Økonomiudvalget - 16-11-2022

Opfølgningen tager udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. 30. september 2022.
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata, det vil sige den allernyeste viden og eventuelle udfordringer, som er bemærket frem mod publicering af dagsordenen.
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året.

I opfølgningen er der fokus på områder, hvor der forventes væsentlige afvigelser i forhold til budgettet.

I fortsættelse af årets tidligere opfølgninger er der fortsat behov for fokus på allerede kendte udefrakommende udfordringer. Ruslands fortsatte angreb på Ukraine har stadig store konsekvenser for kommunens økonomi. Energikrisen har sat sine spor og inflationen er stadigt stigende, hvilket betyder at budgetterne er under voldsomt pres ikke bare på grund af de ukrainske flygtninge, men i større grad på grund af prisstigninger både hvad angår el, gas og brændstof, men også fødevarer og tjenesteydelser er blevet dyrere.

Udover konsekvensen af krigen i Ukraine, er der dog også et fortsat behov for fokus på udfordringerne på flere store velfærdsområder. Der er således et stadigt stigende pres i hjemmeplejen, der ligger udover demografitilskrivningen og det vedtagne budget, samt et fortsat pres på både de specialiserede børne- og voksenområder. Samlede forhold som både presser servicerammen og kommunens likviditet.

Kommunen ser ud til at ende med et mindreforbrug i omegnen af 10 mio. kr. i 2022, dette til trods for at de store udgifter afledt af Ukraine er indeholdt. Det er en markant forbedring siden sidste opfølgning, og en stor del af årsagen skal findes hos Beskæftigelses & Integrationsudvalget, der som tidligere orienteret om fandt en fejl i opsætningen mellem økonomisystemet og fagsystemet.

Også flere andre områder holder enten igen med genansættelser eller anvendelse af puljer.

Forventet regnskab - drift:

Nedenfor ses administrations skøn for året, fordelt på udvalg. Bemærkninger til afvigelser kan ses i sagerne fra de respektive fagudvalg - disse er vedhæftet som bilag.

Her beskrives udfordringer fra de fleste udvalg med ændringer siden sidste opfølgning.

• Børn & Læringsudvalget skal forvente et underskud i omegnen af 7 mio. kr. ved årets udgang. Underskuddet skal i et fortsat pres i af det specialiserede børneområde, og derudover forventes det at udgifter til de ukrainske flygtningebørn beløber sig til 4 mio. kr.
• Senior & Sundhedsudvalget skal forvente et lille merforbrug. Det er vigtigt at bemærke, at der fortsat er udfordringer hos hjemmeplejen.
• Socialudvalget skal forvente et underskud i omegnen af 5 mio. kr. ved årets udgang. Underskuddet kommer på baggrund af det specialiserede voksenområde, og derudover forventes der en merudgift på særligt tilrettelagt uddannelse (STU).
• Teknik & Miljøudvalget skal forvente et underskud i omegnen af 6 mio. kr. Underskuddet kommer på baggrund af prisstigningerne på el, gas og brændstof.
• Beskæftigelses & Integrationsudvalget skal forvente et overskud i omegnen af 14 mio. kr., som primært kommer af at udgifterne til beskæftigelsesordninger er markant lavere end tidligere skønnet.

I den forrige sag om forventet regnskab præciserede administrationen, at udgifter vedrørende Covid-19 og Ukraine blev opgjort særskilt med henblik på at blive regnskabsforklaret. For nuværende er der tale om udgifter i størrelsesordenen 7-8 mio. kr. og fratrækkes disse af skønnet, er der et mindreforbrug på den 'ordinære' drift i omegnen af 17-18 mio. kr. Regeringen har i økonomiaftalen for 2023 tilkendegivet, at der også for 2022 sikres de nødvendige ressourcer til at finansiere Covid-19 indsatsen i kommunerne, samt tilkendegivet at kommunerne under ét får dækket netto merudgifter, der vedrører fordrevne fra Ukraine. Medio november skal administrationen melde tal for netto merudgifterne ind til KL, som derefter forventes finansieret.

Det skal præciseres at finansieringen fordeles efter bloktilskudsnøglen, hvilket betyder at Faxe enten kan blive over-/underkompenseret.

Serviceudgifter:

Den seneste udmeldte serviceramme udgør 1.780 mio. kr. Baseret på vurderingen ved forventet regnskab overskrides servicerammen med 15-20 mio. kr. Den forventede overskridelse skyldes de øgede priser på fødevarer og tjenesteydelser, energiudviklingen, samt delvise udgifter vedr. ukrainske flygtninge.

Forventede overførsler til 2023:

I sidste opfølgning vurderede administrationen, at der i 2. halvår skulle være fokus på tilbageholdenhed, således at overførslerne til 2023 tilnærmelsesvis svarer til det samlede beløb, der blev overført fra 2021 til budget 2022.

Som noget nyt i forventet regnskab foretages en vurdering af de forventede driftoverførsler fra budget 2022 til 2023 jf. gældende overførselsprincipper. De forventede overførsler tages med, med henblik på, dels en vurdering af den likviditetsmæssige effekt for året, samt at kunne indgå i vurderingen af servicerammen.

Det vurderes at der skal overføres i omegnen af 10-12 mio. kr. på serviceområderne til 2023, hvilket er et væsentligt lavere niveau end de ca. 29 mio. kr. der blev overført fra 2021.

Forventet regnskab - anlæg:

Det samlede anlægsbudget udgør fortsat i omegnen af 100 mio. kr.

På nuværende tidspunkt skønnes der et mindreforbrug i omegnen af 17 mio. kr., altså ligger skønnet en anelse lavere end i sommers. Skønnet er under forudsætning af, at de fleste igangsatte anlæg når at blive færdige i år.

Som regel har det ved årets udgang vist sig, at nogle anlæg alligevel ikke er afsluttede, hvorefter at bevillingerne er overført til året efter. Dette kan sagtens blive aktuelt i år også, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at spå om størrelsen af overførsel til 2023, og derved hvad den endelige anlægsudgift beløber sig til i 2022.

