Byrådet - 30-05-2022

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 30 maj, 2022 - 18:30
Hent som fil:
85. Godkendelse af dagsorden

Økonomi

Sagen afgøres af

Byrådet.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Henrik Aakast (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).

86. Godkendelse af stedfortræderindkaldelse til byrådet samt udpegninger

Resume

Byrådsmedlem Michael Rosendahl (V) har den 16. maj 2022 meddelt, at han har forfald i byrådet på grund af sygdom, forventeligt til den 1. december 2022.

Når et byrådsmedlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv på grund af sygdom, i en forventet periode af mindst 1 måned, skal borgmesteren indkalde stedfortræderen til det førstkommende møde, hvor byrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.


Henrik Rützou Aakast, der er 1. stedfortræder hos Venstre, er derfor indkaldt til byrådets møde den 30. maj 2022.

Sagsfremstilling

Når stedfortræderen indkaldes til at møde i byrådet, indtræder den pågældende ikke automatisk i det fraværende medlems udvalgspladser og andre hverv. Det er den gruppe, der anmeldte sig som valggruppe ved det pågældende valg, som bestemmer om og i givet fald, hvordan disse hverv skal besættes, så længe hindringen varer.

Michael Rosendahl er valgt til følgende poster:

  1. Økonomiudvalget
  2. Socialudvalget
  3. Faxe Fjernvarmeselskabs bestyrelse
  4. Faxe Ældreboligselskabs bestyrelse - suppleant for Pia Backquist (D)
  5. Grundlisteudvalget - suppleant for Jørgen Egede Johannessen
  6. KL's delegeretmøde - stedfortræder for borgmester Ole Vive (V)
  7. Videncenter for Specialpædagogik ViSP bestyrelse - stedfortræder for Helle Lysholm (V)
  8. Valgbestyrelsen ved Folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og Folkeafstemninger - stedfortræder for borgmester Ole Vive (V)
  9. Valgbestyrelsen ved Kommunalvalg - stedfortræder for borgmester Ole Vive (V)


Som konsekvens af Michael Rosendahls midlertidige udtræden og indkald af stedfortræder, har valggruppen meddelt følgende udpegninger:

  • Dorthe Adelsbech (V) udtræder af Senior & Sundhedsudvalget og indtræder i Økonomiudvalget samt i posten jf. punkt 6.
  • Henrik Rützou Aakast indtræder i Senior & Sundhedsudvalget og Socialudvalget samt de øvrige poster jf. punkt 3, 4, 5, 7, 8 og 9.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet godkender, at:

  1. Michael Rosendahls fravær er lovligt fravær.
  2. 1. stedfortræder i Venstre Henrik Rützou Aakast er rette stedfortræder, valgbar og indtræder i byrådet i Michael Rosendahls forfaldsperiode.
  3. Dorthe Adelsbech midlertidigt udtræder af Senior & Sundhedsudvalget og indtræder i Økonomiudvalget samt i posten jf. punkt 6.
  4. Henrik Rützou Aakast midlertidigt indtræder i Senior & Sundhedsudvalget og Socialudvalget samt de øvrige poster jf. punkt 3, 4, 5, 7, 8 og 9.

Beslutning

Godkendt.

Henrik Aakast (V) deltog ikke i punktet.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).

87. Spørgsmål til Byrådet fra borgerne

Resume

På alle byrådsmøder i Faxe Kommune har borgere med bopæl i kommunen mulighed for at stille spørgsmål til byrådet.

Formålet med spørgetiden er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse, som vedrører kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Sagsfremstilling

Spørgetiden er borgernes adgang til en direkte dialog med byrådet.

Det er vigtigt, at spørgsmålene er korte (max 2 minutter) og har almen interesse for kommunens borgere.

Borgerne kan stille spørgsmål til byrådet ved at:

  • møde personligt op til byrådsmødet, eller
  • sende spørgsmålet på forhånd til mail: randr@faxekommune.dk

Der er afsat ½ time til dette punkt.


Se desuden forretningsordenen for spørgetid, vedhæftet som bilag.


Personoplysninger behandles, når der stilles spørgsmål til byrådet. Du kan læse mere herom i det vedhæftede bilag.

Beslutning

Der blev stillet spørgsmål til:

  • Planlægning af en østlig omfartsvej.
  • Kommunens budgettering, likviditet og regnskab.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



88. Orientering om flygtningesituationen i forbindelse med krigen i Ukraine

Resume

Borgmesteren orienterer om den aktuelle situation i kommunen grundet krigen i Ukraine.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).


89. Orientering om økonomiske nøgletal pr. ultimo april 2022

Resume

I denne sag præsenteres de overordnede forbrugstal og likviditetsudvikling for Faxe Kommune.

Forbruget er opgjort pr. udvalg og samlet for hele kommunen.

Som noget nyt er der for forbrug udarbejdet prognoser, som kan ses i bilaget.

Sagsfremstilling

Likviditet

I følgende afsnit vises opgørelsen af Faxe Kommunes samlede likviditet.


Tabel 1 - Opgørelse af kommunens likviditet pr. ultimo måned (i mio. kr.)


12 mdrs. likviditeten har holdt sig stabil over de sidste par måneder og årsskiftet.


Faxe Kommune har i den økonomiske politik fastlagt en målsætning med en gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen på minimum 100 mio. kr., set over en 4-årig periode (budgetåret og 3 budgetoverslagsår), hertil skal tillægges likviditetsvirkningen af en eventuel opsparing.


Som det fremgår af ovenstående tabel overholdes målsætningen, idet 12 mdrs. likviditeten er 166 mio. kr. og dermed over 100 mio. kr. fratrukket den likviditetsmæssige virkning af opsparing til ny svømmehal. Opsparingen hertil er 37,8 mio. kr. inkl. budget 2022.


Drift – Kommunens budget, forbrug og forbrugsprocent

Følgende afsnit giver et overblik over kommunens forbrugsmønster og sammenligner de enkelte udvalgs forbrugsprocent med den vejledende forbrugsprocent. Den vejledende forbrugsprocent er pr. 30. april baseret på 4/12 af 100 %, og udgør 33,33 %.


Tabel 2 - Opgørelse af budget, forbrug og forbrugsprocenter ved sidste månedsskift (i kr. 1.000)









Vejledende forbrugsprocent:

33,33







Budget

Forbrug

Forbrugs-procent

Afvigelse fra vejl.



