Økonomiudvalget - 14-03-2023

Godkendt.

Fraværende:

Christina Birkemose (LØS) deltog i mødet i stedet for Michelle Frese (F).

Generel status på landstendenser samt Faxe Kommunes økonomi:

Denne opfølgning på budget 2023, er baseret på viden om den aktivitetsmæssige udvikling på de store velfærdsområder samt viden i øvrigt om forbrugsudviklingen, herunder om aktiviteten i efteråret 2022 har udviklet sig anderledes end da budget 2023 blev vedtaget d. 13. oktober 2022.

Administrationen arbejder med budgetoverholdelse inden for de gældende rammer og vilkår, herunder byrådets økonomiske strategi. Dog er det på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vedtagne budget for 2023 er under pres på baggrund af flere faktorer, herunder den fortsat faldende likviditet for kommunen.

Den globale økonomi - og dermed også den danske økonomi - er i disse år udsat for historisk mange udfordringer som dels viser sig i form af historiske og markante inflationstal, og dels en generel usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling. Både efterdønningerne af Covid-19, den fortsatte krig i Ukraine og den høje inflation har en indvirkning på rammerne for Faxe Kommunes økonomi. De fremtidige økonomiske udsigter kan derfor bedst beskrives som usikre.

Økonomiaftalen for 2023 var stram og kommunerne blev alene kompenseret for den demografiske udvikling, og måtte selv finansiere det fortsatte pres på de specialiserede områder samt den ekstraordinære høje prisudvikling, som særligt slog igennem i andet halvår af 2022. Det forventes ikke at de kommende års økonomiaftaler vil betyde øget finansiering til kommunerne. Det er snarere forventningen at kommunerne i stadig stigende grad, selv skal finansiere kommende aktivitetsstigninger. Hertil kommer statslige krav til de omlægninger som den siddende regering har fremlagt. Dermed presses økonomien i Faxe Kommune yderligere udover det allerede eksisterende pres, dvs. de stigende energipriser og råvarepriser samt fortsat ufinansierede udgifter til ukrainske flygtninge.

Nøgletalssagen viser virkningerne af det økonomiske pres i 2022. Et pres der ser ud til at fortsætte i 2023. Likviditeten efter kassekreditreglern fortsætter således med at udvikle sig i nedadgående retning og i en sådan grad, at likviditeten nu er lavere end kravet i den økonomiske politik. En udvikling som primært skyldes ovenstående forhold.

Hvis udviklingen skal vendes er det vigtigt at det vedtagne budget for 2023 overholdes på alle områder, således at eventuelle tillægsbevillinger skal efterleve reglen om tilsvarende finansiering jf. Faxe Kommunes styringsprincipper. Alternativt vil der skulle iværksættes handletiltag for at nedbringe udgiftsniveauet i løbet af 2023. Byrådet vil løbende blive orienteret om udviklingen af den gennemsnitlig likviditet og om behovet for at iværksætte tiltag for at vende udviklingen.

De store velfærdsområder samt Teknik & Miljøudvalget har på marts-møderækken behandlet status på budget 2023 med henblik på at identificere eventuelle udfordringer. Som det fremgår nedenfor er der pres på flere områder, er det administrationens vurdering at det ikke umiddelbart muligt at det samlede budget kan overhodes samlet set.

Nedenfor gennemgås de største poster. Til sagen er vedhæftet bilag med fagudvalgenes behandlinger.

1. Specifikke afledte konsekvenser af historisk høj inflation

• Energipriserne har stabiliseret sig, men ligger fortsat på et højere niveau end før 2022. Det højere prisniveau medfører en forventning om et merforbrug på energi i omegnen af 3 mio. kr. i 2023. Det forventes dog at merforbruget kan imødekommes på andre områder af udvalgets ordinære drift.
• Ekstraordinær stor prisstigning på asfalt. Det betyder at den økonomiske ramme i kontrakterne på området forventer et merforbrug i omegnen af 4,3 mio. kr. på anlæg. Der er ikke fundet kompenserende tiltag indenfor området.

