Økonomiudvalget - 15-11-2023

Referat
Dato:
Onsdag, 15 november, 2023 - 16:00
Hent som fil:
185. Godkendelse af dagsorden

Økonomi

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes.

Beslutning

Godkendt.


Fraværende:

Camilla Meyer (A)

René Tuekær (L)

186. Orientering om Borgerrådgiverens årsrapport 2022

Resume

Borgerrådgiveren aflægger én gang årligt rapport til byrådet om funktionens virke.

Den 30. august 2023 traf økonomiudvalget beslutning om at sende sagen tilbage til borgerrådgiveren, med henblik på en fornyet administrativ behandling og uddybning.

Borgerrådgiveren har herefter gennemgået og uddybet årsrapporten og gjort rede for anbefalingerne.

Sagsfremstilling

Borgerrådgiveren har i overensstemmelse med økonomiudvalgets beslutning uddybet årsrapporten.


Ifølge borgerrådgiverens funktionsbeskrivelse fra 2012 er det i pkt. 10 overordnet beskrevet, at årsberetningen har til formål at støtte byrådet i dets tilsyn med den kommunale forvaltning.

Følgende er videre anført: Det er desuden formålet at give kommunens politikere og ledelse viden om den del af den kommunale praksis, der ikke fungerer efter hensigten og komme med forslag til, hvordan sagsbehandlingen kan forbedres.


Årsrapporten indeholder beskrivelser af udvalgte forvaltningsretlige emner, der har betydning for sagsbehandlingen, som belyses ved hjælp af konkrete sager, der i årets løb har ført til forandring, eller som har givet stof til eftertanke.

Efter hvert afsnit har borgerrådgiveren formuleret nogle anbefalinger. Derudover er der formuleret nogle mere overordnede anbefalinger.


Rapporten indeholder ligeledes nogle anbefalinger inden for specifikke sagstyper samt fremadrettede fokuspunkter:


Alle centre: Opmærksomhed på 10 dages fristen (arbejdsdage) for besvarelse henvendelser.


Center for Social, Sundhed & Pleje:

  • Der bør ved ”systemtræk” afdækkes, om de offentliggjorte frister for sagsbehandlingstid, reelt er realistiske og retvisende i forhold til at oplyse borgerne om kommunens serviceniveau.
  • Fokus på kvitteringsbreve, screening af sager ved modtagelse og skriftlig tilbagemelding til ansøgere, hvis sagsbehandlingsfrister ikke kan overholdes.


Center for Børn, Unge & Familie:

  • Der bør fortsat være fokus på krav om skriftlige afgørelser med klagevejledning ved beslutning om opstart af børnefaglig undersøgelse og ved beslutning om foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3. Forinden afgørelse om foranstaltning(er) bør der udarbejdes en klar og tydelig handleplan – ikke bare af hensyn til de berørte parter (børn/forældremyndighed), men også af hensyn til eventuelle leverandører, der skal stå for udførelsen af det faktiske arbejde med børn/forældremyndighed. Der bør ligeledes være fokus på handleplansopfølgning.
  • Der bør være fokus på registrering af fravær på skoleområdet. I den forbindelse vil jeg anbefale, at alle skoleledere arbejder ud fra ensartede regler for registrering af fravær.


Opfølgning skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning og der bør udarbejdes referater/ notater som dokumentation herfor på den enkelte elevs sag.


Borgerrådgiverens årsrapport er vedhæftet som bilag.


Borgerrådgiver Anne Thielemann deltager under økonomiudvalgets behandling.


Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser

Sagen afgøres af
Byrådet

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller, at borgerrådgiverens årsrapport 2022 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker forelagt en handleplan til opfølgning på borgerrådgiverens årsrapport.


Fraværende:

Ingen.


187. Orientering om økonomiske nøgletal pr. ultimo oktober

Resume

I denne sag præsenteres den likviditetsmæssige udvikling samt de overordnede forbrugstal for 2023 for Faxe Kommune.


12-måneders likviditeten, som er opgjort efter kassekreditreglen, er ved udgangen af oktober måned på 65,8 mio. kr. Faldet fra september til oktober udgør 0,4 mio. kr. hvilket er det laveste fald i 12-måneders likviditeten i hele 2023.


3-måneders likviditeten er steget kraftigt, hvilket også var forventet grundet midtvejsreguleringen.


Forbruget er i sagen opgjort pr. udvalg og samlet for hele kommunen.

Sagsfremstilling

Likviditet

Likviditeten i kommunen opgøres ud efter "kassekreditreglen", som er et gennemsnit af den daglige likviditet gennem de sidste 12 måneder. I sagen kaldes dette for gennemsnitslikviditeten.


Likviditeten kan også opgøres som et gennemsnit af den daglige likviditet gennem de sidste 3 måneder, hvor der så er tale om 3-måneders likviditeten.


De første indikationer på at udviklingen vender vil kunne ses tidligere og tydeligere i 3-måneders likviditeten end i 12-måneders likviditeten og omvendt vil den modsatte udvikling også ses tidligere og tydeligere i 3-måneders likviditeten. Eksempelvis vil sæsonbetonet udsving (når der falder større betalinger én gang årligt) eller faldende generelt udgiftsniveau og mindre kassetræk indgå i 3-måneders likviditeten i tre måneder. I gennemsnitslikviditeten (12-måneders likviditeten) vil påvirkningen tælle med og påvirke likviditeten i 12 måneder i alt.


Faxe Kommunes gennemsnitslikviditet efter kassekreditreglen (12-måneders likviditet) ultimo oktober måned udgør 65,8 mio. kr. svarende til et fald på 0,4 mio. kr. siden ultimo september måned. Dette fald er det laveste fald i hele 2023. Gennemsnitslikviditeten pr. ultimo oktober er dog fortsat under kommunens målsætning på 100 mio. kr.


I graf 1 (figuren nedenfor) vises 3-måneders likviditeten.

Graf 1 - udvikling i 3-måneders likviditeten


3-måneders likviditeten er fra september til oktober 2023 mere end tredoblet og steget med 43,2 mio. kr. fra 21,2 mio. kr. til 64,4 mio. kr. Denne udvikling ses også tydeligt i graf 1, som viser udviklingen i likviditeten over 3-måneder. Denne store stigning er forventet, idet der i oktober til december afregnes med positiv midtvejsregulering med 16 mio. kr. pr. måned. Herudover antages det, at forbrugstilbageholdenhed og ansættelsesstoppet i organisationen endelig kan ses på likviditeten.


Målsætning for gennemsnitslikviditeten i den økonomiske politik

I Faxe Kommunes økonomiske politik er der en målsætning om en gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen på minimum 100 mio. kr. Målsætningen på 100 mio. kr. ses over en 4-årig periode (budgetåret og tre budgetoverslagsår) hvortil der skal tillægges likviditetsvirkningen af eventuel opsparing fra budgetaftaler. Ultimo 2023 skulle likviditeten inklusive opsparing, jf. tidligere budgetaftaler, til svømmehal dermed udgøre 147,8 mio. kr.


Som det fremgår af nedenstående graf (graf 2) er målsætningen pr. 31. oktober ikke tilnærmelsesvis overholdt og fortsat faldende ift. den opsparingskurve der burde være, hvis der blev sparet op som forudsat i budgetterne. Det fremgår også af grafen, at den gennemsnitlige likviditet er under kommunens målsætning på 100 mio. kr.


Et lavt indgangsniveau til 2024 på likviditeten betyder større krav om overskud på likviditeten i næste år, for at overholde kommunens økonomiske politik og dermed sikre en robust økonomi.


Graf 2 - gennemsnitslikviditet og målsætning i økonomisk politik


Spændet mellem 146,1 mio. kr., som likviditeten skulle vise ultimo oktober og den faktiske 12-måneders likviditet på 65,8 mio. kr. er et udtryk for, at den opsparede reserve til svømmehallen er brugt.


Der mangler i gennemsnitligt over 12 måneder mere end halvdelen af likviditeten (ca. 80 mio. kr.) ift. målet på 147,8 mio. kr. Dog skal det bemærkes, at 12-måneders likviditeten fortsat indeholder 2/3 af midtvejsreguleringen fra 2022, som var en udgift/kassetræk på 16,5 mio. kr. og for oktober måned 1/3 af indeværende års midtvejsregulering på i alt 48 mio. kr. (indtægt/kassetilførsel).


Administrationens forventning til likviditetsudviklingen

Administrationens forventning er, at 3-måneders likviditeten vil fortsætte med at stige i de kommende måneder, hvilket skyldes fortsat forbrugstilbageholdenhed som følge af indkøbs- og ansættelsesstop og desuden, at likviditeten styrkes med yderligere 2 x 16 mio. kr. (2/3 af 48 mio. kr.) fra midtvejsreguleringen, som kommunen modtager i november og december.


Forventningen til 12-måneders likviditeten er, at denne stagnerer og måske tilmed stiger. Dette skyldes som tidligere nævnt:

  • at yderligere2/3 af den midtvejsregulering, som Faxe Kommune skulle betale sidste år (2/3 af betalingen på 16,5 mio. kr.) ”falder” ud af 12-måneders likviditeten
  • at yderligere 2/3 af den kompenserende midtvejsregulering udbetales (2/3 af kompensationen på 48 mio. kr.)
  • at der fortsat er forbrugstilbageholdenhed ift. samme tid sidste år grundet indkøbs- og ansættelsesstop


Ovenstående faktorer gavner alle likviditeten. Det vurderes derfor fortsat, at likviditeten resten af året vil stige, hvilke der er søgt taget højde for i den budgetmæssige gennemsnitslikviditet primo 2024.


Drift - Kommunens budget, forbrug og forbrugsprocent

Følgende afsnit giver et overblik over kommunens forbrugsmønster, og sammenligner de enkelte udvalgs forbrugsprocenter med den vejledende forbrugsprocent.


Den vejledende forbrugsprocent er pr. 31. oktober baseret på 10/12 af 100 pct. og udgør 83,3 pct.


Som det fremgår af nedenstående tabel (tabel 1) ligger Faxe Kommunes samlede forbrugsprocent ved udgangen af oktober måned på 84,12 pct. I 2022 var forbrugsprocenten på samme tidspunkt 84,42 pct.


Forbrugsprocenten ligger fortsat over den vejledende forbrugsprocent for oktober måned i 2023 - med 0,78 procentpoint. Sammenlignet med oktober måned 2022 lå forbrugsprocenten for hele kommunen 1,09 procentpoint over den vejledende forbrugsprocent. Forbrugsprocenten er således nu kommet under forbrugsprocenten for samme tid sidste år, hvilket indikerer at forbrugstilbagehold bl.a. i form af indkøbs- og ansættelsesstoppet virker efter hensigten.



