Børn & Læringsudvalget - 27-05-2020

Referat
Dato:
Onsdag, 27 maj, 2020 - 16:00
Hent som fil:
Lokation:
54. Godkendelse af dagsorden

Økonomi


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Beslutning

Godkendt.

55. Dialogmøde mellem Børn & Læringsudvalget og skolebestyrelsen på Østskolen

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Østskolen er inviteret til dialogmøde mellem kl. 16 og 17.

Mødet foregår i Byrådssalen.


Der er indkommet følgende forslag til punkter til drøftelse:

  1. Velkomst ved formand Mikkel Dam
  2. Hvordan sikrer man gode muligheder for rekruttering af nye ledere med denne skolestuktur?
  3. Hvordan kan det forklares, at der hele tiden skiftes ledere på alle niveauer? Hvordan kan det stabiliseres?
  4. Hvad vil man fra BLU’s side gøre for at sikre faglig udvikling og muligheder for rekruttering af gode lærer?
  5. Hvordan sikrer udvalget samarbejdet på tværs af centrene: Kommunale ejendomme, vej/park og rengøringsenheden? Karise Skole trænger voldsomt til en bygningsmæssig opgradering.
  6. Hvordan sikrer man, at de fysiske rammer på Østskolen generelt kan højnes? Det virker som om, at der mangler hænder på alle niveauer rengøring/lærere/administration/ledelse, for at sikre en rimelig standart. Inventaret er på alle afdelinger nedslidt.
  7. Tager udvalget alvorligt, at der er skåret alt for langt ind til benet. Det er svært at få en ordentlig hverdag til at hænge sammen?
  8. Forholder man sig i BLU til digitalisering og e-undervisning i forhold til bøger, når der nu er en læsestrategi i Faxe Kommune?

Dagsorden er sendt til Østskolens bestyrelse, samt vedlagt dette punkt som bilag.

 

Lovgrundlag

Folkeskoleloven. 


Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

 Center for Børn & Undervisning indstiller, at dialogen tages til efterretning.


Beslutning

Godkendt.

56. Orientering om Erhvervsplaymaker

Sagsfremstilling

Erhvervsplaymaker, Ole Hilden, gæster udvalgsmødet og fortæller om projektet. Der er vedlagt præsentation, bilag 1.


Økonomiudvalget besluttede på møde 12. juni 2019 at indgå i samarbejde med Næstved Kommune om en projektansættelse af en erhvervsplaymaker. Under punktet Meddelelser besluttede Økonomiudvalget: "Samarbejde om erhvervsplaymaker mellem Faxe og Næstved Kommuner. Udgiften betales af udviklingspuljen." Projektansøgning fremgår af bilag 2.


Erhvervsplaymakeren er ansat med en fordeling af tid med 60 % i Næstved Kommune og 40 % i Faxe Kommune.


Projektet er støttet af Nordea Bank-fonden med samlet set 1,4 mio. kr., hertil er der krav om en egenfinansiering på 1,4 mio. kr. i projektet. Projektet er ansøgt af Næstved Kommune som projektejer, hvorfor Næstved Kommune står på uddelingsbrevet (bilag 3), der eksisterer ikke et tilsvarende for Faxe Kommune, idet projektet afrapporteres under ét.


Lovgrundlag

 Intet.


Økonomi

Der er afsat op til 200.000 kr. pr. år i projektårene fra direktionens udviklingspulje til projekt erhvervsplaymaker.

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn og Undervisning indstiller orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

57. Orientering om Fælles om Forebyggelse

Sagsfremstilling

Direktionen giver en mundtlig orientering om nuværende status på implementering af Fælles om Forebyggelse. Orienteringen gives også i Socialudvalget. 

Der orienteres om den kommende administrative og politiske proces.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

Godkendt.


Steen Petersen (O) kan ikke godkende orienteringen.

58. Orientering om handleplan for skolernes merforbrug i 2020

Sagsfremstilling

Med denne sag orienteres Børn & Læringsudvalget om skolernes økonomi og den proces, som er blevet igangsat for at reducere det forventede merforbrug i 2020.

BDO /v. Rikke Futtrup deltager som gæst ved dette punkt.


Baggrund

Ved budgetopfølgningen den 17. april blev centerledelsen i Center for Børn & Undervisning præsenteret for et forventet merforbrug på almenskoleområdet (inklusiv støttetimer) i 2020 på 9,1 mio. kr. Størstedelen skyldes forbrug af medarbejderressourcer til at varetage støttetimer for børn på skolerne. Forbruget i støttetimer har været markant stigende med i alt 703 % for perioden 2016-2019, og dele af skolernes økonomi er derfor bundet op på støttetimer til elever, som er bevilget centralt. Der har dog været en tydelig italesat forventning om, at skolerne kunne tilpasse støtteindsatsen til det budget, som blev udmeldt ultimo 2019.

I forbindelse med implementeringen af incitamentstrukturen og Børn i Fællesskaber har skolerne fået overført et merforbrug på specialskoleelever, som er opstået pga. en stigning i antallet af visiterede elever til specialskoler i løbet af 2018 og 2019. Merforbruget på 9,1 mio. kr. kommer ud over merforbruget på specialskoler, som udgør 14,7 mio. kr. ved opfølgning på forventet regnskab pr. 31. marts 2020.

For at imødegå merforbruget på 9,1 mio. kr. er det blevet vurderet af centerledelsen at igangsætte et hurtigt arbejde målrettet en økonomisk opbremsning gennem en kvalificeret og velgennemtænkt handleplan, som implementeres ind i skoleårets planlægning.


Handleplan og proces

Centerledelsen har valgt at trække på support fra BDO til kvalificering af skolernes handleplaner, idet det blev vurderet, at skolerne havde brug for hjælp til 1) at få kvalificeret økonomitallene i budgetopfølgningen, 2) at undersøge flere mulige løsninger i opbremsningen, end dem som de selv havde udtænkt, og 3) at konsekvensbeskrive de opbremsninger, som de foreslog.

Processen med BDO har både til formål at skabe balance i budget 2020 og at sikre langvarige og realistiske løsninger i overslagsårene. Derudover er det formålet at skabe større fælles viden mellem skoler, center og økonomiafdelingen i forhold til muligheder og dispositioner i handleplanen.  

I handleplansarbejdet skal følgende inddrages:

  • Økonomisk overblik
  • Baggrund og årsager til den økonomiske udfordring
  • Politiske bindinger
  • Beskrivelse af korrigerende handlinger
  • Plan for inddragelse af MED udvalg
  • Plan for opfølgning på handleplanerne
  • Succeskriterier til opfølgning

Det bemærkes i den sammenhæng, at der som følge af SFO residualen vil ske en opbremsning af forbrug i SFO'en, og at der i forbindelse med det høje forbrug af støttetimer vil ske opbremsning på de forebyggende indsatser. 