Skønnene på de enkelte anlæg er vedhæftet som bilag, og herunder ses skøn fordelt på udvalg:

Særlige forhold vedrørende drift og anlæg:

Da budget og forbrugstal på drift og anlæg er fra udgangen af september, er der i denne sag ikke taget højde for bevillinger, der er besluttet på byrådsmødet 13. oktober vedr. lov- og cirkulæreprogrammet mm., og det skal også bemærkes at der dette møde søges bevillinger vedr. salg af grunde.

Likviditet opgjort efter kassekreditreglen:

Måltallet vedr. likviditet behandles månedligt i nøgletalssagen, og beskrives derfor ikke i denne sag. Dog skal det præciseres, at målsætningen vedr. likviditet fortsat er opfyldt, idet det dog bemærkes at målsætningen i stigende grad er udfordret. Årsagen hertil er de ovenstående udfordringer på driften.

Til sagen er vedhæftet resultatopgørelse for 2022.

Center for Økonomi indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelses & Integrationsudvalget den 7. november 2022, pkt. 99:

Godkendt.

Fraværende: Ingen.

Beslutning i Socialudvalget den 7. november 2022, pkt. 114:

Godkendt.

Beslutning i Plan & Kulturudvalget den 8. november 2022, pkt. 137:

Godkendt.

Fraværende: Ingen.

Beslutning i Teknik & Miljøudvalget den 8. november 2022, pkt. 188:

Sagen blev udsat.

Beslutning i Senior & Sundhedsudvalget den 9. november 2022, pkt. 125:

Godkendt med den bemærkning, at udvalget har opmærksomhed på hjemmeplejens merforbrug og mindreforbrug på fællesudgifter, kommunal medfinansiering og visitation.

Lisette Lind Larsen (A) deltog i mødet i stedet for Steen Andersen (A).

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 10. november 2022, pkt. 125:

Godkendt.

Fraværende: Steen Andersen (A) deltog ikke i mødet.

Indenfor rammerne af Byrådets finansielle politik, har administrationen udlagt forvaltningen af kommunens beholdning af værdipapirer til Nordea Markeds. Nordea Marked fremsender kvartalsvis en afkastrapport og har nu fremsendt afkastrapport for 3. kvartal 2022.

Oversigten over låneporteføljen pr. 31. december 2022 er udarbejdet af administrationen.

Beholdning af værdipapirer:

Markedsværdien udgør ultimo september 2022 i alt 158,1 mio. kr. Forrentningen i de enkelte kvartaler har været således:

Nordea´s afkastrapport viser, at fordelingen af det vægtede afkast på -3,22 % i 3. kvartal 2022 kommer fra:

• Obligationsandel (87 % af porteføljen). Afkastet på obligationsbeholdningen udgjorde -3,5 %
• Aktieandel (13 % af porteføljen). Afkastet på aktieandelen udgjorde -1,22 %

Fordelingen opfylder retningslinjerne i kommunens finansielle politik på handelstidspunktet.

Låneportefølje:

Den samlede restgæld på lån, eksklusiv ældreboliglån, udgør ultimo september måned 2022 i alt 197,5 mio. kr. Fordelingen mellem fast og variabel rente har været uændret i de seneste 4 kvartaler jfr. tabellen herunder.

Center for Økonomi indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 

Administrationen har på baggrund af budgetaftalen for 2023-2026 igangsat en proces med at sikre et større politisk handle- og råderum til den kommende proces for budget 2024-2027. I sagen fremsættes 2 scenarier for tilrettelæggelsen af en sådan proces, hvor det springende punkt omhandler inddragelsen af ekstern konsulentbistand.

Baggrund

Byrådet har netop vedtaget et budget for 2023-2026. I arbejdet med at få budgettet til at gå op, blev det tydeligt, at der var meget snævre rammer og et meget begrænset politisk råde- og handlerum. Der er behov for et større råderum i kommunens økonomi, hvis alle politiske ønsker og nødvendige anlæg inden for de næste år skal kunne realiseres, og kommunen skal væk fra blot at forvalte, og i stedet henimod at realisere politiske visioner og udvikling af kommunen.

Usikker fremtid

Kommunerne generelt ser ind i en svær tid ift. økonomisk råderum. Den stigende inflation udhuler købekraften, og der ses klare tegn på en snarlig økonomisk afmatning, der vil have indflydelse på væksten i samfundsøkonomien. Derudover er der om kort tid et nyt folketing, og der er ikke udsigt til rundhåndede økonomiaftaler i de kommende år – tværtimod er der givetvis reduktioner på vej. Opsummeret kan man sige, at kommunerne får mindre for deres penge, har udsigt til mindre vækst, står midt i en stor rekrutteringsudfordring og der er ingen tegn på, at der vil komme hjælp udefra. Det står derfor klart, at vi selv skal skabe det råderum, der er brug for. Det kommer til at kræve modige beslutninger og omlægning af den grundlæggende struktur i kommunen.

Politisk bestilling fra budgetaftalen

I budgetaftalen for 2023-2026 lå også et opdrag til at igangsætte en proces, der skal tilvejebringe et større handle-/råderum til næste budgetproces. Arbejdet igangsættes allerede nu, og skal tage sit udgangspunkt i en analyse af kommunens service -/udgiftsniveauer, og sammenligning med andre kommuner.

Budgetaftalen har også en række områder, som skal prioriteres i den ovennævnte proces:

• Kørselskontor med mulighed for digital kørselsoptimering
• Muligheder for organisationsændringer
• Muligheder for hjemtagelse af opgaver og øget konkurrenceudsættelse af den kommunale drift
• Større strukturelle ændringer i kommunens drift og organisering

På baggrund heraf har administrationen igangsat planlægningen af en proces, der skal kaste lys over kommunens samlede virke, herunder elementerne i budgetaftalen. Sagen opstiller to scenarier for, hvordan processen kan tilrettelægges. Et scenarie, hvor kommunen anvender ekstern bistand til at få et datamæssigt solidt grundlag at stå på, samt en facilitering af processen fra dataindsamling til konkrete budgetforslag, og et alternativt scenarie, hvor organisationen selv står for processen.

Spørgsmålet om inddragelse af ekstern konsulentbistand

Administrationen har i denne indledende fase undersøgt, hvilke virksomheder der kan bidrage ind i denne proces, og har været i kontakt med 3 virksomheder i denne forbindelse. Administrationen er igang med at behandle beskrivelser og bud på bidrag til processen.

