Økonomiudvalget - 15-03-2022

Godkendt.

Per Thomsen (A) deltog virtuelt i mødet.

Fraværende: Ingen.

Faxe Kommune har gennem en længere årrække haft et utilfredsstillende højt sygefravær, og det gælder også for 2021.

Den samlede sygefraværsprocent i 2021 er på 5,96 %. Dette dækker over arbejdspladser med meget lavt sygefravær og arbejdspladser med meget højt sygefravær. Generelt har Center for Beskæftigelse, Center for Ejendomme, Center for Plan & Miljø, Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice, Center for Teknologi, Center for Økonomi og Staben for Organisation & HR et lavt sygefravær, som ligger under landsgennemsnittet for sammenlignelige arbejdspladser. Det er de to centre, Center for Børn, Unge & Familier samt Center for Social, Sundhed og Pleje, der driver kommunens høje sygefravær - med et sygefravær højere end landsgennemsnittet for sammenlignelige arbejdspladser. Det skal nævnes, at der det seneste års tid kan ses et fald i sygefraværet i Center for Børn, Unge & Familier.

Sammenlignet med andre kommuner, er det særligt langstidssygefraværet, som er årsagen til det høje sygefravær i Faxe Kommune.

Som det kan ses i ovestående tabel, oplevede kommunen særligt fra 2019 til 2020 en markant stigning i langtidssygefraværet. Da udviklingen i det lange sygefravær er vendt i 2021, er der grund til at tro at kommunen er på vej til at reducere niveauet for det lange sygefravær.

Selvom der fra 2020 til 2021 kan ses en stigning i det korte sygefravær, kan fravær af denne længde over en tre-årig periode ses som uændret eller let faldende. Den særlige situation med Corona har naturligvis en indvirkning på det samlede sygefraværsresultat for 2021, og herunder særligt på det korte sygefravær. Både direkte via det høje antal sygemeldinger grundet sygdom eller isolationskrav. Og indirekte via vanskelighederne ved at arbejde fokuseret med sygefraværsindsatsen i en til tider presset hverdag særligt på dagtilbud, skoler og ældreområdet.

Dette ændrer dog ikke ved, at Faxe Kommune har et højt sygefravær sammenlignet med landets øvrige kommuner, som ikke kan forklares ud fra objektive kriterier. Hvorfor indsatsen til at reducere sygefraværet fortsættes og udbygges i 2022.

Igangværende og kommende indsatser
For at imødekomme det høje sygefravær i kommunen igangsattes i 2020 programmet Øget nærvær - Bedre Trivsel, som siden hen er suppleret med en række tiltag, der skal forbedre mulighederne for at lykkes med kerneopgaven, forbedre trivslen, øge fraværet og reducere sygefraværet. I det følgende opridses i hovedtræk disse indsatser, og på økonomiudvalgsmødet deltager Afdelingsleder for HR, Jonas Hansen, som yderligere vil introducere Økonomiudvalget til arbejdet og indsatserne.

Strukturelle tiltag
Erfaringerne tilsiger, at arbejdspladser som har nærværende ledelse, hvor man som medarbejder har indflydelse på egen arbejdssituation, og hvor man føler sig som en del af et betydende arbejdsfællesskab, har bedre forudsætninger for at lykkes med kerneopgaven og har lavere sygefravær.

Derfor har Faxe Kommune det seneste års tid ændret i organiseringen og ansvarsfordelingen på flere store driftsområder, herunder etableringen af selvstyrende teams i hjemmeplejen, ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet og ændret rolle- og ansvarsfordeling på skoleområdet, og det er forventningen, at disse strukturelle tiltag vil bidrage til på sigt at få sygefraværet til at falde.

Hjælpeværtøjer
Programmet Øget Nærvær - Bedre Trivsel indebærer en lang række redskaber og tilbud, som skal understøtte ledelsens arbejde med sygefraværsdagsordenen. Af hjælpeværktøjer kan bl.a. nævnes:

• Digitale sygefraværsstatistikker.
• Automatiske reminder om indkaldelse til nærværssamtaler, samt manual til afholdelse af sygefraværsforløb og skabeloner til brug herfor.
• Undervisning i afholdelsen af de svære samtale.
• Kurser i de juridiske aspekter af sygefraværsforløb, herunder mulighed for anvendelse af delvis sygemeldinger og hurtigere tilbagevenden til arbejdet.
• Formulering af arbejdspladsspecifikke måltal (ud fra sammenlignelige arbejdspladser) med tilhørende handleplaner. På den måde stilles der eksplicitte forventninger til de lokale ledelser og TRIO/AMG'er, hvilket muliggør en mere forpligtende dialog om arbejdspladsernes udvikling, når det kommer til sygefravær.
• HR Udvikling bistår med konkrete forløb på udvalgte arbejdspladser, som har et særligt højt sygefravær.