Tidsplan

Ovenstående arbejde er igangsat og skolerne har afleveret deres første skitser til handleplaner. Disse blev kvalificeres med BDO og centerledelsen i uge 20, hvorefter der var mulighed for endnu en kvalificering og opfølgning med BDO i uge 21. Herefter vil der ske en samlet kommunikation til skolerne og de faglige organisationer om handleplanernes indhold, som BLU skal orienteres om.

Lovgrundlag

Intet.


Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at orienteringen om handleplan for skolernes økonomi tages til efterretning.


Beslutning

Udvalget tager orientering om handleplanerne til efterretning men udtrykker bekymring for, at den økonomiske udfordring på specialområdet ikke derved er løst.

Udvalget vil arbejde for, at skolernes økonomi kommer i balance i dialog med parterne på skoleområdet.


Udvalget ønsker status på handleplanerne på kommende møder i november og marts.

Udvalget orienteres om det udmeldte budget for 2021 på skolernes område.


59. Nedsættelse af residual på SFO-området

Sagsfremstilling

D. 8. januar blev der holdt et møde mellem CBU, CHØI og Direktionen omkring CBU's budget for 2020. På mødet fremgik det, at der manglede 2,5 mio. kr. for at få CBU's budgetter til at hænge sammen. Det blev på mødet besluttet at sænke residualen på SFO-området til et niveau, som fik budgettet til at hænge sammen. Konkret blev residualen reduceret fra 5.815 kr. pr. elev til 3.250 kr. pr. elev for at hente de 2,5 mio. kr.


Baggrunden for det manglede budget tilskrives, at der er behov for 3,1 mio. kr. i budget til modtageklasserne på Vestskolen. Der er i Byrådets vedtagelse af Budget 2020 ikke øremærket budget til modtageklasserne, og budgettet hertil skal findes på andre områder indenfor CBU's ramme.


Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Økonomi

Godkendes sagen har det ingen budgetmæssige konskvenser. 

Sagen afgøres af

Børn- og Læringsudvalget.

Indstilling

Det indstilles, at udvalget godkender den ændrede residual på SFO-området.

Beslutning

Udvalget kan ikke godkende indstillingen, da udvalget mener, at en ændring af SFO-residualen af denne størrelsesorden skal behandles politisk.

Udvalget ønsker en sag til politisk behandling, hvor det administrative handlerum for residualerne drøftes.

Administrationen fremlægger forslag til alternativ finansiering af Modtageklasserne.

60. Forslag til budgettildelingsmodel for specialskoler - efter høring

Sagsfremstilling

Børn & Læringsudvalget sendte den 29. april. 2020 to forslag til budgettildelingsmodel til specialskolerne i høring i perioden fra den 1. maj til den 14. maj 2020 blandt skolebestyrelser, MED-udvalg på Midtskolen og de faglige organisationer.


Center for Børn og Undervisning har rettidigt modtaget høringssvar fra følgende høringsberettigede organer:


  • Midtskolens skolebestyrelse
  • Vestskolens skolebestyrelse
  • BUPL Sydøst
  • DLF, Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg
  • FOA Sygsjælland

Høringssvar

Høringssvarene fordeler sig således:

  • Ingen høringssvar peger på model 1
  • 2 høringssvar peger på model 2
  • 3 høringssvar peger hverken på model 1 eller model 2

Høringssvar fra Midtskolens skolebestyrelse, uddrag:

Skolebestyrelsen ser særdeles positivt på, at der kommer en gennemskuelig tildelingsmodel på Specialskoleområdet. Bestyrelsen undrer sig over, at specialskolernes budget reducerer i begge modeller, da dette vil medføre en væsentlig ringere personaledækning i undervisningstiden, og der vil være flere tidspunkter på dagen, hvor én medarbejder vil være alene i gruppen. Midtskolens bestyrelse er derfor bekymrede for, om den kvalitet og det gode arbejde kan fastholdes med den besparelse, der her er tale om.

Midtskolens bestyrelse er af den opfattelse, at der i modellen er indarbejdet en fejlagtig antagelse om, at eleverne på Specialskolerne har behov for mindre voksenstøtte i pasningsdelen.

Midtskolens bestyrelse peger på model 2.


Høringssvar fra Vestskolens skolebestyrelse, uddrag:

Vestskolens bestyrelse undrer sig over, at økonomien reduceres for en elevgruppe, der er visiteret til specialpædagogiske tilbud og har brug for betydelige voksenressourcer omkring sig, reduceres.

Bestyrelse gør opmærksom på, at de rigtige forudsætninger i modellerne ikke indgår, bestyrelsen er den opfattelse, at der i modellerne ikke er taget højde for den korrekte forberedelsesfaktor for pædagogerne, hvilket vil påvirke økonomien yderligere i negativ retning.

Vestskolens bestyrelse peger på model 2.


Høringssvar fra BUPL Sydøst, uddrag:

BUPL er enige i, at der er behov for gennemsigtighed omkring styring af økonomi, normeringer og kvalitet på området.

BUPL er af den opfattelse, at forslaget til tildelingsmodel ikkesynes at tage udgangspunkt i en egentlig analyse eller vurdering af, hvordan man med en tildelingsmodel støtter op om et godt pædagogisk miljø. BUPL påpeger, at besparelserne og deres konsekvenser ikke fremgår tydeligt af sagsfremstillingen.

BUPL peger hverken på model 1 eller model 2, men anbefaler, at man udsætter beslutninger om en ny tildelingsmodel på området.


Høringssvar fra DLF, Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg, uddrag:

Lærerkredsen ser positivt på, at man vil lave en gennemsigtig tildeling til specialskolerne, da skolerne derved får større styringsfrihed og et bedre samlet overblik over de ressourcer, de har til rådighed. Lærerkredsen peger på at modellerne ikke tager højde for lokalaftalerne, og at der ikke er lagt de rigtige forudsætninger ind i de foreslåede modeller.

Lærerkredsen påpeger, at der er lagt op til store besparelser på et område, der skal rumme elever med særlige behov, og at besparelserne vil presse arbejdsmiljøet væsentligt i negativ retning. Lærerkredsen er derfor bekymret i forhold til lærernes mulighed for at lykkes med opgaven.

Lærerkredsen peger hverken på model 1 eller model 2, men noterer sig, at der i begge modeller er lagt op til besparelser uden konsekvenser er beskrevet.