Teknik & Miljøudvalget

132.757

48.582

36,59

3,26



Plan & Kulturudvalget

50.863

15.994

31,44

-1,89



Økonomiudvalget

307.739

108.521

35,26

1,93



Senior & Sundhedsudvalget (uden KMF)

391.815

125.395

32,00

-1,33



KMF under Senior & Sundhedsudvalget

150.084

49.495

32,98




Beskæftigelses & Integrationsudvalget

602.165

177.955

29,55

-3,78



Socialudvalget

204.868

89.237

43,56

10,23



Børn & Læringsudvalget

659.817

153.993

23,59

-1,20



Faxe Kommune i alt

2.500.558

827.162

33,08

-0,25

**)


**): Forbrugsprocenten for Faxe Kommune i alt er inkl. kommunal medfinansiering (KMF).


Ultimo april ligger Faxe Kommunes samlede forbrugsprocent på 33,08 % af det korrigerede budget, svarende til 0,25 procentpoint under den vejledende forbrugsprocent.


Et naturligt forbrugsmønster følger ikke altid en lineær udvikling. Dette betyder at den vejledende forbrugsprocent er fast, mens den løbende forbrugsprocent næsten aldrig vil følge samme lineære tendens.


Dog springer forbrugsprocenten på Socialudvalgets område i øjnene med en umiddelbar afvigelse på over 10 pct. Årsagen til afvigelsen er af teknisk karakter, idet blandt andet mellemkommunale betalinger endnu ikke er registreret i det nye nye økonomisystem. Der er igangssat en dialog med KMD omkring håndtering af opsætningsfejlen.


I bilaget, Afsnit 2 – Drift, er der i alle udvalgsgrafer sat en prognosekurve ind ved siden af kurven for den vejledende forbrugsprocent.

I bilaget er der ligeledes en forklaring på, hvordan prognosen er blevet skabt.


Prognoserne for forbrugsprocenterne, som ses bilaget, må ikke tages for at være et Forventet Regnskab for året. Prognoserne er udelukkende baseret på historisk udvikling i data og der medregnes ikke evt. forventninger til årets mer- eller mindreforbrug. Prognosen skal således alene tages som en indikation på forbruget.


Hvorfor er forbrugsprocenten i bilaget og tabel 2 ikke ens?

Den kommunale medfinansiering, under Senior & Sundhedsudvalget er opgjort særskilt i tabel 2. Det betyder at de tal (graf), som ses under Senior & Sundhedsudvalget i bilaget ikke er magen til, da forbrugsprocenten i dette er opgjort inklusiv KMF.


Anlæg

Ved udgangen af april ligger det samlede rådighedsbeløb på 100,5 mio. kr.

Stigningen i det samlede rådighedsbeløb fra marts, som lå på ca. 57 mio. kr. til april, skyldes at de overførte anlæg fra 2021 nu er kommet ind i budget 2022.


Faxe Kommunes anlægsramme bliver målt på kommunens vedtaget bruttoanlægsbudget og udgør nu 100,6 mio. kr. i 2022.


Bruttoudgifterne for kommunens anlæg er ved udgangen af april måned 12,9 mio. kr. Indtægterne udgør 0,8 mio. kr., og kommer fra kommunens salg af småarealer og Industriparken 22 og 25.


Faxe Kommunes samlede nettoforbrug på anlæg udgør ultimo april 12,03 % af det samlede rådighedsbeløb.


Bilag

Det tilknyttede bilag indeholder følgende afsnit:

  • Afsnit 1 - Likviditet
  • Afsnit 2 - Drift
  • Afsnit 3 - Anlæg

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Økonomi indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 94:

Anbefalet.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).

90. Orientering om økonomisk konsekvens af krigen i Ukraine

Resume

I denne sag orienteres om de overordnede og samlede økonomiske konsekvenser af den ændrede situation som følge af krigen i Ukraine og de afledte økonomiske udfordringer i 2022, men som også vil påvirke økonomien i 2023 og frem. Fagudvalgene er orienteret forud for denne sag.

Sagsfremstilling

De økonomiske udsigter i den globale økonomi er, med Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar 2022, gået fra en grundlæggende optimisme ovenpå Covid-19 til dystre økonomiske udsigter med blandt andet stigende energipriser, stigende inflation samt lavere økonomisk vækst. Både de stigende energipriser og stigende inflation har allerede sat sig i den danske økonomi. Og således også i Faxe Kommune. Som andre danske kommuner, arbejdes der også i Faxe Kommune med at sikre, at de flygtninge som kommer til får de bedste forudsætninger for at komme godt fra start. Dét betyder både at sikre dem boligforhold, penge til at klare sig for, opstart i daginstitution eller skole, arbejde og meget mere.


Følger vi de seneste udmeldinger fra Regeringen og KL, må det forventes at de kommende års økonomiske råderum vil blive mindre end det vi i de senere år har vænnet os til. Det betyder, at Faxe Kommune, som andre kommuner, ikke umiddelbart kan forvente økonomisk hjælp udefra. Det betyder, at vi i grove træk selv skal finde økonomien til både kendte og endnu ukendte udfordringer. Som det dog fremgår af vedlagte bilag, har Regeringen udmeldt en delvis finansiering af de direkte omkostninger ved modtagelse og håndtering af de flygtninge der under særloven kommer til kommunen.


Som følge af de ændrede økonomiske udsigter har administrationen iværksat en screening af afledte økonomiske udfordringer. Formålet med screeningen er at orientere fagudvalg, økonomiudvalg og byråd så rettidigt som muligt om de ændrede økonomiske grundvilkårs betydning for kommunen, herunder at påbegynde en proces mod imødegåelse af de økonomiske udfordringer.


Det er vigtigt at understrege, at screeningen er baseret på senest kendte og bedste viden samt at de grundlæggende vilkår kan ændres hurtigt.

Fagudvalgene er, på seneste møde, orienteret om nedenstående screening;


  • På Beskæftigelses & Integrationsudvalgets område skønnes der en merudgift i omegnen af 7 mio. kr. som vedrører både ansættelse af ekstra personale i 2022, etablering af midlertidige boliger samt forsørgelse og indsatser i forbindelse med integrationsprogrammet. Skønnet er foretaget på baggrund af senest udmeldte kvote på 150 ukrainere, og en antagelse om at kvoten består af ca. 60% voksne og 40% børn.
    Vurderingen er præget af stor usikkerhed, da situationen udvikler sig dag for dag.