Vejledende forbrugspct.

83,33






Budget

Forbrug

Forbrugspct.

Afvigelse fra vejl. forbrugspct. 2023

Afvigelse fra vejl. forbrugspct. 2022

Teknik & Miljøudvalget

135,8

112,1

82,51

-0,83

10,65

Plan & Kulturudvalget

51,1

41,8

81,68

-1,65

-4,57

Økonomiudvalget

298,6

246,2

82,42

-0,91

-4,17

Senior & Sundhedsudvalget (uden KMF)

415,9

332,5

79,95

-3,38

0,45

KMF (under SSU)

151,3

118,3

78,17

-5,17


Beskæftigelse & Integrationsudvalget

594,3

553,4

89,76

6,43

-4,24

Socialudvalget

223,9

199,6

89,17

5,83

6,20

Børn & Læringsudvalget

665,7

549,9

82,61

-0,73

3,30

Faxe Kommune i alt

2.536,7

2.133,8

84,12

0,78

1,09

Tabel 1 - Opgørelse af budget, forbrug og forbrugsprocenter ved sidste månedsskifte (i kr. 1.000)


Ydermere betyder midtvejsreguleringen, som ikke er udmøntes i driftsbudgetterne, at forbrugsprocenten alt-andet-lige vil ligge højere i 2023 end i 2022 på samme tidspunkt. Netop midtvejsreguleringen er årsagen til at forbrugsprocenterne på særligt Beskæftigelse & Integrationsudvalget afviger meget i forhold til 2022.

På baggrund af denne er forbrugsprocenterne nedenfor mellem år ikke direkte sammenlignelige.


I bilagets "afsnit 2 - Drift", er der i alle udvalgsgrafer sat en prognosekurve ind ved siden af kurven for den vejledende forbrugsprocent.


Prognosen for forbrugsprocenterne, som ses i bilaget, må ikke tages for at være et forventet regnskab for året. Prognoserne er udelukkende baseret på historisk udvikling i data og der medregnes ikke evt. forventninger til årets mer- og mindreforbrug. Prognosen skal således alene tages som en indikation på forbruget år-til-dato.


Den kommunale medfinansiering (KMF) under Senior & Sundhedsudvalget er opgjort særskilt i tabellen ovenfor. Det betyder at de tal (grafen), som ses under Senior & Sundhedsudvalget i bilaget ikke har helt samme tal, da forbrugsprocenten i dette er opgjort inklusiv KMF.


Anlæg

Forbruget på anlæg udgør 34 mio. kr. ud af et samlet rådighedsbeløb på 85,7 mio. kr. Det samlede rådighedsbeløb indeholder anlægsoverførsler fra 2022 på samlet 11,95 mio. kr. Forbrugsprocenten på anlæg er pr. ultimo oktober 2023 på 39,7 pct. På samme tidspunkt sidste år var forbrugsprocenten på anlæg 46,2 pct. og med et samlet forbrug på 46,8 mio. kr. Det reelle forbrug og eksekvering på anlæg er således lavere ultimo oktober 2023 end samme tidspunkt sidste år.


Den lave anlægseksekveringen har også indvirkning på likviditetens udvikling. Da forbruget på anlæg er mindre end samme tidspunkt sidste år, er det ligeledes med til at udviklingen i den gennemsnitlige likviditet er stagneret.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen selvstændig økonomisk konsekvens. Men udviklingen i likviditeten har betydning for kommunens primolikviditet for 2024 og dermed for om den økonomiske politik kan overholdes i 2024 og frem.


Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning

Taget til efterretning.


Fraværende:

Ingen.


188. Beslutning om godkendelse af takster for 2024

Resume

I denne sag skal takster for 2024 behandles.


Taksterne er fastsat ud fra gældende lovgivning og beregnet med afsæt i det vedtagne budget, som blev godkendt af byrådet den 12. oktober 2023.

Taksterne skal godkendes i byrådet inden den 1. december 2023 for at have virkning fra 1. januar 2024.

Sagsfremstilling

I forbindelse med godkendelsen af budgettet for 2024 skal der fremlægges takster og brugerbetaling for de områder, hvor takstfinansiering er en del af budgettet.


Plan & Kulturudvalget, Senior & Sundhedsudvalget, Teknik & Miljøudvalget samt Børn & Læringsudvalget behandler i perioden 6. - 13. november det samlede takstkatalog. Herefter behandles én samlet sag i Økonomiudvalget og Byrådet. Socialudvalget og Beskæftigelses & Integrationsudvalget, som ingen takster har, orienteres om sagen under meddelelser.


Takstkataloget er opdelt pr. fagudvalg og vedhæftet som bilag til denne sag. Herudover er takstkatalog fra AffaldPlus, Alfa Specialaffald og Faxe Forsyning vedhæftet. Sidstnævnte er takster som godkendes af kommunen, men hvor der ikke nødvendigvis sker opkrævning fra Faxe Kommune selv (eksempelvis Faxe Forsyning opkræver selv taksterne).


Bilag til sagen:

Takstkatalog, Faxe Kommune - Takster 2024 (ØK og BY)

Takstkatalog, AffaldPlus - Takster 2024

Takstkatalog, Alfa Specialaffald - Takster 2024

Takstkatalog, Faxe Forsyning - Takster 2024

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at taksterne for 2024 godkendes.


Beslutning fra Plan & Kulturudvalget d. 7. november 2023, pkt. 130:

Anbefalet med den bemærkning, at begrebet overnatningsgebyr erstattes med nattillæg jf. Byrådets beslutning d. 7. september 2023.


Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget d. 7. november 2023, pkt. 169:

Godkendt, med den bemærkning om, at udvalget er bekendt med at der i kommunens takstkatalog er sket en fejl ved afrunding af rottebekæmpelsesgebyret for 2023. Det er afrundet til 0 promille i stedet for 0,10 promille.


Beslutning fra Senior & Sundhedsudvalget d. 8. november 2023, pkt. 110:

Anbefalet.


Beslutning fra Børn og Læringsudvalget d. 13. november 2023, pkt. 127:

Godkendt.

Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


189. Beslutning om opdatering af økonomiske styringsprincipper

Resume

Center for Økonomi fremlægger en revideret udgave af styringsprincipper og overførselsregler som en del af en samlet revidering af kommunens økonomiske principper. Byrådet skal godkende principperne.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har lavet udkast til nye styringsprincipper og overførselsregler. Tanken med disse nye principper er at forenkle og ensrette økonomistyringen i kommunen yderligere. Baggrunden for en revision af kommunens styringsprincipper er at skærpe den økonomiske styring i en helhedstænkning for kommunens samlede styring, dvs. både for at gøre den mere ens på tværs af kommunen, men også sikre en styring, som understøtter den overordnede styring for kommunens samlede økonomi, og ikke blot styringen på de enkelte områder.


I 2021 blev det økonomiske styringsprincipper vedr. økonomistyring og overførsler opdateret. Dette er en yderligere skærpelse af disse principper og dermed ikke en ny tilgang. Der ændres dermed ikke på de grundlæggende principper som Økonomiudvalget behandlede den 20. januar 2021 og den 21. april 2021 blev bilag 6.4 Retningslinjer for budgetoverførsler mellem årene godkendt i Økonomiudvalget. Bilag 6.4 ændres i denne sag til at hedde Bilag 6.2 Overførselsregler.


Overførselsreglerne ønskes forenklet, således at de er lettere at forstå og mindsker et økonomisk pres på kommunens serviceramme som følge af de årlige overførsler. Den nye revidering har samtidig til hensigt at lave nogle regler som kan 'holde' også i pressede tider for kommunen som helhed. Herved får den enkelte leder en større sikkerhed for at der ikke ændres i reglerne hvert år, og dermed opnås en større budgetsikkerhed for årets budget, samt incitament til en bedre styring. Tanken bag de reviderede styringsprincipper er at sikret en mere enkel styring og hermed også at få klare regler for overførsler. Grundtanken i principperne er, at der fremover arbejdes med to styringskategorier:


  1. Rammebudgetter
  2. Formålsbestemte budgetter


Ad 1) Rammebudgetter omfatter som udgangspunkt de konti som i dag har 4 pct. overførselsret, men skærper definitionen til at omfatte institutionsbudgetter og lønudgifter samt overhead centrale afdelinger i hvert center samt i stabe. For de centrale afdelinger i centrene er det overheadudgifter til kontorhold, kompetenceudvikling og øvrige personaleudgifter, som udover lønudgifterne er omfattet af rammebudget. Disse konti vil fortsat have overførselsadgang på 4 pct. fra 2023 til 2024, hvorefter det anbefales at grænsen nedsættes til 2 pct. med effekt for overførsler fra 2024 til 2025. Der vil fortsat være fuld overførsel af merforbrug.


Ad 2) Alle andre konti er formålsbestemte og budgettet er således afsat til en bestemt opgave i hvert enkelt år. Der er derfor ingen overførselsadgang på disse konti. Undtaget herfra er dog følgende, hvor der er fuld overførselsadgang (100 pct.) af både mindre- og merforbrug:


  • Eksternt finansierede projekter
  • Midlertidige politiske bevillinger
  • Takstfinansierede institutioner


Overførselsregler

Ud over overførsel af rammebudgetter på fire (og senere to) pct. og 100 pct. overførsel på eksternt finansierede projekter, midlertidige politiske bevillinger og takstfinansierede institutioner, åbnes der op for ansøgte bevillinger. Dette kan evt. være hvis en institution ønsker at spare op til en legeplads eller andet inden for driftsbevillingen. Her vil der kunne fremlægges en ansøgt overførsel for at tilgodese dette. Ansøgte overførsler indstilles fra centerchef/direktionen og skal konkret vurderes af Økonomiudvalget og byrådet. Ansøgte overførsler skal være undtagelsen og må ikke opfattes som en fast mulighed for at oparbejde større kontinuerlige overførsler.

Der arbejdes således med tre typer af overførsler på driften:


  1. Rammebudgetter - mindreforbrug overføres med 4% (fra 2024 og frem reduceres til 2%), mens merforbrug overføres fuldt ud. Hvis merforbruget udgør 4% eller derover af det korrigerede budget, skal der udarbejdes en handleplan for nedbringelse af merforbruget.
  2. Formålsbestemte konti - som udgangspunkt er der ingen overførsel. Undtaget er dog eksternt finansierede projekter, midlertidige politiske bevillinger (interne projekter) og takstfinansierede institutioner, hvor der er 100% overførsel af både mer- og mindreforbrug.
  3. Ansøgte overførsler - særlige tilfælde, hvor der ønskes overførsel ud over overstående regler.