2. Velfærdsområderne

• Det specialiserede voksenområde er fortsat under pres, bl.a. fordi de borgere som overgår fra børneområdet har en højere gennemsnitspris end eksisterende borgere. Dette hæver gennemsnitsprisen og udfordrer budgetforudsætningerne ved Budget 2023. Dette forventes dog modgået af, at der åbner to nye interne tilbud på hhv. §107 og §108 i kommunen som er estimeret til at medføre en besparelse i forhold til brug af private tilbud. Desuden arbejdes der på at udnytte og optimere de eksisterende tilbud i kommunen, således at der kan hjemtages borgere for at benytte pladserne fuldt ud.
• STU har i 2022 haft tilgang af unge der er visiteret under socialloven, og som derfor indgår i servicerammen. Økonomien her forventes også at være udfordret i 2023.
• Kommunens hjemmepleje er under pres grundet flere ældre og komplekse borgere. Der arbejdes i 2023 med styring på både visitationen (myndighedsdelen) og udføredelen for at sikre budgetoverholdelse.

Senior & Sundhedsudvalget er løbende blevet orienteret om udviklingen. Endvidere er hjælpemiddelområdet under pres, idet prisen på hjælpemidler er stigende. Dette gælder særligt på køb af ortopædiske, inkontinens og stomiartikler.

• Der er kapacitetsudfordringer på flere dagtilbud, hvilket kan kræve behov for finansiering af pladsudvidelser. Modsat er der færre børn på specialdagtilbud end budgetlagt, hvorfor området forventes at balancere.
• På skoleområdet er der færre klasser end der var forudsat i demografiberegningen. Dette modsvares dog af flere elever på efterskoler, hvorfor budgettet forventes at kunne overholdes.

To skoler forventer at komme ud af 2022 med et merforbrug som skal indhentes i 2023 og 2024 ud fra handleplaner som forelægges udvalget i forbindelse med sag om overførsler i april måned.

• Det specialiserede børneområde er under hårdt pres, men der er igangsat flere tiltag som skal være med til at sikre budgetoverholdelse for området. Der er bl.a. nedsat en taskforce som via intern kontrol skal sikre et mere effektivt ressourceforbrug og råderum.
• Beskæftigelsesområdet forventer ligeledes at overholde budgettet, dog med udsving inden for de enkelte ydelseskategorier. Kontanthjælp og dagpenge ligger lidt lavere end ved budgettet, mens pensioner forventes at stige en del i forhold til budgettet. Konjunkturudsving kan dog ændre billedet væsentligt i løbet af året.
• Udgifter til fordrevne fra Ukraine vil medføre en ikke finansieret udgift 2023, idet der kun forventes delvis kompensation på børne- og ungeområdet. Hvad den delvise kompensation dækker over er endnu ikke oplyst fra statslig side. Udover de fuldt ud finansierde udgifter på integrationsområdet, havde Faxe Kommune udgifter for 5,1 mio. kr. på andre områder (serviceramme) i 2022. I 2023 forventes dette forbrug at udgøre i omegnen af 4 mio. kr. som ikke er finansieret.

Samlet set ser vi ind i en situation, hvor der konstaterbart er ufinansierede merudgifter i omegnen af 8 mio. kr. i 2023, som ikke var kendt ved budgetlægningen for 2023, og

som ikke umiddelbart kan findes ved omprioriering inden for de enkelte områder eller udvalg. På grund af den økonomiske situation og den faldende likviditet, indstiller

administrationen at Økonomiudvalget drøfter muligheder for kompenserende tiltag som kan modgå de identificerede udfordringer allerede i indeværende år.

Center for Økonomi indstiller:

1. at orienteringen tages til efterretning
2. at Økonomiudvalget drøfter mulige kompenserende tiltag, som kan modgå de konstaterede budgetudfordringer.

Beslutning i Beskæftigelses & Integrationsudvalget den 6. marts 2023, pkt. 14:

Godkendt.

Fraværende: Ingen

Beslutning i Socialudvalget den 6. marts 2023, pkt. 35:

Udsættes.

Fraværende: Ingen.

Beslutning i Senior & Sundhedsudvalget den 8. marts 2023, pkt. 30:

Godkendt.

Fraværende: Jørgen Richardt Nielsen (S) deltog i mødet i stedet for Camilla Meyer(S). Michelle Frese (F) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).

Beslutning i Teknik & Miljøudvalget den 8. marts 2023, pkt. 45:

Taget til efterretning.

Fraværende: Ingen.

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 9. marts 2023, pkt. 30:

Godkendt.

Fraværende: Thomas S. Olsen (Ø) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).

Projektbeskrivelse og baggrund for projektet

Faxe Fjernvarmeselskab ønsker nødstrømsanlæg, radionetværk og ny pumpe på Flisværket for 2,2 mio. kr.

