Økonomiudvalget - 04-09-2019

I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige budgetopfølgninger. Disse foretages pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. Budgetopfølgningen pr. 31. maj behandles på fagudvalgenes møder i august og herefter i Økonomiudvalg og Byråd i september.

Forud for udarbejdelsen af sagsfremstillingen er der afholdt dialogmøder med deltagelse af chefer og økonomikonsulenter på hvert fagområde samt fra økonomiafdelingen. Formålet har været at drøfte relevante økonomiske problemstillinger, samt at kvalificere skønnene på de enkelte områder.

I overensstemmelse med tidsplanen for genberegninger af de tildelte demografimidlerne vil der ved 2. budgetopfølgning blive taget stilling til frigivelse af låste demografimidler i budgetterne.

Der er i bemærkningerne til de enkelte udvalg anført evt. særlige usikkerhedsfaktorer i forhold til udarbejdelse af skønnene.

Beslutningerne fra fagudvalgenes behandling fremgår af bilag til sagsfremstillingen - dette dog først til økonomiudvalgets behandling af sagen.

Forventet forbrug drift

Der forventes driftsudgifter på 2.177,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 2.197,0 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 19,6 mio. kr., fordelt med 10,2 mio. kr. på serviceområderne og 9,4 mio. kr. på overførselsudgifter og ej-serviceområder.

Forventet forbrug drift - opdelt på udvalg

Afvigelserne nedenfor er angivet i forhold til korrigeret budget, som er inklusiv budgetoverførsler fra 2018 og P/L-puljen. Det bør bemærkes, at P/L-puljen i 2019 for alle udvalg er låst. På grund af folketingsvalget og den manglende forhandling om kommunernes økonomi har KL ikke kunnet udsende pris- og lønskøn for juni. Dette anvendes til at beregne, hvor stor del af P/L-puljen, der skal frigives og dette vil først ske til budgetopfølgningen pr. 31. august. De anførte mer-/mindreforbrug for de enkelte udvalg er opgjort med forudsætning om, at PL-puljen frigives fuldt ud til områderne.

Teknik & Miljøudvalg

På Teknik & Miljøudvalgets område forventes mindreforbrug på 5,9 mio. kr. fordelt med 3,6 mio. kr. på Center for Plan & Miljø og 2,3 mio. kr. til Center for Ejendomme. For Center for Plan & Miljø skyldes mindreforbruget dels Landsbypuljemidler som ventes overført til 2020, samt en budget til uforudsete ændringer vedr. kollektiv trafik. For Center for Ejendomme skyldes mindreforbruget primært vintertjenesten.

Plan & Kulturudvalget

Der forventes ikke udfordringer med at overholde budgettet.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes mindreforbrug på 10,9 mio. kr., primært for Direktionen og Center for HR, Økonomi & IT. For Direktionen uddeles barselspuljen på ca. 4,0 mio. kr. i løbet af året til de områder, der har barsler.

For Center for HR, Økonomi & IT skyldes de forventede mindreudgifter fortsat forsinkelse på monopolbruddet samt budget til elever og ekstraordinære elever som udmøntes sidst på året.

Senior & Sundhedsudvalget

På Senior & Sundhedsudvalgets område forventes mindreudgift på 7,6 mio. kr. Dette skyldes primært negativ efterreguleringer af Kommunal Medfinansiering for aktiviteten i 2018 på 10 mio. kr., som skal afholdes på finansielle konti under Økonomiudvalget, hvorfor der på den øvrige del af driften skønnes et merforbrug på ca. 2,4 mio. kr. Når de endelige meldinger fra ministeriet/KL er modtaget, vil der blive søgt budgetomplacering af det eksakte beløb vedrørende medfinansieringen.

Beskæftigelses & Integrationsudvalget

På Beskæftigelses & Integrationsudvalgets område forventes mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Center for Familie, Social & Beskæftigelse har stort fokus på indsatsen 'fra ledighedsydelse til fleksjob' samt indsats omkring omlægning af aktivering under driftsloftet til mere virksomhedsrettede tiltag.

