Økonomiudvalget - 14-08-2019

Godkendt.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

Nadia Bruun Thurø (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Anne Camilla Meyer (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Faxe Kommune købte posthuset i Haslev i 2017 med det formål at omdanne arealet til en ny busterminal. Busterminalen er under projektering, og anlægget forventes påbegyndt oktober 2019. Anvendelsen af posthusarealet i fremtiden har betydning for tidsplanen for busterminalen, koblingen til stationen og eventuel senere anlæg af tunnel under banen, ligesom det har betydning for det byrum, der kan skabes på stationspladsen. Hovedmålene er en optimal og sikker afvikling af trafikken med afsæt i elektrificeringen af banen og den forventede befolkningsvækst, der kræver optimeret infrastruktur. Og at skabe en stationsplads, der passer til Haslevs arkitektoniske sammenhænge, og som understøtter Haslev som et attraktivt bosætnings- og handelsmiljø.

Kommunen har ikke selv behov for bygningsmassen, hvorfor den bevaringsværdige del af posthuset med tilhørende areal har været udbudt til salg af flere omgange. Der er indkommet enkelte bud med ønsker om omdannelse til boligformål. Der stilles dog flere betingelser om kloaktilslutninger, ingen forurening, støjforhold med videre. De økonomiske bud har vist sig ikke at kunne forsvares set i relation til den udgift kommunen har haft til erhvervelse af posthusarealet. Endelig vil et salg til private rumme en risiko for manglende renovering og vedligeholdelse af bygningen, som kan føre til at den vil stå og forfalde på et meget centralt sted i Haslev midtby.

Der er derfor behov for at drøfte strategi for bygningen/arealet med henblik på en afklaring, så tidsplanen for den igangværende projektering og anlæg af den nye busterminal kan fastholdes.

Projektet for busterminalen er støttet af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Bevillingen blev givet i 2017, og blandt andet på grund af behovet for afklaringer omkring salget af posthuset er der flere gange bedt om fristforlængelse for gennemførelsen af terminalprojektet. 

Sagens dilemmaer er afsættet for sagen og temadrøftelsen. Målet er, at der kan træffes beslutning om posthusbygningens fremtid og anvendelse, samtidig med at den udarbejdede tidsplan for anlæg af busterminalen kan fastholdes. Nedenfor skitseres to scenarier, som oplæg til temadrøftelsen:

Scenarie 1: Nyt bilfrit byrum på Stationspladsen
Faxe Kommune har gennem flere år arbejdet aktivt på at få den kommunale bygningsmasse trimmet og få bygninger, der ikke skal anvendes, solgt eller nedrevet. Målet har været - og er fortsat - at sikre lave driftsudgifter på den nødvendige bygningsmasse således, at kommunens driftsbudget primært går til den kommunale kerneservice.

Det har ikke været muligt at finde et privat projekt med en valid forretningsplan. Det kunne tale for, at der nu træffes beslutning om en anden anvendelse af området, som kan blive til gavn for byen nu og i fremtiden. Et af de vigtige mål med projektet er at sikre de mest optimale skift mellem trafikformerne. Ved en fjernelse af hele bygningsmassen bliver overgangen fra tog, bus og cykel visuelt mere tydelig. Der kunne for eksempel indarbejdes en mere dynamisk gang- og cykelforbindelse fra Jernbanegade over stationspladsen til overgangen over skinnerne, ligesom der vil kunne disponeres rigeligt areal til en eventuel senere tunnelløsning.

Byrums- og bylivsmæssigt vil der ved en nedrivning af hele posthusbebyggelsen opstå et behov for at gentænke strategien for hele stationspladsen. Hvis hele bebyggelsen fjernes, opstår der et nyt stort byrum, som skal indrettes, så det understøtter det fine bymiljø i Haslev midtby. Der bliver et nyt bilfrit areal, der vil kunne blive en aktiv zone for byens borgere. Denne løsning vil kræve en arkitektonisk og byrumsmæssig bearbejdning med de virkemidler, der er til rådighed, når et nyt byrum skal skabes: Vægge, møblering, belysning, legeredskaber, beplantning, kunst med mere.