  • På Børn & Læringsudvalgets område skønnes der en merudgift i omegnen af 9 mio. kr. som vedrører klargøring og drift af både dagtilbud og skole, samt på sigt SFO. Udgifterne vil være helt afhængig af antallet af børn, der kommer til Faxe Kommune, samt fordelingen mellem dagtilbudsbørn og skolebørn.


  • På Plan & Kulturudvalgets område er der, på den store klinge, begrænsede merudgifter på ca. 0,3 mio. kr. til øget sagsbehandling i Borgerservice samt støtte til de ukrainske børns deltagelse i fritidsaktiviteter.


  • På Senior & Sundhedsudvalgets område skønnes der afledte merudgifter i omegnen af 2 mio. kr. som vedrører øget udgifter til brændstof hos hjemmeplejen, større driftstilskud til Søndervang grundet stigende energipriser, forventet merudgift i afregning til Ørslev Trafik grundet kørsel til dagscentre og en prisstigning på fødevarer i madproduktionen.


  • På Socialudvalgets område er der ikke betydelige merudgifter.


  • På Teknik & Miljøudvalgets område skønnes der afledte merudgifter i omegnen af 9-10 mio. kr. som primært skyldes stigningen i brændstof, el og gas. Derudover er der på nuværende tidspunkt afholdt udgifter til indkvartering af ukrainere.


Alt i alt skønnes de direkte og afledte merudgifter at udgøre i omegnen af 28 mio. kr.


Opdateret status

Siden sagerne blev sendt til fagudvalgenes orientering, har Rigspolitiet udsendt et nyt og lavere skøn for antallet af ukrainske flygtninge som kommer til kommunen. Det udmeldte antal er nu en forventning om 150 flygtninge med en skønsmæssig fordeling mellem voksne og børn på henholdsvis 60 pct. og 40 pct. Det betyder, at ovenstående økonomiske konsekvenser bliver lavere med et forsigtigt skøn i omegnen af 20-22 mio. kr. som direkte og afledte udgifter. Det er især udgifterne på Børn & Læringsudvalgets område som efter fagudvalgenes orientering vurderes lavere.


I sagerne om Forventet Regnskab som kommer til behandling på møderne i juni, vil administrationen dels søge at præcisere udfordringernes betydning i både tekst og tal samt også komme med tiltag som kan imødekomme udgiftspresset.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Økonomi indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning fra Beskæftigelses & Integrationsudvalget 9. maj 2022, pkt. 53:

Godkendt.

Fraværende: Ingen.


Beslutning fra Socialudvalget 9. maj 2022, pkt. 60:

Godkendt.

Fraværende: Erik Rasmussen (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).


Beslutning fra Plan & Kulturudvalget 10. maj 2022, pkt. 66:

Godkendt.

Fraværende: Ingen.


Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget 10. maj 2022, pkt. 91:

Sagen blev udsat.

Fraværende: Ingen.


Beslutning fra Senior & Sundhedsudvalget 11. maj, pkt. 59:

Godkendt.

Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Dorthe Adelsbech(V), men ikke i behandlingen af dette punkt.


Beslutning fra Børn & Læringsudvalget 12. maj, pkt. 59:

Godkendt.


Ivan Flændsdal (F) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 95:

Anbefalet.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



91. Initiativsag fra Mikkel Dam - Opbakning til friplejehjem

Resume

Denne sag er en initivativsag fra Mikkel Dam, Liberal Alliance.

Sagsfremstilling

Den 3. maj kunne man i Radio4's morgenudsendelse høre en ledende skikkelse fra PFA fortælle, at man ønsker at opføre 5-8 Friplejehjem, men stadig mangler
at finde placeringer til formålet.


Med udgangspunkt i den demografiske udvikling, og behovet for
mere
moderne fysiske plejehjem i kommunen, så er det
Liberal Alliances holdning, at Faxe Kommune straks skal indlede
en dialog med PFA om mulighederne for dette i kommunen.


Derfor søger Liberal Alliance byrådets opbakning til, at forvaltningen kan undersøge mulighederne og behovet ved at række ud til PFA.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

-

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Sagen fremlægges uden administrativ indstilling.

Beslutning

Som en del af arbejdet med den fremtidige plejeboligkapacitet går forvaltningen i gang med at undersøge mulighederne for at etablere et plejehjem, og tager derfor kontakt til flere konkrete aktører på markedet, herunder aktører indenfor friplejehjem. Sagen inklusiv analyse behandles procesmæssigt, jævnfør vanlig sagsgang i fagudvalg, økonomiudvalg og byråd.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).


92. Udpegning til SSP-Styregruppen og Synscentralen

Resume

Faxe Byråd udpegede ved det konstituerende møde 2. december 2021 Jannick Jeppesen som medlem og formand af SSP-Styregruppen samt som medlem af Synscentralens bestyrelse. Jannick Jeppesen har meddelt, at han fraflytter kommunen indenfor nær fremtid og kan derfor ikke længere bestride et hverv udpeget af byrådet.


Byrådet skal udpege nye medlemmer til de to hverv.

Sagsfremstilling

Opgaver i SSP-Styregruppen

SSP står for samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi (SSP). SSP samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem disse aktører i arbejdet med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Styregruppen er SSP-samarbejdets politiske organ. Styregruppen har det overordnede ansvar for området.


Sammensætning

SSP Styregruppen består af:

  • Formand (politisk udpeget).
  • Næstformand (politisk udpeget).
  • Et medlem (politisk udpeget).
  • To-tre ledelsesrepræsentanter for Politiet.
  • Centerchefen for socialområdet i Center for Familie, Social & Beskæftigelse.
  • Leder af Familie- og Ungeindsatsen.


De politisk valgte medlemmer og medlemmer fra Politiet har stemmeret. Administrative medlemmer har ikke stemmeret.


Opgaver i Synscentralen

Synscentralen rådgiver, vejleder og underviser børn, voksne og pårørende med synshandicap.


Sammensætning

  • Et medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt Socialudvalgets medlemmer.
  • Et medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for Synscentralen.
  • Et medlem udpeget af De samvirkende invalideorganisationer i Vordingborg Kommune.
  • Et medlem udpeget af Dansk Blindesamfund.
  • To medlemmer udpeget blandt medarbejderne på Synscentralen.
  • Et medlem udpeget af og blandt de unge i alderen 18 - 30 år.


Ved det konstituerende møde blev Pia Backquist (D) valgt som stedfortræder til Synscentralen.


Funktionsperiode

Valgperioden følger den kommunale valgperiode og udløber 31. december 2025.