Socialudvalget

Som følge af stigende udgifter på flere områder har Center for Familie, Social & Beskæftigelse iværksat flere tiltag med henblik på at reducere driftsudgifterne. På baggrund af de iværksatte tiltag på Socialudvalgets område forventes budgettet overholdt.

Børn & Læringsudvalget

Merforbruget på Børn & Læringsudvalgets område skyldes først og fremmest en stigning i elever visiteret til støttetimer og specialtilbud samt befordring af elever i specialtilbud m.v.

Børn & Læringsudvalget vedtog på sit møde den 26. juni 2019 en handleplan med kompenserende tiltag for 5,6 mio. kr., hvorefter området forventes at overholde budgettet for 2019. Konsekvensen af den vedtagne handleplan vil være synlig i beregninger og tabeller ved budgetopfølgningen pr. 31. august.

Serviceramme

Kommunens serviceramme for 2019 er som udgangspunkt lig med det oprindelige budget og udgør 1.534,2 mio. kr. Hertil skal korrigeres for nye opgaver, som kommunerne bliver kompenseret for (DUT). Der forventes forbrug på serviceområderne på 1.538,6 mio. kr. Det betyder, at det skønnede forbrug ligger ca. 4,4 mio. kr. over kommunens udmeldte serviceramme. (I dette tal er dog ikke medregnet handlingsplanen som vedtaget af BLU på juni-mødet, som reducerer serviceudgifter med 5,6 mio. kr.)

Der vil ske ændring af servicerammen i 2019 forårsaget af ændrede P/L-skøn fra KL og de ovenfor nævnte DUT-reguleringer, men det må forventes, at kommunen under et er udfordret i forhold til at overholde servicerammen.

Demografimidler i budget 2019

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2019 blev der til Socialudvalget, Senior & Sundhedsudvalget samt Børn & Læringsudvalget beregnet budgetmidler som følge af demografitildelinger. For Børn & Læringsudvalget var

opgørelsen negativ og skulle udmøntes direkte. For Socialudvalget og Senior & Sundhedsudvalget var opgørelserne positive og aktivitetsopgørelserne viser nu, at de låste demografimidler bør frigives. Demografimidlerne indgår i de korrigerede budgetter.

Forventet forbrug anlæg

Der forventes samlet set anlægsudgifter på netto 74,4 mio. kr. i forhold til et korrigeret anlægsbudget på netto 70,8 mio. kr.

Afvigelsen skyldes primært overførte igangværende og ej påbegyndte anlægsarbejder fra budget 2018 til budget 2019.

Anlægsramme

Kommunernes overholdelse af anlægsrammen måles på bruttoanlægsudgifter. Faxe Kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 64,1 mio. kr. svarende til det oprindelige bruttoanlægsbudget. Der er i løbet af 2019 sket tilretning af budgettet som følge af konkrete byrådsbeslutninger. Herudover er der med overførselssagen sket en netto forøgelse af anlægsbudgettet på 8,0 mio. kr. (brutto udgift på 34,1 mio. kr. og indtægt på 26,1 mio. kr.) Med de anførte skøn lander bruttoanlægsudgifter på ca. 88,6 mio. kr. Der har de senere år været økonomisk betydelige anlægsprojekter, som er blevet udskudt til efterfølgende år grundet forskellige forhold. Det vides pt. ikke om der sker tilsvarende overførsel fra 2019 til 2020, men der er risiko for, at kommunen rammes af sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen.

Der bør derfor være stort fokus på overholdelse af anlægsrammen. Dette kan ske ved udskyldelse af anlægsprojekter til 2020 eller flytning af udgifter til drift i det omfang dette lader sig gøre.

Finansiering og finansielle poster

Der er i budgetopfølgningen forventet mindreindtægt på ca. 3,9 mio. kr. i tilskud og udligning. Dette skyldes primært 10 mio. kr. i forventet negativ efterregulering af Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet for 2018. Denne udgift er reduceret i skønnet på Center for Sundhed og Pleje, idet regeringen har givet kommunerne budgetsikkerhed på KMF. Herudover forventes merindtægt vedrørende aldersbetinget udgiftsbehov som er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet på 6,9 mio. kr.