Erfaringerne fra gennemførelsen af områdefornyelsen i Haslev midtby taler for at inddrage borgerne/brugerne af stationspladsen og af Haslevs midtby i indretningen af en ny aktivitetszone på stationspladsen. For hvad er det, brugerne af stationen og midtbyen, savner i deres dagligdag? Stationspladsen er jo på mange måder et transitrum. Skal det bearbejdes, så der bliver rolige opholdsrum, til når man venter på bus og tog, eller skal der være en café med offentligt toilet, eller skal rummet snarere indrettes som et aktivt byrum - og for hvilke aldersgrupper?

Forslag til proces
Tidsplanen for anlægget af busterminalen justeres med det absolut nødvendige således, at busterminalen fortsat kan anlægges i perioden ultimo 2019 - primo 2020.

Nedrivningen af posthuset skal i høring efter reglerne i planloven. Denne proces kan koordineres med en invitation til borgerinddragelse omkring indretningen af den nye bilfrie aktivitetszone på stationspladsen. I forbindelse med områdefornyelsen bliver inddragelsesprocessen faciliteret af rådgiver med en opstartsworkshop indeholdende idégenerering. Herefter bearbejder rådgiver borgernes idéer, og på workshop 2 bliver rådgivers skitseforslag fremlagt til drøftelse før, der bliver truffet beslutning om den endelige udformning af de nye byrum.  

En mulig tidsplan for denne del af processen kan være opstart 1. september 2019, workshop 1 medio september, herefter udarbejdelse af skitseprojekt og workshop 2 ved udgangen af oktober og politisk godkendelse i november/december 2019. Gennemførelsen af borgerinddragelsen og udarbejdelse af skitseprojekt for det nye bilfrie byrum på Stationspladsen vil kræve ekstern konsulentbistand.  

Scenarie 2: Nyt liv i posthuset

Posthuset er sammen med stationsområdets øvrige funktionsbygninger (station, jernbanehotel med teatersal, ting- og arresthus med mere) et element i fortællingen om stationsbyen Haslev. Uanset, at flere af de ældre funktionsbygninger i dag er omdannet til andre formål kan stationsbyhistorien aflæses i bymiljøet.

Posthuset har en vigtig byrumsmæssig funktion som rumopdeler mod den nye busterminal. Ved bevaring af bygningen bliver der et nyt roligt byrum med opholdskvaliteter i området mellem posthuset og stationsbygningen. Gennem arbejdet med skitseprojektet er der taget højde for areal til en eventuel senere tunnel under banen.

Bygningen ligger centralt ved station og hovedgadens handelsmiljø i Haslev. Spørgsmålet er, om der ved at samle fælles kræfter kan findes nyt liv til posthuset, der er et alternativ til indretning af boliger. Bygningen har en præsentabel og domisil-lignende karakter, som kunne være interessant for visse typer af virksomheder. Med åbningen af Skovtårnet er der kommet nyt fokus på turismen. En mulighed kan være, at samle flere interessenter omkring en omdannelse af huset til en slags Airbnb, en filial af vandrerhjemmet i Faxe, et samarbejde med lokale turismeaktører og Visit Sydsjælland-Møn, et nøglehus med udlevering ved Skovtårnet, samarbejde med Haslev Handelsstandsforening og andre lokale virksomheder. Dette kan afsøges gennem et forprojekt med det mål, at finde ud af, om den rette forretningsplan til at søge fondsmidler, kan etableres.

Forslag til proces
Der gennemføres et forprojekt, hvor idéer indkaldes, og en fremtidig driftsorganisation søges etableret. Forprojektet kan føre til et konkret projekt for ombygning af bygningen til de nye formål, der herefter kan søges fondsstøtte til. Målet med forprojekt vil være, at indkredse nye anvendelsesmuligheder, som både er relevante for Haslev by, og som kan bidrage til en efterfølgende driftsøkonomi for bygningen.

En mulig tidsplan for denne del af processen kan være opstart 1. september 2019, workshop 1 medio september, herefter udarbejdelse af forretningsplan/stiftelse af en forening eller fond for "Nyt liv i posthuset", efterfulgt af udarbejdelse af kommisorium og vedtægter og endelig forretningsplan. Med politisk behandling i november/december 2019.

Gennemførelsen af forprojekt og udarbejdelse af forretningsplan vil kræve ekstern konsulentbistand.