Som en supplerende indsats planlægges en styrket inddragelse af Jobcentrets kompetencer indenfor sygemeldinger på arbejdspladser med højt sygefravær.

Ledelsesmæssig fokus
Der er netop igangsat en intensiveret indsats gennem ledelseskæden, således at lederne på de enkelte arbejdspladser oplever det ledelsesmæssige fokus og dermed forstår prioriteringen af at lykkes med denne vigtige opgave. Udviklingen i arbejdpladsernes sygefraværsdata og den enkelte leders afholdelse af nærværssamtalerne er således et fast punkt på de løbende ledelsesmøder på de enkelte områder med deltagelse af den samlede ledelseskæde inkl. direktionen.

Arbejdspladskultur og TRIO
Da der ikke er nogle objektive konstaterbare årsager til Faxe Kommunes høje sygefravær må det antages, at arbejdspladskulturen spiller en stor rolle. Så derfor arbejdes der i MED-systemet også om at få genstartet det gode arbejdsfællesskab også i tiden efter Corona. Det indebærer også, at vi skal turde tale om, hvordan vi kan undgå, at hensynet til den enkelte medarbejder kommer til at veje for tungt på bekostning af arbejdspladsen og dermed muligheden for at lykkes med kerneopgaven. Velfungerende lokale TRIO'er på den enkelte arbejdsplads (leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant) har stor indvirkning på arbejdspladskulturen, ligesom en TRIO hurtigt kan følge op på konkrete sygdomsforløb, hvorfor det gode samarbejde i TRIO'en bliver et udviklingstema i 2022 bl.a. på den kommende arbejdsmiljødag for alle kommunens ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Nye evalueringsværktøjer
For bedre at kunne understøtte den lokale ledelse og TRIO's arbejde med øget trivsel og mindre sygefravær, har Hovedudvalget anbefalet, at der igangsættes pilotforsøg med nye former for trivselsmålinger og lederevalueringer. Evalueringerne af de nuværende tilbagevendende trivselsmålinger og lederevalueringer fra både medarbejdere og ledere i organisationen er, at de er for bagudskuende og ikke giver anledning til ændret adfærd på den enkelte arbejdsplads. Derfor afprøves der i løbet af 2022 nye former for trivselsmålinger og ledelsesevalueringer. Det vil fortsat være anonyme målinger, men til forskel fra de nuværende er der tale om hyppigere og kortere målinger/spørgsmål med fokus på medarbejdernes trivsel, hvilket giver lederen og den lokale TRIO bedre mulighed for løbende at handle og håndtere trivselsudfordringer. På økonomiudvalgsmødet vil tankerne omkring nye evalueringsværktøjer blive udfoldet yderligere.

Afslutningsvist skal det nævnes, at Center for Børn, Unge & Familier gennem det seneste år har kørt et særligt forløb finansieret af STAR. Erfaringerne herfra tages med i den videre samlede sygefraværsindsats i kommunen.

Stab for organisation & HR indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Økonomiudvalget har i årets første måneder drøftet den økonomiske politik, med henblik på at vedtage en ny økonomisk strategi, der anvendes til at sikre et solidt fundament for udarbejdelsen af de årlige budgetter. Som resultat af denne proces fremsendes med denne sag et forslag til en ny økonomisk strategi til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Den økonomiske strategi har til formål at understøtte en sund og robust økonomi, der kan muliggøre byrådets visioner og politikker. Med de 4 konkrete målsætninger, og de 4 generelle retningslinjer for brugen af dem, vil kommunens økonomi overordnet set være beskyttet mod pludselige eksterne og interne stød, samtidig med at investeringer muliggøres.

Den økonomiske strategi indeholder 4 konkrete målsætninger/styringsmål, der er rammesættende i forbindelse med den årlige budgetlægning.

De 4 målsætninger er:

1. Et gennemsnitligt overskud på ordinær drift på minimum 60 mio. kr. set over en 4-årig periode (budgetåret og 3 budgetoverslagsår).
2. En gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen på minimum 100 mio. kr., set over en 4-årig periode (budgetåret og 3 budgetoverslagsår), hertil skal tillægges likviditetsvirkningen af en eventuel opsparing.
3. Efterlevelse af økonomiaftaler mellem KL og regeringen.
4. Muligheder for låneoptagelse kan udnyttes til investeringer i kommunen.