Endvidere forventes mindreudgift på 0,7 mio. kr. til renter og afdrag grundet merindtægt som følge af omlægning fra obligationer til aktier.

Likviditet

Ved årets begyndelse var der budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 3,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en reduktion af kassebeholdningen på 6,5 mio. kr.

Kommunernes økonomiske status vurderes på baggrund af likviditeten, som i henhold til lånebekendtgørelsen opgøres som den gennemsnitlige daglige beholdning over de seneste 12 måneder.

Likviditeten udgjorde 143,1 mio. kr. ultimo 2018 og pr. 31. maj 2019 var den faldet til 122,9 mio. kr., hvilket svarer til 3.365 kr. pr. indbygger jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelsesmetode. Likviditeten skønnes pr. ultimo 2019 at ligge i niveauet 105-110 mio. kr.

Konklusion/opsamling

Samlet set forventes driftsudgifterne at lande ca. 19,6 mio. kr. lavere end det korrigerede budget 2019, som er inklusiv P/L-puljen.

Serviceudgifterne ligger med de skønnede forbrug ca. 4,4 mio. kr. over den udmeldte serviceramme, mens overførselsudgifterne ligger 9,4 mio. kr. under det korrigerede budget.

Vedrørende anlægsudgifter er der i skønnene tilkendegivet, at der forventes bruttoanlægsudgifter på ca. 88,6 mio. kr. Dermed vil kommunens andel af den samlede anlægsramme udmeldt i Økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL blive overskredet. De øgede anlægsudgifter skyldes overvejende forbrug vedrørende igangværende anlæg, hvor budgettet ventes overført i forbindelse med sagen om budgetoverførsler fra 2018 til 2019. 

Ved årets begyndelse var der budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 3,6 mio. kr. Nu skønnes der på baggrund af opfølgningen en reduktion af kassebeholdningen på 6,5 mio. kr.

Risiko for sanktion?

De, i opfølgningen skønnede serviceudgifter, ligger over den udmeldte serviceramme. Risikoen for individuel sanktion vurderes derfor at være til stede, mens der ligeledes er risiko for en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den forventede regulerede serviceramme.

Faxe kommunes andel af den samlede anlægsramme udgør 64,1 mio. kr. Bruttoanlægsudgifterne skønnes at udgøre 88,6 mio. kr. og der må dermed forventes risiko for sanktion for manglende overholdelse af anlægsrammen, men det afhænger dog af resultatet for kommunerne under ét.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Anbefales.

Anne Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Den økonomiske rammeudfordring er på 111,4 mio. kr. Rammeudfordringen vil yderligere blive påvirket af blandt andet demografiregulering samt indgåelse af aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2020.

Tidsplan for budget

Processen omkring indgåelse af aftale mellem regeringen og KL er først igangsat ultimo august og den kommunale budgetvedtagelse er forlænget til den 5. november 2019. Budgetprocessen er tilsvarende ændret, således:

Budgettemadag:

Foreløbigt program for budgettemadag den 16. september er vedlagt.

Befolkningstal

Det er i budgetvejledningen anført, at der orienteres om befolkningstallet pr. 1. januar, 1. marts og 1. maj.

Pr. 1. januar udgør befolkningstallet 36.513 indbyggere.

Pr. 1. marts udgør befolkningstallet 36.504 indbyggere.

Pr. 1. maj udgør befolkningstallet 36.504 indbyggere.

Pr. 1. juni udgør befolkningstallet 36.564 indbyggere.

Pr. 5. august udgør befolkningstallet 36.539 indbyggere.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Der blev orienteret om forkortede frister ved udsendelse af dagsorden til de ekstraordinære møder.

Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Økonomiudvalget besluttede i møde den 13. maj 2019, at genbehandle sagen vedrørende personaleomsætning, opdelt på centre og afdelinger, og opdelt i tidsintervaller på henholdsvis 3 og 12 måneder. Formålet er at afdække om der på center- og afdelingsniveau er sammenhæng med højt sygefravær og høj personaleomsætning.

På afdelingsniveau kan der ses en svag sammenhæng mellem afdelinger med et højt sygefravær og en høj personaleomsætning.

Sammenlignet med sammenlignelige kommuner (Ringsted, Stevns, Sorø, Næstved og Vordingborg), har Faxe Kommune en højere personaleomsætning over en periode på 12 måneder målt i 2018. Faxe Kommune er således den kommune af sammenligningskommunerne, der har den højeste personaleomsætning på 17,4 %. Dette er 1,7 procentpoint over landsgennemsnittet på 15,7 %. Næstved har den laveste personaleomsætning med 14,1 %.

Kommunens personaleomsætning over en periode på 3 måneder udgør 4,4 %. Dette niveau er højere sammenlignet med de 5 udvalgte sammenligningskommuner. Kun Ringsted har en højere personaleomsætning med 4,9 %. Landsgennemsnittet indenfor dette tidsinterval ligger på 4,8 %.

Af kommunens centre ligger følgende i 2018 over landsgennemsnittet på 15,4 %:

1) Center for Familie, Social & Beskæftigelse (20,3 %)

2) Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice (18,7 %)

3) Center for Børn & Undervisning (16,3 %)

Der er i alt 23 afdelinger, der har en personaleomsætning over landsgennemsnittet.

På trods af at Center for Sundhed & Pleje samlet set ikke har en høj personaleomsætning, ses der et stort antal afdelinger der ligger over landsgennemsnittet. Når centeret alligevel ligger under landsgennemsnittet, skyldes det også et stort antal afdelinger, der ligger under landsgennemsnittet.

Sammenhold med sygefravær

Et højt sygefravær kombineret med en høj personaleomsætning kan være indikator for mistrivsel. Sammenholdes personaleomsætningen med sygefraværet ses der i alt 11 afdelinger. der ligger over landsgennemsnittet på begge parametre. Der ses derfor kun en svag sammenhæng mellem personaleomsætningen og sygefraværet.

Nyansættelser

I 2018 har der i alt været 327 fratrædelser, der er sket indenfor 12 måneder af ansættelsesdatoen.

101 af disse fratrædelser er sket indenfor 3 måneder af ansættelsesdatoen, og 226 mellem 3 og 12 måneder af ansættelsesdatoen.

Dele af ovennævnte statistik er ikke i overensstemmelse med tidligere fremlagte tal på Økonomiudvalgsmødet den 13. maj 2019. De tidligere fremlagte tal udgjorde kun dele af den totale personaleomsætning.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

På Økonomiudvalgsmødet den 6. marts 2019 rejste byrådsmedlem Eli Jacobi Nielsen (O) en sag vedrørende revision af indkøbspolitikken. Sagen blev løftet til Byrådet og referat af sagens behandling er tilføjet som bilag.

Regler om mærkning

Mærkningsreglerne for fødevarer er reguleret på EU-plan, og medlemsstaterne har i fællesskab besluttet, hvilke oplysninger, der skal være obligatoriske på en fødevare, som markedsføres indenfor EU. Mærkning af kød med slagtemetode er eksempelvis ikke en af de obligatoriske oplysninger, men man kan som producent/detailhandler vælge frivilligt at mærke med slagtemetode under forudsætning af, at forbrugeren ikke vildledes.

Da reglerne for mærkning af fødevarer er harmoniseret i EU, har de enkelte medlemsstater ikke mulighed for, at fastsætte nationale regler på området.

Hvis vi som kommune ønsker at borgere skal kunne fravælge produkter, for hvilke der er betalt afgift til religiøse eller kulturelle organisationer, kan vi rette henvendelse til vores leverandører og bede dem om at spørge producenterne, om de frivilligt vil mærke deres produkter med eventuelle certificeringer.