På anlæg arbejdes der med fuld overførsel på alle anlæg. Her skal der dog altid være et fagligt argument for at overføre mellem årene såfremt anlægsprojektet gentages på hinanden flere år, og der kan således ikke akkumuleres større beløb over en årrække.


Behov for tekniske ændringer kan forekomme

Når ændringen gennemføres kan der være behov for en tilretning af budgetterne på udvalgte områder. Budgettet skal være retvisende og såfremt der kommer ændringer af en budgetposts størrelse som følge af ny lovgivning, ændret takster eller andet vil administrationen indarbejde rettelserne som tekniske rettelser til budgettet. Dette vil fremkomme første gang ved budgetlægningen for 2025-2028. Tekniske rettelser omfatter udelukkende ændringer til priser, for at fastholde det besluttede serviceniveau.


Indarbejdelse i de Økonomiske principper

Overstående indarbejdes i kommunens økonomiske principper med de til sagen vedhæftede bilag:


  • Kapitel 5 og 6 redigeres i selve principperne
  • Bilag 5.1 - Retningslinjer for budgetomplaceringer
  • Bilag 6.1 - Økonomiske styringsregler
  • Bilag 6.2 - Overførselsregler


De nuværende styringsprincipper findes på faxekommune.dk under punktet 'Om kommunen', 'Rammer for kommunens økonomi' og 'Principper for Økonomistyring'. De kan tilgås via dette link: Principper for Økonomistyring | faxekommune.dk



Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Når der ændres på reglerne for overførsler vil der været budgetter som skal korrigeres og tilrettes til, da der ikke længere er mulighed for at akkumulerer større og større budgetter over årene. Derfor vil det kræve en gennemgang af alle budgetterne således at disse bliver mere korrekte. Det kan ikke vides om dette vil medføre et behov for opskrivning eller reduktion af budgetterne, det kan først fastslås i forbindelse med budgetlægningen for 2025-2028. I budgettet for 2025-2028 vil nødvendige ændringer bliver indarbejdet som tekniske rettelser og fremlagt for Økonomiudvalget og byrådet til godkendelse.


Det er intentionen at denne revision af styrings- og overførselsreglerne vil give en mere gennemsigtig og klar forståelse af kommunens styringsprincipper. Desuden forventes det at en reduktion af procentsatsen om overførsel dels fra 4% til 2% (startende fra overførslen fra 2024 til 2025) og fra 100 til 0 pct. på flere områder, vil mindske overførslerne og dermed mindske det pres som overførsler giver på budgetårets serviceramme. Desuden er det intentionen at en stramning af reglerne vil give mulighed for en mere kontinuerlig anvendelse af reglerne, uden ændringer fra år til år og herigennem være med til at sikre den nødvendige tillid til principperne og således også incitament til den bedst mulige styring og sikkerhed om kendskab til egne budgetter.


Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. de nye styringsprincipper godkendes med de nye kategorier
  2. overførselsregler på rammebudgetter ændres fra 4 pct. til 2 pct. med virkning fra overførslen fra 2024 til 2025
  3. administrationen bemyndiges til at foretage mindre korrekturmæssige ændringer i bilagene

Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


190. Drøftelse af input til budgetproces for budget 2025-2028

Resume

Med baggrund i processen frem mod budget 2024-2027 og vedtagelse af budget 2024, drøftes ønsker og behov forud for udarbejdelsen af budgetvejledning for den kommende proces for Budget 2025-2028.

Sagsfremstilling

Budgetprocessen for budget 2024 startede lige efter vedtagelsen af budget 2023 og formelt med økonomiudvalgets igangsætning i november 2022. I processen har der været et tæt politisk og administrativt samarbejde om udarbejdelsen et råderumskatalog. Processen har i høj grad haft et helhedsorienteret fokus på Faxe Kommune som virksomhed og på analyser af strukturelle ændringer, hvor der kunne skabes en bæredygtig drift på kort og lang sigt.


Med budgetvedtagelsen for 2024, vil der frem mod Budget 2025 fortsat være behov for at arbejde med at skabe råderum i økonomien til enten en politisk prioritering og /eller rettidig håndtering af ubalancer i budgetgrundlaget jf. kommunens økonomiske politik.


Med baggrund i dette års erfaringer fra budgetprocessen, er formålet med dette punkt at bringe forslag mv. ind til den kommende budgetproces for 2025-28.
Forslag mv. er vigtige for at give retning på udarbejdelsen af budgetvejledningen for budget 2025-2028 og for at administrationen på bedste vis kan understøtte Faxe Kommunes Byråd i processen.


Administrationen ønsker, at økonomiudvalget tager stilling til, hvordan administrationen bedst muligt understøtter den ønskede politiske proces i næste års budgetproces.


  1. Første fase - forårets proces frem mod sommerferien:
  • Fagudvalgenes spor
  • Budgettemadagene – behov for forventningsafstemning?
  • Involvering af organisationen - Hovedudvalget
  • ..


2. Proces efter sommerferie:

  • Fagudvalgenes spor
  • Indtægtsorienteringen i økonomiudvalget
  • Budgettemadag ultimo august
  • 1. behandlingen af budget 2025-2028 – administrationens eller borgmesterens?
  • ..


3. Proces ved forhandling:

  • Høringsproces
  • Budgetseminar
  • Forhandlinger
  • ..


Ud fra et politisk perspektiv hvordan administrationen kan understøtte at fagudvalgene inddrages i processen om hvilken strategisk retning der ønskes politisk, så der arbejdes med den retning byrådet ønsker?


Økonomiudvalget bedes også evaluere hvad høringssvar ønskes anvendt til, så dette kan planlægges i processen så politikerne kan anvende dem i forhandlingerne.


På baggrund af økonomiudvalgets inputs til næste års proces, vil administrationen fremlægge forslag til budgetvejledning til politisk behandling på december-mødet i 2023.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser


Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Administrationen indstiller, at økonomiudvalget med baggrund i budgetproces for 2024-2027 og det vedtagne budget 2024, drøfter forslag til indhold i budgetvejledning for budget 2025-2028.

Beslutning

Drøftet.


Fraværende:

Ingen.


191. Orientering om aktiv- og passivporteføjle 3. kvartal 2023

Resume

Denne sag orienterer om udviklingen i kommunens beholdning af værdipapirer samt låneporteføljen i 3. kvartal 2023. Seneste orientering vedrørende 2. kvartal 2023 var på økonomiudvalgets møde den 30. august 2023.

Sagsfremstilling

Indenfor rammerne af Byrådets finansielle politik, har administrationen udlagt forvaltningen af kommunens beholdning af værdipapirer til Nordea Markeds.


Nordea Marked fremsender kvartalsvis en afkastrapport og har nu fremsendt afkastrapport for 3. kvartal 2023.


Oversigten over låneporteføljen pr. 30. september 2023 er udarbejdet af administrationen.


Beholdning af værdipapirer:

Markedsværdien udgør ultimo september 2023 i alt 164 mio. kr. Forrentningen i de enkelte kvartaler har været således:



Nordea´s afkastrapport viser, at fordelingen af det vægtede afkast på 0,09 % i 2023 kommer fra:

  • Obligationsandel (86 % af porteføljen). Afkastet på obligationsbeholdningen udgjorde 0,50 %
  • Aktieandel (14 % af porteføljen). Afkastet på aktieandelen udgjorde -2,20 %


Fordelingen opfylder retningslinjerne i kommunens finansielle politik på handelstidspunktet.


Låneportefølje:

Den samlede restgæld på lån, eksklusiv ældreboliglån, udgør ultimo september måned 2023 i alt 204,6mio. kr.


Byrådet godkendte ved møde den 23. marts 2023 lånoptagelse af 6 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger samt udgifter til indfrosne betalinger vedr. stigninger i grundskyld for året 2022.

Byrådet godkendte ved møde den 21. juni 2023 lånoptagelse af 17 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger samt udgifter til indfrosne betalinger vedr. stigninger i grundskyld for året 2023.


Begge lån indgår i oversigterne.


Fordelingen mellem fast og variabel rente har været uændret i de 2 første kvartaler af år 2023 jfr. tabellen herunder. I 3. kvartal har fordelingen ændres sig pga. yderligere lånoptagelser i år 2023.


Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.  

Sagen afgøres af
Økonomiudvalget

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.


Fraværende:

Ingen.



192. Orientering om udbud af daglige bankforretninger i Faxe Kommune 2023

Resume

Faxe kommunes nuværende bankforretning med Nordea udløber med udgangen af juni 2024, og Faxe kommune skal derfor i gang med udbud af bankforretninger, Faxe kommune og SUI har i den forbindelse indhentet tilbud, fra Lundgreen´s Capital, på varetagelse af udbud af Faxe kommunes bankforretninger.


Sagsfremstilling

Faxe kommunes kontrakt med Nordea udløber med udgangen af juni 2024.


Kontrakten med Nordea er i april 2022 blevet forlænget i to år og kan jf. udbudsreglerne ikke forlænges yderligere.


Center for Økonomi har sammen med SUI indhentet tilbud fra Lundgreen´s Capital, i forhold til varetagelse af udbud af Faxe Kommunes bankforretninger. Lundgreens Capital har tidligere varetaget Næstved kommunes udbud af bankforretninger, hvilket har mundet ud i et positivt indtryk Lundgreen´s Capital samt af den proces, der har været i Næstved og samarbejdet med SUI.


Center for Økonomi har opstartet samarbejde med Lundgreens´s Capital i november 2023 og nedenstående tidsplan er udgangspunktet for udbudsprocessen.


Forventet tidsplan:

For at opnå en god udbudsproces samt smidig overgang til eventuel ny bank anbefaler Lundgreen´s Capital følgende tidsplan:


Offentliggørelse af udbudsbetingelser

14. december 2023

Frist for eventuelle budgivere for indsendelse af spørgsmål

8. januar 2024

Frist for Faxe Kommune for besvarelse af spørgsmål

15. januar 2024

Frist for indsendelse af tilbud

31. januar 2024, kl. 12:00

Meddelelse om resultat

22. februar 2024

Underskrift af kontrakt

Ultimo februar 2024

Opstart af kontraktperiode

1. juni 2024


Implementering af eventuelt ny bankforretning vil kræve ressourcer i Center for Økonomi samt øvrige centre i Faxe Kommune da der er snitflader som skal ændres f.eks. KMD OPUS kontra banken.


Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser ved skift af bankforretning.


Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.


Fraværende:

Ingen.



193. Godkendelse af ansøgning om forhøjelse af garantistillelse til Faxe Fjernvarmeselskab a.m.b.a.

Resume

Byrådet godkendte på møde den 13. oktober 2022, at Faxe Kommune giver garanti for lån til Faxe Fjernvarmeselskab a.m.b.a. på 3.000.000 kr. til finansiering af fjernvarmeunits. Faxe Kommune har modtaget en ansøgning fra fjernvarmeselskabet om en forhøjelse af garantien på 3.000.000 kr., som skal godkendes.


Sagsfremstilling

Faxe Fjernvarmeselskab a.m.b.a. har nu rettet henvendelse til Faxe Kommune idet varmeselskabet vil tilbyde eksisterende forbrugere at de kan få installeret en af deres nye units (fjernvarme til fjernvarme).

Faxe Fjernvarmeselskab a.m.b.a. søger derfor om forhøjelse af kommunegarantien på lånet på 3.000.000 kr. med merudgiften på 3.000.000 kr.


Vurdering af ansøgningen

Beslutter Byrådet at give en forhøjelse af tidligere afgivne garanti, vil Faxe Kommune fortsat efter en konkret risikovurdering, årligt opkræve en garantiprovision med 0,5% p.a. af den til enhver tid værende restgæld på lånet ultimo året.


Konklusion

Center for Økonomi vurderer på baggrund af de fremsendte regnskaber, at Faxe Fjernvarmeselskab a.m.b.a.´s økonomi kan bære at lånet på 3.000.000 kr. forhøjes med 3.000.000 kr. og indstiller, at kommunegarantien for lånet på 3.000.000 kr. forhøjes med 3.000.000 kr.


Center for Økonomi vurderer fortsat, at der ikke skal optages pant i ejendom eller anlæg som sikkerhed for garantistillelsen, da risikoen for manglende indfrielse af lånet vurderes som lille.


Der er ingen ændringer til øvrige betingelser som anført i Byrådsbeslutning af 13. oktober 2022.



Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Garantistillelse påvirker fortsat ikke kommunens låneramme, idet varmeproduktion er undtaget iht. lånebekendtgørelsen.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. Faxe Kommune giver garantiforhøjelse for lån til Faxe Fjernvarmeselskab a.m.b.a. på 3.000.000 mio. kr. med 3.000.000 kr.

2. der opkræves garantiprovision med 0,5 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld ultimo året.

3. der ikke tages pant i ejendom eller anlæg som sikkerhed for garantistillelsen.


Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

René Tuekær (L) blev erklæret inhabil og forlod lokalet under behandling af sagen.



194. Orientering om sag fra Forsyningstilsynet vedr. manglende indberetninger af indskudskapital til AffaldPlus

Resume

Forsyningstilsynet har kontaktet Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg Kommuner om manglende indberetninger hidrørende indskudskapital til AffaldPlus. Sagen er opstået som en konsekvens af en afgørelse fra Forsyningstilsynet fra 2022, hvor tilsynet har afgjort, at AffaldPlus kan indregne renter i varmeprisen i Næstved Kommune, fordi der er tale om indskudskapital. Kommunerne har ikke tidligere været part i denne sag, men den kan få økonomiske konsekvenser for de berørte kommuner, hvorfor udvalget hermed orienteres.



Sagsfremstilling

Faxe Kommune har modtaget vedlagte varsling fra Forsyningstilsynet. AffaldPlus har ikke tidligere informeret om sagen, herunder at vi kunne risikere at blive part i sagen, afhængig af hvordan sagen om forrentning af indskudskapitalen blev afgjort af Forsyningstilsynet.


Vi har efter forespørgsel modtaget en redegørelse om sagen fra administrationen i AffaldPlus den 19. oktober 2023. Det fremgår af AffaldPlus’ redegørelse, at AffaldPlus er overraskede over at kommunerne nu bliver part i sagen, og derfor ikke har fundet anledning til at orientere os tidligere i forløbet.


Sagen kan få økonomiske konsekvenser for Faxe Kommune, afhængig af hvordan sagen hos Forsyningstilsynet falder ud.


Beløbene sagen vedrører for de enkelte kommuner er følgende:


Faxe Kommune 13.387.000 kr.

Næstved Kommune 29.457.000 kr.

Ringsted Kommune 12.230.000 kr.

Vordingborg Kommune 21.944.000 kr.


I forbindelse med udbetalingen i 2009, oplyste det daværende Fasan I/S og deres rådgiver, at der var tale om tilbagebetaling af lån, og der derfor ikke var indberetningspligt til Energistyrelsen, og dermed potentiel modregning i bloktilskuddet. Ligesom det løbende er behandlet som en gældspost i Fasans regnskab og ikke som en del af egenkapitalen. Det undrer derfor ejerkommunerne, at AffaldPlus og deres rådgiver efterfølgende i forbindelse med en sag med Forsyningstilsynet og Næstved Fjernvarme har advokeret for at tilbagebetalingen var udlodning af indskudskapital, der dermed er indberetningspligtig og nu potentielt skal tilbagebetales til staten.

Forsyningstilsynet har udbedt sig oplysninger om sagen fra kommunerne senest 1. november 2023. Administrationen har fået en måneds udsættelse.


AffaldPlus er i gang med at udarbejde en redegørelse til kommunerne for, hvorvidt udbetalingen i 2009 skal betragtes som tilbagebetaling af lån eller udlodning af indskudskapital, og arbejder på at fremfinde dokumentation, som understøtter dette.


Der er et tæt samarbejde kommunerne imellem og med AffaldPlus om at få indsamlet og indsendt den efterspurgte dokumentation til Forsyningstilsynet. Herefter afventer vi deres varsel af afgørelse. Vi forventer, at der vil blive behov for ekstern bistand og repræsentation, hvis afgørelsen falder ud til kommunens ulempe.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Sagen har i dette stadie ingen økonomiske konsekvenser.

Center for Økonomi kender ikke de økonomiske konsekvenser, hvis sagen hos Forsyningstilsynet falder ud til kommunernes ulempe.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning.


Beslutning

Taget til efterretning.


Fraværende:

Ingen.



195. Beslutning om Køge Kommunes optagelse i Fælles Hjælpemiddeldepot I/S

Resume

Denne sag kommer til udvalgets beslutning, idet Køge Kommune anmoder om optagelse i Fælles Hjælpemiddeldepot I/S (FHD). Dette skal ske i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Optagelse af en ny kommune kræver, at et flertal på 2/3 af interessentkommunernes kommunalbestyrelser godkender optagelsen. Omregnet betyder det, at optagelse af Køge Kommune skal godkendes af kommunalbestyrelsen i fem ud af syv kommuner. De nuværende ejerkommuner vil samlet opnå besparelser på ca. 2,5 mio. kr. hvert år ved optagelse af Køge Kommune. Besparelserne vil blive opnået fra budgetåret 2024 og svarer til en udgiftsreduktion i 2024 for Faxe Kommune på 428.000 kr. Det er administrationens indstilling, at Køge Kommunes anmodning godkendes.

Sagsfremstilling

Senior & Sundhedsudvalget besluttede den 8. juni 2021, at Faxe Kommune blev en del af det nyetableret interessentskab ”Fælles Hjælpemiddeldepot I/S”, der gik i drift den 1. april 2021. Udover Faxe Kommuner, deltager Dragør, Greve, Halsnæs, Lejre, Ringsted og Solrød kommuner. Interessantskabet er etableret som et §60 selskab under Den Kommunale Styrelseslov med det formål at sikre høj kvalitet og omkostningseffektiv opgaveløsning. Kommunernes ejerandel bestemmes i forhold til indbyggertal og Faxe Kommunes andel udgør 13,07 %, såfremt Køge Kommune optages, som det fremgår af bilag 1.


FHD aflagde den 23. maj 2023 årsrapport for perioden den 1. april 2022 til den 31. december 2022. Årsrapporten (9 måneder) viser et resultat på 973.000 kr. i overskud, som er overført til egenkapitalen i overensstemmelse med interessentskabets vedtægter. Årsrapporten er forsynet med en blank revisionspåtegning.


FHD arbejder løbende med at effektivisere driften til gavn for ejerkommunernes omkostninger ved depotdrift. En måde at effektivisere driften på er, gennem optagelse af nye interessenter, at en række faste omkostninger vil være stort set uændrede trods optagelsen af nye interessenter. Fx vil depotets nuværende lejemål i Greve, kunne rumme yderligere kommuner, ligesom det administrative personale vil kunne håndtere flere kommuner. Hertil kommer muligheden for at tilrettelægge driften mere effektivt ved at servicere flere kommuner.


Bestyrelsen, som består af en repræsentant fra hver kommune, udpeget af Byrådet (borgmester Ole Vive deltager fra Faxe Kommune) samt selskabets direktør, har besluttet, at der på længere sigt skal arbejdes med overgang til fælles indkøb af hjælpemidler. Det kan bidrage til at reducere ejerkommunernes kapacitet af hjælpemidler og dermed reducere omkostningerne yderligere.


Køge Kommune har besluttet at anmode om optagelse i FHD og godkendelsesprocessen er sat i gang. Processen fremgår af bilag 2, der dog ikke er helt retvisende i forhold til dato for behandlingen i Køge Byråd, idet Køge Byråd besluttede at udsætte behandlingen af punktet til den 31. oktober. Omregnet betyder det, at optagelse af Køge Kommune skal godkendes af kommunalbestyrelsen i fem ud af syv kommuner. Vedtægter vedlagt som bilag 3.


Det skal bemærkes, at der er tale om en samlet bestyrelse, som har bakket op om optagelse af Køge Kommune som interessent. Herudover er det væsentligt at fremhæve vedtægternes regler om, hvordan beslutninger træffes i Fælles Hjælpemiddeldepot, så der ikke opstår usikkerhed om, hvorvidt Køge Kommune som følge af deres relative størrelse opnår større indflydelse end andre. Det fremgår således af vedtægterne, punkt 7.3, at hvert bestyrelsesmedlem har en stemme i bestyrelsen.


Administrationen i FHD skønner, at de nuværende ejerkommuner samlet vil opnå besparelser på ca. 2,5 mio. kr. hvert år ved optagelse af Køge Kommune. Besparelserne vil blive opnået fra budgetåret 2024 og svarer til en udgiftsreduktion i 2024 for Faxe Kommune på 428.000 kr. En oversigt over de estimerede besparelser for hver af de nuværende ejerkommuner er vedlagt som bilag 4.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Køge Kommunes optagelse som interessent godkendes.