Høringssvar fra FOA Sydsjælland, uddrag:

FOA Sydsjælland ser positivt på, at der kommer en tildelingsmodel på området for specialskoler i Faxe Kommune.  Samtidigt er FOA bekymrede for den besparelse, der er lagt op til i de to budgetmodeller, da de vil resulterer i forringelse af kvaliteten på specialskolernes tilbud.

FOA Sydsjælland kan ikke anbefale den ene model frem for den anden, da der er væsentlige forringelser indlagt i begge modeller, og det udsendte materiale er uigennemskueligt.


Høringssvarene er i den fulde ordlyd vedlagt som bilagene 4 - 8.


Forudsætninger i model 1 og 2

De to budgetmodeller (model 1 og model 2) har en lang række ens forudsætninger, og varierer kun på klassekvotienten og elevafhængigt beløb (residualen). Nedenfor i tabel 1 er de faste forudsætninger i budgettildelingsmodellerne listet op. Forudsætningerne er lavet i samarbejde med specialskoleområdet, og har bestræbt sig på at afspejle virkeligheden bedst muligt.

Af bilag 1.1 og 1.2 fremgår, hvordan de to modeller i sin helhed ser ud. Det konkrete budget kendes først, når de enkelte modeller opdateres med elevtal pr. 1.8.2020. I det følgende er der taget udgangspunkt i de aktuelle elevtal pr. 1.1.2020. 

Undervisningsdel

Hver skole tildeles et budget til løn på baggrund af antallet af klasser. Antallet af klasser bestemmes på baggrund af den vedtagne klassekvotient.

  • Der tildeles løn til en lærer og en pædagog pr. klasse i de fagopdelte timer for alle skoler. Den årlige undervisningstid for lærere er fastsat til 760 timer og for pædagoger er den sat til 1019 timer. Dette er den samme årlige undervisningstid som i budgettildelingsmodellen for almenskolen
  • Ved Centerklasserne tildeles der yderligere løn til en pædagogmedhjælper pr. klasse.

De forskellige forudsætninger fremgår af tabel 1.

 Tabel 1. Ens forudsætninger i de to modeller


Øen

Skolen ved skoven

Center-klasserne

Ak10vet+

1 lærer til fagopdelte timer

X

X

X

X

1 pædagog til fagopdelte timer og understøttende undervisning

X

X

X

X

1 pædagogmedhjælper pr. klasse



X


0,7 årsværk til afdelingsledelse

X

X

X


0,2 årsværk til administration

X

X

X


Vikarforbrug

6 %

6 %

6 %

6 %

0,5 pædagogstilling til kompetencecenter

X

X



Forskel mellem modeller og budgettildeling.

Forskellen mellem de to modeller består her udelukkende i, hvor stor klassekvotienterne er for de 3 skoler, og hvor stor residualen er (det elevafhængige beløb). Alt efter hvilken model, der anvendes, gives der forskelligt budget. Budgettildelingen vil fremover foregå på den måde, at antallet af klasser tilpasses, så de svarer til den politisk bestemte klassekvotient. Det kan således godt være, at der gives budget til 8 klasser på en skole og til 4,5 klasser på en anden skole for at få antallet af elever til at passe til klassekvotienten.

EKSEMPEL. Hvis der f.eks. er 30 børn i en skole, og klassekvotienten bestemmes til 6,7, vil blive tildelt budget til 4,5 klasser. Konkret vil der oprettes 4 klasser, men samtidig vil der være økonomisk luft til ekstra støtte, da elevtallet i flere klasse, vil overstige klassekvotienten.

Af tabel 2 sammenlignes de to modeller med budget 2019 (i 2020-priser).  

Tabel 2. Sammenligning af budgettildeling (undervisningsdel og pasningsdel). 

Pasningsdel

Hvert pasningstilbud på Øen, Skolen ved Skoven og Centerklasserne får et lønbudget svarende til en grundnormering på 2 voksne til 16 børn i hele åbningstiden. Hvis børnetallet overstiger 16 tildeles der forholdsmæssigt mere i lønbudget pr. ekstra elev.

Der tildeles derudover 4758 kr. pr. elev til øvrig drift af pasningstilbuddet.

Sammenligningsgrundlag

Der er i sammenligningen taget udgangspunkt i model 2. Modellen giver følgende budget pr. elev til undervisningsdelen (inkl. ejendomsdrift og administrativ overhead på 5 %). BEMÆRK. Tallene herunder kan ikke sammenlignes med tallene i tabel 2 ovenfor, da tallene herunder udelukkende er undervisningsdelen, og der lagt 5 % oveni i overhead.


Budget pr. elev i tildelingsmodel

Centerklasserne

242.997 kr.

Skolen ved Skoven

229.186 kr.

Øen

183.298 kr.

Gennemsnit

207.103 kr.

I sammenligningen med landsgennemsnittet ses, at Faxe Kommune segregerer en betydelig højere andel af eleverne fra almenområdet til specialområdet (7,7 % mod 5,3 % på landsplan). Vurderet ud fra Faxe Kommunes socioøkonomi, som er lidt bedre end landsgennemsnittet, er der ikke noget som indikerer, at Faxe Kommune skulle segregere flere elever end landsgennemsnittet. På den baggrund vurderes det generelle støttebehov for de segregerede elever i Faxe Kommune – alt andet lige – at måtte være lavere end støttebehovet ved den gennemsnitlige elev, som modtager specialundervisning bredt i landets kommuner.

Det medfører, at omkostningen pr. elev i Faxe Kommunes egne specialtilbud også må forventes at være lavere, og dermed give udslag i en lavere pris pr. elev sammenlignet med landets øvrige kommuner. Denne vurdering støtter sig på BDOs analyser og kendskab til specialområdet i landets kommuner.

Af Bilag 2 fremgår sammenligninger med øvrige kommuner og øvrige tilbud. Det er her Model 2, som bliver sammenlignet med de øvrige kommuner.


Lovgrundlag

Folkeskoleloven.


Økonomi

 Vælges model 2 matcher budgettet det aktuelt afsatte budget til specialskolerne under forudsætning af uændret elevtal på specialskolerne.

Vælges model 1 frigives der årligt ca. 1,8 mio. kr. til brug for køb af eksterne specialskoletilbud under forudsætning af uændret elevtal på specialskolerne.

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at model 2 vedtages.


Beslutning

Udsættes til afholdelse af ekstraordinært møde tirsdag d. 2 juni kl. 16.