I Faxe indkøbes stort set alle fødevarer igennem firmaet Hørkram, som er en grossist indenfor levnedsmidler. Hørkram er leverandør under SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsaftaler), som vi er tilsluttet. SKI-aftalen omfatter 10 hovedproduktgrupper af økologiske og konventionelle fødevarer, som fordeler sig på ca. 4.500 varer, som i princippet alle kan være certificerede.

Administrationen har været i kontakt med Hørkram, som oplyser at Hørkram ikke kan stille garanti for, at varer er certiciferede, da det ikke er et krav til leverandører, at de skal oplyse herom. Vi kan ikke stille krav til Hørkram om at alle producenter skal bekræfte eller afkræfte om produkter er certicerede, fordi kravene stilles af SKI . Hvis vi ønsker at producenter skal mærke deres varer med eventuel certificering, skal det ske ved at stille krav til SKI, som er ansvarlig for udbudsbetingelser. SKI er netop ved at gennemføre nye udbud. Det betyder, at hvis vi ønsker at mærkning af certificering skal indgå i kravspecifikationerne, kan det tidligst ske ved det næste udbud, som SKI afvikler om cirka 4 år. Og det kræver at SKI er enige i, at det skal indgå i kravspecifikationen. Alternativt skal Faxe Kommune selv gennemføre udbud og fastsættelse af krav, hvilket vil være vanskeligt af ressourcemæssige årsager.

Andre kommuner

I Horsens har man på Børne- og Uddannelsesudvalget behandlet en lignende sag. I praksis betyder det, at Horsens mad- og måltidspolitik er revideret således, at forholdet er omtalt. Af politikken fremgår det, at der på dagtilbudsområdet tages hensyn til børn med særlige måltidsbehov samt, at der vises hensyn og respekt for forskellige religiøse og kulturelle forskrifter. Herudover vægtes det højt, at der serveres sunde og nærende måltider, der lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Deres måltidspolitik rummer således muligheden for at der i de enkelte dagtilbud kan tages hensyn til forældre, der eksempelvis ønsker, at deres børn får serveret ikke-rituelt slagtet kød.

Af sagen fremgår det, at det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der tager stilling til, om der skal være madordning på skolen, og i så fald hvad madordningen skal være, hvorfor der gives mulighed for at kontakte skoleledelsen med eventuelle ønsker, der skal løftes/drøftes i Skolebestyrelsen.

Også i Roskilde, Randers og Aabenaa har der været drøftelser om mærkning af fødevarer, dog uden at det har ført til beslutninger om at ændre i politikker.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

For indstillingen stemte Ole Vive (V), Dorthe Egede Borg (V), Knud Erik Hansen (A), Anna Camilla Meyer (A), René Tuekær (L) og Nadia Bruun Thurø (Ø).

Eli Jacobi Nielsen (O) stemte imod, idet der til næste udbudsrunde henstilles til SKI, at der ønskes en kravspecifikation til certificering.

Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Som besluttet på mødet d. 24. juni 2019 har administrationen belyst projektet ”Vi forskønner naturen i Faxe Kommune” yderligere. Udvalget skal beslutte om projektet skal fortsætte efter 30. september 2019 samt forslag til finansiering af en evt. forlængelse frem til d. 30. september 2020. I denne sag fremlægger administrationen derfor en kort evaluering af projektet samt uddyber fordele, ulemper og økonomiske hensyn ved projektet. Dagsordenspunktet fra d. 24. juni 2019 inklusiv beslutning er vedlagt som bilag.

Evaluering
Projektet som har 40 pladser, understøtter positivt tilgangen om "at vende borgeren i døren" idet det anvendes som straksaktivering. Straksaktivering betyder at borgeren ved henvendelse til kommunen om økonomisk bistand, kan henvises direkte til projektet med opstart følgende hverdag.

At blive henvist til straksaktivering, vurderes at medføre at Faxe Kommunes unge borgere reflekterer en ekstra gang over deres situation og de overvejer gerne de andre muligheder for indtjening f.eks. via vikarbureauer eller fritidsjob, som de bliver præsenteret for af ungeguiderne på UngeVejen.