Ekstern facilitering af scenarie 1 eller 2 vurderes at koste ca. 200.000 kr.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Godkendt.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

Nordea Markets har fremsendt afkastrapport for 2. kvartal 2019, medens Økonomiafdelingen har udarbejdet oversigt over gældsporteføljen pr. 30/6-2019.

Se sagsfremstillingen samt de vedhæftede bilag til sagen.

Aktivportefølje

Markedsværdien udgør ultimo juni måned 2019 i alt 172,3 mio. kr.

Nordeas afkastrapport viser fordelingen som:

• Obligationsandel (90 % af porteføljen) afkast 0,29 %
• Aktieandel (10 % af porteføljen) afkast 17,51 %

Fordelingen opfylder retningslinjerne i kommunens finansielle politik.

Tilpasning af aktivporteføljen

Pr. 1. juli 2019 er udtrukket ca. 41 mio. kr. af kommunens obligationsportefølje.

Efter anbefaling fra Nordea Invest er beløbet geninvesteret i obligationer i serien Nykredit 1,5% med udløb 1. okt. 2050.

Investeringen bevirker en øget varighed på den samlede obligationsportefølje samt et forventet positivt afkast.

Samtidig har Nordea anbefalet at sælge obligationsbeholdningen i serien Nykredit 5,5 med udløb 1. juli 2022 for ca. 25 mio. kr. fra den nuværende portefølje. Beløbet geninvesteres ved en ligelig fordeling på den eksisterende obligationsportefølje.

Ændringen vil først få virkning i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2019.

Passivportefølje

Den samlede restgæld på lån, eksklusiv ældreboliglån, udgør ultimo juni måned 2019 i alt 249,5 mio. kr.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

Nadia Bruun Thurø (Ø) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

På Økonomiudvalgsmødet den 13. maj 2019 blev Arbejdsmiljøberetningen for 2018 behandlet og på denne baggrund fremkom der et ønske om en særskilt sag på et kommende møde, der centervis beskriver følgende:

1. Bekymringer på arbejdsmiljøområdet
2. Indsatser på arbejdsmiljøområdet

Overordnet arbejdsmiljøberetning

Den overordnede arbejdsmiljøberetning på tværs af organisationen viser, at i forhold til det psykiske arbejdsmiljø/trivslen er det nedenstående fem temaer, der har størst betydning i forhold til negativ påvirkning af arbejdsmiljøet:

• Sygemeldinger
• Tid og ressourcer til at varetage kerneopgaven
• Tid og ressourcer til at gøre en ekstra indsats
• Perioder med mere arbejdspres end andre (mange deadlines)
• Afskedigelser eller opsigelser

I forhold til det fysiske arbejdsmiljø er der tale om følgende to temaer, som har størst negativ påvirkning på arbejdsmiljøet:

• Indeklima (belysning, lugt, temperaturer, osv.)
• Støj og uro

De fælles udfordringer på arbejdsmiljøområdet mødes med fælles indsatser. Det drejer sig om følgende:

• Nærværsprojektet
• Indeklima samt støj og uro
• Arbejdspladsvurdering og trivselsevaluering 2019
• Faxe i Fællesskab

Centrenes samt direktionssekretariatets supplerende vurdering af bekymringer og indsatser på arbejdsmiljøområdet

Center for HR, Økonomi & IT har via centercheferne, samt lederen af direktionssekretariatet indhentet supplerende oplysninger om bekymringer og indsatser på arbejdsmiljøområdet på centerniveau. Et samlet overblik af dette fremgår af bilag 1.

Som det fremgår af bilaget, og dermed af tilbagemeldingerne fra centrene samt direktionssekretariatet, er de udfordringer der beskrives i tråd med den overordnede arbejdsmiljøberetning for Faxe Kommune i 2018. Dog suppleres de med yderligere to bekymringer, nemlig:

• Den lange budgetproces, med offentliggjorte budgetforslag som peger på reduceringer, både på medarbejderantal og i serviceniveau, skaber utryghed.
• Et stigende problem med at medarbejdere bliver hængt ud på de sociale medier

De to sidste bekymringer kræver et stort ledelsesmæssigt fokus, hvor lederen lytter til medarbejderne i forhold til deres bekymringer og undervejs hjælper dem med at sætte tingene i perspektiv. Det er vigtigt, at lederen hjælper medarbejderne videre i forhold til deres bekymringer.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

I forbindelse med budget 2019-2022 har byrådet afsat midler til at styrke digitaliseringsindsatsen i Faxe Kommune. På baggrund heraf har administrationen, med bistand fra Deloitte, udarbejdet udkast til mål for digitaliseringsindsatsen og en handlingsplan for, hvordan disse mål omsættes i praksis. Udkast til mål og handlingsplan for digitaliseringsindsatsen blev præsenteret for byrådet på en temadrøftelse den 20. juni 2019.