Beslutning fra Senior & Sundhedsudvalget, 8. november 2023, pkt. 107:

Anbefalet.


Fraværende: Camilla Meyer (A) og Pia Backquist (D).


Beslutning

Anbefalet.


Camilla Meyer (A) nævnte mulighed for inhabilitet inden behandling af sagen. Økonomiudvalget besluttede, at der ikke var tale om inhabilitet.


Fraværende:

Ingen.


196. Beslutning om bevilling til anlægspulje til fremtidig plejehjemsstruktur

Resume

Med vedtagelsen af budget 2022-2025 besluttede Byrådet af afsætte 3,8 mio. kr. til ombygning af Rehabiliteringscenter Grøndal. Administrationen har fremlagt flere modeller for ombygning, men ingen af de modeller, der kan realiseres inden den økonomiske ramme, lever op til kravene til projektet.

Administrationen anbefaler derfor, at de afsatte anlægsmidler konverteres til en anlægspulje til en bred understøttelse af processen med optimering af plejehjemsstrukturen.

Sagsfremstilling

Historik

Byrådet afsatte i forbindelse med budget 2022-2025 3,8 mio. kr. til at etablere egen indgang og separat adgang til bad i de 17 boliger på Rehabiliteringscenter Grøndal.


Senior & Sundhedsudvalget har efterfølgende behandlet sagen af flere omgange.


Senest fremlagde administrationen den 8. juni 2023 seks modeller for ombygningen, jf. SSU 8.6.2023, pkt. 64.
Ingen af de modeller, som kan realiseres inden for den økonomiske ramme, lever dog op til krav til arbejdsmiljø, brandsikring og fremtidssikring ift. antallet af pladser (se bilag 1 – skematisk oversigt over modeller for ombygning).
Den model, der kommer tættest på er model 2.1, som omfatter ombygning af 17 stuer, hvoraf de 7 stuer får egen indgang og bad. For at der ikke skal ske en reduktion i antallet af pladser inddrages Oasens lokaler i forslaget.


Ombygningen efter model 2.1 vil ikke kunne færdiggøres, før der er fundet egnede lokaler til Oasen på en anden placering. Ombygningen kan dog godt påbegyndes i vestfløjen, mens Oasen omplaceres.

Den samlede udgift til model 2.1 er på 4.030.000 kr., hvilket kræver en tillægsbevilling.

Senior & Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 8. juni administrationens indstilling om, at ombygningen skulle afvente afklaring af processen om optimering af plejehjemsstrukturen.


Nu er processen omkring optimering af plejehjemsstrukturen afklaret i forbindelse med Byrådets godkendelse af Budget 2024-2027.


Som en del af budgetaftalen for 2024-2027 fremgår det således, at der frem mod budget 2025-2028 skal drøftes forskellige muligheder for en plejehjemsstruktur, hvor der er færre og større plejehjem.


På den baggrund fremlægger administrationen denne sag, der lægger op til en beslutning om det videre forløb det videre forløb for udmøntning af anlægsmidlerne afsat til en eventuel ombygning af Rehabiliteringscenter Grøndal.


Administrationens anbefalinger i forhold til en eventuel ombygning af Rehabiliteringscenter Grøndal

I forhold til en eventuel ombygning af Rehabiliteringscenter Grøndal anbefaler administrationen fortsat en model, som lever op til alle krav inden for brandsikring og arbejdsmiljø. Desuden anbefaler administrationen, at der etableres flere større stuer med egen indgang til badeværelse og fællesarealer for at imødekomme borgernes behov for plads og privatliv.

Endvidere anbefaler administrationen, at de nuværende 17 pladser fastholdes, da Marselisborganalysen viser, at der i 2025 vil være behov for mellem 15 og 20 pladser på Rehabiliteringscenteret, jf. SSU 8.6.2023.


Som nævnt, kan ingen af de modeller, der kan realiseres indenfor det afsatte budget, leve op til alle disse krav pladser. Model 2.1 kommer tættest på, men vil kræve en tillægsbevilling på 230.000 kr. Dertil kommer udgifter til en genhusning af Oasen.


Alternative muligheder for anvendelse af de afsatte midler, anlægspulje, der understøtter proces om fremtidig plejehjemsstruktur

I forbindelse med budget 2024-2027 bliver der som nævnt ovenfor indledt en proces om optimering af plejehjemsstrukturen i Faxe Kommune. En proces som muligvis også kan frigive lokaler til Rehabiliteringscenter Grøndals medarbejdere og borgere.


En alternativ løsning til model 2.1, kan derfor være at overflytte de resterende midler afsat til ombygning af Rehabiliteringscenter Grøndal til en anlægspulje, som skal sikre en bred understøttelse af processen med optimering af plejehjemstrukturen, herunder en mulig flytning af Rehabiliteringscenter Grøndal til andre lokaler. Puljen kan ikke dække løbende driftsudgifter (fx løn), men skal i stedet bruges på anlæg.


På baggrund af dette, og da ingen af de mulige modeller for ombygning lever op til de opstillede krav, anbefaler administrationen at konvertere de afsatte anlægsmidler til en anlægspulje målrettet en bred understøttelse af processen med optimering af plejehjemsstrukturen. Det kræver, at de afsatte midler overføres til 2024, og at anmodningen om at konvertere anlægsmidlerne til et andet formål behandles i Økonomiudvalg og Byråd. Selve overførslen af anlægsmidlerne til 2024 vil ske i starten af 2024 i forbindelse med en samlet sag om overførsler på tværs af alle fagudvalg.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Der er allerede afholdt udgifter for ca. 40.000 kr. til det forberedende arbejde i forbindelse med ombygning af Rehabiliteringscenter Grøndal. Der er således ca. 3,75 mio.kr. tilbage af det afsatte rådighedsbeløb, og det er dette beløb, der søges overført til at understøtte arbejdet med ny plejehjemsstruktur.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Seniorrådets kommentar:

Pkt. 111 - Seniorrådet forstår sagsfremstillingen, men påpeger, hvor bekymrende det er, igen at opleve, at nødvendige renoveringer og dermed forbedringer for en gruppe borgere, der har et stort og vigtigt behov for hjælp, atter bliver skubbet ud i en uvis fremtid.


Administrationen indstiller,

  1. at de afsatte anlægsmidler til ombygning af Rehabiliteringscenter Grøndal konverteres til en anlægspulje målrettet en bred understøttelse af processen med optimering af plejehjemsstrukturen, herunder en eventuel flytning af Rehabiliteringscenter Grøndal til nye lokaler. Og som følge deraf:
  2. at der gives en anlægsbevilling til ny plejehjemsstruktur i 2023 afsat som anlægspulje på 3.750.000 kr. og at rådighedsbeløbet frigives.
  3. at anlægsbevilling til ny plejehjemsstruktur finansieres af restbevilling fra anlægget på Rehabiliteringscenter Grøndal, hvor anlægsbevillingen nedskrives med 3.750.000 kr. i 2023.



Beslutning fra Senior & Sundhedsudvalget, 8. november 2023, pkt. 111:

Anbefalet.


Fraværende: Camilla Meyer (A). Som stedfortræder deltog Lisette Lind Larsen (A). Pia Backquist (D).


Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


197. Beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 14 og lokalplan 500-99 for et centerområde ved Lysholm Alle i Haslev

Resume

Denne sag understøtter kommunens strategi om bosætning og erhvervsudvikling. Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 og forslag til lokalplan 500-99 for et centerområde ved Lysholm Alle i Haslev, samt udkast til udbygningsaftale vedrørende trafiksikkerhedstiltag på Lysholm Alle, blev godkendt af Byrådet den 21. juni 2023 og har været i offentlig høring i perioden fra den 27. juni til den 5. september 2023. Byrådet skal i denne sag tage stilling til, om planerne og udbygningsaftalen skal vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Baggrund

"Innovater A/S" ønsker, at udvikle et nyt butiksområde på ca. 7.000 kvm fordelt på 5 udvalgsvarebutikker på Sverigesgade 2 i Haslev. Ifølge Innovater er der tale om større udvalgsvarebutikker med varegrupper indenfor hus, have og fritid. Forespørgslen er i tråd med detailhandelsanalysen fra april 2022, idet arealet er beliggende tæt på et område, som detailhandelsanalysen foreslår som aflastningsområde. Fordelene er, ifølge detailhandelsanalysen, en højere samlet omsætning i Faxe Kommune, mulighed for etablering af nye kæder i kommunen samt at handelsomsætningen vil kunne holdes i Faxe Kommune. Ulemperne er en lille risiko for mindre handels- og byliv i bymidterne samt flere tomme lokaler og lavere investeringslyst i bymidterne.


Offentlig høring

Planforslagene har været i offentlig høring i 10 uger fra den 27. juni til den 5. september 2023. Torsdag den 17. august blev der afholdt et borgermøde på Rådhuset i Haslev, hvor forslagene blev præsenteret. På mødet deltog 25-30 borgere, politikere mv.

Kommunen har modtaget 12 høringssvar som omhandler, muligheden for etablering af et tankanlæg, potentielle levesteder for flagermus, forløbet omkring planlægningen af aflastningsområdet, muligheder for boksbutikker i bymidten, konsekvenserne for bymidten og strategi for bymidten mv.


De fremsendte høringssvar giver anledning til følgende ændringer af kommuneplantillægget:


  • Det præciseres i bestemmelserne for rammeområde H-C7, at der kun må etableres tankanlæg og vaskehal på matrikel 5fs Troelstrup By, Haslev
  • Den maksimale butiksstørrelse øges fra 7.000 m² til 7.200 m².


Og til følgende ændringer af lokalplanen:


  • Lokalplanen konsekvensrettes, så minimumsstørrelsen for butikker i aflastningsområdet ændres fra 500 m² til 1.000 m². Dog åbnes der mulighed for, at der kan etableres én enkelt udvalgsvarebutik på minimum 500 m² inden for lokalplanens delområde 1.
  • Lokalplanen konsekvensrettes, så rammen for udvalgsvarebutikker i delområde 1 øges fra 7.000 m² til 7.200 m² og rammen for udvalgsvarebutikker i delområde 2 reduceres tilsvarende.
  • Der åbnes mulighed for, at friarealer helt eller delvist kan udføres som "Vild med vilje" (Vild Med Vilje handler om at skabe plads til mere vild og mangfoldig natur).
  • I lokalplanens afsnit om bilag IV-arter indarbejdes et afsnit om, at arealet ved Sverigesgade er besigtiget i maj 2023, og at der i den forbindelse ikke er fundet træer, der kunne være egnede som leve- og rastested for flagermus.
  • Lokalplanen konsekvensrettes jævnfør Teknik & Miljøudvalgets beslutning på mødet (den 3. oktober 2023) om ændringer på Lysholm Skolevej og krydset Lysholm Skolevej/Lysholm Alle (se nedenfor).


Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2021

Tillæg nr. 14 ændrer og justerer Kommuneplanens retningslinjer og rammer. Kommuneplantillægget udlægger et nyt aflastningscenter ved Lysholm Allé i Haslev som et supplement til butikkerne i Haslev bymidte. Området er målrettet store butikstyper, som ikke kan indpasses i bymidten.

Den samlede ramme for aflastningscenteret fastsættes til 19.225 m² butiksareal, heraf fastsættes rammen for dagligvarebutikker til maksimalt 3.450 m² butiksareal. Det eksisterende butiksareal ved Grønlandsgade er på 5.862 m² – heraf 2.651 m² til dagligvarer og 3.211 m² udvalgsvarer. Dette giver en samlet udvidelsesmulighed på 13.363 m², heraf 799 m² til dagligvarebutikker og 12.564 m² til udvalgsvarebutikker.

Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker fastsættes til 2.200 m² for på en gang at sikre udviklingsmuligheder for de eksisterende butikker og samtidig modvirke at der etableres flere dagligvarebutikker i området.

Den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker fastsættes til 7.200 m², jævnfør indstilling.

I Kommuneplan 2021 er planområdet udlagt til centerformål (H-C7), og erhvervsformål (H-E4, H-E6 og H-E7). Med tillæg nr. 14 udlægges hele planområdet til centerformål (H-C7) og de tilstødende rammeområder reduceres tilsvarende. I forlængelse heraf justeres bestemmelserne for nævnte rammeområder.


Lokalplan 500-99

Planområdet ligger i den vestlige del af Haslev. Området omfatter det eksisterende butiksområde ved Grønlandsgade, en del af vejen Lysholm Allé samt det ubebyggede areal på Sverigesgade 2. Området er i dag omfattet af lokalplanerne 500-25, 500-48 og 500-58A, som udlægger arealerne inden for den kommende lokalplan til henholdsvis erhvervsformål, tankstation samt butikker med særligt pladskrævende varegrupper og dagligvarebutikker.

Formålet med lokalplan 500-99 er at udlægge planområdet til aflastningscenter for større udvalgs- og dagligvarebutikker, som ikke kan indpasses i bymidten.


Delområder
Lokalplanen opdeles i tre delområder. Delområde 1: Det ubebyggede areal på Sverigesgade 2, Delområde 2: Det eksisterende butiksområde ved Grønlandsgade og Delområde 3: Vejarealet Lysholm Alle.


I planforslaget, som var i høring, var mindste størrelsen for butikker fastsat til minimum 500 m². Såfremt Byrådet godkender, at mindste størrelsen hæves til 1.000 m² og at rammen for butikker i delområde 2 øges til 7.200 m², bliver butiksstørrelserne som følger:

  • Delområde 1. udlægges til udvalgsvarebutikker, liberale erhverv og servicevirksomheder. Den enkelte udvalgsvarebutik i delområde 1 må have et areal på op til 7.200 m². Der må opføres én enkelt udvalgsvarebutik med et areal på minimum 500 m². Øvrige udvalgsvarebutikker i delområde 1 skal have et areal på mindst 1.000 m² og højst 7.200 m². Det samlede areal til butikker inden for delområde 1 må ikke overstige 7.200 m².
  • Delområde 2. kan anvendes til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, liberale erhverv og servicevirksomheder. Matrikel 5fs Troelstrup by, Haslev kan også anvendes til vaskehal, tankanlæg og elladestation. Den enkelte dagligvarebutik i delområde 2 skal have et areal på mindst 1.000 m² og højst 2.200 m². Det samlede areal til dagligvarebutikker inden for delområde 2 må ikke overstige 3.450 m². Den enkelte udvalgsvarebutik i delområde 2 skal have et areal på mindst 1.000 m² og højst 4.000 m². Det samlede areal til udvalgsvarebutikker inden for delområde 2 må ikke overstige 8.575 m².


Aftale om infrastruktur

I forbindelse med planarbejdet for et aflastningscenter ved Lysholm Allé i Haslev er der udarbejdet en analyse af de trafikale forhold på Lysholm Allé samt for krydset ved Vestre Ringvej. Analysen indeholder en række trafikale anbefalinger, herunder godkendte trafikløsninger ved det nye butiksområde ved Sverigesgade.

Bygherre har i forbindelse med planarbejdet tilbudt at indgå en udbygningsaftale om en række ændringer af Lysholm Allé på strækningen nærmest butikken, herunder etablering af et vejbump, et helleanlæg, en fællessti samt vejbelysning langs Lysholm Allé. Teknik & Miljøudvalget har på mødet den 13. april 2023 godkendt, at der kan indgås aftale om nævnte anlæg.

I forbindelse med den offentlige høring er det kommet frem, at Lysholm Skolevej ikke er indrettet til den tunge trafik fra varegården ved boksbutikkerne. En trafikanalyse, udarbejdet af "Sweco", anbefaler, at Lysholm Skolevej sideudvides fra 4 meter til 5,5 meter på strækningen fra boksbutikkerne til krydset Lysholm Skolevej/Lysholm Alle, og at samme kryds ændres, så sættevogne kan manøvrere i krydset. Innovater har tilbudt at finansiere og etablere de nævnte ændringer. Konkret har Innovater foreslået, at ændringerne indarbejdes i udkastet til udbygningsaftalen, som byrådet godkendte på mødet den 21. juni 2023 og som har været i offentlig høring parallelt med planerne for Centerområdet ved Lysholm Alle.

På mødet den 3. oktober 2023 godkendte Teknik & Miljøudvalget, at de nævnte ændringer indarbejdes i udbygningsaftalen om ændringer af Lysholm Allé i Haslev. Det reviderede udkast til udbygningsaftalen er vedlagt som bilag.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.  

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 14 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af rettelsesbladet,
  2. at forslag til lokalplan 500-99 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af rettelsesbladet, og
  3. at den reviderede udbygningsaftale vedtages endeligt.



Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 7. november 2023, pkt. 125:

Anbefalet.


Fraværende: Nellie Bradsted (V). Som stedfortræder deltog Erik Rasmussen (V).

Lisette Lind Larsen (A) deltog ikke i sagens behandling.


Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


198. Beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 22 for parkeringsnorm for Grøndalsgrunden i Haslev

Resume

Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 har været i 4 ugers offentlig høring, og der er indkommet 4 høringssvar. Der skal i denne sag tages stilling til, om kommuneplantillægget skal endeligt vedtages.

Sagsfremstilling

Status for politisk behandling er vedlagt som bilag nr. 1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 er vedlagt som bilag nr. 2. Hvidbog med høringssvar er vedlagt som bilag nr. 3.


Offentlig høring

Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 har været i 4 ugers offentlig høring i perioden den 30. august til den 1. oktober 2023. Der er indkommet 4 høringssvar i perioden, som kan læses i vedlagte hvidbog. Der har ikke været afholdt borgermøde i høringsperioden.


De indkomne høringssvar udtrykker en generel bekymring for, at der ikke vil være nok parkeringspladser på Grøndalsgrunden til de nye boliger. Naboerne er bekymrede for, at de vil opleve et større pres på deres parkeringspladser og parkering generelt i bydelen, og at dette vil være til gene. Høringssvarene kan læses i fuld længde i vedlagte hvidbog.


Parkering generelt i bydelen

Den eksisterende parkeringsplads på Grøndalsgrunden benyttes dagligt af mange forskellige brugere. Det kan være både beboere, ansatte og besøgende til de omkringliggende ejendomme i området. Parkeringspladsen er dog privatejet og vil ikke fremadrettet kunne anvendes, som var det en offentlig parkeringsplads. De nuværende brugere må derfor fremadrettet finde parkeringspladser andre steder i området. I den forbindelse vil der muligvis være behov for at virksomheder og boligforeninger ser på mulighederne for flere parkeringspladser og skiltning af disse på egne matrikler. Det vil være en udgift som den enkelte ejer selv skal afholde.


Hvis der fremadrettet er for få parkeringspladser på Grøndalsgrunden til de kommende boliger, vil det betyde, at der kommer et øget pres på bydelens øvrige offentlige parkeringsmuligheder. Det er tilladt at parkere langs kantstenen på boligveje, så længe det ikke er til gene for adgang til beboernes indkørsel og det ikke er i strid med skiltningen. Det bør i den forbindelse overvejes på sigt, at indføre parkeringsforbud på dele af Grøndalsvej og Bregentvedvej, som begge har cykelbaner langs vejen, og hvor der cykler skolebørn, for at øge sikkerheden for de bløde trafikanter.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Seniorrådets kommentar:
Seniorrådet har tidligere i processen udtrykt bekymring om neddrosling af pladsen fra 1,5 til 1,2 pladser med begrundelse i, at de omkringliggende veje overbelastes.


Administrationen indstiller, at kommuneplantillæg nr. 22 vedtages endeligt.



Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 7. november 2023, pkt. 126:

For indstillingen stemte: René Tuekær (L), Michael Christensen (C), Henrik Aakast (V) og Erik Rasmussen (V).

Imod indstillingen stemte: Lisette Lind Larsen (A), Finn Hansen (A) og Jørgen Richardt Nielsen (A).


Anbefalet.


Socialdemokratiet kan ikke godkende afvigelsen af den i kommuneplanen fastsatte ramme for parkeringspladser på 1,5 pr bolig pga. de betydelige konsekvenser det vil kunne få for parkering på områdets tilstødende veje og for de bløde trafikanters sikkerhed og færdsel i området. Vi anbefaler at trafiksikkerhedsrådet høres i sagen i forhold til de fremtidige parkeringsforhold.


Fraværende: Nellie Bradsted (V). Som stedfortræder deltog Erik Rasmussen (V).

Beslutning

For indstillingen stemte 7: Ole Vive (V), Dorthe Adelsbech (V), Michael Christensen (C), René Tuekær (L), Lars Folmann (løsgænger), Thomas Spange Olsen (Ø), og Michelle Frese (F).


Imod indstillingen stemte 2: Camilla Meyer (A) og Per Thomsen (A).


Indstillingen blev anbefalet.