Valgmetode til SSP-Styregruppen

Udpegelsen til SSP-Styregruppen sker som forholdstalsvalg. Jannick Jeppesen var udpeget af valggruppe 1 (V, O, C, L, I, D), og det er samme valggruppe, der skal udpege et medlem.


Valgmetode til Synscentralen

Udpegelsen skal ske efter flertalsvalg. Dette indebærer, at det medlem som opnår stemmer fra et flertal af byrådet udpeges.

Økonomi

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender følgende:

  1. Jannick Jeppesen fritages for sit hverv, idet han fraflytter kommunen.
  2. Valggruppe 1 udpeger et medlem til SSP-styregruppen, som samtidig udpeges til formand.
  3. Der sker udpegning af et medlem til Synscentralens bestyrelse ved flertalsvalg.

Beslutning

  1. Godkendt.
  2. René Nielsen (D) blev udpeget.
  3. René Nielsen (D) blev udpeget.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



93. Betaling af andel af budget for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 2023

Resume

I denne sag skal der tages stilling til betalingen af Faxe Kommunes andel af budgettet for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Det drejer sig om budget for 2023 og overslagsårene 2024 - 2026.

Sagsfremstilling

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er et fælleskommunalt selskab, der er etableret i henhold til § 60 i den kommunale styrelseslov, og som ejes af kommunerne Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg. En fælles Beredskabskommission repræsenterer de fire ejerkommuners kommunalbestyrelser/byråd.


I henhold til § 6 i Interessentskabskontrakten og de aftalte budgetprocedurer skal Beredskabskommissionen hvert år fremsende et forslag til kommende års budget inklusiv overslagsårene. Budgetoverslag skal fremsendes til ejerkommunerne inden udgangen af juni måned.


Inden fremsendelse af dette års endelige budgetforslag til kommunerne, anmoder Beredskabskommissionen imidlertid ejerkommunerne om en ændring.


Der er af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ledelse i foråret fremlagt to forskellige budgetforslag for Beredskabskommissionen.

Det ene af de to forslag fordrer, at man politisk tager stilling til, hvorvidt man er indstillet på at fravige ejerstrategiens krav om opnåelse af en effektiviseringsgevinst, som udmøntes som 1 % reduktion af ejerkommunernes driftsbidrag.


De to budgetforslag som Beredskabskommissionen er blevet forelagt inklusiv konsekvensbeskrivelser samt protokoludskrift fra Beredskabskommissionens behandling af sagen, er vedhæftet som bilag.


Midt- og Sydsjællands Brand & Redning oplyste under sin fremlæggelse overfor Beredskabskommissionen, at det på grund af øgede udgifter ikke vil være muligt at afsætte midler til anskaffelser i de kommende år, såfremt der fortsat gennemføres 1 % reduktion af ejerkommunernes driftsbidrag. De øgede udgifter er til:

  • Arbejdsskadeområdet
  • Forbrugsudgifter (elektricitet, varme og brændstof)
  • Generel prisstigning på varer


Ønsket om og begrundelserne for at undgå den omtalte 1 % reduktion har således været behandlet i Beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen anbefaler herefter ejerkommunerne at følge ønsket.


Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings udarbejdede takstblad er ligeledes vedhæftet som bilag.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Faxe Kommunes tilskud ved en effektivisering på 1 % vil i 2023 være 8.738.190 kr.

Faxe Kommunes tilskud uden en effektivisering på 1 % vil i 2023 være 8.897.954 kr..

En imødekommelse af Beredskabskommissionens anbefaling vil således påføre Faxe Kommune en ekstraudgift på 159.764 kr. i 2023 og i overslagsårene.


Der lægges ikke op til yderligere budgetændringer ud over den normale, årlige fremskrivning jf. nettoprisindekset.


Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Stab for Organisation & HR indstiller, at:

  1. Ønsket om at fravige kravet om effektiviseringer på 1 % i budgettet imødekommes,
  2. Behovet for at tilføre området yderligere 159.764 kr. oversendes med anbefaling til byrådets budgetforhandlinger.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 98:

Anbefalet.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



94. Godkendelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb - Industriparken 25

Resume

En del af erhvervsgrunden Industriparken 25, Faxe, er blevet solgt. Byrådet skal derfor tage stilling til anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

Industriparken 25 har været udbudt offentligt til salg til en vejledende pris på 50 kr. pr. m2. Naboen i Industriparken 21, Danpal Produktion ApS har budt på et areal på ca. 6.500 m2 til at sammenlægge med deres nuværende grund. De har givet et købstilbud på den udbudte pris på 325.000 kr., og dette har kommunen accepteret. Købesummen reguleres i forhold til endelig opmåling og udstykning af arealet. Køber har overtaget grunden den 1. april 2022.


Efter kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, er det byrådet, som skal meddele den fornødne bevilling.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Indtægt ved salg: 325.000 kr., som tilføres kassen.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at:

  1. Der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 325.000 kr., der samtidig søges frigivet.
  2. Der samtidig overføres 6.500 kr. til 2 %-kontoen, og
  3. Punkt 1 og 2 finansieres af kassebeholdningen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 99:

Anbefalet.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



95. Godkendelse af forslag til strategi for ladeinfrastruktur for elbiler

Resume

Med denne sag skal byrådet godkende, at forslaget til strategi for en ladeinfrastruktur for elbiler bliver sendt i offentlig høring.

Administrationen har udarbejdet forslaget til strategien med baggrund i en politisk beslutning om at følge op på anbefalingerne fra Verdensmål Udvalget, herunder en øget brug af elbiler, som forudsætter flere ladestationer.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til en strategi for ladeinfrastruktur for elbiler. Forslaget er udarbejdet som opfølgning på Teknik & Miljøudvalgets beslutning den 11. januar 2022 og Økonomiudvalgets beslutning den 18. november 2021 om opfølgning på anbefalingerne fra Verdensmål Udvalget. Verdensmål Udvalget har anbefalet, at der sker en øget brug af kommunale elbiler, som vil forudsætte flere ladestationer. Økonomiudvalget besluttede, at Teknik & Miljøudvalget løbende skal behandle sager i relation til anbefalingen og udvalget anførte, at der vil være økonomi forbundet med anbefalingen, som løbende beregnes.


Forslaget til strategien beskriver baggrund, lovgrundlag og målsætninger for opsætning af ladestandere. De mulige indsatser, som kommunen kan foretage i forbindelse med at etablere en god ladeinfrastruktur, er også beskrevet i strategien.