61. Orientering om Forventet Regnskab pr. 31. marts 2020

Sagsfremstilling

Administrationen har foretaget gennemgang af hele Faxe Kommunes økonomi, og på driften viser resultatet en forventning om merforbrug på 8,0 mio. kr., fordelt på 5,7 mio. kr. serviceudgifter og 2,3 mio. kr. ikke serviceudgifter. Når de 5,7 mio. i merforbrug sammenlignes med de 33,8 mio. kr., som alene var udfordringen for velfærdsområderne på servicerammen pr. 23. marts, skal det tages i betragtning, at ikke disponerede puljemidler til digitalisering og Fælles om Forebyggelse nu indgår i skønnet, som et mindreforbrug på 20 mio. kr., hvad de ikke gjorde i skønnet pr. 23. marts. Dertil kommer forventede mindreforbrug på Økonomiudvalget, Teknik og Miljøudvalget samt Plan og Kulturudvalget på tilsammen cirka 8 mio. kr. I alt giver det cirka 34 mio. kr. Der er således fortsat udfordringen på; Socialudvalget, Børn og Læringsudvalget, Senior og Sundhedsudvalget og Beskæftigelses- & Integrationsudvalget.


På anlæg ses et merforbrug på 9,6 mio. kr., hvilket skyldes at overførsler på 31,2 mio. kr. ikke indberettet i korrigeret budget pr. 31. marts. Hertil forventes fremrykning af anlæg fra 2021 på ca. 15 mio. kr. som samtidig skønnes brugt.


Forventet regnskab er gået den digitale vej. Jedox - en digital løsning, som Økonomiafdelingen har udviklet til Faxe Kommunne. Løsningen tages i brug til opfølgninger i 2020. Dét betyder, at bilagene ser en smule anderledes ud end de plejer.  


Forventet Regnskab Drift

I Forhold til korrigeret budget på 2.262,0 mio. kr., forventes et merforbrug på 8,0 mio. kr. (se fordelingen i nedenstående tabel).



- opdelt på udvalg

Korrigeret budget indeholder P/L-puljer på alle udvalg.


Udfordringen på servicerammen udgør i opgørelsen 5,7 mio. kr. Når tallet sammenlignes med de 33,8 mio. kr., som var udfordringen på servicerammen pr. 23. marts, skal det tages i betragtning, at ikke disponerede puljemidler til digitalisering og Fælles om Forebyggelse nu indgår i skønnet, som et mindreforbrug på 20 mio. kr., hvad de ikke gjorde i skønnet pr. 23. marts. Dertil kommer forventede mindreforbrug på Økonomiudvalget, Teknik og Miljøudvalget samt Plan og Kulturudvalget på tilsammen cirka 8 mio. kr. I alt giver det cirka 34 mio. kr.

Servicerammen pr. april belastes med yderligere13,6 mio. kr., idet overførslerne fra 2019 gives som tillægsbevillinger.


På Byrådets behandling d. 12. maj 2020 om konsekvenser for budget 2020, dagsordenspunkt 79, blev der besluttet at afhjælpe det nuværende skønnede merforbrug på ca. 39 mio. kr. på de 4 udfordrede udvalg med ialt 44,6 mio. kr., fordelt med;


  • Reduktion af puljer under direktionen, 20 mio. kr.
  • Reduktion af PL-puljer, 7 mio. kr.
  • Budgetreduktioner jf. budgetforslag, 17,6 mio. kr.

Nedenfor ses overordnede bemærkninger på alle fagudvalg, og der henvises til bilag for yderligere information.


Teknik & Miljøudvalget

Der forventes et samlet mindre forbrug på 4,1 mio. kr., fordelt på;

  • Center for Plan & Miljø, 1,7 mio. kr., som primært kan henføres til Kollektiv Trafik samt Natura 2000 projektet.
  • Center for Ejendomme, 2,4 mio. kr., som kan henføres til Vintertjeneste

Plan & Kulturudvalget

Der forventes et mindre forbrug på 0,7 mio. kr., som henføres til at P/L-puljen ikke skønnes brugt.


Økonomiudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 25,7 mio. kr., fordelt på;

  • Direktionen, 15,3 mio. kr. som primært kan henføres til puljer der ikke skønnes brugt .
  • Center for Børn & Undervisning, 0,06 mio. kr.
  • Center for Familie, Social & Beskæftigelse, 9,3 mio. kr., som kan henføres til det specialiserede børneområde, herunder puljen til Fælles om Forebyggelse der ikke skønnes brugt.
  • Center for Sundhed og Pleje, intet at bemærke.
  • Center for Ejendomme, -0,02 mio. kr., som kan henføres til en uafklaret budgetreduktion vedr. Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.
  • Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice, -0,18 mio. kr., som kan henføres til reducering af indtægter på rykkergebyrer.
  • Direktionssekretariatet, 1,1 mio. kr., som primært kan henføres til at budgettet til valghandlinger ikke skønnes brugt.
  • Center for Plan & Miljø, 0,2 mio. kr., som henføres til at P/L-puljen ikke skønnes brugt.
  • Center for HR, Økonomi & IT, -0,1 mio. kr., intet at bemærke.

Senior & Sundhedsudvalget

Der forventes et samlet mindre forbrug på 7,9 mio. kr., fordelt på;

  • Center for Sundhed & Pleje, 8,5 mio. kr., som primært henføres til Kommunal Medfinansiering af Sundhedsområdet (KMF).
  • Center for Børn & Undervisning, -0,5 mio. kr. som henføres til Tandplejen.

Beskæftigelses & Integrationsudvalget (BIU)

Der forventes et samlet merforbrug på 16,2 mio. kr., fordelt på;

  • Center for Familie, Social & Beskæftigelse, 15,2 mio. kr. som henføres til analysen og forventning om udvikling af forsørgelsesområdet udført af Mploy.
  • Center for Ejendomme, -1,0 mio. kr., som henføres til manglende tildelt budget fra Center for Familie, Social & Beskæftigelses del af BIU ramme.

Socialudvalget

Der forventes et merforbrug på 15,9 mio. kr., som primært kan henføres til 'Opholdssteder for børn' og unge samt 'Længerevarende botilbud'.


Børn & Læringsudvalget

Der forventes et merforbrug på 14,6 mio. kr., som kan henføres til aktivitetsstigning på specialskoleområdet. Derudover er BLU orienteret om et yderligere merforbrug på 9,1 mio. kr. som kan henføres til skoleområdet og SFO. Dette skøn fremgår ikke af tabel 1 ovenfor. Dette yderligere merforbrug forventes i overvejende grad at kunne indhentes ved hjælp af administrative handleplaner for de 3 skoler  


Serviceramme

Kommunens serviceramme for 2020 udgør 1.609,6 mio. kr., og forventet regnskab pr. 31. marts udviser et merforbrug på 5,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budgetterede serviceudgifter.

Udfordringen forsvinder når Byrådet d. 12. maj beslutter besparelser vedr. 2020.