Beskrivelse af målsætningerne

Den første målsætning vedrører overskud på ordinær drift:

Overskud på ordinær drift er summen af indtægter (fra skat, tilskud og udligning) fratrukket driftsudgifter og renter. Et mål der fastsætter, hvor stort overskuddet som minimum skal være, er med til at fastsætte, hvor meget der skal være tilbage af indtægterne til at finansiere anlæg, samt afdrag og finansforskydninger, når den generelle drift af kommunen er finansieret. Samtidig er målsætningen udslagsgivende for, at den gennemsnitligere likviditet holdes på et acceptabelt niveau.

En minimumsmålsætning i forhold til overskud på ordinær drift sikrer samtidig, at hvis der sker markante nedadgående skift i kommunens økonomiske formåen, vil det blive nødvendigt at foretage en politisk prioritering der enten skruer op for indtægterne (skatten), eller at der foretages effektiviseringer/besparelser på driften af kommunen. Ellers vil målsætningen ikke blive overholdt.

Målsætningen er formuleret som et gennemsnit over budgetåret og de 3 overslagsår, netop fordi dette muliggør at tilpasningerne kan ske gradvist henover en længere periode, og at et stød til økonomien derved ikke nødvendigvis vil afføde at der er behov for en pludselig og voldsom økonomisk opbremsning.

Et overskud på minimum 60 mio. kr. set gennemsnitligt over en 4-årig periode (budgetåret og de 3 overslagsår) vurderes til at være en tilstrækkelig målsætning, når man tager kommunens størrelse og indtægtsgrundlag i betragtning.

Den anden målsætning vedrører den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen:

Likviditet efter kassekreditreglen er målt som den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage. Niveauet for likviditeten er afgørende for, om kommunens økonomi er modstandsdygtig overfor pludselige og uventede pres.

Målsætningen på en gennemsnitslikviditet definerer et basis-niveau på mindst100 mio. kr. set gennemsnitligt over en 4-årig periode (budgetåret og de 3 overslagsår).

Hertil skal indregnes den likviditetsvirkning en eventuel opsparing fra budgetaftalerne, som altså øger kraven til, hvad den gennemsnitlige likviditet som minimum skal være. Et styringsmål der har en stigningsprofil svarende til det der årligt budgetteres med som opsparing, vil være med til at sikre, at der er penge i kassen, når en større investering skal føres ud i livet.

Den tredje målsætning vedrører at kommunen forpligter sig til at efterleve økonomiaftalerne mellem KL og Regeringen.

Den årlige økonomiaftale mellem KL og Regeringen fastsætter for kommunerne under et, hvor meget der må blive budgetteret på anlæg og på serviceudgifter i det kommende budgetår. Budgetterer kommunerne samlet set over disse to udgiftsrammer, vil de ifølge budgetloven som udgangspunkt blive sanktioneret at staten, i form af en nedsættelse af statstilskuddet.

Det er derfor vigtigt at Faxe Kommune forpligter sig til at bidrage til det fælleskommunale ansvar der ligger i, at komme under udgiftsrammerne i løbet af budgetprocessen.

Der er ikke klarhed over, hvilken model der fra KL’s side fremadrettet vil blive brugt til at komme i mål med de kommende budgetter. Det anbefales derfor, at målsætningen ikke formuleres ud fra en overholdelse af en bestemt "serviceramme" eller "anlægsramme", men i stedet at kommunen forpligter sig til at tage ansvar for at aftalerne bliver efterlevet.

Den fjerde målsætning vedrører, at kommunen aktivt ser på mulighederne for at benytte sig af låneoptagelse.

Kommunernes muligheder for at optage lån er de seneste år blevet særdeles indskrænkede. Lånepuljer til forskellige formål er derfor så godt som fraværende i de seneste økonomiaftaler, og der er derfor kun mulighed for at optage lån på de områder der har automatisk låneadgang.

For investeringer der har et længere tidsmæssigt perspektiv, kan det være en fordel at sprede den økonomiske virkning af investeringen over flere år. Dette kan med fordel gøres for i forhold til investeringer der vedrører klimaforbedrende tiltag, der har automatisk låneadgang. Låneoptag til større investeringer betyder, at den økonomiske påvirkning spredes ud over en større årrække og dermed ikke giver nær så stort et stød i det enkelte budgetår.

Investeringer der på sigt er energibesparende for kommunen, vil i mange tilfælde også betyde færre driftsudgifter. Med målsætningen skal kommunen derfor aktivt se på mulighederne for at låne til en god investeringscase.