Bag arbejdet med mål og handlingsplan ligger ønsket om, at:

• Skabe bedre sammenhænge og synergier mellem de digitale løsninger, der anvendes i dag.
• Afdække og vurdere hvilke typer af ny teknologi, der vil være velegnede til at effektivisere og løfte opgaveløsningen indenfor service- og borgerbetjening.
• Vurdere og sikre, at kommunens IT-infrastruktur lever op til de afledte behov og samtidigt fungerer godt og sikkert.

Ambitionen er, at vi skal bevæge os i retning af øget digital modenhed i kultur, organisering og fremgangsmåder, og at dette skal ske i et fornuftigt tempo, ud fra mantraet om, at vi interesserer os for og er klar til ny teknologi og lader andre kommuner inspirere os. Indsatsen skal bygge på sund fornuft og på teknologier, der er modne og afprøvede.

Digitaliseringsmål

Det overordnede formål med at styrke digitaliseringen er at videreudvikle kommunen i forhold til effektivt at udføre kerneopgaver for borgerne. Herudfra er der opstillet følgende 4 mål for digitaliseringsindsatsen:

1. Vi har fokus på borgeren - vi prioriterer de digitaliseringsindsatser, der bedst bidrager til, at vi i højere grad kan fokusere på vores faglige kerneopgaver for borgerne, i stedet for at bruge tid på unødvendig administration.
2. Vi udvikler digitale kompetencer - vi prioriterer de digitaliseringsindsatser, der styrker vores og borgernes kompetencer, så vi i højere grad udvikler et digitalt mindset, i stedet for at tænke analogt.
3. Vi effektiviserer arbejdsgange og frigør ressourcer - vi prioriterer de digitaliseringsindsatser, der gør os mere effektive i det daglige arbejde, fx ved at digitalisere manuelle arbejdsgange, integrere it-systemer, registrere og anvende informationer.
4. Vi udvikler og vedligeholder en velegnet it-infrastruktur - vi prioriterer indsatser, der udvikler og vedligeholder en robust, sikker og skalerbar teknisk infrastruktur, der effektivt understøtter vores faglige og administrative behov og løsninger, og som er gearet til at håndtere de teknologier, vi bruger i hverdagen.

Handlingsplan

Administrationen har kortlagt en række digitaliseringsmuligheder, der er relevante for Faxe Kommune at arbejde videre med. Ud af disse er 9 udvalgt og prioriteret i forhold til digitaliseringsmålene:

1. prioritet

• Bedre integration mellem systemer
• Bedre ledelsesinformation via KOMLIS
• Effektiviseret anvendelse af ESDH-system

2. prioritet

• Digitalisering af økonomistyring
• Chatbot som indgang til kommunen
• RPA (Robotic Process Automation) til automatisering af rutineprægede arbejdsgange

3. prioritet

• Optimeret telefonsystem
• Ny samarbejdsmodel mellem centre og IT
• Fast projektmodel for digitalisering

IT-infrastrukturen

Deloitte har gennemført en modenhedsvurdering af den nuværende IT-infrastruktur. Hovedlinjerne peger på, at den eksisterende infrastruktur er driftsstabil og struktureret således, at nye teknologier kan håndteres og understøttes. Samtidigt peger vurderingen på en række områder, hvor der bør fastlægges ambitionsniveau og handlemuligheder. Det vedrører blandt andet rammer for samarbejdet mellem it-afdeling og organisation, stor sårbarhed i it-afdelingen, hvor central viden er samlet hos få medarbejdere, og muligheder i tættere tværkommunalt samarbejde.

Målene og forslag til omsættelse af disse til praksis fremgår af udkast til handlingsplan med tilhørende appendix, der er vedlagt som bilag.