Som baggrund for strategien har administrationen kortlagt parkeringspladser på kommunale vejarealer og parkeringspladser ved kommunale bygninger og en overordnet kortlægning af kommunens biler. Kortlægningerne fremgår af vedhæftede bilag til strategien.


Formålet med strategien er, at der i Faxe Kommune bliver etableret, opretholdt og udviklet en god ladeinfrastruktur, der opfylder de forventninger og behov, som borgere, erhvervsdrivende, foreninger, personale, kunder, gæster og turister har nu og på sigt. For borgerne er mulighederne for parkering og dermed opladning i en analyserapport blevet vurderet således:

  • ca. 86 % kan parkere på egen grund
  • ca. 11 % på fælles parkeringsplads ved ejendommen
  • ca. 3 % på vej ved fortovskant.


Offentligt tilgængelige ladestandere er væsentligt for mange borgere, erhvervsdrivende med flere, så det bliver lige så nemt at køre i elbil, som det er at køre i benzin- eller dieselbil.


Byrådet fastlægger i hvilken udstrækning, der bliver etableret ladestandere på kommunale vejarealer og i hvilken udstrækning, kommunens bilpark bliver elektrificeret. Der er ikke lovgivningsmæssige krav herom.


For nogle kommunale bygninger fastlægger ladestanderbekendtgørelsen krav, herunder om:

  • at ved bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser, skal der senest den 1. januar 2025 etableres mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget, og
  • at for nybyggeri skal der ved bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 10 parkeringspladser, etableres mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget, og mindst hver femte parkeringsplads skal forberedes til ladestandere.


For andre kommunale bygninger, der ikke er omfattet af kravene i ladestanderbekendtgørelsen, fastlægger byrådet i hvilken udstrækning, der bliver etableret ladestandere ved parkeringspladserne.


I forslaget til strategien er blandt andet anført:


  • Generelt vil Faxe Kommune lokalt understøtte udrulningen af ladeinfrastruktur, især offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur


  • For kommunale vejarealer vil Faxe Kommune i størst mulig udstrækning stille arealer til rådighed for operatører af ladestandere. Primært ønsker Faxe Kommune, at ladestandere etableres på markedsvilkår, hvor der er forretningsmæssig mulighed uden kommunal betaling til operatører af ladestandere


  • For kommunale bygninger vil Faxe Kommune i størst mulig udstrækning stille arealer til rådighed for operatører af ladestandere. Primært ønsker Faxe Kommune, at ladestandere etableres på markedsvilkår, hvor der er forretningsmæssig mulighed uden kommunal betaling til operatører af ladestandere. For kommunale bygninger omfattet af krav i ladestanderbekendtgørelsen opfyldes kravene i 2024, og


  • For kommunens bilpark er anført for personbiler, at som udgangspunkt udskiftes til elbiler, når leasingkontrakterne udløber. For ejede personbiler udskiftes til elbiler, når de nuværende fossile biler udskiftes. Ladestandere etableres efter behov ved de forskellige lokaliteter, inden bilerne udskiftes til elbiler. Ladestanderne anvendes til opladning af kommunens egne elbiler og vil ikke være offentligt tilgængelige.


De økonomiske konsekvenser vil blive beregnet og vurderet i særskilte sagsfremstillinger, som opfølgning på strategien. Der vil være økonomi forbundet med udskiftning af kommunens egne biler til elbiler, inklusiv opsætning af ladestandere. Endvidere kan der være økonomi forbundet med at etablere ladestandere ved kommunale bygninger og på kommunale vejarealer, hvis det ikke er forretningsmæssigt attraktivt for ladestanderoperatører.


I forhold til den kommunale bilpark er der flere leasingaftaler, der udløber i marts og maj 2023. Administrationen anbefaler, at økonomien ved at skifte til elbiler snarest bliver vurderet således, at den kan danne grundlag for en politisk beslutning og en eventuel indarbejdning i budget 2023.


For offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale vejarealer og ved kommunale bygninger vil administrationen i andet halvår 2022 udarbejde forslag til proces for udbud, når nye bekendtgørelser er trådt i kraft.


Opfølgningen på strategien vil berøre alle fagudvalg, især Teknik & Miljøudvalget og Senior & Sundhedsudvalget. Teknik & Miljøudvalget vil blive berørt i relation til offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale vejarealer og ved kommunale bygninger samt ladestandere til kommunens egen bilpark. Senior & Sundhedsudvalget vil blive berørt i relation til udskiftning af biler i hjemme- og sygeplejen. Opfølgningen på strategien vil indebære samarbejde og koordinering på tværs af udvalg og centre.


Administrationen foreslår, at forslaget til strategien bliver fremlagt i offentlig høring i 5 uger. Herved har borgere, erhvervsdrivende, foreninger med flere mulighed for at komme med bemærkninger til selve strategien og til, hvor der især bliver oplevet behov for ladestandere.


I strategien er der anført hensigtserklæringer og overordnede målsætninger for opbygning af en god ladeinfrastruktur. Mere konkrete målsætninger bliver forelagt og drøftet på mødet i Teknik & Miljøudvalget.


Inden forslaget bliver fremlagt i offentlig høring, foretager administrationen redaktioneller rettelser og konsekvensrettelser i relation til bemærkninger fra Teknik & Miljøudvalget og byrådet med mere.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser af selve strategien.

Opfølgning på og udmøntning af strategien vil have økonomiske konsekvenser, der vil blive belyst i det videre forløb.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Forslag til strategi for ladeinfrastruktur til elbiler godkendes
  2. Forslaget fremlægges i offentlig høring i 5 uger
  3. Forslag til målsætninger drøftes
  4. Det godkendes, at administrationen foretager konsekvens- og redaktionelle rettelser inden offentlig høring.


Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2022, pkt. 75:

Anbefalet med følgende bemærkninger:


Punkt 5.5

Her tilføjes: Kommunen vil igennem den fremtidige udbudspolitik sikre, at der sker en passende geografisk spredning i hele kommunen ved etablering af ladestandere.


Punkt 5.6

Her tilføjes: Samarbejde med borgere, erhvervsliv, foreninger og turismeerhvervene.


Faxe Kommune vil gerne forsøge at understøtte og facilitere etablering af ladestandere hos borgere, erhvervsliv, foreninger og turismeerhvervene og er til rådighed for dialog, videndeling og inspiration. Herudover er der særligt fokus på etablering af lynladestandere på strategisk vigtige områder indenfor infrastruktur, erhverv og turisme.