Generelle retningslinjer for brugen af den økonomiske strategi

Herudover er der en række generelle retningslinjer for, hvor de ovenstående målsætninger bruges i økonomistyringen i kommunen:

1. Den økonomiske strategi evalueres og vedtages ved indgangen af hver byrådsperiode.
2. Der følges op på styringsmålene i den løbende opfølgning i budgetåret, og i regnskabet.
3. Strategien har et 4-årigt sigte og vurderes over hele perioden efter en gennemsnitsbetragtning.
4. Ved fastsættelse af målsætninger, bør der være en vurdering af bundgrænser og obs-grænser, og disse markeres med rød, gul og grøn.

Farvekodningen anvendes både til at angive om målsætningen efter en gennemsnitsbetragtning er overholdt, og hvorvidt de enkelte budgetår og budgetoverslagsår overholder målsætningen. Dette er eksemplificeret nedenfor.

Scenarie 1: Målsætningen er overholdt – ingen år er under målsætningen

Scenarie 2: Målsætningen er overholdt – et år er under målsætningen

Scenarie 3: Målsætningen er ikke overholdt

Center for Økonomi indstiller, at den økonomiske politik godkendes.

Økonomiudvalget har en særlig status i forbindelse med den årlige budgetlægning. Udvalget skal ligesom de øvrige fagudvalg udarbejde et bidrag til det kommende budget for 2023-2026 på udvalgets eget driftsområde, men samtidig har Økonomiudvalget også det overordnede ansvar for budgetprocessen, og for den samlede økonomi i kommunen.

Økonomiudvalgets budget:

I forhold til udvalgets eget bidrag til budget 2023-2026 drøftes på dette første møde følgende:

1. Udvalgets budget/bevilling – hvordan er budgettet på udvalgets område overordnet set skruet sammen?
2. Er der nogle strukturelle ubalancer i fagudvalgets budget jf. forventningerne til regnskab 2021, samt trykprøvningen af budget 2022, som kan forventes at påvirke også i 2023-2026?
3. En indledende drøftelse af, hvilke overordnede budgettemaer der kan arbejdes med i det kommende budget – herunder både ønsker til opprioriteringer, investeringer og budgetreduktioner.

Byrådet vedtog den 24. februar budgetvejledningen for udarbejdelsen af budget 2023-2026, der udstikker tids- og arbejdsplanen for hele den kommende budgetproces.

Dette er det første indledende møde om det kommende budget, hvor formålet er at give en generel indsigt i udvalgets større budgetområder, varsle eventuelle udfordringer i forbindelse med fagudvalgets kommende budget, og forventningsafstemme i forhold til, hvilke væsentlige temaer der kan komme til at præge det videre arbejde med budgetforslaget.

Frem til primo juni arbejder alle udvalg med deres bidrag til det samlede driftsbudget. Herefter foregår budgetdrøftelserne i Økonomiudvalget, Byrådet og på budgetforhandlinger i løbet af september måned.

I bilaget ”Overblik over budget 2022-2025 ØKU” ses de store poster i udvalgets senest vedtagne budget.

Til de kommende møder fremlægges forslag til mulige reduktioner og evt. nødvendige opprioriteringer. Der fremlægges på møderne relevante nøgletal for særligt administrationens områder (administrationens størrelse, sygefravær mv.).

Samtidig drøftes opprioriteringer på særligt på IT-området, hvor der kan vise sig behov for budgetløft til Microsoft 365 og øget cybersikkerhed. Der vil på dette område komme særskilte sagsfremstillinger på i løbet af foråret.

Kommunens samlede budget

Økonomiudvalget drøfter det det foreløbige regnskab 2021 og den samlede status på budget 2022 for hele kommunens økonomi.

Regnskabet for 2021

Det foreløbige regnskab for 2021 viser et overskud på det skattefinansierede område på 37,0 mio. kr. Dette er en forbedring ift. til korrigerede budget der lød på et overskud på 4,8 mio. kr.

Overskuddet består overordnet set af følgende forhold:

• En mindreindtægt fra skatter, tilskud og udligning på 2,6 mio. kr.
• Et merforbrug på driften på 25,9 mio. kr.
• En merudgift på renter på 2,3 mio. kr.
• Et mindreforbrug på anlæg på 63 mio. kr.

Faxe kommunes serviceramme for 2021 er senest udmeldt af KL i juli 2021, og lyder på 1.705,3 mio. kr. De faktiske udgifter (regnskabstal) er opgjort til 1.700,3 mio. kr. og er dermed 5,0 mio. kr. under rammen. Der er risiko for at sigtepunktet ændres grundet f.eks. tildelte puljemidler og ny lovgivning vedtaget efter udmeldingen.