For målgruppen over 30 år, har vidensdeling i lokalsamfundet omkring kommunens anvendelse af straksaktivering medvirket til, at målgruppen afventer med at søge kontanthjælp. Ansøgerne har derved typisk selv forsøgt andre muligheder, før de retter henvendelse til kommunen.

I perioden 1.1 – 30.6.2019 påregnes det, at ca. 15 borgere er ”vendt i døren” – hvilket svarer til en besparelse på ca. 10 årsværk.

Projektet kan derfor give anledning til at antage, at understøtte ikke blot at flere borgere kæmper for at undgå offentlig forsørgelse, men også at medvirke til en opdragende kultur i kraft af "noget for noget" tilgangen, hvor man skal arbejde for sin ydelse.

Jobformidlere og ungeguider oplever, at visitationen til straksaktivering via projektet forløber smidigt. I projektet anvendes systemet Connect, som betyder automatisk registrering af fravær, som tilgår ungeguider og jobformidlere samme dag, hvilket giver mulighed for hurtig partshøring og eventuel sanktion. Borgerne oplever derved sammenhæng mellem handling og konsekvens.

Ved visitationssamtale, oplyses borger om konsekvenserne for egen økonomi og pligter, ved at være i aktivering frem for i ordinær beskæftigelse. Dette medvirker til, at skabe en økonomisk indsigt hos den enkelte borger – som hurtigt ser fordelen ved at f.eks. blot få timers ordinært arbejde, specielt for ungegruppen, betyder uafhængighed og samtidig en indtægt, som er højere end uddannelseshjælp.

Projektet er oprindeligt målrettet unge under 30 år, men fordi projektet har haft stor effekt, henvises borgere over 30 år også til projektet, såfremt der er plads. De positive resultater har også betydet, at Jobcentret har valgt at tilkøbe yderligere straksaktiveringspladser på Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU). Disse anvendes primært til målgruppen over 30 år.

En udfordring i projektet kan være, at både borgere og Jobcenteret oplever, at der kan være mangel på opgaver og opgavetyper, til borgerne inden for rammerne af dispensationen.

Nedenfor vises belægningsgraden for nytteindsatsen i Faxe Kommune. Når belægningsgraden ikke er 100 %, skal der lægges til grund, at der ikke kan tilmeldes en ny borger, før en anden borger er afmeldt, hvorved der kan opstå ”huller” i belægningen. Der kan også opstå "huller" ved eksempelvis studiestarts perioder, fx er der aktuelt 15 deltagere i projektet, som forventes at overgå til uddannelse og SU efter sommerferien 2019. Dette vil automatisk generere et større antal ledige pladser, som dog gradvist vil blive fyldt op.  

Belægningsgrad:

Projektets økonomi
2019 er der budgetteret med et forbrug på 1.020.000 kr. for "Vi forskønner naturen i Faxe Kommune" projektet. Driftsudgiften for 2020 forventes at være tilsvarende. Forbruget udgør arbejdsløn til to ansatte, samt mindre mindre udgifter til arbejdstøj og diverse udstyr. Ifølge den seneste budgetopfølging fra d. 31.5.2019 forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Beskæftigelses & Intgrationsudvalgets område. Derved finansieres projektets løbetid i resten af 2019. Administrationen finder finansiering til projektet i 2020.

Den budgetterede ugentlige udgift pr. deltager i projektet kan udregnes til 500 kr. når der tages udgangspunkt i 52 uger. Til sammenligning koster nytteindsats pladser hos FSU og øvrige leverandører 1.400 kr. pr. deltager pr. uge. Altså en merudgift på 900 kr. pr. deltager pr. uge. Hertil skal lægges den forøgede administrative arbejdstid, der vil være forbundet med at etablere enkeltstående nytteindsatspladser i kommunen.