Fraværende: Ingen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 101:

Teknik & Miljøudvalgets indstilling anbefales.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Teknik & Miljøudvalgets indstilling godkendt.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



96. Orientering om Borgerrådgiverens årsrapport 2021

Resume

Borgerrådgiveren aflægger én gang årligt rapport til Byrådet om funktionens virke. Rapporten indenholder også afrapportering om whistleblowerordningen for perioden 1. januar - 30. november 2021.

Sagsfremstilling

Rapporten indeholder beskrivelser af udvalgte forvaltningsretlige emner, der har betydning for sagsbehandlingen, og som belyses ved hjælp af konkrete sager, der i årets løb har ført til forandring, eller som har givet stof til eftertanke.


Rapporten indeholder ligeledes nogle anbefalinger inden for specifikke sagstyper samt fremadrettede fokuspunkter:


Center for Social, Sundhed & Pleje:

  • Det bør afklares om de offentliggjorte frister for sagsbehandlingstid reelt er realistiske og retvisende i forhold til at oplyse borgerne om kommunens serviceniveau
  • Fokus på kvitteringsbreve, screening af sager ved modtagelse og skriftlig tilbagemelding til ansøgere, hvis sagsbehandlingsfrister ikke kan overholdes.


Center for Børn, Unge & Familier:

  • Det bør afklares, om IT-systemerne på børneområdet understøtter et systematisk overblik over sagerne, så det som led i ledelsestilsyn er muligt at følge op på sagerne; bl.a. frist for udarbejdelse af § 50-undersøgelser og systematisk opfølgning på handleplaner. Hvis systemerne ikke understøtter systematisk overblik, bør det afdækkes, hvordan dette arbejde sikres fremadrettet.
  • Der bør indføres et generelt krav om skriftlige afgørelser med klagevejledning ved beslutning om foranstaltninger efter servicelovens § 52.


Borgerrådgiverens årsrapport er vedhæftet som bilag.


Borgerrådgiver Anne Thielemann deltager under punktet på økonomiudvalget.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller, at Borgerrådgiverens årsrapport 2021 tages til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 93:

Økonomiudvalget anbefaler sagen med følgende bemærkning:

For i endnu højere grad at understøtte arbejdet med at fremme borgerperspektivet i kommunens opgaveløsning, herunder at styrke de forvaltningsretlige kompetencer, ønsker Økonomiudvalget, at Borgerrådgiverens Årsrapport for 2022 og årene derefter videreudvikles. Eksempelvis ved at der benyttes data til at identificere de væsentligste indsatsområder, at de foreslåede indsatsområder i højere grad fokuseres og at de tilknyttede anbefalinger fra Borgerådgiveren konkretiseres – med henblik på at sikre forankring i organisationen og deraf følgende bedre borgerbetjening.


Derudover ønsker Økonomiudvalget, at der udarbejdes handleplan som opfølgning på Årsrapporten for 2021. Sag herom forelægges til politisk behandling i Økonomiudvalget.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



97. Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til lokalplan 200-30 for et boligområde ved Karise Gårde og igangsættelse af høring

Resume

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til Lokalplan 200-30 er udarbejdet på baggrund af ansøgning fra ejer, som ønsker at få mulighed for at etablere boliger i området mellem Karl af Rises Vej og Karise Gårde i Karise. Plan & Kulturudvalget besluttede den 17. august 2021 at igangsætte planlægning for dette område. Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om planforslagene kan godkendes og sendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Lokalplan 200-30

Formålet med lokalplanforslaget er at udlægge arealet til boliger, samt til rekreative arealer. I den sydlige del af området mod Karise Bæk udlægges der areal til regnvandshåndtering. Der er adgang til boligområdet via Karl af Rises Vej, og de interne stiforbindelser i området er placeret, så der er en logisk forbindelse til bydelens øvrige stisystemer.


Lokalplanforslaget er udformet som en rammelokalplan, der fastlægger den overordnede struktur for det samlede område, men kun fastlægger byggeretsgivende bestemmelser (definere hvordan der må bygges) for den del af området, som udgør etape 1. Det betyder, at etape 1. vil kunne etableres efter endelig vedtagelse af lokalplanen, mens etape 2. vil kræve en ny lokalplan, der er byggeretsgivende for den etape.


En rammelokalplan er en lokalplan begrænset til at behandle de overordnede hovedtræk, men hvor nærmere bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering udskydes til en supplerende lokalplan.


Inden for lokalplanens område er det muligt at etablere op til 90 nye boliger fordelt på 2 etaper. Både i form af parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Etape 1. indeholder 47 nye boliger. Den eksisterende boldbane ved Karl af Rises Vej er taget med i lokalplanen, med mulighed for etablering af et dobbelthus. Området kan dog sagtens fungere som boldbane fremadrettet, indtil ibrugtagelse af arealet til boliger.


Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2021-2033

Formålet med kommuneplantillægget er, at ændre på afgrænsningen af de eksisterende kommuneplanrammer K-B4 og K-R3, som er udlagt til henholdsvis boligformål og rekreative formål. Ved at ændre på den indbyrdes afgrænsning sikres det, at der fremadrettet kan etableres en rekreativ forbindelse mellem Karise Bæk og Karise Gårde. Herudover vil det samlede areal kunne udnyttes mere hensigtsmæssigt med udgangspunkt i de fysiske forhold og de fredninger som gælder for området. Der ændres ikke på kommuneplanrammernes indhold eller på størrelsen af dem - det er udelukkende afgrænsningen mellem de to rammeområder som ændres.


Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene, er der i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" gennemført en screening, der vurderer planernes indvirkning på miljøet. Screeningen har vist, at planforslagene ikke vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning af området eller det omgivende miljø.


Offentlig høring

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til lokalplan 200-30 sendes i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt et offentligt borgermøde i Karise den 20. juni 2022. Borgermødet annonceres på kommunens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelse af planforslagene.


Hvad er en Lokalplan og en Kommuneplan?

Kommuneplanen er den plan som sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for de fysiske udvikling, som Byrådet vil arbejde for i de kommende år. I kommuneplanen fastlægges retningslinjerne for arealanvendelsen samt den overordnede fysiske udvikling af byerne og for det åbne land.


En lokalplan udarbejdes med udgangspunkt i en kommuneplan, der overordnet bestemmer, hvordan by- og landområder skal anvendes og udvikles. Derfor danner kommuneplanen ramme for lokalplanen. En lokalplan er langt mere detaljeret og specifik i forhold til det enkelte lokalområde, end kommuneplanen er.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Seniorrådets kommentarer:


Seniorrådet ønsker, som ved andre boligprojekter, deltagelse i arbejdsgruppen, for at sikre egnede senior - og ældreboliger, samt en god infrastruktur. Det bør overvejes, at etablere fælles varmekilde for de enkelte huse.