365-dages likviditeten pr. 31. december 2021 opgjort efter kassekreditreglen er på 161,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 33,3 mio. kr. i forhold til ultimo 2020.

Likviditeten ultimo 2021 pr. indbygger udgør 4.257 kr.

Regnskabet er foreløbigt, og der kan komme ændringer bl.a. som følge af revisionens bemærkninger.

Status på budget 2022

Budgettet for 2022 er præget af store økonomiske usikkerheder, både i forhold til blandt andet den fortsatte coronasmitte og nu i særlig grad også konsekvenserne af krigen i Ukraine.

Den første gennemgang af budgettet for 2022 viser, at budgettet som helhed forventes at holde i 2022. De opmærksomhedspunkter der er behandlet på udvalgene er også vigtige at følge ind i den kommende budgetproces, hvis tendenserne forventes at fortsætte, og kan have konsekvenser på budgetforudsætningerne i 2023 - 2026. Opmærksomhedspunkterne er i punktform:

• En større tilgang på dagtilbudsområdet
• Forsat store bevægelser og pludselige skift forudsætningerne på beskæftigelsesområdet. Blandt andet nævnes i sagen om status på budget 2022 en større tilgang til fleksjob eller førtidspension, flere borgere der tidligere har været på ex. dagpenge er kommet i arbejde, en forlængelse af sygedagpengeretten mv.
• Stigende energipriser i Europa

Totaloversigt over budgettet

På grund af implementeringen af et nyt økonomisystem, er der endnu ikke budgetrammer for det kommende budget 2023-2026.

I bilaget ” Totaloversigt for budget 2022-2025” ses derfor det senest vedtagne budget. På Økonomiudvalgets møde i april vil de økonomiske rammer for udgangspunktet for budget 2023-2026 blive gennemgået og vedtaget.

Center for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget drøfter forudsætningerne for det kommende arbejde med budget 2023-2026.

På direktionens møde den 1/3-2022, blev det godkendt at Center for Teknologi ændrer backup løsning, til en såkaldt BaaS (Backup as a Service) løsning. Med denne løsning lægger vi vores backup ud til en ekstern leverandør.

Ved at lægge vores backup løsning ud til en leverandør, der er ekspert på området, sikrer vi:

• 24-7-365 overvågning af at backuppen kører som den skal
• En webportal hvor vi selv kan genskabe evt. slettet data
• At vores backup løsning overholder alle tekniske krav og opdateres i takt med nye sikkerhedsrisici
• Mulighed for hurtig tilpasning hvis vores backup krav ændres
• Vi skal ikke selv investere i hardware
• Undervisning af flere medarbejdere i brugen af løsningen (en del af implementeringen).

Backup sikrer at vi har en kopi af vores data.
I hverdagen bruger vi backuppen til at hente data, hvis der bliver slettet noget ved en fejl eller hvis en server går ned, kan vi genskabe den med de seneste backup data.

Det vi ikke kan alene med backup data, er at sikre kommunal drift ved krisesituationer, såsom brand i serverrummet eller ved større strømnedbrud.
Til dette kræves der et ekstra servermiljø, som er fysisk placeret et andet sted end vores primære serverrum på Frederiksgade. Her skal backup data så læses ind.

Denne løsning har vi ikke i dag, men Center for Teknologi vil til den kommende budgetproces komme med budgetoplæg til at etablere et såkaldt recovery site.

Center for Teknologi indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Byrådet godkendte administrationsgrundlaget i møde den 25. november 2021, pkt. 199.

SSP-Styregruppen

På byrådets konstituerende møde den 2. december 2021, pkt. 50, blev der udpeget medlemmer til SSP-Styregruppen, som ikke er medlemmer af byrådet. På nuværende tidspunkt er der ikke lovhjemmel til at yde diæter og befordringsgodtgørelse ved deltagelse i ordinære møder til disse medlemmer, men byrådet kan beslutte at yde dette.

Det foreslås, at yde diæter og transportgodtgørelse ved deltagelse i ordinære møder, til de af byrådet udpegede medlemmer i SSP-Styregruppen, som ikke er byrådsmedlemmer.

Udsatterådet

Det har vist sig, at der med administrationsgrundlaget er opstået en utiltænkt forskel i reglerne for Udsatterådet og Handicaprådet, hvorved udsatterådets medlemmer ikke kan få dækket diæter og befordringsgodtgørelse ved deltagelse i møder med stående udvalg.

Det foreslås, at stille Udsatterådet og Handicaprådet lige, og derved give Udsatterådet ret til dækning af diæter og befordringsgodtgørelse ved deltagelse i møder med stående udvalg, hvor Udsatterådet skal høres.