Forventet Regnskab - Anlæg

Der forventes samlet set anlægsudgifter på netto 87,5 mio. kr.

Korrigeret budget i tabellen nedenfor indeholder ikke anlægsoverførsler fra 2019, ca. 31,2 mio. kr., som er forklaringen på merforbruget i tabel 2.



Anlægsramme

Kommunernes overholdelse af anlægsrammen måles på bruttoanlægsudgifter. Faxe Kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 75,9 mio. kr.

Overskridelse af anlægsrammen for 2020 er ikke sanktioneret i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, og vi kan derfor ikke blive sanktioneret.

 


Finansiering og finansielle poster



Likviditet

Ved årets begyndelse var der budgetteret med et træk på kassebeholdningen på 1,7 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af Forventet Regnskab et yderligere træk på kassebeholdningen på 17,6 mio. kr., samlet set et kassetræk på 19,2 mio. kr.


Konklusion/opsamling

Samlet set forventes driftsudgifterne at lande ca. 8,0 mio. kr. over korrigeret budget.

Serviceudgifterne ligger med de skønnede forbrug ca. 5,7 mio. kr. over den udmeldte serviceramme, mens overførselsudgifterne ligger 2,3 mio. kr. over det korrigerede budget.


Ved årets begyndelse var der budgetteret med et træk på kassebeholdningen på 1,7 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af Forventet Regnskab et træk på kassebeholdningen på 19,2 mio. kr.


Risiko for sanktion?

De forventede serviceudgifter pr. 31. marts, ligger over den udmeldte serviceramme. Risikoen for individuel sanktion vurderes derfor at være til stede, mens der ligeledes er risiko for en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den forventede regulerede serviceramme.


Der er lovgivningsmæssigt ikke mulighed for sanktion for overskridelse af anlægsrammen for 2020, men der er mellem regeringen og KL enighed om, at aftaleoverholdelse er en central forudsætning for økonomiaftalen.


Lovgrundlag

Den Kommunale Styrelseslov.

Faxe Kommunes Principper for Økonomistyring.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.


Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

Godkendt.

62. Orientering om godkendte budgetoverførsler fra 2019 til 2020

Sagsfremstilling

Sagen vedrørende budgetoverførsler fra 2019 til 2020 blev i år ekstraordinært fremrykket og allerede godkendt af Byrådet d. 15. april 2020.


Af vores godkendte tidsplan for overførsler fremgår det, at sagen skal behandles i fagudvalgene og derfor orienteres I i denne sag. Hele sagen fra Byrådets behandling kan læses i bilag 5.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Faxe Kommunes principper for økonomistyring

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at sagen om budgetoverførsler 2019 til 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

63. Orientering om status for genåbning

Sagsfremstilling

Børn og Læringsudvalget har i forbindelse med genåbningen af dagtilbud og skoler ønsket, at der på udvalgsmøderne gives en orientering om status på den delvise genåbning. Centerchef Henrik Reumert giver orienteringen.


Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

Godkendt.

64. Status på Børn i Fællesskaber

Sagsfremstilling

Med denne sag præsenteres Børn & Læringsudvalget for et overblik over igangværende og kommende aktiviteter i Børn i Fællesskaber.
I Børn i Fællesskaber arbejdes der med en fælles udvikling af pædagogik og kultur i hele Center for Børn & Undervisning, og i denne sag gøres der derfor ikke status på økonomi i forbindelse med incitamentstruktur på skoleområdet, da opfølgning på dette håndteres som et led i budgetprocessen.  

Alle børn har ret til et liv så tæt på almenområdet, som muligt.

Børn i Fællesskaber tager afsæt i et menneskesyn om, at alle børn har ret til et liv så tæt på almenområdet som muligt. Dette oversættes til praksis gennem et tankesæt om, at ”alle børn gør det godt, når de kan”. Arbejdet er derfor orienteret mod en større inklusionsgrad i folkeskolen, hvilket der skal skabes mulighed for gennem en øget kobling mellem almene- og specialpædagogiske metoder i undervisningen. Der arbejdes frem mod en række sammenhængende mål, som er følgende: 1) Der sker først et fald i anvendelsen af segregerede undervisningstilbud, hvilket 2) skaber et større økonomisk råderum til forebyggelse, hvilket 3) dermed øger trivsel og fagligt udbytte.

Nedenstående gives en status på udvikling og fortsatte risici i arbejdet

Tema

Udvikling

Risici

Forandringsmål og tankesæt

Der er i samarbejde med hele ledergruppen og en gruppe medarbejdere blevet udviklet en række forandringsmål og et tankesæt for Børn i Fællesskaber.

Det opleves endnu ikke, at dette tankesæt er implementeret alle steder. Der arbejdes frem mod en større implementering i den faglige ledelse, da dette vurderes som en forudsætning for at styrke motivationen til forandring på arbejdspladserne.

Uddannelse

Der er blevet uddannet 20 relationskompetence-vejvisere (ved skoleforsker Louise Klinge) i hvert skoledistrikt og afholdt 4 fælles workshops for alle pædagogiske medarbejdere i skole og SFO.

Skolernes økonomiske situation betyder, at relationsvejvisernes aktiviteter begrænses i næste skole. Der er dog fokus på afholdelse af de obligatoriske analyser og teamsparringer, som er et vigtigt led i vedligeholdelsen og anvendelsen af de nye kompetencer i praksis.

Visitation

Der er blevet udviklet en ny visitationsstruktur, hvor der er nedsat lokale udvalg til vurdering af mulighederne for at imødekomme elevernes behov for støtte på skolen. Visitationsstrukturen implementeres i løbet af 2020 med støtte fra det centrale visitationsudvalg. Den nye visitationsstruktur har til formål at reagere tidligere og hyppigere på elevernes behov, hvilket gøres muligt gennem månedlige visitationer. Der er bl.a. planlagt en fælles kompetenceudvikling i 2020, som afholdes af Ankestyrelsen.

Det har været forventet, at der med implementering af incitamentstruktur og  nedsættelse af lokale visitationsudvalg ville ske en stigning i anvendelsen af lokale indsatser/støttetimer og samtidigt ske et fald i indstillinger til central visitation og segregerede tilbud.

Ved budgetopfølgningen for skolerne i april fremgik et merforbrug, som hovedsageligt skyldes støttetimer lokalt på skolerne. I forlængelse heraf er der sket en markant stigning i indstillinger til central visitation. Denne stigning er sammenlignelig med den tendens, der har været set i en årrække med et stigende segregeringsniveau på området.