Den videre proces

Det overordnede ansvar for styrkelse af digitaliseringsindsatsen forankres i Direktionen. Det ledelsesmæssige ansvar for programgovernance, herunder portefølje- og ressourcestyring, placeres i Direktionssekretariatet. Styring og koordinering af konkrete tiltag i forhold til styrkelse af digitaliseringsindsatsen drøftes løbende i Chefforum, som også løbende vurderer behovet for iværksættelse af nye tiltag med tværorganisatorisk sigte, men besluttes i Direktionen.

I efteråret 2019 gennemføres foranalyser for de 3 først-prioriterede digitaliseringsmuligheder. I foranalyserne indgår vurdering af investeringsbehov og potentielle gevinster. Herefter iværksættes de konkrete tiltag.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Økonomiudvalget anbefaler, at kommunens hjemmeside optimeres, som en del af handleplanens 1. prioritet, herunder at der bliver lavet en "arkivversion" af den tidligere hjemmeside, der bliver tilgængelig men ikke opdateres.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

I denne sag præsenteres de to vigtigste ledelsesinformationssystemer (LIS) og der gives status for den tekniske og forretningsmæssige implementering.

Ledelsesinformationssystemer er systemer, som kan bearbejde og præsentere data, som vedrører budget, forbrug og aktiviteter. Der skal lægges en betydelig arbejdsindsats i at udvikle ledelsesinformation, men når først rapporter er udviklet udgør LIS også automatisering af arbejdsgange. LIS skal, når det er udviklet og implementeret, forbedre beslutningsgrundlaget.

Vi har indkøbt to ledelsesinformationssystemer – KOMLIS og Cura BI - fordi de to systemer kan noget forskelligt. KOMLIS skal anvendes til blandt andet forbedret præsentation af fraværsdata. Cura BI skal anvendes til dataudtræk indenfor sundhed, pleje og på det sociale område.

Der skelnes altid mellem teknisk og forretningsmæssig implementering af systemer. Teknisk implementering betyder, i forhold til et ledelsesinformationssystem, at det kan fungere korrrekt sammen med de fagsystemer, som systemet skal spille sammen med og at de data der præsenteres i systemet er korrekte. Forretningsmæssig implementering handler om brug af systemet. Er der udviklet de nødvendige rapporter og bruges rapporterne ude i organisationen til et understøtte beslutninger. Den forretningsmæssige implementering er lang, fordi den handler om at ændre arbejdsrutiner og kultur. Man skal lære at læse og fortolke de forskellige rapporter og omsætte den nye viden, så den indgår i et beslutningsgrundlag.

Teknisk implementering

Teknisk implementering af Cura BI er afsluttet.

Teknisk implementering af KOMLIS forventes afsluttet ved udgangen af september. 

Forretningsmæssig implementering

Forretningsmæssig implementering af Cura BI, starter fra september. Vi forventer, at de vigtigste rapporter er udviklet primo september, og dermed er der bedre styringsgrundlag i sundhed og pleje. Herefter skal medarbejderne lære at læse og bruge rapporterne.

For Cura BI på social området forventer vi først at de første rapporter er udviklet i starten af 2020. Herefter er der en stor opgave med at få organisationen til at anvende rapporterne.

Fraværsrapporter i KOMLIS planlægges udviklet i løbet af det næste halve år, således at de kan bruges af ledere og medarbejdere primo 2020.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Godkendt.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

Byrådet har tradition for at holde en afslutningsfest i efteråret inden byrådsperiodens udløb. Den afholdes derfor hvert 4. år og plejer at ligge i september måned og før valgkampen går igang.

Forventet udgift til en afslutningsfest er 50-75.000 kr.

Byrådets afslutningsfest i efteråret 2021 drøftes i forhold til hvor og hvornår festen ønskes afholdt.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget godkendte, at afslutningsfesten afholdes den 4. september 2021. Sted og tidspunkt fastsættes senere.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 og lokalplan 500-87 Boligområde på Bråbyvej i Haslev er udarbejdet på baggrund af et ønske om at muliggøre udvikling af området til boligområde. Haslev Møbelsnedkeri har i 2018 nedlagt fabrikken i Haslev og har flyttet produktionen til Jylland. Ønsket er, at området kan udvikles til boligområde med ca. 31 tæt-lav boliger opført som rækkehuse.

Baggrund og formål

Forslag til lokalplan 500-87 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 for Faxe Kommune hvad angår bebyggelsens maksimale etageantal. Der er derfor parallelt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 26.