Dispensation
Faxe Kommune har i samarbejde med de faglige organisationer modtaget en dispensation fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) til etablering af og senest til udvidelse af projektet. Projektet har dispensation til at optage 40 borgere. Det betyder at borger kan starte direkte i projektet uden godkendelse af forholdstalserklæring. Dette betyder, at der i hvert enkelt tilfælde ikke, skal foretages en individuel godkendelse af ethvert forløb af en tillidsmand på den pågældende arbejdsplads. Skal borger placeres i en nytteindsats, hvor der ikke foreligger dispensation, skal tillidsmanden på arbejdspladsen underskrive en forholdstalserklæring inden borger kan starte op i indsatsen. Dette vil betyde en forsinkelse af processen på mellem 8 og 14 dage før den enkelte borgere kan starte op i et forløb. Dette vil betyde at straksaktiveringseffekten vil bortfalde.

Registrering og anvendelse af Connect, vil desuden ikke være hensigtsmæssigt ved enkeltstående nytteindsatspladser, da systemet er beregnet til holdforløb. Opfølgning på evt. fravær vil derfor skulle ske manuelt, hvilket vil forsinke registreringer og udmøntning af evt. sanktion, hvorved oplevelsen af sammenhæng mellem adfærd og konsekvens formindskes. Herudover vil arbejdsbyrden for både arbejdspladsen som stiller en nytteindsatsplads til rådighed og medarbejderne i Jobcenteret blive øget.

Dispensationen til projekt ”Vi forskønner naturen i Faxe Kommune” løber frem til d. 24. september 2020. Dispensationen angiver 40 pladser og hvilke arbejdsopgaver, der må varetages.

Anbefaling
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen at projekt ”Vi forskønner naturen i Faxe Kommune” fortsætter frem til dispensationen udløber i september 2020. Samtidig anbefales det at perioden indtil udløb af dispensationen, anvendes til at afklare, hvorvidt projektet ønskes yderligere forlænget, samt mulighed for i samarbejde med de faglige organisationer, at tilføre flere opgaver til projektet - alternativt afsøges nye former for nytteindsats/straksaktivering for at opnå samme eller endnu bedre effekt.

Endelig anbefales det, at der søges dispensation for yderligere to år, sådan at dispensationen foreligger, hvis det ønskes at forlænge projektperioden med yderligere to år.

Anvisning til finansiering af projektets økonomi:
I 2019 og 2020 finansieres projektet af det forventede mindreforbrug, som følge af et faldende antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp. Projektet finansieres således inden for Beskæftigelses & Integrationsudvalgets egen ramme. Det tilføjes at projektets økonomi er uden for Faxe Kommunes serviceramme.

Sagen afgøres af

Byrådet

Anbefales med følgende præcisering, der findes finansiering til indsatsen i hele 2020 og overslagsårene. Midlerne afsættes indenfor eksisterende budget til området.

Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).

Senior & Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 24. april 2018, at Center for Sundhed og Pleje skulle søge om deltagelse i friinstitutionsforsøget under Sundheds- og Ældreministeriet. Aarhus og Faxe kommuner deltager i forsøget på ældreområdet med to plejecentre hver. Denne sag fremlægges, idet Senior & Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 30. april 2019, at der skulle fremlægges en status for friinstitutionsforsøgets forløb indtil nu.

Friinstitutionsforsøgene er en del af sammenhængsreformen og har overordnet nedenstående formål:

• Afbureaukratisering, regelforenkling og sammenhæng.
• Opnå ny viden og praktiske erfaringer, baseret på den kommunale virkelighed.
• Skal bane vejen for kvalitetsudvikling, effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring.
• Erfaringerne skal danne baggrund på eventuel udbredelse til alle landets kommuner.
• Samskabelse mellem ledelse og medarbejdere - de gode idéer ligger i medarbejdernes praktiske hverdag.

Som friinstitution får institutionerne i en periode på tre år mulighed for at afprøve styring via resultatmål som alternativ til andre eksisterende styringsformer. Hensigten er, at resultatmålene og opfølgningen på disse i forsøgsperioden kan erstatte dele af den eksisterende statslige og kommunale regulering, således at institutionerne fx oplever mindre uhensigtsmæssig dokumentation, færre proceskrav og større frihed.