Center for Plan & Miljø indstiller,


  1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til lokalplan 200-30 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger, og
  2. at der afholdes borgermøde om planernes indhold mandag den 20. juni 2022.


Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 10. maj 2022, pkt. 63:

Anbefalet.


Fraværende: Ingen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 102:

Anbefalet.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



98. Godkendelse af skitseforslag som grundlag for udarbejdelse af plangrundlag for udvidelse af Faxe Ladeplads Havn

Resume

Byrådet har i budget 2022 afsat midler til udarbejdelse af en helhedsplan for udvidelse af Faxe Ladeplads Havn. Der er nu udarbejdet en helhedsplan i form af en rapport med et skitseforslag til hvordan Faxe Ladeplads Havn kan udvides. Indholdet af skitseforslaget og en beskrivelse af proces og tidsplan for det videre forløb præsenteres i denne sag. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt skitseforslaget kan godkendes som grundlag for udarbejdelse af plangrundlag for udvidelse af Faxe Ladeplads Havn.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af helhedsplan med skitseforslag

Helhedsplanen for lystbådehavnen er udarbejdet af Havneudvidelsesudvalget nedsat af Faxe Ladeplads Lystbådehavn. Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde med havnens primære aktører og brugere, og med rådgivning af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma, som har stor erfaring med havneprojekter. Helhedsplanen beskriver, hvordan havnen kan udvides og udvikles, så der skabes mere plads og danne ramme om et mangfoldigt rekreativt liv. Visionen for Faxe Ladeplads Havn er, at den skal være en havn for alle, og at udviklingen af havnen kan bidrage til at fremme turismeerhvervet i Faxe Kommune.


Den nuværende lystbådehavn er udfordret på plads. Alle bådpladser er lejet ud, og der er venteliste for at få en fast bådplads. Herudover har havnen har ikke plads til gæstesejlere. Samtidig er der ønske om, at optimere lystbådehavnens klubfaciliteter og stævneforhold, så der er plads til alle de klubber og foreninger, som har vandet som deres udfoldelsessted. Og endelig er der ønske om at ændre en lang række praktiske forhold som fx. indsejlingsforhold til havnen og parkeringsforhold.


Skitseforslaget til udvidelse af Faxe Ladeplads Havn, giver mulighed for 140 nye bådpladser, hvoraf en del kan være til gæstesejlere. Udvidelsen vil derudover give mulighed for:


  • plads langs kajen til store skonnerter
  • servicefaciliteter
  • nye klubbygninger
  • parkering
  • faciliteter til vinterbadning
  • mulighed for at spille kajakpolo
  • opsætte stævnebaner, plads til sejlsportsstævner, og
  • ændring af ydermoler og indsejling, så lystbåde ikke længere skal sejle igennem erhvervshavnen.


Den foreslåede ændring af moler og havneindsejling forventes samtidig at betyde, at sandet i højere grad aflejres langs kysten syd for havnen. Dette giver mulighed for øget rekreativ brug af stranden og giver samtidig en bedre beskyttelse af Strandvejen, som ligger udsat i forbindelse med erosion (nedslidning eller afgnavning af jordoverfladen) af kysten.


Skitseforslaget rummer også en række tiltag, som understøtter brug af havnen generelt. Der er skabt plads til promenade, forskellige opholdsfaciliteter, udsigtspunkter, café og restaurant, og gør havnen til et attraktivt sted for alle at gå en tur og se på de mange forskellige havnerelaterede aktiviteter.


Helhedsplan for lystbådehavnen, med det beskrevne skitseforslag, er vedlagt sagen som bilag.


Den videre proces for udarbejdelse af lokalplan

Første skridt i realiseringen af udvidelse af Faxe Ladeplads Havn, kræver en udarbejdelse af lokalplan, der giver det planmæssige grundlag. Når der foreligger en lokalplan og et mere detaljeret projekt for havneudvidelsen, skal projektet også godkendes af Kystdirektoratet, som er myndighed på søterritoriet. Først efter Kystdirektoratets godkendelse kan man begynde at anlægge en havneudvidelse.


I forbindelse med lokalplanarbejdet vil der ske en yderligere detaljering af projektet og de miljømæssige forhold vil blive undersøgt nærmere. Der vil som en del af opstarten af lokalplanarbejdet ske borgerinddragelse, for afdækning af øvrige ønsker til Faxe Ladeplads Havn, som med fordel kan tænkes ind i lokalplanen. Herudover vil der undervejs i lokalplanprocessen være en offentlige høring af lokalplanforslaget.


Administrationen forventer at selve udarbejdelse af lokalplan om udvidelse af Faxe Ladeplads Havn vil tage minimum 1 år, måske mere for at sikre, at alle relevante emner bliver behandlet og indarbejdet. Faxe Ladeplads gæstes af mange sommerturister, og området er et knudepunkt for forskellige turismetiltag i regionen. Her spiller havnen en vigtig rolle i at kunne servicere og tilbyde aktiviteter til områdets turister. Turisme er derfor et af de emner, som skal afdækkes yderligere.


En vedtaget lokalplan er et vigtigt skridt frem mod realiseringen af udvidelsen af havnen, men det sikrer ikke i sig selv at projektet lykkes. Der ud over mangler fortsat en aftale omkring den fremtidige organisering af havnen med de forskellige aktører og grundejere, og dertil kommer, at der ikke er tilvejebragt finansiering til udvidelsen. Derfor opstartes sideløbende med lokalplanprocessen et forløb omkring organisering- og finansieringsformer forankret i Økonomiudvalget. Der vil undervejs i processen også være snitflader der vedrører Teknik- & Miljøudvalget, som fx. trafikale spørgsmål, kystbeskyttelse, eller kommunale bygninger, og hvor Teknik & Miljøudvalget inddrages.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller,


1) at der arbejdes videre med udformning og indhold af en havneudvidelse med udgangspunkt i skitseforslaget, og

2) at der igangsættes proces for udarbejdelse af det nødvendige plangrundlag for en fremtidig havneudvidelse.


Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 10. maj 2022, pkt. 62:

Anbefalet.