Finansiering af projektet

Faxe Fjernvarmeselskab har modtaget lånetilbud fra Kommunekredit på 2,2 mio. kr. med afdrag over 10 år og med en fast rente på 3,42 %.

Faxe Fjernvarmeselskab vil opnå en rentebesparelse ved at optage lån på baggrund af en kommunal garanti. Rentebesparelsen afhænger af det konkrete lånetilbud, men skønnes til at være i størrelsesorden 1 % p.a.

Beslutningsgrundlag

Byrådet godkendte på mødet den 17. marts 2016, at nedenstående forhold skal lægges til grund for behandling af ansøgning om kommunal garantistillelse:

• Vedtægter
• De tre seneste års regnskaber
• Oplysning om ejerforhold
• Oplysning om eventuel eksisterende kommunal garanti

Herudover skal det, på baggrund af en konkret vurdering, vurderes om der til sikkerhed for garantistillelsen, skal tages pant i ejendommen. I denne sag skal det besluttes, hvorvidt Faxe Kommune vil give garanti for lån på 2,2 mio. kr. til finansiering af nødstrømsanlæg, radionetværk og ny pumpe på Flisværket.

Vurdering af ansøgningen

Faxe Kommune har tidligere givet garanti for lån til Faxe Fjernvarmeselskab

• 10. april 2014 for lån på 3,6 mio. kr. til finansiering af etablering af forsyningsledning til Faxe Sundhedscenter
• 10. september 2015 for lån på 24 mio. kr. til finansiering af projekt ”4,5 MW solvarme og 8.000 M3 varmelager (lånet blev optaget til 19.383.538 kr.)
• 3. oktober 2022 for lån på 3 mio. kr. til finansiering af fjernvarmeunits samt 2,5 mio. kr. til finansiering af udvidelse af området Hertelsvej.
• 2. marts 2023 for lån på 16 mio. kr. til finansiering af projekt for fjernvarmeforsyning af området Egedevej.

Beslutter Byrådet at give garanti, vil Faxe Kommune efter en konkret risikovurdering, årligt opkræve en garantiprovision med 0,5% p.a. af den til enhver tid værende restgæld på lånet ultimo året. Grundlaget for beregningen fremgår af vedhæftede notat.

Det forudsættes, at garantien først kan indløses, efter selskabets indbetalinger.

Faxe Fjernvarmeselskab indsender årligt budgetter og regnskaber ligesom takster fremsendes til kommunens godkendelse, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. Faxe Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.

Lovgrundlaget er Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelse af garantier m.v., § 3, stk. 1.

Konklusion

Center for Økonomi vurderer på baggrund af de fremsendte regnskaber, at Faxe Fjernvarmeselskabs økonomi kan bære optagelse af lån på 2,2 mio. kr. og indstiller, at der stilles kommunegaranti for lånet. Center for Økonomi vurderer, at der ikke skal optages pant i ejendom eller anlæg som sikkerhed for garantistillelsen, da risikoen for manglende indfrielse af lånet vurderes som lille.

Center for Økonomi indstiller, at:

1. Faxe Kommune giver garanti for lån til Faxe Fjernvarmeselskab på 2,2 mio. kr.

2. Der opkræves garantiprovision med 0,5 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld ultimo året.

3. Der ikke tages pant i ejendom eller anlæg som sikkerhed for garantistillelsen.

Fra skoleåret 2022/23 skal kommunerne ikke længere udarbejde kvalitetsrapporter. I stedet skal der afholdes skoleudviklingssamtaler. Dette følger af "Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen" fra oktober 2021, som folkeskoleforligskredsen indgik. Der skal i Faxe Kommunes træffes en politisk beslutning om de overordnede rammer for gennemførsel af skoleudviklingssamtalerne, hvilket denne sag lægger op til.