De kompetencer administrationen særligt søger hos de eksterne konsulentvirksomheder omhandler:

• Tilvejebringelsen af et datamæssigt solidt og velfunderet fundament, der ser ud over, hvor mange kroner, der bruges pr. indbygger (input), og ser på hele værdikæden i den kommunale serviceproduktion. Dette inkluderer således også data om, hvordan kommunen har indrettet sig (produktion), samt de resultater der leveres (output).
• Et ’udefra og ind’ syn på Faxe Kommunes virksomhed med muligheden for at kunne komme med syn eller indgange og forslag der kan være svære at se indefra – umiddelbart.
• En faciliterende og erfaringsbaseret procesledelse til fortolkning af analyserne, samt viden om lignende omstillinger fra andre kommuner
• En tværgående tilgang der kan imødegå at man for hurtigt griber til silotænkning

Uanset hvilket scenarie der vælges, vil processen indeholde følgende fire dele:

Der vil være væsentlige forskelle ift. tidsdimensionen, analytisk formåen, erfaring og sikring af fremdriften på de fire dele, alt efter om scenarie 1 eller 2 vælges. Den politiske inddragelse af et samlet Byråd vil i begge scenarier ske både, når der foreligger et valideret datagrundlag, og når der er udvalgt temaer til videre belysning. Når temaerne skal konkretiseres til budgetforslag, vil det indgå i drøftelser på udvalgenes forårsmøder, på samme vis som ved de seneste budgetprocesser.

Nedenfor er processens fire dele skitseret i de to scenarier.

Administrationen anbefaler at processen beskrevet i scenarie 1 vælges.

Fordelene ved at vælge scenarie 1 er:

• At der ses på hele kommunen med nye øjne
• At der er umiddelbar uvildighed i analysen
• At der løbende samles op og sikres fremdrift
• At der tilføres kompetencer både ift. dataindsamling og analyse, men også ift. erfaringer fra andre kommuner
• At organisationens medarbejdere tidsmæssigt friholdes i højere omfang, end hvis kommunen stod for processen alene.

Udfordringerne ved scenarie 1 er:

• Der skal gøres en meget aktiv indsats for at forankre processen i organisationen
• Det er en dyrere model end hvis kommunen stod for det selv

Vælges scenarie 2 er fordelene omvendt, at der med den rette tilrettelæggelse vil være en stor forankring i organsationen, og at det er uden umiddelbare ekstra omkostninger.

Til gengæld er der risiko for, at intentionen om den fuldstændig fordomsfri gennemgang af kommunens strukturer bliver vanskeliggjort af, at dataudvælgelse, analyse og til- og fravalg igennem processen, vil være gennemsyret af organisationens selvforståelse. Derudover findes der ikke de samme kompetencer, adgang til data, samt viden fra andre kommuner i kommunens egen organisation. Det vil derfor være et andet produkt der kommer ud af processen.

Det er samtidig helt sikkert, at der vil være en væsentlig anden tidsplan for leveringen af de endelige resultater. Det forventes ikke at det fulde katalog vil kunne ligge klar inden budgetprocessen for budget 2024-2027 overgår til Økonomiudvalg og Byråd ultimo juni måned.

Direktionen indstiller, at den indledende proces for budget 2024-2027 tilrettelægges efter scenarie 1 med ekstern konsulentbistand.

Tyttebærvej 4 har været udbudt offentligt til salg til en vejledende pris på 695.000 kr. inkl. moms.

Corinna og Lasse Nordskov har den 20. august 2022 afgivet et købstilbud på 610.000 kr. inkl. moms, og dette har kommunen accepteret. Køber overtager grunden den 1. januar 2023.

Efter kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, er det byrådet, som skal meddele den fornødne bevilling.

Center for Ejendomme indstiller, at:

1. Der gives en anlægsbevilling og rådighedsbeløb, der samtidig søges frigivet på -464.000 kr. i 2022
2. Der samtidig overføres 9.760 kr. til 2%-kontoen, og
3. Punkt 1 og 2 finansieres af kassebeholdningen.

Datagrundlag som sagsfremstillingen er baseret på, er pr. 5. oktober 2022. Eventuelle efterregistrerede sygefraværsdata senere end denne dato er ikke omfattet af sagsfremstillingen.

I bilag 1 ses sygefraværsstatistikken. Indhold og opsætning er som det plejer. Nedenfor gennemgås udviklingstendenser, der ikke er tilføjet rapporten, men som ledelsesinformationssystemet Targit giver mulighed for at se.

Status på sygefraværet

Det samlede sygefravær for hele Faxe kommune i 3. kvartal er på 4,9 %, hvor det for samme periode i 2021 var på 5,1 %. Der er dermed tale om et fald på 0,2 %-point eller godt 4 % lavere end 2021. Særligt august måned har et højere fald med knap 11 % lavere sygefravær end året før, hvilket svarer til 0,5 %-point.

De månedlige totale sygefraværsprocenter i 3. kvartal er illustreret i grafen herunder.

Figur 1: Sygefraværsprocent pr. måned

Status på kort sygefravær

Sygefraværet i 3. kvartal 2022 har mange ligheder med 2021, når vi ser på det måned for måned.
Ser vi til gengæld nærmere på det korte sygefravær, som er fravær mellem 1-28 dage pr. sygeperiode jf. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), ser vi forbedringer i sygefraværet. Samlet set er den korte sygefraværsprocent gået fra 3,9 % i 3. kvartal 2021 til 2,8 % i 2022, hvilket svarer til en reduktion på 28 %. Samtlige centre har forbedret det korte sygefravær på nær Center for Beskæftigelse og Center for Ejendomme, mens Center for Social, Sundhed & Pleje, som drev en stor del af det korte sygefraværet sidste år, næsten har halveret fraværsprocenten.

Figur 2: Kort sygefravær, 3. kvartal, fordelt pr. center.

Forskning og erfaringsmæssigt ses der en forbindelse mellem det korte sygefravær og udfordringer med trivslen og arbejdsmiljøet - særligt når det står for en høj andel af det totale sygefravær. 1-dags fravær bruges i belastede arbejdsmiljøer til at puste ud eller få en pause fra arbejdet.