Fraværende: Ingen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 104:

Anbefalet.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



99. Beslutning § 60 Fælles hjælpemiddeldepot - ændring af vedtægter

Resume

Faxe Kommune har i fællesskab med seks kommuner pr. 1. april 2022 etableret § 60-selskabet Fælles Hjælpemiddeldepot I/S. I sagen skal foreslåede ændringer til vedtægter for selskabet godkendes.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 24. februar 2022 etablering af § 60-selskabet Fælles Hjælpemiddeldepot I/S. Som del af etableringen er der udarbejdet vedtægter for selskabet, der ligeledes blev godkendt.


De væsentligste forhold i vedtægterne er:

  • Den enkelte kommunes ejerandel opgøres på grundlag af indbyggertallet i henhold til Folkeregisteret og opgøres første gang pr. 1. april 2022.
  • Udgifter i fællesskabet finansieres af den enkelte kommune ved dels et grundbidrag, der skal dække faste omkostninger og driftsunderskuddet i fællesskabet, dels afregning jf. de indgåede kontrakter. Grundbidraget fordeles efter ejerandele.
  • Ledelsen består af en bestyrelse og af en direktør. Hver kommune udpeger et bestyrelsesmedlem, som udpeges af og blandt kommunalbestyrelserne. Herudover udpeger kommunerne to eksterne bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer for fællesskabets opgavevaretagelse og ledelse. Der udpeges tilsvarende suppleanter.
  • De to eksterne bestyrelsesmedlemmer varetager posterne som formand og næstformand i bestyrelsen.


Forslag om at ændre antallet af bestyrelsesmedlemmer fra ni til syv

Bestyrelsen repræsenteret ved de syv ejerkommuner har været trådt sammen i forbindelse med etableringen. Vedtægternes formulering om eksterne medlemmer i bestyrelsen har været drøftet, herunder hvordan der

findes kvalificerede kandidater til bestyrelsesposter, der ikke er lønnet. Bestyrelsesmedlemmerne har ret til diæter efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 16a.


Afledt af drøftelserne ønsker bestyrelsen at ændre vedtægterne, så bestyrelsen udelukkende består af bestyrelsesmedlemmer fra ejerkommunerne.


Ændringer til godkendelse:

Nuværende afsnit 7.2:

"Bestyrelsen består af 9 medlemmer. Hver interessent udpeger et bestyrelsesmedlem, som udpeges af og blandt interessenternes kommunalbestyrelser. Herudover udpeger interessenterne to eksterne bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer for interessentskabets opgavevaretagelse og ledelse. Udpegningen følger den kommunale funktionsperiode, og et bestyrelsesmedlem udpeges for perioden frem til næste funktionsperiodes begyndelse."


Ændret afsnit 7.2, der indstilles godkendt:

"Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Hver interessent udpeger et bestyrelsesmedlem, som udpeges af og blandt interessenternes kommunalbestyrelser. Udpegningen følger den kommunale funktionsperiode, og et bestyrelsesmedlem udpeges for perioden frem til næste funktionsperiodes begyndelse."


Valg af formand og næstformand

Ændringerne af bestyrelsens sammensætning betyder også, at der skal ændres i måden der vælges formand og næstformand for bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår en ordning, hvor formands- og næstformandspost går på

skift mellem kommunerne for en valgperiode ad gangen. I bestyrelsen er det aftalt, at Solrød Kommune starter med at varetage formandsposten og Dragør Kommune starter med at varetage næstformandsposten.


Ændringer til godkendelse:

Nuværende afsnit 7.5:

"De to eksterne bestyrelsesmedlemmer varetager posterne som formand og næstformand i bestyrelsen. Formandskabet kan træffe beslutninger om forhold, som ligger inden for det af bestyrelsen godkendte budget,

som ikke har væsentlig betydning for interessentskabet eller interessenterne samt om forhold, hvor bestyrelsen har bemyndiget formandskabet til at træffe beslutninger."


Ændret afsnit 7.5, der indstilles godkendt:

"Posterne som formand og næstformand i bestyrelsen går på skift mellem interessenterne, og formandskabet følger den kommunale funktionsperiode. Solrød Kommune har formandsposten og Dragør Kommune har

næstformandsposten i den første periode (2022 – 2025) og skifter herefter i et rul efter alfabetet, jf. interessentoversigten i punkt 2.1. Formandskabet kan træffe beslutninger om forhold, som ligger inden for det af bestyrelsen godkendte budget, som ikke har væsentlig betydning for interessentskabet eller interessenterne samt om forhold, hvor bestyrelsen har bemyndiget formandskabet til at træffe beslutninger."


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.


Øvrige forhold

Ændring af vedtægterne skal godkendes i de syv ejerkommuners kommunalbestyrelse. Såfremt ændringerne godkendes i alle kommuner, skal de sendes til Ankestyrelsen til godkendelse. Når godkendelse foreligger fra

Ankestyrelsen kan bestyrelsen træde sammen og siges at være lovmedholdelig.


For at sikre, at selskabet kan indgå nødvendige aftaler, der kræver underskrifter ved bestyrelsen, er der underskrevet dokument af ejerkommunerne, der giver bestyrelsesmedlem fra henholdsvis Solrød og Dragør kommune bemyndigelse til at underskrive på vegne af ejerkommunerne.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser. 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Social, Sundhed og Pleje indstiller, at de foreslåede ændringer af vedtægterne bliver godkendt.


Beslutning fra Senior & Sundhedsudvalget, 11. maj 2022, pkt. 57:

Anbefalet.


Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Dorthe Adelsbech (V).

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).



100. Meddelelser

Sagsfremstilling

Orientering fra arbejdet i kommissioner, bestyrelser, råd og nævn:

Byrådets repræsentanter orienterer om relevante sager fra arbejdet i forskellige fora.

Økonomi



Sagen afgøres af

Byrådet.

Beslutning

Der blev givet følgende orienteringer:

  • Per Thomsen (A) orienterede fra E.ON Varme Danmark ApS.
  • Finn Hansen (A) orienterede fra Haslev Hallerne.
  • Christina Birkemose (A) orienterede fra Faxe Forsyning Holding A/S.
  • Lars Folmann (O) stillede spørgsmål til Per Thomsens (A) orientering fra E.ON Varme Danmark ApS.


Fraværende:

Mogens Stilhoff (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).

101. Lukkede meddelelser (Lukket)
102. Digital godkendelse af byrådets referat 30. maj 2022

Sagsfremstilling

Digitalt underskriftsark af byrådets møde 30. maj 2022.


Byrådets medlemmer skal hver især godkende punktet i slutningen af mødet.

Beslutning

.