§ 17, stk. 4 udvalg

I forbindelse med det nye § 17, stk. 4 udvalg - Forum for erhvervsudvikling besluttede byrådet at yde diæter og befordringsgodtgørelse til eksterne medlemmer i udvalget.

Det foreslås, at gøre det på samme måde fremover, således at der også ydes diæt og befordringsgodtgørelse til eksterne medlemmer i fremtidige 17,4 udvalg ved deltagelse i ordinære møder.

Når kommunen i fremtiden opretter nye råd, nævn og lignende skal byrådet eksplicit tage stilling til at yde diæt og godtgørelse til det konkrete hverv. Dette kan ske i forbindelse med beslutning i byrådet om oprettelse af det nye organ. Såfremt kompetencen til at oprette organet ligger i fx et fagudvalg, skal beslutning om diæt og godtgørelse ske i byrådet. Administrationsgrundlaget vil efterfølgende blive opdateret redaktionelt.

Reglerne om godtgørelser findes i lov om kommunernes styrelse, og i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (BKG nr. 2001 af 28/10/2021).

Forslag til ændret administrationsgrundlag er vedhæftet.

Stab for Organisation & HR indstiller, at:

1. De af byrådet udpegede medlemmer til SSP-Styregruppen, som ikke er medlem af byrådet, bevilges ret til diæter og befordringsgodtgørelse ved deltagelse i ordinære møder.
2. Udsatterådet bevilges ret til dækning af diæter og befordringsgodtgørelser ved deltagelse i møder med stående udvalg, hvor Udsatterådet skal høres.
3. Der bevilges ret til dækning af diæter og befordringsgodtgørelse til eksterne medlemmer i § 17, stk. 4 udvalg ved deltagelse i ordinære møder.
4. Administrationsgrundlaget tilpasses med ændringerne, og træder i kraft ved byrådets godkendelse.

Kommuner og regioner kan få tilskud til energiforbedringsprojekter og digitaliseringsprojekter i kommunale og regionale bygninger. Der er i finansloven for 2021 afsat 150 mio. kr. til den nye tilskudsordning, og der forventes at blive afsat yderligere 145 mio. kr. i 2022.

Tilskuddet dækker op til 30 procent af projektets realiserede omkostninger, dog maksimalt det beløb, der er givet tilsagn til. Af hensyn til proportionalitet i forhold til administration er der fastsat et minimumstilskudsbeløb pr. energiforbedringsprojekt på 30.000 kr. og på 100.000 kr. for digitaliseringsprojekter.

Ved energiforbedringsprojekter er tilskudspuljen målrettet bygninger med energimærke i intervallet D-G. Det er også muligt at søge tilskud til fredede bygninger, som er undtaget krav om energimærkning. Projekterne kan bestå af ét eller flere energiforbedrende tiltag.

Det kan f.eks. være:

• Konvertering af olie- eller gasfyr til varmepumpe eller fjernvarme
• Udskiftning af facadevinduer
• Udvendig isolering af ydervæg

Center for Ejendomme har søgt om tilskud hos Energistyrelsen i 2021, og har fået tilsagn på 299.700 kr. Beløbet udgør 30 procent af den estimerede udgift til udskiftningen.

Tilskuddet er til udskiftning af oliefyr med varmepumpe i ejendommen Skolen ved Skoven, Førslev Skolevej 9, 4690 Haslev.

Udskiftningen sker som led i udfasning af fossile brændsler.

Center for Ejendomme indstiller, at byrådet godkender:

1. at der i 2022 gives en tillægsbevilling på 299.700 kr. til udgiften
2. at der i 2022 gives en tillægsbevilling på 299.700 kr. til indtægten
3. at tillægsbevillingerne gives til Center for Ejendomme under driften
4. at punkt 1-2 finansieres af kassen

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 8. marts 2022, pkt. 38:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen

Faxe Fjernvarmeselskab har søgt om en betinget godkendelse af et projektforslag om fjernvarmeforsyning af et område ved Egedevej. Baggrunden for, at der bliver søgt om en betinget godkendelse og ikke endelig godkendelse er, at projektet kun bliver realiseret, hvis Faxe Fjernvarmeselskab opnår tilskud fra Energistyrelsens fjernvarmepulje for udfasning af olie- og gasfyr.

Betinget godkendelse

En betinget kommunal godkendelse betyder, at godkendelsen er betinget af, at der opnås tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens fjernvarmepulje. Ved at anvende en betinget godkendelsesmetode, er kommunens godkendelse todelt. Metoden bliver anvendt, fordi Energistyrelsens sagsbehandling af fjernvarmepuljen sker imellem de to kommunale godkendelser.