Nye tiltag

• For Center for Børn, Unge & Familier og Center for Social, Sundhed & Pleje arbejdes der pt. på, at alle arbejdspladser får et benchmark tal ud fra den overenskomstmæssige sammensætning af medarbejdere på arbejdspladserne. Dette arbejde foregår i et samarbejde mellem HR-afdelingen og eksternt konsulentfirma BDO. Derved får alle arbejdspladser mulighed for at sammenligne eget sygefravær med landsgennemsnit for arbejdspladser med samme medarbejdersammensætning.

• Der afholdes nu møde med cheferne for Center for Børn, Unge & Familier og Center for Social, Sundhed & Pleje med halvanden måneds mellemrum sammen med Direktionen. Her tages der, 3 måneder i træk, udgangspunkt i en liste over de konkrete arbejdspladser, der har et sygefravær over landsgennemsnittet for arbejdspladser med samme medarbejdersammensætning (som beskrevet ovenfor). Efterfølgende vurderer centercheferne, sammen med lederne på de pågældende arbejdspladser, hvilke ekstra indsatser der skal iværksættes for at nedbringe sygefraværet og om HR skal involveres

• I både Center for Børn, Unge & Familier og Center for Social, Sundhed & Pleje afholdes der styregruppemøder med en fast kadence i forbindelse med STAR projekterne. Gennemgang og analyse af data får fremadrettet en mere central rolle, hvilket vil sikre en hurtigere kontakt til arbejdspladser, der oplever stigning i sygefraværet 3. måneder i træk.

• Den 31. oktober blev der afholdt jurakursus for alle lederne i Center for Social, Sundhed & Pleje, hvor der var fokus på de juridiske aspekter af arbejdet med sygefravær

• Systemet Targit er blevet relanceret og alle ledere har adgang.

• Den 10. november 2022 afholdes årets 2. arbejdsmiljødag, hvor der arbejdes med erfaringerne fra testperioden af Howdy og Ledelsessamtalen.

Forventet mindre forbrug af vikarer

I forbindelse med Budget 2023 har aftaleparterne vurderet, at de igangværende indsatser og prioritering af ressourcer i forbindelse med nedbringelse af sygefraværet bør kunne ses på sygefraværet, og det deraf følgende vikarforbrug i 2023. På denne baggrund er der derfor lagt en reduktion på vikarudgifterne i Center for Børn, Unge & Familier og Center for Social, Sundhed & Pleje på 1.250.000 kr. pr. center.

Stab for Organisation & HR indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Lokalplan 500-94 - vedlagt som bilag

Lokalplan 500-94 tager udgangspunkt i den godkendte masterplan og udlægger arealer til en omfartsvej øst for Haslev med tilhørende stier, stitunneler, vejskråninger, regnvandsbassiner mv.

Lokalplanen sikrer:

• at der sker en hensigtsmæssig tilslutning mellem den nye vej og eksisterende vejnet
• areal til to stitunneler under omfartsvejen henholdsvis ved Moltkesvej, samt ved lavningen på marken mellem Køgevej og Moltkesvej
• principper for hvordan vejen tilpasses det eksisterende terræn, i lyset af at området er udpeget som særligt bevarelsesværdigt landskab
• anvendelsen af arealerne mellem Gisselfeldvej og omfartsvejen.

Lokalplanen indeholder tre delområder.

• Delområde I udlægges til vejanlæg, herunder vejtilslutninger, skråningsanlæg, regnvandsbassiner mv. Området overføres til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelse.
• Delområde II udlægges til boligformål. Området forbliver i landzone, men kan ved en efterfølgende byggeretsgivende lokalplan overføres til byzone. Lokalplan 500-94 fungerer således som rammelokalplan for delområde II.
• Delområde III udlægges til boligformål i landzone og forbliver i landzone.

Nødvendige tilladelser for planens realisering fremgår af lokalplanen side 24.

Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2021-2033 - vedlagt som bilag.

Planområdet er ikke udlagt med kommuneplanrammer eller som perspektivområde, bortset fra et mindre areal i den nordlige del som ligger indenfor rammeområde H-B10. For at kunne udvikle området med omfartsvej, boligområde mv. kræver det derfor, at der udarbejdes et kommuneplantillæg.

Med kommuneplantillæg nr. 5 udlægges tre nye kommuneplanrammer til henholdsvis vejanlæg H-T2, et boligområde mellem Gisselfeldvej og omfartsvejen (H-B38) og et landområde (H-L1). Kommuneplanramme H-B10 reduceres i det østlige hjørne. Tillægget udlægger desuden et perspektivområde som omfatter arealet mellem omfartsvejen og boligområdet Bregnevang/ Pilevang.

Kommuneplantillægget reducerer udpegede arealer til særligt værdifulde landsbrugsområder (SVL-områder) og til bevaringsværdigt landskab. Endelig udgår kommuneplanens vejreservation til en østlig omfartsvej, idet den erstattes af kommuneplanramme H-T2.

Idéfase og Masterplan

Når der igangsættes planlægning for et område, som endnu ikke er omfattet af kommuneplanens rammer, er det et krav, at der indkaldes idéer og forslag forud for planlægningen. Der har været afholdt idefase fra den 14. april til den 12. maj 2021. Der indkom 23 svar under høringen. Høringssvarene fra idefasen og Center for Plan og Miljøs anbefalinger fremgår af hvidbogen, der er vedlagt som bilag til referat af byrådsmødet den 23. september 2021, hvor byrådet behandlede sag om masterplan for en østlig omfartsvej.

Miljøvurdering - vedlagt som bilag

På grund af planområdets beliggenhed i bevaringsværdigt landskab, tæt på by og Natura 2000 område mv. blev det tidligt vurderet at kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 500-94 kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor var omfattet af kravet om miljøvurdering. Afgrænsningen af miljørapporten viste, at miljørapporten skulle behandle følgende seks miljøemner:

1. Natur, flora og fauna (se sammenfatning på side 30 i Miljørapport)
   Der vurderes ikke at være en væsentlig negativ påvirkning af planter og dyr i lokalplanområdet.
   Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder ved anlæg og drift af lokalplanområdet.
2. Støj (se sammenfatning på side 33 i Miljørapport)
   Som en følge af implementering af lokalplanen vil der være anlægsarbejde. Der vil være en lille støjpåvirkning i anlægsfasen, der ikke vurderes at medføre gener, der overskrider gener fra landbrugsdrift.
   Der vil være en mindre støjpåvirkning i driftsfasen. I Haslev by vil støjpåvirkningen blive reduceret, mens man i boligområder, der vender direkte mod omfartsvejen, vil opleve en mindre stigning fra trafikstøj.
3. Landskab og visualisering (se sammenfatning på side 41 i Miljørapport)
   Omfartsvejen vil, afhængigt af hvorfra området opleves, ændre de visuelle forhold i området. Ved området ved Moltkesvej og syd for Moltkesvej vil den visuelle påvirkning være mindre end nord for Moltkesvej, hvor det bakkede landskab i dag står mere tydeligt. Den samlede visuelle påvirkning af landskabet vurderes til at være moderat.
4. Overfladevand (se sammenfatning på side 43 i Miljørapport)
   Regnvand fra vejen renses og forsinkes i regnvandsbassiner inden det udledes til vandløb. Da vandet er renset og forsinket, vurderes der ikke at være en påvirkning af tilstanden i de vandløb, vandet udledes til.
5. Luft og klimatiske faktorer (se sammenfatning på side 45 i Miljørapport)
   Der vil være et ændret trafikalt adfærdsmønster af den tunge trafik, der vil blive flyttet fra Haslev by til omfartsvejen. Partikelmæssigt medfører det, at færre mennesker vil blive påvirket af partikelemission, og det vil ikke betyde noget i forhold til emission af CO2, der vurderes at være uændret.
6. Kulturarv og arkæologi (se sammenfatning på side 46 i Miljørapport)
   De kulturhistoriske interesser i området er begrænset til mulige arkæologiske fund i jorden og et beskyttet dige.
   Det beskyttede dige berøres ikke af planen.
   Museum Sydøstdanmark anbefaler en arkæologisk forundersøgelse, da der generelt findes mange arkæologiske fund omkring Haslev, og da området topografisk vurderes egnet til beboelse i oldtiden.

Afværgeforanstaltninger under anlægsfasen fremgår af Miljørapporten side 46.

Offentlig høring

Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 og forslag til lokalplan 500-94 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt et offentligt borgermøde i Haslev. Borgermødet annonceres i HaslevPosten, FaxeBugten og på kommunens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelsen af planforslagene.

Center for Plan & Miljø indstiller, at:

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 og forslag til lokalplan 500-94 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger, og
2. Der afholdes et borgermøde i Haslev om planernes indhold. Tid og sted annonceres i forbindelse med at planerne sendes i høring

Lokalplan 1100-55

Formålet med lokalplan 1100-55 er at udlægge området til byzone og til boligformål. Lokalplanområdet opdeles i 3 delområder. Delområde I udlægges til tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse, delområde II udlægges til dobbelthuse endelig udlægges delområde III til grønt fællesareal.

Det fastlægges at rækkehusene i delområde I som udgangspunkt ikke må placeres parallelt med hinanden. De ikke-parallelle facader og varierede bygningslængder skal sikre varierede uderum mellem husene, ligesom det vil medvirke til, at boligområdet ikke vil fremstå ensformigt.

Bebyggelsen må opføres i en etage med en bygningshøjde på max 6,5 m og en facade højde på max 3 meter. Mindst halvdelen af facaden på de enkelte ejendomme skal udføres i tegl eller puds.

Tage skal udføres som sadeltage med en taghældning på mellem 15 og 35 grader eller med ensidig taghældning mellem 10 og 35 grader. Tage må etableres med valm (tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider). Tage skal udføres i tagpap, skifer, aluminium, stål, i røde, gule, brune eller sorte teglsten eller sorte betontagsten.

Til hver bolig skal der etableres et skur eller depotrum. Skur eller depotrum kan integreres i boligen med adgang udefra.

Kommuneplan 2021

Området ligger inden for kommuneplanens rammeområde D-B4, som er udlagt til åben-lav boligbebyggelse, og D-B16 som er udlagt til åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse. Lokalplan 1100-55 åbner mulighed for, at rammeområde D-B16 kan udbygges med ca. 80 tæt-lav boliger i form af rækkehuse og dobbelthuse. Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

Aftale om infrastruktur og om vedligeholdelse af sti

Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 1100-55 indgået en frivillig udbygningsaftale om infrastruktur mellem bygherre og Faxe Kommune. Udbygningsaftaler kan indgås jf. Planlovens kap. 5a og omhandler i dette tilfælde etablering af et nyt vejbump på Karisevej, samt ændringer af det eksisterende vejbump.

Herudover er der indgået aftale mellem GF Nygård, bygherre og Faxe Kommune om etablering af en offentlig sti over GF Nygårds fællesareal matr.nr. 1cd Jenstrup By, Sdr. Dalby. Det er aftalt at GF Nygård stiller det nødvendige areal til rådighed, at bygherre anlægger stien og at Faxe Kommune påtager sig fremtidig drift og vedligehold af stien. Krav om anlæg af stien er indarbejdet i lokalplan 1100-55. Når stien er anlagt vil Faxe Kommune tinglyse en servitut der forpligter kommunen til at varetage fremtidig drift og vedligehold af stien.

Teknik & Miljøudvalget har på mødet den 28. september 2022 godkendt, at der kan indgås aftale om nævnte forhold.

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget, er der i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" gennemført en screening, der vurderer planens indvirkning på miljøet. Screeningen har vist, at planforslaget ikke vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning af området eller det omgivende miljø.

Offentlig høring

Af hensyn til juleferien indstilles det, at forslag til lokalplan 1100-55 sendes i offentlig høring i 5 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt et offentligt borgermøde torsdag den 15. december i Aulaen på Bavneskolen i Dalby. Borgermødet annonceres i lokalavisen og på kommunens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelse af planforslagene.

Center for Plan & Miljø indstiller,

1. at forslag til lokalplan 1100-55 godkendes og sendes i offentlig høring i 5 uger, og
2. at der afholdes borgermøde om planernes indhold torsdag den 15. december 2022 i lokale B30 (Aulaen) på Bavneskolen.

Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 8. november 2022, pkt. 129:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen.

