer, der nævnes her, handler om inklusion og det specialiserede børne- og ungeområde set ud fra et overordnet perspektiv. Der peges på disse udfordringer, fordi de kan have store økonomiske konsekvenser, hvis de ikke løses.

Rekruttering og kapacitet på dagtilbudsområdet er ligeledes en udfordring. Dette tages op i en særskilt sag på Børn & Læringsudvalgets møde i april 2022. Både det specialiserede børne- og ungeområde og arbejdet med inklusion er områder, der vedvarende arbejdes med og fremlægges politiske sager om.

Det specialiserede børne- og ungeområde - Styring og udgiftsniveau

Gennem flere år har det specialiserede børne- og ungeområde været præget af stigende aktivitet (hvor mange der får hjælp og støtte) og merforbrug (hvor mange penge der bruges på at give støtte og hjælp).

Der er mange årsager til dette – ud over at flere børn, unge og familier kan få brug for støtte- herunder bl.a. at styringsoverblikket på aktivitetsdelen har været begrænset og at styringsmodellen har været uklar. Det betyder, at det har været svært at have et overblik over, hvor mange, der får hjælp, i hvor lang tid denne hjælp foregår og hvad den koster. Dette har bl.a. medført, at tilpasning og udvidelse af interne tilbud har været langsommelig med øget køb hos eksterne, private tilbud til følge, at der har manglet overblik over, hvad der var både af løbende udgifter og kommende udgifter og at der har været behov for at tilføre flere penge til området.

Der er sat gang i flere tiltag for at dæmme op for de centrale udfordringer, der er på området.

• Som det største tiltag er strategien Fælles om Forebyggelse, der sætter fokus på det samlede børne- og ungeområde – på fællesheden og på det generelle arbejde i institutioner og skoler, det almene forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den handler om, hvordan vi sammen hjælper børn, unge og familier hurtigere og bedre.
• I 2021 er der arbejdet struktureret med at udnytte eksisterende IT systemer for at styrke udtræk af informationer herfra, og der er implementeret nye arbejdsgange for sagsbehandlere, teamledere og administrativt personale. Der ses desuden på, om der er andre IT systemer, der kunne understøtte arbejdet bedre end de nuværende.
• Der er indført individbaserede disponeringsregnskaber; et regneark, der indeholder alle nuværende og kendte kommende udgifter på cpr niveau med angivelse af foranstaltning, forventet varighed og udgifter til brug for styring af løbende udgifter.
• Der arbejdes med faglige og økonomiske styringsnøgletal; et overblik over områdets udvikling som bruges til sammenligning og udvikling. Se også sag om nøgletal på denne dagsorden til Børn & Læringsudvalgets møde i marts 2022.
• Der er administrativt vedtaget en fælles faglig og økonomisk strategi; imødegå stigende aktivitet og merforbrug på tværs af Børn og Ungeafdelingen og Familie- og Ungeindsatsen i form af et handlekatalog. Handlekataloget indeholder en række aktiviteter, der skal have budgetreducerende virkning. I 2021 versionen af handleplanen var der fokus på beskrivelse af initatiativer. I starten af 2022 er der påbegyndt et arbejde med at kvalificere handleplanen med konkrete og styrbare økonomimål.
• Der er fokus på retningslinjer, der understøtter sagsbehandlingen og hjælper medarbejderne i deres arbejde; eksisterende retningslinjer og arbejdsgange opdateres pt. og der udarbejdes nye fx i forhold til hyppigere opfølgning i sager.

Inklusion i folkeskolerne

Udviklingen viser, at flere og flere elever inkluderes i folkeskolen. Det betyder, at der skabes plads til flere børn i folkeskolen, så de kan have en tilknytning til almenområdet. Denne udvikling skaber først og fremmest de bedste muligheder for at flere børn kan blive en aktiv del af et større fællesskab i den almene skole. Udviklingen styrker det økonomiske grundlag i den almene folkeskole, fordi udgifterne til specialskoler falder, når inklusionsgraden stiger. Det gør det muligt at investere i udviklingen af nye indsatser og forbedring af eksisterende indsatser. Den stigende inklusionsgrad øger derfor muligheden for at skabe inklusionskvalitet for alle børn. Udviklingen af inklusionskvalitet er dog fortsat en udfordring, da kvalitet ikke skabes alene af flere ressourcer. Ressourcerne skal også omsættes rigtigt.

Med strategien Børn i Fællesskaber er der fokus på, hvordan ressourcer omsættes til inklusionskvalitet, hvilket fortsat er en udfordring. For at løse udfordringen er der behov for en videreudvikling af praksis, fordi mange af vores indsatser hovedsageligt fokuserer på kompenserende støtte til barnet, men mere sjældent parallelt fokuserer på udviklingen af de rammer og fællesskaber, barnet skal være i. Begge dele er nødvendige, når der arbejdes med inklusion på den rigtige måde. Dette indebærer fx, at specialpædagogiske metoder anvendes i almenmiljøerne, og at der sker en løbende udvikling af nye kompetencer, erfaringer og indsatstyper i almenmiljøerne på skolerne og i dagtilbuddene.

Der er tre fokuspunkter i dette arbejde:

• Udviklingen af inkluderende læringsmiljøer kræver indsatser for alle børn – ikke kun dem med behov for specialpædagogisk støtte.
• Udvikling af kvalitet i de helhedsorienterede indsatser kræver øget koordinering af ansvar og roller i arbejdet samt styrkede kompetencer til at facilitere dette.
• Kvalitet hænger sammen med en stærk evalueringskultur, hvor arbejdet altid målsættes, tiltag afprøves og effekt evalueres og dokumenteres. Dette arbejde skal styrkes.

Fagligt niveau og trivsel i folkeskolerne

Til april fremlægges en kvalitetsrapport for folkeskolerne i Faxe Kommune. Rapporten fremlægger en lang række data på folkeskoleområdet sammen med evaluering af de fokusområder, der har været arbejdet med på tværs af skolerne i perioden 2020-2021. Kvalitetsrapporten viser dels, at skolerne skal fortsætte en god udvikling på nogle områder, og dels at der skal mere fokus på andre områder.

Kvalitetsrapporten viser, at skolerne skal fastholde deres

• evne til at arbejde målrettet og effektfuldt med en øget inklusionsgrad
• evne til gøre eleverne uddannelsesparate og herigennem øge elevernes muligheder for optagelse og fastholdelse på en ungdomsuddannelse
• evne til at øge andelen af elever, der får mindst 02 i fagene dansk og matematik

Kvalitetsrapporten viser, at skolerne skal forbedre deres

• evne til at løfte elevernes faglige niveau gennem hele skoleforløbet
• evne til at skabe en øget oplevelse af trivsel hos eleverne
• evne til at reducere omfanget af elever med højt ulovligt fravær

Ovenstående konklusioner fremlægges og uddybes ved kommende udvalgsmøde. Her vil skolelederne også deltage og præsentere data for deres skoler og fremlægge hovedrids af den fremadrettede indsats på skolerne. På samme udvalgsmøde vil administrationen også fremlægge en sag med forslag til et lokalt dialogforum ”Sammen om skolen” i Faxe Kommune. Dette sker i forlængelse af Børn & Læringsudvalgets beslutning herom i november 2021. Det fortsatte arbejde med at skabe fælles forståelse af skolernes udfordringer og prioritere indsatsområder vil altså foreslåes placeret i det lokale dialogforum "Sammen om skolen", hvor såvel det politiske niveau, skolerne, administrationen og det faglige organisationer vil samarbejde dialogisk om folkeskoleområdet.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at orienteringen tages til efterretning.