Med kommuneplantillægget sikres overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan.

Formålet med lokalplan 500-87er at udlægge området til boligområde i form af tæt-lav bebyggelse opført som dobbelthuse og rækkehuse i 2 etager. Det er desuden formålet at fastlægge, områdets vejadgang samt at udlægge areal til vej, sti, parkering og fælles friarealer.

Ændringer i kommuneplan 2013

Kommuneplantillæg nr. 26 fastholder områdets anvendelse til boligområde og ændrer kun bestemmelserne fra maksimalt etageantal, så det fremadrettet præciseres, at åben-lav bebyggelse og dobbelthuse kan opføres i maksimalt 1½ etage og tæt-lav bebyggelse i maksimalt 2 etager. Desuden fjernes bemærkningen om at der kan drives let erhverv fra adressen Bråbyvej 1. Det vil således kun være muligt at drive liberalt erhverv fra egen bolig, ligesom det er i alle andre boligområder.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres tæt-lav bebyggelse i området i form af rækkehuse. Der kan etableres ca. 31 boliger på omkring 115 m² i området. Boligerne placeres i mindre enheder med op til 6 boliger. Der sikres private havearealer til de enkelte boliger. Haverne orienteres mod syd/syd-vest og indgangspartier til de enkelte boliger mod nord/nord-vest. Lokalplanen sikrer at der udlægges arealer til vej, sti, parkering og fælles friarealer. Der sikres desuden vejadgang til ejendommene på Moltkesvej 12 og 14, der i dag har vejret over Møbelsnedkeriets område.

Miljøscreening
I forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene er der i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" gennemført en screening, der vurderer planernes indvirkning på miljøet. Screeningen har vist, at planforslagene ikke vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning af området eller det omgivende miljø, fordi områdets anvendelse til boligformål fastholdes. Der er tale om mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning for området. Der er desuden ingen naturmæssige eller landskabelige interesser i området, som hidtil har været anvendt til møbelsnedkeri og primært består af befæstede arealer og bebyggelse. Der er tale om et område beliggende omgivet af eksisterende bymæssig bebyggelse.

Offentlig høring
Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 og lokalplan nr. 500-87 sendes i offentlig høring i 8 uger.

I høringsperioden bliver der afholdt et offentligt borgermøde torsdag den 19. september 2019 kl. 18.30-20.00 på Rådhuset i Haslev.

Borgermødet annonceres på kommunens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelsen af planforslagene.

 Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Anbefales.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

Faxe Kommunes Ungdomsskoles Heltidsundervisning omfatter i dag 8. – 10. klasse.

Faxe kommune mangler et tilbud til de elever, som har afsluttet 6.klasse i et specialtilbud eksempelvis Skolen ved Skoven, og som endnu ikke er klar til det almene skoletilbud. Ungdomsskolen vil kunne rumme disse elever og give et fagligt, personligt og socialt løft.

Der vurderes, at der fra næste skoleår vil være ca. tre elever der til kunne profitere af dette tilbud.

Jf. kompetence- og delegationsplanen for Faxe Kommunes Ungdomsskole, skal Byrådet træffe beslutning om undervisning af børn under 14 år.

 Ingen budgetmæssige konsekvenser. Udgiften kan afholdes indenfor ungdomsskolens budget ramme.

Sagen afgøres af

Byrådet

Anbefales.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).

Sager direkte til behandling i byrådet:

Beslutning om udtrædelse og nyt medlem i byrådet.

Godkendelse af underskriftsbemyndigelser.

Møde i KKR Sjælland den 18. juni 2019.

Byrådsmedlemmers rådighedsbeløb til møder og kurser mv.

Den vedhæftede oversigt viser byrådsmedlemmernes udgifter i perioden januar - juli 2019.

Whistleblowerordning

Der har ikke været henvendelser til whistleblowerordningen i 2. kvartal 2019.

Persondataforordningen - registrerede sikkerhedsbrud

Den vedhæftede oversigt viser de sikkerhedsbrud der er sket i juni og juli 2019.

Referater fra kvartalsmøder med Business Faxe

Referat af kvartalsmøde den 17. juni 2019 mellem Business Faxe og Faxe Kommune er vedhæftet til orientering.

Lars Folmann (O) deltog i mødet i stedet for Eli Jacobi Nielsen (O).