Det er bekymrende, at der både ses en stigning i forhold til lokale støttetimer samt indstillinger til central visitation.
Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at denne stigning sker i forlængelse af budgetopfølgningen i april samt i en tid med covid 19, hvor meget mødeaktivitet er udsat. Der følges pt. op på dette i centerledelsen.

Videreudvikling af tilbudsviften

Arbejdet har hovedsageligt været orienteret mod udvikling af ”mellemformer”, som er et begreb der bruges om et skoletilbud, der ligger mellem en almindelig folkeskoleplads og en specialskoleplads. I den sammenhæng ses der i retning af Nest klasser, som er en mellemform inden for autisme spektret. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Der arbejdes derudover med en bredere analyse, herunder forslag til videreudvikling af specialtilbuddene i Center for Børn & Undervisning som er målsat til 2021.


I forlængelse af budgetopfølgningen i april, som viste et merforbrug på skoleområdet, har skolernes fået til opgave at bremse det forventede merforbrug i 2020, hvilket også medfører en opbremsning i deres anvendelse af forebyggende indsatser. Dette begrænser deres muligheder for at investere i videreudviklingen af deres tilbudsvifte og modvirker dermed også deres arbejde med at nedbringe segregeringsniveauet (hovedmål 1).

Muligheden for videreudvikling af mellemformer håndteres pt i et opprioriteringsforslag til budget 2021, hvor det foreslås at investere i Nest konceptet.


Inddragelse og samskabelse

Der er gennemført inddragelse og orientering af medarbejdere og skolebestyrelser. Der har løbende været afholdt 3 dialogmøder med skolebestyrelser, hvor BLU også har deltaget. Der er nedsat en følgegruppe og planlagt inddragelse af samtlige medarbejdere ved personalemøder. Derudover inddrages alle medarbejdere gennem oplæg ved personalemøder. Oplægget er indtil videre blevet holdt på 4 skoler,


Inddragelsesprocessen er blevet forsinket af situationen med covid 19 og nedlukningen af den offentlige sektor, som har sat dette arbejde midlertidigt på pause.


Som konklusion på ovenstående status oplever administrationen ikke, at der er sket en forandring tilsvarende det, som var forventet på nuværende tidspunkt. Der er behov for en mere omfattende adfærdsændring i centeret, hvis det første mål om et faldende segregeringsniveau skal nås, hvilket endvidere skal øge det økonomiske råderum til forebyggelse lokalt.

Ovenstående vil medføre revurdering i Center for Børn & Undervisning i forhold til organiseringen af supporten til Børn i Fællesskaber på skolerne, hvor der vil blive set på nye muligheder i måden at organisere arbejdet på.


I næste udviklingsfase vokser Børn i Fællesskaber sig dybere ind i centeret

Med afslutning på skoleåret 2019/2020 bevæger Børn i Fællesskaber sig ind i en ny udviklingsfase, som vil blive nærmere tilrettelagt i forlængelse af denne status. Følgende temaer vil indgå i tilrettelæggelsen:

  • Udviklingsaktiviteterne på skoleområdet fortsætter, men vil få et større fokus på implementering og realisering.
  • Der skal defineres sammenhænge mellem Børn i Fællesskaber og Fælles om Forebyggelse, så disse understøtter hinanden.
  • Der sættes fokus på styrkelse af inkluderende fællesskaber på dagtilbudsområdet, herunder en styrket kobling mellem almene- og specialpædagogiske metoder.
  • Der lægges en plan for uddannelse af relationskompetence-vejvisere på dagtilbudsområdet. I den sammenhæng er Børn i Fællesskaber blevet bevilget 100.000 kr. til uddannelsesaktiviteten i 2020 af Faxe Kommunes centrale uddannelses- og udviklingspulje. Planlægningen af dette forløb er dog blevet udsat på grund af situationen med covid 19, hvilket har udfordret opstart på den planlagte dato, som lå i august 2020.  

Lovgrundlag

Intet.


Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser.


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at status på Børn i Fællesskaber tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

65. Proces for analyse af skolestruktur

Sagsfremstilling

Børn & Læringsudvalget har på ekstraordinært møde d. 13. maj 2020 meddelt, at udvalget ønsker en drøftelse af skolestrukturen i Center for Børn & Undervisning. På den baggrund er der blevet udarbejdet to vejledende modeller, som rammesætter en evt. proces med behandling af skolestrukturen.

Modellerne fremlægges til drøftelse med henblik på beslutning om det videre arbejde.


Der er udarbejdet to vejledende modeller

Administrationen har lavet oplæg til to forskellige processer frem til politisk behandling, herunder 1) en forholdsvis kort proces på 4 måneder, som udelukkende omhandler teknisk analyse af strukturen, og 2) en længere proces på 7 måneder, som tager afsæt i de lokale formål og mål i skolevæsenet, som skolestrukturen skal bidrage til at understøtte.

Hertil skal det tilføjes, at Center for Børn & Undervisning står overfor en større rekruttering af vakante skolelederstillinger på alle tre skoler, hvilket kan igangsættes i forlængelse af processen med skolestrukturen. Hertil skal ca. medtænkes 3 måneder til et rekrutteringsforløb.

Administrationen vil understøtte en evt. proces vedrørende skolestrukturen, men der vil være behov for at tilkøbe ekstern konsulentbistand til arbejdet.

En beslutning om ændring af skolestruktur skal afgøres af Byrådet, jf. folkeskolelovens § 40.


Model 1 – Kort proces

Nedenstående model rammesætter et forløb på 4 måneder frem til den første politiske indstilling i september. Herefter følger et forløb med høring og endelig beslutning i Byrådet.

Det vil kræve ekstern konsulentbistand at gennemføre processen. Et skønsmæssigt overslag fra BDO er ca. 300.000 kr. Hertil skal medtænkes et estimat på konsulenttid i administrationen til udvikling af modeller og data på ca. 1/6 årsværk svarende til ca. 100.000 kr.


Tid

Tema

Indhold

Juni 2020

Politisk behandling og godkendelse af endeligt procesdesign

Der udarbejdes en detaljeret procesplan med økonomi til analyse.

Ved Børn & Læringsudvalgets møde d. 24. juni udvælges kriterier for skolestrukturen, som afsæt til analysen.


August 2020

Udarbejde modeller

I juli og august udarbejdes modeller med afsæt i Børn & Læringsudvalgets kriterier, nationale erfaringer samt lokale muligheder.


September 2020

Indstilling til Børn & Læringsudvalget


Modeller og indstilling til skolestruktur fremlægges Børn & Læringsudvalget.

Børn & læringsudvalget sender modellerne i høring.