Opgaven til hver kommune er at arbejde med:

• Eventuelle statslige regler, som institutionerne kan fritages fra.
• Kommunal regulering og lokale krav, som institutionerne kan fritages fra.
• Data, som skal indsamles i forsøgsperioden.
• Resultatmål for opgaveløsningen.

Erfaringer Faxe Kommune

I oktober 2018 deltog Center for Sundhed og Pleje i et opstartsmøde med ministerier og konsulentfirmaet Vive. Opgaven var, at kommunerne hver i sær skulle finde regelsæt og/eller lovgivning, der kunne søges fritagelse fra med henblik på at afprøve om en alternativ styreform, i form af resultatmål, kunne forenkle dokumentation og bureaukrati i hverdagens praksis. Det vil sige, at en fritagelse af et regelsæt eller lovgivning skulle erstattes af resultatmål på det givne område, og at en fritagelse ikke måtte stille den enkelte borger ringere.

Hvem deltager i forsøget? 

Kongsted og Dalby ældrecentre er udtaget til at deltage i forsøget, og de to plejecenterledere samt en konsulent er tovholdere på forsøget. Siden november 2018 har projektteamet arbejdet på at finde lovgivning og/eller regelsæt, som det ville give mening at søge fritagelse fra, uden at det stiller den enkelte borger ringere.

Hvilke områder har været berørt? 

Projektteamet har været igennem flere områder som fx regler og dokumentation i forhold til utilsigtede hændelser (UTH), hvor der er et meget omfattende registreringsarbejde i forbindelse med hver enkelt UTH. Dette faldt væk igen, da det efter ministeriets gennemgang af oplægget fra Faxe Kommune, blev klart, at der fra central side er et mere forenklet skema under udarbejdelse.

Derefter blev der arbejdet med lovgivning og regelsæt omkring ernærings- og faldscreeninger. Denne blev der ligeledes afstået fra, idet det gennem arbejdet med området, blev klart, at der var flere fordele ved screeningsmetoderne end ulemper ved at administrere dem, som ville være vanskeligt at gøre lige så godt ved andre metoder.

Hvordan er processen? 

Processen har indtil nu været langvarig og ressourcekrævende, da lovgivning og regelsæt på de områder, der identificeres som relevante for forsøget, skal kortlægges og defineres i Center for Sundhed og Pleje med beskrivelse af det pågældende område samt forslag til andre og mere simple måder at udføre opgaven på. Beskrivelsen skal derefter indsendes til ministeriet til behandling og videre undersøgelse, hvilket der er behandlingstid på. Derefter sender ministeriet svar tilbage, ofte med uddybende spørgsmål.

Hvilke resultater har der været? 

Det er indtil nu ikke lykkedes, hverken Faxe Kommune eller Aarhus Kommune at finde lovgivninger eller regelsæt på statsligt niveau, som det vil give mening, eller er muligt, at søge fritagelse fra. Der arbejdes lige nu på området for personligt samtykke, der i mange tilfælde i dag indhentes og dokumenteres for hver gang. Det vil være en forenkling, hvis det er muligt, at borgeren kan nøjes med at samtykke én gang for alle på udvalgte områder med fornyelse af samtykkeerklæringen hvert eller hvert andet år. Fritagelse på dette område ser ind til videre ud til kun at involvere lokale og ikke statslige regler.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Senior & Sundhedsudvalget.

Ole Vive (V), Dorthe Egede Borg (V), Eli Jacobi Nielsen (O) og René Tuekær (L) tager orienteringen til efterretning.

Knud Erik Hansen (A), Anne Camilla Meyer (A) og Nadia Bruun Thurø (Ø) tager ikke sagen til efterretning, da de ikke ønsker en fortsættelse af projektet, idet ressourceforbruget vurderes større end realiseringen af gevinster.

Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Michael Rosendahl (V).