Den første kommunale godkendelse indebærer, at projektet bliver godkendt på baggrund af en indledende vurdering og uden, at projektet bliver sendt i offentlig høring.

Efter den betingede godkendelse, afventer kommunen Energistyrelsens sagsbehandling.

Hvis Energistyrelsen meddeler tilsagn om et tilskud, sender kommunen projektforslaget i offentlig høring med efterfølgende sagsbehandling og en endelig politisk godkendelse.

Et tilsagn er betinget af, at projektet opnår en endelig kommunal godkendelse. Det endelige projekt og den kommunale godkendelse bliver sendt til Energistyrelsen, som vurderer, om tilsagnet skal ændres eller fastholdes.

Projektforslaget

Projektet omfatter fjernvarmeforsyning af ejendomme i et område ved Egedevej. Det meste af området er i dag udlagt som gasområde.
I området er der godt 130 bygninger, som bliver varmeforsynet med naturgas, olie, fastbrændsel, elradiatorer eller varmepumper.

Projektforslaget viser overordnet, på baggrund af de anlagte forudsætninger, at der er en positiv samfundsøkonomi ved at konvertere til fjernvarme - ca. 1,7 mio. kr. i forhold til det beregnede alternativ, som er individuelle luft-vand varmepumper. Der er ikke regnet på alternativer, hvor der bliver anvendt fossile brændsler.

Projektforslaget skal vurderes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Derudover skal kommunen også påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Kommunen kan bestemme, at alternativer, hvor der bliver anvendt fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke er relevante alternativer i de samfundsøkonomiske analyser.

Center for Plan & Miljø vurderer, at der kan meddeles en betinget godkendelse af projektet bl.a. begrundet i, at fjernvarmeforsyning er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt sammenlignet med luft-vand varmepumper, og at fossile brændsler ikke bliver anset som relevante alternativer.

En ændring af et område fra gas- til fjernvarmeforsyning medfører ikke, at grundejerne skal skifte varmeforsyning, og ved skift af varmeforsyning må grundejerne gerne skifte til f.eks. luft-vand varmepumpe, hvis de ikke ønsker fjernvarme.

Center for Plan & Miljø indstiller, at der foretages en betinget godkendelse af projektforslaget om fjernvarmeforsyning af området ved Egedevej.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 8. marts 2022, pkt. 40:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen

Tanken med aftalen er at give mest mulig skovadgang til flest mulige borgere - på andre vilkår end det er tilfældet i dag. Aftalerne rummer udover en egentlig, langsigtet lejeaftale også udviklingsmuligheder, så der over tid kan udvikles aktiviteter og nødvendige faciliteter. Aftalerne omfatter ialt 265 hektar, der indfases over indeværende og næste år.

Haslev Orned rummer muligheder for en lang række aktiviteter, dels på grund af skovens velpassede tilstand, dels grundet dens størrelse, som kan sikre at forskellige aktiviteter kan foregå i skoven samtidig uden at være til gene for hinanden. Listen af mulige aktiviteter spænder vidt fra klassiske gå-stier og løberuter, over mountainbike spor, shelterpladser til hundeskov og meget mere.

Indtil nu har Skovloven begrænset borgernes adgang til Haslev Orned, Nordskoven. Med de nye aftaler bliver der bredere muligheder for at færdes i skoven. Via aftalerne bliver skovområdet fx. tilgængelig døgnet rundt, ligesom der bliver flere muligheder for at færdes i skoven på tværs af veje og stier. Over en årrække kan der etableres flere og bedre sti- og parkeringsmuligheder, adgang til borde og bænkesæt, toiletfaciliteter og mere til.

Lejeaftale
Konkret omsættes budgetforligets ramme i en langvarig lejeaftale mellem Faxe Kommune og Bregentved Gods. Aftalen træder i kraft den1. januar 2022 og indfases i løbet af to år. Det sker i tre omgange, idet den hidtidige aftale med Bregentved om Skoleskoven forlænges til den 31. juli 2022. Fra den 1. august i år gælder aftalen for såvel Skoleskoven som hele den vestlige og nordlige del, afgrænset af Sofiedalsvej mod øst. Sidste del, syd for Sofiendalsvej, indfases fra den 1. august 2023 (se kortbilag)

Bregentved står fortsat for den daglige skovdrift på de 265 hektar. Der vil være enkle begrænsninger i adgangen til området undervejs. Det gælder fx. af sikkerhedshensyn og, mere kortvarigt, når der skal fældes træer og 2-3 dage årligt, når vildtet i skoven skal reguleres. Hertil kommer nyplantninger, hvor der i en periode kan være behov for at hegne et område for at sikre at nye træer kommer i god vækst.

