Byrådet - 26-09-2019

Referat
Udvalg:
Dato:
Torsdag, 26 september, 2019 - 18:30
Hent som fil:
143. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.


Fraværende: Inger Andersen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A).


144. Spørgetid

Sagsfremstilling

Forretningsordenen for spørgetid:

  1. Spørgetiden begynder ved ordinært mødetidspunkt for Byrådet. Er der ingen spørgsmål ved mødets begyndelse bortfalder spørgetiden. Spørgetiden er begrænset til en samlet varighed på ½ time.
  2. Spørgsmål kan stilles af enhver med bopæl i Faxe Kommune. Spørgsmål kan stilles skriftligt, således at spørgsmål oplæses af formanden og derefter besvares.
  3. Spørgsmål skal angå forhold af almen kommunal interesse for kommunens borgere, og kan ikke angå oplysninger og forhold om enkeltpersoner, heller ikke om personen selv.
  4. Spørgsmål rettes til formanden der herefter træffer afgørelse om hvem og hvorledes spørgsmål besvares, herunder om besvarelse gives af forvaltningen.
  5. Spørgsmål skal være korte, og skal være afgivet indenfor 2 minutter, og besvares indenfor yderligere 5 minutter. Der kan dog tillades afklarende spørgsmål og svar herpå.
  6. Hvis der stilles spørgsmål vedrørende punkter optaget på dagsordenen, besvares spørgsmålene ikke straks, men først under behandlingen af pågældende punkt på dagsordenen.
  7. Spørgsmål der i første omgang rettelig bør stilles til forvaltningen afvises.
  8. Det tilkommer formanden at fortolke og træffe afgørelse i ovenstående bestemmelser.
  9. Byrådets møder TV-optages og transmitteres live via kommunens hjemmeside, hvor man også efterfølgende kan se optagelserne fra møderne.
    Evt. spørgere skal således være opmærksomme på, at de vil blive TV-optaget.
    Alternativt kan spørgsmål stilles skriftligt, således at disse oplæses af formanden og derefter besvares.
  10. Navn og øvrige personoplysninger afgivet i spørgetiden samt spørgsmål og kommunens eventuelle skriftlige svar vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Spørgetiden begynder ved ordinært mødes begyndelse, og har en samlet varighed på max. ½ time.

Beslutning

Der var ingen spørgsmål til byrådet.


Fraværende: Inger Andersen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A).

145. 1. behandling af budget 2020 - 2023

Sagsfremstilling

Budgetprocessen for Faxe kommune følger regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2020. Grundet folketingsvalget i juni er aftaleindgåelsen i år væsentlig forsinket. Aftalen er indgået den 6. september 2019. Fristerne for vedtagelse af budgettet og budgetprocessen er derfor tilrettet.


KL har efter økonomiudvalgsmødet den 18. september 2019 udsendt opdaterede kommunefordelte tal for skatter og tilskud. Disse er mere præcise end ved økonomiudvalgets 1. behandling, men fortsat ikke endelige. Den endelige udmelding af skatter og tilskud fra Social og Indenrigsministeriet forventer vi den 25. september.


Usikkerhedspunkter

Som følge af den sene aftaleindgåelse er der ved 1. behandlingen en række usikkerhedsfaktorer, som der bør være opmærksomhed på:

  • Lov og cirkulæreprogram: Disse er nu indarbejdet med samlet 4,7 mio. kr. fordelt med 4,3 mio. kr. i serviceudgifter og 0,4 mio. kr. i ej serviceudgifter.
  • Finansieringstilskud: Der er nu medtaget 33,8 mio. kr. i 2020 og intet beløb i overslagsårene, da tilskuddet er 1 årigt og forhandles fra år til år.
  • Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Der er medtaget 10 mio. kr. i 2020 og intet beløb i overslagsårene. Dette er uændret fra økonomiudvalgets behandling. Der er fortsat usikkerhed om vi modtager de 10 mio. kr. fordi til delingskriterierne kan ændres.
  • Tilskud og udligning: Den estimerede andel af forhøjet bloktilskudsfinansiering på 20 mio. kr. i 2020 og overslagsårene er nu fordelt på tilskud og udligning, idet KL's tilskudsmodel er opdateret. Der kan fortsat komme små tilretninger til tallene.

 

Forudsætningerne i budgetforslaget er;

  • At alle skattesatser fortsætter uændret fra 2019 til 2020.
  • At der er taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
  • At der indarbejdes de effektiviseringsforslag, reduktionsforslag, budgettilpasninger og tekniske korrektioner, som er nævnt i de generelle bemærkninger og som fremgår af bilag til sagsfremstillingen.
  • At der ikke optages lån i 2020.
  • At der indarbejdes de i investeringsoversigten nævnte anlægsprojekter.
  • At der indarbejdes de forudsætninger i øvrigt, som er anført i de generelle bemærkninger.

Af bilagene til sagsfremstillingen kan ses, hvilke forslag der indgår i budgetforslaget.


Tabel 1, Budgetbalance 2020-2023 - Statsgaranteret udskrivningsgrundlag


De konkrete budgetforslag fra forslagskataloget og effektiviseringer kan findes på hjemmesiden under "Kommende års budget" og opdateres løbende.


Lov og Cirkulære er indarbejdet i balancen, men er ikke fordelt på fagområder.


Serviceudgifter

Den udmeldte kommunefordelt serviceramme udgør for Faxe Kommune 1.589,3 mio. kr. Hertil kommer løftet i servicerammen på 1,7 mia. kr., som ikke er fordelt fra central side. Det forudsættes, at vi får vores andel af løftet og dermed yderligere 10,4 mio. kr. i serviceramme. Den samlede serviceramme estimeres således til 1.599,7 mio. kr.

Serviceudgifterne udgør i budgetforslaget ca. 1.593,1 mio. kr. og således ca. 6,6 mio. kr. under den estimerede serviceramme.


Opfølgning på økonomiske mål

Med udgangspunkt i det fremlagte budgetforslag er status på de økonomiske mål vist i tabel 2 nedenfor.


Tabel 2: Opfølgning på de økonomiske mål:


Budgetbind 1 og 2 er vedhæftet sagen til byrådets 1. behandling. Udgifter er som til økonomiudvalgets 1. behandling. Lov og Cirkulære programmet indgår i budgetbind 1 som en oversigt, men er ikke fordelt på centre og indgår heller ikke i budgetbalancen i bind 1. Beskrivelsen af indtægter i budgetbemærkningerne er tilrettet så det beskriver udmeldingen fra KL.


Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet

Politiske ændringsforslag anføres på skemamaterialet, som er vedlagt sagsfremstillingen og skal fremsendes til Center for HR, Økonomi & IT senest 11. oktober kl. 12.00.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Bek. 788 af 9. august 2019 om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v.

Økonomi

Med det fremlagte budgetforslag forventes en forøgelse af kassebeholdningen på ca. 14,0 mio. kr. i 2020 og en forøgelse på 29,5 mio. kr. i 2021.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller

  1. At der anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
  2. At alle skattesatser holdes uændret fra 2019 til 2020.
  3. At balancetotalerne for 2020 på 14,0 mio. kr. og overslagsårene 2021-2023 finansieres ved regulering af kassebeholdningen.
  4. At budgetforslaget for 2020 og budgetoverslagsårene 2021-2023 oversendes til 2. behandling.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende: Inger Andersen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A).

146. Meddelelser

Økonomi


Sagen afgøres af

Byrådet.

Beslutning

Ingen meddelelser.


Fraværende: Inger Andersen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A).

147. Meddelelser (Lukket)