Lokalplan 500-95 - vedlagt som bilag

Formålet med lokalplanforslaget er at udlægge arealet til boliger. Boligområdet udformes som tre separate boligklynger langs tre boligstræder indenfor hvilke, der kan opføres op til 160 boliger i form af række- og dobbelthuse samt parcelhuse. Arealerne mellem boligstræderne udlægges til nære fælles opholdsarealer, der indrettes med rekreative funktioner og regnvandsbassiner. Længst mod øst udlægges et areal til rekreative formål i form af en landskabskile, der skal fremtræde med naturpræg. Indenfor landskabskilen kan der også etableres regnvandsbassiner. Langs lokalplanområdets afgrænsning mod boligområdet ved Engen skal der etableres et beplantningsbælte, for på den måde at skabe en grøn visuel afgrænsning mellem Engen og det nye boligområde. Lokalplanens bestemmelser fastlægger endvidere, at den nærmeste række boliger mod Engen kun kan opføres i max. én etage med mulighed for udnyttelse af 1. salen.

Lokalplanområdet vejtilsluttes til Bråbyvej ved den eksisterende vejadgang til lokalplanområdet ad en stamvej, der skal vejbetjene de tre boligstræder. Langs stamvejens nordlige afgrænsning etableres en dobbeltrettet fællessti, der på den måde forbinder gående og cyklende til den eksisterende stiforbindelse ved P. C. Davidsens Vej, umiddelbart overfor det sted, hvor stamvejen munder ud i Bråbyvej.

Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2021-2033 - vedlagt som bilag.

Planområdet er i Kommuneplan 2021-2033 udlagt som perspektivareal til fremtidig byvækst, men er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. For at kunne udvikle området til boliger, kræver det derfor, at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Med kommuneplantillæg nr. 6 udlægges der to nye kommuneplanrammer for området til henholdsvis boligformål og rekreative formål, og samtidig reduceres udpegningen af særligt værdifuldt landbrugsområde netop her. Indenfor området til boligformål kan der bygges åben-lav og tæt-lav bebyggelse i max. 2 etager med en maksimal højde på 8,5 meter. Det rekreative område udlægges som en landskabskile. I kommuneplantillæg nr. 6 er der redegjort for behovet for at tage området i brug til boligformål på nuværende tidspunkt, samt for beliggenheden i et udpeget bevaringsværdigt landskab.

Idéfase - hvidbog vedlagt som bilag

Når der igangsættes planlægning for et område, som endnu ikke er omfattet af kommuneplanens rammer, er det et krav, at der indkaldes idéer og forslag forud for planlægningen. Der har været afholdt idefase fra den 11. marts til den 29. marts 2022, og der er indkommet 16 høringssvar. Overvægten af høringssvar er kommet fra naboer til området. Naboerne giver udtryk for en række bekymringer i forbindelse med udvikling af området. Der også indkommet forslag til foranstaltninger, der kan indarbejdes i lokalplanen. Forslagene er samlet i deres fulde længde i en hvidbog. Her kan man også læse administrationens bemærkninger til forslagene, og i hvilket omfang forslagene er indarbejdet i kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplanforslag 500-95.

Miljørapport - vedlagt som bilag

Der blev udført en indledende screening af kommuneplantillæg nr. 6, lokalplan nr. 500-95 samt spildevandstillæg nr. 2. På baggrund af screeningen blev det vurderet, at kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr. 500-95 kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor var omfattet af kravet om miljøvurdering. Det blev samtidig vurderet, at spildevandstillægget ikke kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og dermed ikke var omfattet af krav om miljøvurdering.

Afgrænsningen af miljørapporten viste, at miljørapporten skulle behandle nedenstående to miljøemner:

1. Forholdet til planernes beliggenhed i bevaringsværdigt landskab.

I miljørapporten vurderes det, at planerne er i overensstemmelse med de hensyn, som skal varetages i forbindelse med udpegning af bevaringsværdige landskaber. Vurderingen begrundes dels med, at der ikke er særligt værdifulde sammenhænge med herregårdslandskabet set fra Vibeengen/Skolemarken, og dels med at planområderne og herregårdslandskabet ikke udgør en samlet landskabelig helhed, men opfattes som to forskellige landskabskarakterer.

2. Planernes betydning for den trafikale belastning på Bråbyvej.

I miljørapporten vurderes det, at den ekstra trafik ikke medfører nogen mærkbar påvirkning af trafikafviklingen. I forhold til trafiksikkerheden vurderes det, at det kun er omkring adgangsvejen til det nye område, at den ind- og udkørende trafik vil kunne medføre, at sikkerheden i mindre grad forringes i forhold til i dag. Miljørapporten anbefaler derfor et afværgetiltag i form af et krydsningspunkt på Bråbyvej, der kan sikre gode krydsningsmuligheder for de lette trafikanter.

Offentlig høring

Forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og forslag til lokalplan 500-95 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt et offentligt borgermøde i Haslev den 5. januar 2023. Borgermødet annonceres på kommunens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelse af planforslagene.

Center for Plan & Miljø indstiller

1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og forslag til lokalplan 500-95 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger,
2. at der afholdes borgermøde om planernes indhold torsdag den 5. januar 2023 og
3. at midler til udvidelse af den kommunale del af stamvejen, samt et sikkert krydsningspunkt på Bråbyvej tages med i budgetforhandlingerne for budget 2024.

Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 8. november 2022, pkt. 130:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen.

Center for Plan & Miljø har fået udarbejdet en screening for fjernvarme i de nuværende gasområder, det vil sige områder i Dalby, Faxe, Faxe Ladeplads, Haslev, Karise, Olstrup/Vordingborgvej og Rønnede. Screeningen peger på følgende muligheder:

• Fjernvarme meget sandsynlig: Faxe og Haslev.
• Fjernvarme sandsynlig, hvis området optimeres og med lokal opbakning: Dalby, Faxe Ladeplads, Karise og Rønnede.
• Fjernvarme ikke sandsynlig: Olstrup/Vordingborgvej.

Faxe Fjernvarmeselskab og Haslev Fjernvarme har planer om at udbrede fjernvarme i henholdsvis Faxe og Haslev - men ikke nødvendigvis til alle gasområder i disse byer. Faxe Fjernvarmeselskab og Haslev Fjernvarme har ikke planer om at etablere fjernvarme i andre byer.