Socialdemokratiet kan ikke godkende afvigelsen af den i kommuneplanen fastsatte ramme for parkeringspladser på 1,5 pr bolig pga. de betydelige konsekvenser det vil kunne få for parkering på områdets tilstødende veje og for de bløde trafikanters sikkerhed og færdsel i området. Vi anbefaler at trafiksikkerhedsrådet høres i sagen i forhold til de fremtidige parkeringsforhold.


Fraværende:

Ingen.


199. Beslutning om handlingsplan på baggrund af danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet 2022

Resume

I denne sag præsenteres Socialudvalget, Børn og Læringsudvalget samt Byrådet for omgørelsesprocenterne på socialområdet i 2022 (kaldet danmarkskortet).


Byrådet skal beslutte, om der skal udarbejdes handlingsplaner for at nedbringe omgørelsesprocenterne. Af sagen fremgår også, hvordan der bliver arbejdet med at nedbringe omgørelsesprocenterne. Samlet set vurderer administrationen ikke, at der er behov for at udarbejde yderligere handlingsplaner.

Sagsfremstilling

I denne sag præsenteres Socialudvalget, Børn og Læringsudvalget samt Byrådet for omgørelsesprocenterne på socialområdet i 2022 (kaldet danmarkskortet). Byrådet skal beslutte, om der skal udarbejdes handlingsplaner for at nedbringe omgørelsesprocenterne.


Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør hvert år Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for kommunernes afgørelser på socialområdet. Omgørelsesprocenterne bliver vist i form af tre danmarkskort: 1) et kort, der handler om det generelle socialområde, 2) et kort, det handler specifikt om voksenhandicapområdet, og 3) et kort, der handler specifikt om børnehandicapområdet.


De tre kort er vedlagt som bilag 1 og kan også ses på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.


Når Ankestyrelsen beregner omgørelsesprocenterne, anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for dem, der har klaget.

Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig med kommunens afgørelse og ændrer den.

Hjemvisning: Styrelsen sender sagen tilbage til kommunen. Det sker for eksempel, hvis der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og styrelsen ikke selv kan indhente dem. Det betyder, at den kommunale myndighed skal genoptage sagen og afgøre den på ny.


Når en afgørelse hjemvises eller ændres, er der tale om, at en kommunal afgørelse bliver omgjort. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af afgørelser, der enten bliver hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen.


Afgørelserne, som indgår i de tre danmarkskort, omhandler en række specifikke lovbestemmelser, som går på tværs af forvaltningerne. I ministeriets læsevejledning til danmarkskortene (bilag 2) fremgår det hvilke konkrete lovbestemmelser, der indgår i danmarkskortene.


Kort over omgørelsesprocenter på socialområdet generelt

Ankestyrelsen har truffet 74 afgørelser på socialområdet generelt i 2022. I 24 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 32 %, heraf er 7 % ændret eller ophævet og 26 % er hjemvist. Det betyder samtidig, at 68 % af kommunens afgørelser er stadfæstet.


Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på socialområdet generelt for 2022 på 37,5 %, hvoraf 9 % er ændret eller ophævet og 28,5 % er hjemvist, mens 62,5 % er stadfæstet.


Udviklingen fra 2019-2022 kan ses i bilag 3.


Kort over omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har truffet ni afgørelser på børnehandicapområdet i 2022. I to af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 22 %, heraf er 0 % ændret eller ophævet og 22 % er hjemvist. Det betyder samtidig, at 78 % af kommunens afgørelser på børnehandicapområdet er stadfæstet.


Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på børnehandicapområdet for 2022 på 48,8 %, hvoraf 10,5 % er ændret eller ophævet og 38,3 % er hjemvist, mens 51,2 % er stadfæstet.


Udviklingen fra 2019-2022 kan ses i bilag 3.


Kort over omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet

Ankestyrelsen har truffet fire afgørelser på voksenhandicapområdet i 2022. I to af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 50 %, heraf er 0 % ændret eller ophævet og 50 % er hjemvist. Det betyder, at 50 % af kommunens afgørelser på voksenhandicapområdet er stadfæstet.


Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på voksenhandicapområdet for 2022 på 38,9 %, hvoraf 7,7 % er ændret eller ophævet og 31,3 % er hjemvist, mens 61,1 % er stadfæstet.


Udviklingen fra 2019-2022 kan ses i bilag 3.


Indsatser for at nedsætte omgørelsesprocenterne i Faxe Kommune

På børnehandicapområdet er der påbegyndt et politisk vedtaget arbejde med en udviklingsstrategi, for at styrke den faglige, styringsmæssige og økonomiske kvalitet. Arbejdet foregår i fem spor; høj faglig kvalitet, barnet og den unge i centrum, styring med effekt, retssikkerhed samt forebyggende praksis. De tilknyttet aktiviteter og handlinger under de enkelte spor adresserer bl.a. sagsbehandling, lovmedholdelighed, inddragelse samt rettigheder, som har indflydelse på kvaliteten af de afgørelser, der træffes.


På voksenhandicapområdet er det politisk besluttet, at kommunen indgår i et udviklings- og statusforløb med Ankestyrelsens og Social- og Boligstyrelsens Taskforce på handicapområdet frem i perioden til ultimo 2024. Forløbet er en forlængelse af det forløb, som voksenhandicapområdet gennemgik fra 2020 til 2022. Forløbet skal styrke sagsbehandlingen og dermed den juridiske kvalitet af samme.


Det er administrationens vurdering, at de igangsatte initiativer er at sammenligne med handleplaner. På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke udarbejdes særskilte handlingsplaner som følge af gennemgangen af danmarkskortet for 2022.


Hvis Byrådet tiltræder indstillingen om, at der ikke skal udarbejdes handlingsplaner, vil administrationen orientere Ankestyrelsen herom.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Social, Sundhed & Pleje samt Center for Børn, Unge & Familier indstiller,

  1. at orientering om danmarkskort 2022 tages til efterretning og
  2. at der ikke udarbejdes særskilte handlingsplaner med henblik at nedbringe omgørelsesprocenterne for Faxe Kommune, idet der igangsat udviklingsaktiviteter, der skal imødegå antal klagesager.



Beslutning fra Socialudvalget, 27. september 2023, pkt. 102:

Anbefalet.


Fraværende: Ingen.


Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 2. oktober 2023, pkt 102:


Godkendt med bemærkning om, at området har påbegyndt et politisk vedtaget arbejde med en udviklingsstrategi, for at styrke den faglige, styringsmæssige og økonomiske kvalitet. Arbejdet foregår i fem spor; høj faglig kvalitet, barnet og den unge i centrum, styring med effekt, retssikkerhed samt forebyggende praksis. De tilknyttet aktiviteter og handlinger under de enkelte spor adresserer bl.a. sagsbehandling, lovmedholdelighed, inddragelse samt rettigheder, som har indflydelse på kvaliteten af de afgørelser, der træffes.


Fraværende: Ingen.


Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


200. Godkendelse Bevilling Løft af Fritidspædagogikken

Resume

Center for Børn, Unge & Familier har efter ansøgning modtaget tilsagn fra Børne- og Undervisningsministeriet om tilskud på 1,181 mio. kr. årligt i 2023-25 fra "Pulje til løft af fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn".


Med denne sag ansøges Byrådet om, at tilskuddet tilføres SFO-området under Børn & Læringsudvalget.


Sagsfremstilling

Center for Børn, Unge & Familier har i juni 2023 modtaget tilsagn om et tilskud på 1,181 mio. kr. årligt i perioden 2023-25 fra "Pulje til løft af fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn".


Puljens formål er at løfte fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn gennem ansættelse af mere personale. Ved personale forstås pædagoger, særlige ressourcepædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.


Puljen er delt op med 767.000 kr. årligt til SFO1 og fritidshjem og 414.000 kr. til Klubtilbud og SFO2 for større børn og unge.


  • Af vejledningen til puljen fremgår en fordeling af midlerne til SFO'er og fritidshjem, hvor der minimum er 33 pct. børn, hvor forældrene er berettiget til mindst 80 pct. økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven. Det er alene Pastinakken på Sofiendalskolen, som lever op til dette kriterie, hvorfor de vil få det fulde beløb på 767.000 kr. i alle årene.


  • Af vejledningen til puljen fremgår om midlerne til Fritidsklub og SFO2, at en kommune er berettiget til at modtage tilskud, hvis kommunen har minimum 15,6 pct. børn i aldersgruppen, hvis forældrene er berettiget til mindst 80 pct. økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven. For at fokusere de 414.000 kr. bliver midlerne her fordelt til klubber og SFO2'er med over 50 pct. børn, hvis forældrene er berettiget til mindst 80 pct. økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven. Fokuseringen betyder, at beløbsstørrelsen bliver i en størrelsesorden, hvor de reelt kan omsættes til mere personale/flere personaletimer. Det er Hyllen på Hylleholt Skole, Tandhjulet på Karise Skole og Pastinakken på Sofiendalskolen som lever op til dette kriterie og derved får andel i de 414.000 kr. årligt.

Økonomi

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling


Center for Børn, Unge & Familier indstiller:

  1. at SFO-området under Børn & Læringsudvalget gives en udgiftsbevilling på årligt 1.181.000 kr. i årene 2023-2025
  2. at SFO-området under Børn & Læringsudvalget gives en indtægtsbevilling på årligt 1.181.000 kr i årene 2023-2025



Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 2. oktober 2023, pkt. 101:

Godkendt 1 og 2.

Fraværende: Ingen.



Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


201. Beslutning om tillægsbevilling til anlæg vedr. indeklimaforbedring i udskolingsbygningen på Bavneskolen i Dalby

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til tillægsbevilling til anlægget vedr. indeklimaforbedringer af udskolingsbygningen på Bavneskolen. Der er afsat 3,8 mio. kr. på kommunens 2023 anlægsbudget til opgaven.

Der er lavet projekt, som er udbudt og opgaven kommer til at koste 4,6 mio. kr. ved valg af billigste tilbud.


Sagsfremstilling


Byrådet afsatte i forbindelse med vedtagelsen af budget 2023 3,8 mio. kr. på anlægsbudgettet til forbedring af indeklimaet på Bavneskolen, som har fået et påbud fra arbejdstilsynet. Efter prisindhentning viser det sig, at det vil koste 4,6 mio. kr. at udføre det udbudte projekt. Dette er 0,8 mio. kr. mere end der er budget til.


Center for Ejendomme indstiller, at der gives tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. så projektet kan gennemføres i sin helhed. Tillægsbevillingen foreslås finansieret fra anlægsprojekt vedrørende indeklimaforbedring i tandklinikken på Faxe Sundhedscenter, som efter udbud og gennemførelse viser et mindreforbrug på minimum 0,8 mio. kr.