Udkastet lægger op til at aftalen er uopsigelig i 10 år. Efter uopsigelighedsperioden kan begge parter opsige aftalen med 10 års varsel. Disse tidsmæssige vilkår skal ses i forhold til, at skovdrift ikke umiddelbart kan "rulles tilbage" og at eventuelle ændringer i borgernes adgang også må forventes at kræve tid.

Udkast til lejeaftalen er vedlagt.

Aktiviteter og faciliteter

For at sikre et fælles udgangspunkt for hvorledes brugsretten udmøntes, er der lavet er særskilte bilag til aftalen. Bilaget beskriver de aktiviteter som parterne er enige om ved indgåelsen af aftalen. På nuværende tidspunkt er der fx. beskrevet muligheder for parkering, hundeskov, træningsfaciliteter, mountainbikespor og nye vandre-/løberuter. Se mere i bilag: beskrivelse og kort.

Aftalen rummer en løbende dialog mellem Kommunen og Bregentved Gods for at opsamle erfaringer, behov og fornøden koordinering. Parterne er enige om at disse møder kan munde ud i et behov for at justere bilagene om aktiviteter og faciliteter - og at det kan ske i enighed og uden at skulle ændre på hele lejeaftalen.

Brugerdialog

Det er planen, at involvere borgere/frivillige/foreninger i udviklingen og drift af aktiviteter og faciliteter i Nordskoven. Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice forventer de første møder herom bliver afholdt i løbet af 2 - 3 måneder. Plan & Kulturudvalget orienteres senere på året om status på disse aktiviteter.

Opsummering

Det er administrationens vurdering, at dialogen med Bregentved Gods har været enkel og løsningorienteret. Begge parter har haft fokus på de langsigtede perspektiver og med opmærksomhed på, at aftalerne bliver tilstrækkelig dynamiske, så de kan favne erfaringer, udvikling i behov og ønsker over tid.

Samtidig vurderer administrationen, at aftalen om Haslev Orned markant øger borgernes adgang til et interessant og stort naturområde. De seneste år med COVID-19 har bekræftet, at det er en prioritet for mange danskere.

Med disse bemærkninger indstiller administrationen, at aftalen med Bregentved Gods om Haslev Orned - Nordskoven godkendes.

Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice indstiller, at aftalen med Bregentved Gods om Haslev Orned - Nordskoven godkendes.

Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 8. marts 2022, pkt. 29:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen.

I lighed med 2020 og 2021 har Center for Børn, Unge & Familier også i 2022 søgt om tilskud fra pulje til indfasning af bedre normeringer i dagtilbud. Puljen er første gang afsat i forbindelse med finanslovsaftalen for 2020. De nationale rammer for puljeudmøntningen i 2021 - 2023 blev fastsat med Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020.

Center for Børn, Unge & Familier har i januar 2022 modtaget tilsagn om et tilskud på 5.018.000 kr. i 2022.

Puljen til indfasning af minimumsnormeringer har til formål at gøre det muligt for kommuner og daginstitutioner at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til de lovbundne minimumsnormeringer, som vil være gældende fra 2024. De lovbundne minimumsnormeringer vil medføre, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit, skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Derudover vil lovkravet medføre, at kommunen skal sikre 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt 3 år.

Med puljen forbedres normeringen i vuggestue fra 3,0 børn pr. pædagogisk personale til 2,9 børn pr. pædagogisk personale. For børnehave forbedres normeringen tilsvarende fra 6,1 børn pr. pædagogisk personale til 5,9 børn pr. pædagogisk personale.

Puljemidlerne indgår i 2022 i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. Tilskuddet indgår ligeledes i fastsættelsen af tilskud til privatinstitutioner og tilskud til privat pasning.

Med denne sag ønskes godkendelse af, at tilskuddet på 5.018.000 kr. i 2022 fra Børne- og undervisningsministeriet tilføres dagtilbudsområdet under Børn & Læringsudvalget.

Center for Børn, Unge og Familier indstiller:

1. at dagtilbud under Børn & Læringsudvalget gives en udgiftsbevilling på 5.018.000 kr. i 2022
2. at dagtilbud under Børn & Læringsudvalget gives indtægtsbevilling på 5.018.000 kr. i 2022 - svarende til tilskuddet fra pulje til indfasning af bedre normeringer fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 9. marts 2022, pkt. 26:

Anbefalet.

Fraværende: ingen.