Der kan opstilles følgende muligheder og forhold, som byrådet kan inddrage i forbindelse med beslutning om varmeforsyning i Faxe Kommune:

• Pålægge eksisterende fjernvarmeselskaber at udbrede fjernvarme i gasområder
• Etablere et kommunalt ejet varmeforsyningsselskab
• Private selskaber varetager kollektiv varmeforsyning
• Individuel varmeforsyning prioriteres højst

Pålægge eksisterende fjernvarmeselskaber at udbrede fjernvarme i gasområder

I varmeforsyningsloven er der anført, at kommunen kan pålægge fjernvarmeselskaber at udarbejde projekter for fjernvarme og gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist. Hvis private fjernvarmeselskaber ikke mener at kunne opfylde sådanne påbud, kan de kræve, at kommunen overtager anlæggene.

Center for Plan & Miljø vurderer, at muligheden ikke er optimal at tage i anvendelse. Hvis kommunen meddeler påbud til de nuværende fjernvarmeselskaber - E.ON, Faxe Fjernvarmeselskab og Haslev Fjernvarme - har selskaberne måske ikke den fornødne motivation til at udføre opgaven. Der er endvidere risiko for, at selskaberne kræver, at kommunen overtager anlæggene i henholdsvis Terslev, Faxe og Haslev.

Etablere et kommunalt ejet varmeforsyningsselskab

I henhold til varmeforsyningsloven er der mulighed for at etablere et kommunalt ejet varmeforsyningsselskab. I Faxe Kommune kan det f.eks. ske i regi af AffaldPlus eller Faxe Forsyning.

AffaldPlus ejer Sorø Fjernvarme og skal på et bestyrelsesmøde den 28. oktober 2022 tage stilling til, om der skal etableres et datterselskab til varmeforsyning af Karrebæk/Karrebæksminde. Endvidere skal der på samme møde tages stilling til, om AffaldPlus skal indgå i en videre dialog med lokalrådet i Tappernøje om etablering af fjernvarme.

Faxe Forsyning har på et bestyrelsesmøde den 20. juni 2022 drøftet mulighederne for dannelse af et energiselskab. Bestyrelsen besluttede, at der kan dannes et datterselskab, såfremt der viser sig et behov, og der kan skabes en fornuftig løsning.

Der er både fordele og ulemper ved at danne et varmeforsyningsselskab i regi af AffaldPlus eller Faxe Forsyning. Overordnet kan anføres, at Faxe Forsyning allerede arbejder inden for kommunegrænsen og har et lokalt kendskab, hvilket kan tale for at etablere et varmeforsyningsselskab i regi af Faxe Forsyning.

Som fordele ved dannelse af et kommunalt ejet energiselskab, herunder i regi af Faxe Forsyning, kan anføres:

• at energipolitik også er sikkerhedspolitik og økonomisk politik, hvorfor kommunen bør tage ansvar for varmeforsyning,
• at et kommunalt ejet fjernvarmeselskab, der eventuelt forsyner flere byer, kan indebære effektivisering og stordriftsfordele,
• at etablering af energianlæg i regi at et kommunalt ejet energiselskab eventuelt kan medføre større accept fra omboende til sådanne anlæg, og
• at Faxe Forsyning har erfaring med hvile i sig selv-princippet og etablering af forsyningsledninger.

Som ulemper kan anføres:

• at udbredelse af fjernvarme tager flere år, hvorfor mange nuværende gasforbrugere ikke afventer fjernvarme,
• at kundegrundlaget og prisen for fjernvarme ikke kan forudsiges de kommende år,
• at Faxe Forsyning ikke har erfaring med fjernvarme, og
• at rekruttering af bestyrelsesrepræsentanter og personale med erfaring på varmeområdet kan være en udfordring.

Private selskaber varetager kollektiv varmeforsyning

Byrådet kan principielt beslutte, at i Faxe Kommune varetages kollektiv varmeforsyning af private selskaber som f.eks. forbrugerejede andelsselskaber med begrænset ansvar eller aktieselskaber.

Som fordele kan anføres, at borgere og erhvervsdrivende i forbrugerejede selskaber selv tager ansvar for at sikre en god og stabil varmeforsyning - ligesom f.eks. private vandværker i mange år har taget ansvar for en god og sikker vandforsyning.

Som ulemper kan anføres, at det er en stor opgave for borgere og erhvervsdrivende, som måske ikke ønsker at bruge tid herpå.

Individuel varmeforsyning prioriteres højst

Byrådet kan principielt beslutte, at individuel varmeforsyning prioriteres højst i forbindelse med udfasning af naturgas.

I klimaaftalen af 25. juni 2022 om grøn strøm og varme 2022 er anført, at det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035.

Gas har i mange år været en stabil og ofte billig energiform men skal efter 50 år erstattes af anden opvarmning - enten kollektiv opvarmning,om f.eks. fjernvarme eller individuel opvarmning som f.eks. varmepumpe, brændefyr eller pillefyr.

Generelt er fjernvarme i samlede bebyggelser en bedre opvarmningsform end individuelle alternativer som varmepumpe, brænde- og pillefyr - men på kort sigt er der udfordringer med prisen på fjernvarme, og at fjernvarme ikke kan udbredes hurtigt.

På langt sigt - f.eks. de næste 50 år - vurderer Center for Plan & Miljø, at fjernvarme er en god løsning i samlede bebyggelser. Når først fjernvarmerørene er gravet ned, er der på fjernvarmeværkerne gode muligheder for at tilpasse sig skiftende pris- og forsyningsforhold i samfundet via etablering og brug af en blanding af varmekilder og brændsler på værkerne, f.eks. varmepumpe, elkedel, solfanger, solceller, fliskedel, halmkedel, biogaskedel m.m. Endvidere er der med fjernvarme mulighed for at bruge overskudsvarme fra lokale virksomheder m.m.

I Faxe Kommune er der ca. 3.000 fritliggende enfamiliehuse, ca. 2.000 boliger i række-, kæde- eller dobbelthuse og ca. 450 lejligheder i etageboligbebyggelser, der bliver opvarmet med naturgas. Derudover kommer gasopvarmede erhvervsbygninger og bygninger til offentlige formål (f.eks. kommunens egne bygninger).

Individuel varmeforsyning via brændefyr og pillefyr medfører gas- og partikelforurening og kan også medføre gener for omboende. Individuelle varmepumper er ikke så effektive som store varmepumper, og individuelle varmepumper kan medføre støjgener for omboende.

Samlet set vurderer Center for Plan & Miljø - set over de næste 50 år - at fjernvarme i samlede bebyggelser skal prioriteres højere end individuel forsyning.