En anden mulighed er, at man begrænser i projektet på Bavneskolen og undlader at lave lofter og andre ting, herved kan anlægsudgiften reduceres med 0,5 mio. kr. til ca. 4,1 mio. kr. Dette anbefales ikke fra Center for Ejendomme.


Økonomi

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.

Der er brug for en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. oveni de bevilgede 3,8 mio. kr. til gennemførelse af det udbudte projekt vedrørende forbedring af indeklimaet i udskolingen på Bavneskolen.

Tillægsbevillingen på 0,8 mio. kr. kan finansieres fra et mindreforbrug på anlægsprojektet vedr. indeklima i tandklinikken på Faxe Sundhedscenter.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at


  1. der gives tillægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,8 mio. til anlægsprojekt vedr. forbedring af indeklimaet i udskolingsbygningen på Bavneskolen i Dalby, så den samlede bevilling og rådighedsbeløb bliver 4,6 mio. kr.
  1. tillægsbevillingen på 0,8 mio. kr. finansieres fra mindreforbrug på anlægsprojekt vedrørende forbedring af indeklimaet i tandklinikken på Faxe Sundhedscenter.


Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 7. november 2023, pkt. 173:

Godkendt.


Fraværende: Ingen.



Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


202. Beslutning om ekspropriation til udvidelse af Dalgårdsvej

Resume

I denne sag skal der tages stilling til arealerhvervelse ved ekspropriation til udvidelse af Dalgårdsvej i Rønnede. Formålet med arealerhvervelsen er at skabe plads til en udvidelse af kørebanen over en strækning på ca. 600 m.


Sagsfremstilling

Grundet en øget trafikbelastning på Dalgårdsvej, der i dag har en vejbredde på ca. 4 m har Byrådet besluttet at afsætte midler på kommunens anlægsbudget til udvidelse af kørebane og rabatter over en strækning på ca. 600 m.


For at gennemføre projektet vil det være nødvendigt at erhverve jord fra fire ejendomme. Det vil endvidere være nødvendigt at erhverve ret til at råde over mindre arbejdsarealer i anlægsperioden. Strækningen, der udvides, samt de berørte ejendomme er vist på vedhæftede oversigtskort.


Det indstilles, at arealerhvervelse og erhvervelse af ret til midlertidig at råde over arbejdsarealer sker ved ekspropriation med hjemmel i Lov om offentlige veje, kapitel 10, §§ 99 - 102.


Der foreslås afholdt åstedsforretning i løbet af januar 2024. Byrådet skal protokollere den eksakte dato. Der skal udpeges et medlem af Byrådet til at lede åstedsforretningen.


Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser, idet midlerne til gennemførelse af projektet er afsat i kommunens budget 2024.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at


  1. arealerhvervelse og ret til midlertidig at råde over arbejdsarealer erhverves ved ekspropriation.
  2. der udpeges et medlem af Teknik & Miljøudvalget til at lede åstedsforretningen.
  3. der fastsættes en dato i løbet af januar 2024 for afholdelse af åstedsforretning.
  4. kompetencen til at træffe ekspropriationsbeslutning i denne sag delegeres til Teknik & Miljøudvalget.


Supplerende sagsfremstilling

Seniorrådet er meget positive, det sikrer større trafiksikkerhed.



Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 7. november 2023, pkt. 174:

Anbefalet: Eli Jacobi Nielsen (O) blev udpeget til at lede ekspropriationen, der afholdes den 10. januar 2024.


Fraværende: Erik Rasmussen (V) blev erklæret inhabil i sagen og forlod lokalet under sagens behandling.



Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


203. Beslutning om ekspropriation til anlæg af sti ved Bråbyvej

Resume

I denne sag skal der tages stilling til arealerhvervelse ved ekspropriation. Formålet med arealerhvervelsen er at skabe plads til anlæg af en dobbeltrettet cykelsti ved Bråbyvej på strækningen mellem Ny Ulsevej og Troelstrupvej.


Sagsfremstilling


For at forbedre trafiksikkerheden for bløde trafikanter har Byrådet besluttet at afsætte midler til anlæg af en dobbeltrettet cykelsti på strækningen Vestre Ringvej til Troelstrupvej.


Der er opnået tilsagn om betaling fra den statslige cykelpulje, der dækker 50 % af anlægsudgiften (jf. sag nr. 143 - behandlet ved møde i Teknik & Miljøudvalget, den 22. august 2023).


For at gennemføre projektet vil det være nødvendigt at erhverve areal fra 8 ejendomme, herunder ret til midlertidig at råde over arbejdsarealer i anlægsperioden.

Center for ejendomme indstiller, at arealerhvervelsen - herunder ret til midlertidig at råde over arbejdsarealer - gennemføres ved ekspropriation.


Der vedhæftes et oversigtskort med angivelse af den strækning, hvor stien anlægges, samt et oversigtskort, hvor de ejendomme, der berøres af ekspropriationen er vist.

Ekspropriationen gennemføres efter reglerne om ekspropriation i Lov om offentlige veje - kapitel 10, §§ 99 - 102.


Der foreslås afholdt åstedsforretning i løbet af januar 2024. Byrådet skal protokollere den eksakte dato. Der skal udpeges et medlem af Byrådet til at lede åstedsforretningen.


Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser, idet 50 % af udgiften til anlæg af stien dækkes af Statens cykelpulje og de resterende 50 % af anlægsudgiften er indarbejdet i kommunens budget 2024.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at


  1. arealerne, der er nødvendige for anlæg af stien - herunder retten til midlertidig at råde over arbejdsarealer erhverves ved ekspropriation.
  2. der udpeges et medlem af Teknik & Miljøudvalget til at lede åstedsforretningen.
  3. der fastsættes en dato for åstedsforretning, og
  4. kompetencen til at træffe ekspropriationsbeslutning i denne sag delegeres til Teknik & Miljøudvalget.


Supplerende sagsfremstilling

Seniorrådet er positive overfor den nye cykelsti.



Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 7. november 2023, pkt. 175:


Anbefalet: Eli Jacobi Nielsen (O) blev udpeget til at lede ekspropriationen, der afholdes den 24. januar 2024.


Fraværende: Ingen.



Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


204. Meddelelser

Resume

Punktet er til meddelelser i økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Sager løftet til byrådet fra fagudvalg
Ingen


Status på oprettelse af et fælles kørselskontor

Administrationen giver en status for oprettelse af fælles kørselskontor, besluttet på Økonomiudvalgets møde den 13. juni 2023.


Referater fra møder med Business Faxe

Referat af koordineringsmøde den 26. september mellem Business Faxe og Faxe Kommune er vedhæftet til orientering.


Fællesbrev til miljøminister og finansminister omkring stormflod

Udvalgte berørte kommuner, havne og digelaug, har sendt et fællesbrev omkring kystsikring til miljøministeren og finansminsteren. Brevet er vedhæftet som bilag.


Afrapportering af den kommunale overnatningsstatistik

Visit Sydsjælland-Møn udarbejder hver måned en rapport over den kommunale overnatningsstatistik med data fra Danmarks Statistik. Afrapportering for august måned er vedhæftet til orientering.


En kort opsummering fra rapporten


  • I august 2023 er det samlede antal overnatninger på Sydsjælland & Møn steget med 4% sammenlignet med august 2022, hvilket primært skyldes en stigning på 8% i antallet af udenlandske overnatninger. På landsplan ses der i samme periode et fald på -2% i det samlede antal overnatninger.


  • ÅTD (jan-aug) er antallet af overnatninger på Sydsjælland & Møn steget med hhv. 1% ift. samme periode i 2022 og med 6% ift. samme periode i 2019.


  • Antallet af overnatninger i feriehuse på Sydsjælland & Møn er i august 2023 steget med 10%, mens camping er steget med 7% sammenlignet med august 2022.


  • I august 2023 er antallet af hollandske overnatninger på Sydsjælland & Møn steget med hhv. 15% ift. august 2022 og 56% ift. august 2019. Lignende vækst ses i antallet af tyske overnatninger, der i august 2023 steg med 8% ift. august 2022 og med 47% ift. august 2019.


  • Modsat ses et fald i antallet af både svenske og norske overnatninger i august 2023 på hhv. -32% og på -16% sammenlignet med august 2022.


  • I november er antallet af feriehusbookinger på Sydsjælland & Møn på nuværende tidspunkt 9% højere end det var på samme tidspunkt i 2022. I oktober og november 2023 ligger Sydsjælland & Møn over landsgennemsnittet i antallet af feriehusbookinger.


Standard
afrapporteringen indeholder udtræk for et
samlet Sydsjælland & Møn og endvidere for de fire ejerkommuner isoleret set.
Overnatningstallene trækkes for den pågældende måned, år til dato, overnatningstype og nationalitet – og sammenlignes med samme periode året før.


Bemærk, at vi har medtaget
overnatningstallene for 2019, da det er det seneste ”normale” år inden Corona og derfor stadig interessant at have med.


Som det fremgår af de indledende slides, er det vigtigt at være opmærksom på, at
overnatningstallene skal tolkes med forsigtighed og tages med forbehold, da der kan være væsentlige usikkerheder forbundet med tallene. Rapporten må derfor aldrig stå alene i forhold til tolkning på tallene eller udviklingen i disse, men den kan give en indikation af, hvilken vej det går. Samtidig kan rapporten være med til at sætte fokus på vigtigheden af, at alle indberetter overnatninger – også for de grupper, hvor det er pt. er frivilligt at indberette (eks. lystbådehavnene).

Økonomi

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Beslutning

Der blev givet orientering om oprettelse af kørselskontor.


Socialdemokratiet stillede spørgsmål om evaluering af beredskabsarbejdet og beredskabsplanerne efter stormfloden, herunder i relation til teknik, sundhed og medarbejderforhold.


Fraværende:

Ingen.


205. Godkendelse af forsikringsudbud og forsikringsaftale (Lukket)
206. Beslutning om salg af Hertelsvej 1, 3-10 og 12

Beslutning

Anbefalet.


Fraværende:

Ingen.


207. Lukkede meddelelser

Beslutning

Der blev givet meddelelser.

208. Digital godkendelse af økonomiudvalgets referat 15. november 2023

Sagsfremstilling

Digitalt underskriftsark af økonomiudvalgets møde den 15. november 2023


Økonomiudvalgets medlemmer skal hver især godkende punktet i slutningen af mødet.

Beslutning

.