Om skoleudviklingssamtaler

Skoleudviklingssamtalerne skal indgå som et element i et samarbejde mellem kommunen og skolen og i den løbende lokale dialog om skolens udvikling. Samtalerne skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen. De lovgivningsmæssige rammer for skoleudviklingssamtaler er:

• Kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder
• Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på
• Kommunalbestyrelsen supplerer med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet
• Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen
• Samtalen skal følge op på tidligere skoleudviklingssamtaler
• Samtalen skal berøre status på eventuelle udviklingsplaner og handlingsplaner
• Skolen skal oplyse om evalueringer af undervisningens kvalitet på skolens hjemmeside

Afholdelse af Skoleudviklingssamtaler skoleåret 2022/23

Administrationen foreslår, at der i indeværende skoleår, som et prøveår, afholdes skoleudviklingssamtaler i forbindelse med Børn & Læringsudvalgets møde den 4. maj 2023 ud fra følgende ramme:

• Skolerne fremlægger og indgår dialog på skift i tidsrummet 16.30-20.00
• Alle skolerne bliver i hele tidsrummet, således alle hører alle til inspiration og vidensdeling
  • Skoleleder, evt. suppleret af skolebestyrelsen, indleder med et kort oplæg om, hvad analyse og data har givet anledning til af overvejelser. Heri skal indgå:
    
    - Status for og konkrete forslag til løsninger og indsatser rettet mod elevernes trivsel og faglige niveau med afsæt i
    
    data og viden
    - Udpegning og håndtering af udviklings- og indsatsområder generelt
    - Opfølgning på tidligere aftaler og indsatser foretaget i forbindelse med Kvalitetsrapport 2020/21.
    - Dialog og spørgsmål mellem skolen og Børn & Læringsudvalget

• Der tages referat af skoleudviklingssamtalerne med henblik på offentliggørelse på skolernes hjemmeside

Se bilag 1 for yderligere skrivelse af skoleudviklingssamtaler 2022/23.

Afholdelse af Skoleudviklingssamtaler skoleåret 2023/24 og frem

På baggrund af erfaringer fra indeværende skoleårs skoleudviklingssamtaler, som et prøveår, foreslår administrationen, at

• Administrationen samler erfaringer fra skoleudviklingssamtaler skoleåret 2022/23 via dialog med skoleledere, skolebestyrelser og Børn & Læringsudvalget
• Administrationen fremlægger et format på afholdelse af skoleudviklingssamtaler 2023/24 og frem, som Børn & Læringsudvalget godkender august 2023

Se bilag 2 for yderligere beskrivelse af proces for tilrettelæggelse af format på skoleudviklingssamtaler 2023/24 og frem.

Det følger af folkeskolelovens paragraf 40a, at det formelt er kommunalbestyrelsen, der gennemfører skoleudviklingssamtalerne med skolelederen. For at sikre en tæt kobling til det politiske fagudvalg, der i øvrigt beskæftiger sig med skoleområdet, foreslår administrationen, at kompetencen til at gennemføre og fastlægge rammer for skoleudviklingssamtaler delegeres til Børn & Læringsudvalget. Samtidig gøres dette med tanke på, at Børn & Læringsudvalget kan koble skoleudviklingssamtalerne til arbejdet med at oprette det lokale dialogforum om skoleområdet, Sammen om Skolen.

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at

1. Skoleudviklingssamtaler for skoleåret 2022/23 gennemføres som en del af Børn & Læringsudvalgets udvalgsmøde den 4. maj 2023.

2. Børn & Læringsudvalget fremover gennemfører skoleudviklingssamtaler indenfor den ramme, udvalget
   ønsker at fastlægge på baggrund af erfaringer fra indeværede skoleår og dialog med relevante aktører på skoleområdet.

Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 9. marts 2023, pkt. 27:

Anbefales med den bemærkning, at vikarforbrug og kompetencedækning indgår i et fælles koncept for afrapportering ved skoleudviklingssamtalerne.

Thomas S. Olsen (Ø) deltog i mødet i stedet for Ivan Flændsdal (F).

Barns første og anden sygedag er ikke en fraværsårsag, der automatisk indgår i registreringen af ansattes sygefravær. Det medfører, at lederen ikke modtager notifikationer (mails) fra KMD Opus ved gentagne perioder af barns sygedag som ved andre fraværsårsager. Dog modtager lederen en samlet generel notifikation, når der i Opus under "Mine opgaver" ligger opgaver, der skal løses. Herunder også registreringer af barns sygedag. Forskellen er, at ved fraværsårsager, der automatisk indgår i registreringen af sygefraværet, der modtager lederen en notifikation på det specifikke fravær, hvilket ikke er tilfældet ved barns sygedag. Derved er det en fraværsårsag, som den enkelte leder pt. skal være ekstra opmærksom på i sin brug af Targit.

Administrationen arbejder på, i forbindelse med udviklingen af Targit, at ansattes forskellige fraværsårsager bliver nemmere at aflæse og overskue i Targit (henad KMD Opus' fraværskort).

Stab for Organisation & HR indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.