Oktober 2020

Høring

Der gennemføres høringsproces


November 2020

Indstilling til Børn & Læringsudvalget


Modeller og høringssvar fremlægges til Børn & læringsudvalget


December 2020

Behandling i Byrådet


Børn & Læringsudvalgets indstilling forelægges Byrådet.


Marts 2021

Forventet tidspunkt for tiltrædelse af nye skoleledere


En ansættelsesproces kan igangsættes efter beslutning om skolestruktur i Byrådet. Ansættelsesprocessen må forventes at strække sig over tre måneder.


Model 2 – Lang proces

Nedenstående model rammesætter et forløb på 7 måneder frem til den første politiske indstilling i december. Herefter følger et forløb med høring og endelig beslutning i Byrådet.

Det vil kræve ekstern konsulentbistand at gennemføre processen. Et skønsmæssigt overslag fra BDO er ca. 500.000 kr. Hertil skal medtænkes et estimat på konsulenttid i administrationen til udvikling af modeller og data på ca. 1/4 årsværk svarende til ca. 150.000 kr.


Tid

Tema

Indhold

Juni 2020

Politisk behandling og godkendelse af endeligt procesdesign


Der udarbejdes en detaljeret procesplan med økonomi til analyse

August 2020

Temadrøftelse organiseret som ½ dags seminar

Temadrøftelse med overskriften: Hvilket skolevæsen ønsker vi?


Temadrøftelsen munder ud i kvalitetsmål for folkeskolen med fokus på skolestruktur, som et understøttende element til dette arbejde.


September 2020

Udarbejde modeller

I september udarbejdes udkast til modeller med afsæt i Børn & Læringsudvalgets kvalitetsmål.


Oktober 2020

Dialogmøder med interessenter og temadrøftelse med BLU


Inddragelse af en bred gruppe af interessenter i og omkring folkeskolen. Formålet er at inddrage, få input og skabe medejerskab i processen og til de opstillede modeller.


November 2020

Opsamling på dialogmøder og justering af modeller


Materialerne til politisk behandling gøres færdig.

December 2020

Indstilling til Børn og Læringsudvalg

Modeller og indstilling til skolestruktur fremlægges Børn & Læringsudvalget.

Børn & læringsudvalget sender modellerne i høring.


December 2020

Høring

Der gennemføres høringsproces


Januar 2021

Indstilling til Børn & Læringsudvalget

Modeller og høringssvar fremlægges til Børn & læringsudvalget


Februar 2021


Behandling i Byråd

Børn & Læringsudvalgets indstilling forelægges Byrådet.

Maj 2021

Forventet tidspunkt for tiltrædelse af nye skoleledere

En ansættelsesproces kan igangsættes efter beslutning om skolestruktur i Byrådet. Ansættelsesprocessen må forventes at strække sig over tre måneder.


Lovgrundlag

Folkeskoleloven.


Økonomi

Model 1: 300.000 kr. til ekstern konsulentbistand samt 100.000 kr. til intern processtyring og databearbejdning i centerstaben.

Model 2: 500.000 kr. til ekstern konsulentbistand samt 150.000 kr. til intern processtyring og databearbejdning i centerstaben.

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Sagen indstilles til drøftelse.

Beslutning

Udvalget godkender model 2.

66. Udskydelse af implementering af styrkede pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet

Sagsfremstilling

Det fremgår af direktørmail fra KL til kommunerne d. 7. maj 2020, at: "Børne- og Undervisningsministeriet har præciseret, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den gradvise genåbning af dagtilbudsområdet kan udskyde implementeringen af læreplanen, herunder offentliggørelse og evaluering af læreplanen."


Grundet situationen omkring Covid-19, har dagtilbud ikke kunnet gennemføre relevant mødeaktivitet m.v. og ønsker på den baggrund en udskydelse af implementeringen af pædagogiske læreplaner til 1. januar 2021.


Lovgrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at implementering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud udskydes til 1. januar 2021.


Beslutning

Godkendt.

67. Orientering om uddannelsesparathedsvurdering og folkeskolens afsluttende prøver i forbindelse med Covid-19

Sagsfremstilling

I forbindelse med Covid-19 har Undervisningsministeriet udmeldt nye midlertidige regler for uddannelsesparathedsvurdering samt besluttet at aflyse folkeskolens prøver. Skolerne i hele kommunen afgiver i den forbindelse de afsluttende standpunktskarakterer på følgende datoer:

  • d. 15. juni for 9.kl og 10 kl.
  • d. 20. juni for 8. klasse

Vedr. uddannelsesparathedsvurdering/UPV.

  • 8. kl.: Der udarbejdes ingen afsluttende UPV i juni måned i år. Der skal fortsat gives standpunktskarakter. Standpunktskarakterer skal som tidligere indberettes til karakterdatabasen senest 25. juni 2020.

Der udarbejdes i stedet i starten af 9. klasse en vurdering af, om eleven har behov for den særlige målrettede skole- og vejledningsindsats. Vurderingen gives senest den 30. september og indskrives i elevplanen.

  • 9. kl. Der udarbejdes en afsluttende UPV jf. følgende deadlines:

o  Senest 10/6: Skolen ajourfører UPV mht. elevernes personlige, sociale og/eller praksisfaglige forudsætninger.

o  Senest 15/6: Skolen ajourfører UPV mht. elevernes faglige forudsætninger.

o  Senest 17. juni: UU udarbejder helhedsvurdering, hvis eleven ikke har de fornødne sociale eller personlige forudsætninger.


Aflysning af folkeskolens prøver.

Eleverne skal modtage undervisning til skoleårets afslutning.

Der skal afgives afsluttende standpunktskarakterer i alle fag og fagområder. Standpunktskaraktererne gives i flg. perioder:

·  For 9. + 10. kl.  10/6 – 15/6

·  For 8. kl.    20/6 – 25/6

I alle de fag, hvor elever i 9. og 10. klasse er tilmeldt en prøve, skal de afsluttende standpunktskarakterer ophøjes til prøvekarakterer og træde i stedet for den karakter, som skulle have været givet ved de aflyste prøver.

Det drejer sig om:

  • De fem bundne prøver, som er fælles for samtlige 9. klasseelever.

Karakteren i fællesprøven i naturfagene udregnes som et simpelt gennemsnit af de afsluttende standpunktskarakterer i hvert af fagene fysik/kemi, geografi og biologi.

  • De to udtræksfag, som klassen/eleven er udtrukket til.

Skolerne indberetter prøvekarakterer i perioden den 16. juni – 19. juni.


Optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser.

Retskrav på optagelse til de gymnasiale uddannelser bygger på standpunktskarakterer og uddannelsesparathedsvurderingen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 501 af 23/4-2020 om aflysning af prøver i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt i almen voksenuddannelse og indførelse af årskarakterer og ophøjelse af afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakterer, samt andre midlertidige foranstaltninger som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19.


Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

Godkendt.

68. Beslutning om måltal for søgning til erhvervsuddannelserne for 2020

Sagsfremstilling

I forbindelse med indsatsen for unge under 25 år, skal kommunerne hvert år fastsætte måltal for søgning til ungdomsuddannelserne og præsentere disse samt de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne på kommunernes hjemmeside jf. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Formålet er, at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.


Kommunerne skal en gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse. Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

  • Erhvervsuddannelserne, både EUD (ordinær erhvervsuddannelse) og EUX (erhvervsuddannelse kombineret med gymnasial eksamen)
  • Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
  • Øvrige*

*Øvrige dækker over fx FGU, VUC, højskole, udlandsophold eller andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU UngeVejen.


På landsplan er målsætningen at 30 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse i år 2025. For 2020 er målsætningen 25 %.


Tabellen nedenfor viser fordelingen af afgangselevernes søgetal fra 2015-2019. Af tabellen fremgår det at 24,5 % af årgangen søgte en erhvervsuddannelse i 2019.


Afgangselevers uddannelsesvalg

2015

2016

2017

2018

2019

2020 (pba. elev tilmelding

1.3.20)

Gymnasiale uddannelser

66,5 %

64,9 %

67,4 %

63,9 %

61,2 %

66,1 %

Erhvervsuddannelser

27,2 %

24,8 %

24,6 %

25,9 %

24,5 %

26 %

FGU og øvrige

6,4 %

10,2 %

8,0 %

10,2 %

14,3 %

7,9 %


På baggrund af søgetallene anbefaler administrationen, at måltallene for søgning til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse i 2020 fastsættes med nedestående fordeling:


Afgangselevers uddannelsesvalg

Måltal for 2020

Gymnasiale uddannelser

66 %

Erhvervsuddannelser (EUD)

26 %

FGU og øvrige

8 %


Administrationen anbefaler derudover at måltallene for søgning til erhvervsuddannelserne øges gradvist frem mod 2025, hvor andelen skal nå 30 %, som vist i grafen nedenfor.



Det bemærkes at en stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne på sigt kan påvirke søgningen til de gymnasiale og øvrige ungdomsuddannelser negativt. Der vil derfor kunne forventes et moderat fald i søgningen til de gymnasiale og til de øvrige ungdomsuddannelser hvis måltallene realiseres.


Sagen fremlægges enslydende i Beskæftigelses & Integrationsudvalget.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.


Sagen afgøres af

Beskæftigelses & Integrationsudvalget.

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at forslag til måltal for søgning til ungdomsuddannelserne for 9. og 10. klasser for 2020 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

69. Belysning af sag fremsendt af Henrik Sørbye Friis

Sagsfremstilling

På Børn- og Læringsudvalgets møde d. 29.04.2020 blev det besluttet, at administrationen skulle oplyse omkring spørgsmål stillet af Henrik Friis omkring manglende nyansættelser i 2019 på dagtilbudsområdet. Spørgsmålene fra Henrik Friis fremgår herunder med et svar til hvert punkt.

Der blev ved budget for 2019 vedtaget en budgetforøgelse til daginstitutionerne til opnormering på 9 mill. kr.
Nu konstateres ved regnskabsaflæggelsen for 2019, at der er et mindreforbrug på 6,5 mill. Begrundet i tilbageholdenhed og ikke nyansættelser for de ekstra midler.

A ) På hvilket grundlag er besluttet ikke at nyansætte. Jeg kan ikke i de politiske beslutninger i løbet af 2019 finde belæg herfor.

Svar: Der er i budgetåret 2019 ansat personale for de ekstra 9 mio.kr. som Byrådet bevilgede. Vedlagt som bilag er den opgørelse, som blev udsendt til Byrådet i august 2019, hvor ansættelserne var effektueret, idet der hos dagtilbudslederne var stor opmærksomhed på at der skulle ansættes uddannet personale i det omfang det var muligt.

Ved Børn og Læringsudvalgets møde den 26. juni 2019, blev det bl.a. besluttet at området skulle tilbageholde ca. 1,4 mio.kr. i indkøbs- og aktivitetsstop. Det har så vist sig, at der i den samlede opgørelse for regnskab 2019 var et større mindreforbrug end de 1,4 mio.kr. pga. stort forbrug af vikarer/tidsbegrænsede ansættelser og manglende ansættelser af fast personale. Til trods for mindreforbruget i 2019, er der fra 2018 til 2019 opnormeret med 32 årsværk. 

Udvalget vil inden mødet få eftersendt et uddybende notat om ovenstående.

B) Bevillingen på de 9 mill. er fortsat i 2020. Hvordan sikrer vi, at midlerne i år bruges på formålet.

Svar. Forventningen pr. 31.3.2020 er, at dagtilbuddene bruger hele deres budgetramme i 2020, hvilket også er en forudsætning for at få del i den ekstra statsbevilling (se svar under pkt. C)

C) Der gives i år ekstra statsbevilling til opnormering på daginstitutioner under vilkår. Hvordan sikres dette under de foreliggende vilkår. Vi kan vel ikke bruge pengene til det, som vi ikke selv har klaret?

Svar. Det er korrekt, at den ekstra statsbevilling ikke kan bruges til det, ”som vi ikke selv har klaret”. Det fremgår eksplicit af følgebrevet til puljen, at Faxe Kommune først skal bruge sin lønbudgetramme inden den ekstra bevilling kan anvendes. Der arbejdes på at få ansat og anvendt de ekstra midler i 2020 – ubrugte midler skal i sidste ende tilbagebetales til staten, så det er i alles interesse at få midlerne brugt.


Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.  

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Indstilling

Center for Børn og Undervisning indstiller, at redegørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt med den bemærkning at udvalget forventer, at dagtilbudsområdet bruger deres budget fuldt ud inklusive statsbevilling til opnormering i 2020. Målsætningen er fortsat en fordeling på 60 % pædagoger og 40 % pædagogmedhjælpere.

70. Meddelelser

Sagsfremstilling

Der vil blive givet meddelelse om:


Økonomi


Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget.

Beslutning

Sag om ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet genoptages på næste ordinære møde.


Udvalget inviteres til en rundvisning på Ungdomsskolen.

71. (Lukket)
72. Digital godkendelse af Børn & Læringsudvalgets referat 27. maj 2020

Sagsfremstilling

Digital godkendelse af Børn & Læringsudvalgets referat 27. maj 2020.


Børn & Læringsudvalgets medlemmer skal hver især godkende punktet i Firstagenda ved mødets afslutning. 


Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

 

Sagen afgøres af