Faxe Energi

Faxe Forsyning anmoder Faxe Kommune om at stifte et datterselskab under Faxe Forsyning Holding A/S – Faxe Energi A/S – for at igangsætte initiativer, der kan bidrage til den grønne omstilling, både inden for vedvarende energi og fjernvarmeforsyning.

Faxe Forsynings hensigt med dannelsen af Faxe Energi var i første omgang varetagelse af aktiviteter med vedvarende energiproduktion i Faxe Kommune, såsom solceller, vindmøller mv. på både forsyningens og kommunens bygninger og arealer. Efterfølgende kom der fokus på behovet for etablering af fjernvarme.

Selskabet stiftes på en ekstraordinær generalforsamling i Faxe Forsyning Holding A/S. Faxe Kommune er eneaktionær i Faxe Forsyning Holding A/S. På selskabets generalforsamling har Faxe Kommune én stemme, hvorfor der ikke kan gennemføres egentlige afstemninger på generalforsamlingen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at generalforsamlingen gennemføres af borgmesteren efter bemyndigelse fra byrådet. Derved sikres, at eventuelle afstemninger om beslutninger kan ske i byrådet.

Faxe Forsyning har sideløbende med anmodningen til kommunen om stiftelse af Faxe Energi igangsat en selskabsøkonomisk undersøgelse af, hvor det med fordel vil kunne svare sig at etablere fjernvarme, hvilke energikilder der vil være hensigtsmæssige, hvilke investeringer til etablering og hvilke udgifter til drift, der kan forventes samt en tidsplan for hvornår, hvilke byområder vil kunne modtage fjernvarme fra selskabet.

Regnskabsmæssigt m.m. vil fjernvarmeforsyning af boliger og erhverv, energiproduktion til brug for forsyningens egen drift og eventuel energiproduktion til brug for kommunens egen drift blive holdt adskilt. Om det kan være hensigtsmæssigt med en selskabsmæssig adskillelse vil blive vurderet i det videre forløb.

Centr for Plan & Miljø indstiller:

1. at der stiftes et datterselskab, Faxe Energi, under Faxe Forsyning Holding A/S, som 100 procent ejet af Faxe Kommune,
2. at Faxe Energi har til formål at etablere fjernvarmeforsyning og anden kollektiv varmeforsyning i Faxe Kommune,
3. at Faxe Energi har til formål at producere vedvarende energi,
4. at der indskydes en egenkapital i Faxe Forsyning Holding på 1 mio. kr. med henblik på at holdingselskabet kan indskyde den nødvendige startkapital til datterselskabet,
5. at der gives en udgiftsbevilling på 1 mio. kr. som finansieres via kassen, og
6. at borgmesteren gives fuldmagt til at gennemføre en ekstraordinær generalforsamling i Faxe Forsyning Holding A/S, herunder træffe følgende beslutninger på generalforsamlingen på vegne af Faxe Kommune som eneaktionær i selskabet:

• at gennemføre kapitalforhøjelsen i Faxe Forsyning Holding A/S,
• at godkende stiftelsen af Faxe Energi A/S, og
• at godkende de indstillede kandidater til bestyrelsesmedlemmer i det nye datterselskab.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 8. november 2022, pkt. 176:

Allan Tirsgaard (C) stillede følgende ændringsforslag:

Faxe Forsyning fremsender en projektplan for det første år indeholdende en finansieringsmodel for projekteringen af eventuelle kommende projekter. Først herefter vurderes, om selskabet skal stiftes.

For ændringsforslaget stemte:

Allan Tirsgaard (C)

Imod ændringsforslaget stemte:

Dorthe Egede Borg (V), Erik Rasmussen (V), Eli Jacobi Nielsen (O), Thomas Spange Olsen (Ø), Lisette Lind Larsen (A) og Finn Hansen (A)

Ændringsforslaget blev ikke godkendt.

Indstillingen blev anbefalet med bemærkning om, at Teknik & Miljøudvalget dels ønsker at få forelagt en orienteringssag om en tids- og procesplan på et kommende møde og dels ønsker at blive løbende orienteret om og drøfte status på fremdriften i etableringen af selskabet.

Fraværende: Ingen.

Af kommunens principper for økonomistyring, ”Bilag 7,3: Retningslinjer for projekter med ekstern finansiering” fremgår det, at projekter der registreres på driftsrammen, og hvor kommunens brutto driftsudgift udgør 250.000 kr. eller mere, skal Byrådet give bevilling til såvel udgifter som indtægter.

I finanslovsaftalen for 2021 blev der afsat en pulje på 1,8 mia. kr. til flere ansatte, højere faglighed og mere tid til omsorg og nærvær i ældreplejen. Puljen udmøntes i perioden 2021-2023. Fra 2024 og frem afsættes der 500 mio. kr. årligt til et varigt løft af ældreplejen.

Målsætningen med puljen er, at kommunerne ansætter flere medarbejdere i ældreplejen. Samtidig giver kommunerne adgang til finansiering svarende til én yderligere varig ansættelse i ældreplejen pr. ufaglært ansat i ældreplejen i kommunen, der sendes på social- og sundhedsuddannelse.

Kommunen har til budgetåret 2022 modtaget tilsagn fra Socialstyrelsen om 3.144.067 kr. fra puljen ”Flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen”. Tilskuddet i 2022 bevilges til indeværende år og skal anvendes i indeværende år. Såfremt tilskuddet i 2022 ikke anvendes fuldt ud, skal uforbrugte midler tilbagebetales til Socialstyrelsen. Kommunen forpligter sig til at sende minimum syv ufaglærte medarbejdere på en social- og sundhedsuddannelse i tilskudsperioden.

I 2022 forventes fire ufaglærte medarbejdere at starte uddannelse, og puljemidlerne anvendes til erstatningspersonale, akkumuleret for både de ufaglærte, der startet uddannelsen i 2021 og 2022 samt vikardækning for både de ufaglærte medarbejdere og for de medarbejdere som har opstartet opkvalificerende uddannelse fra SSH til SSA.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller:

1. at der gives en indtægtsbevilling i 2022 på 3.144.067 kr., svarende til bevillingen fra Socialstyrelsen
2. at der gives en udgiftsbevilling i 2022 på 3.144.067 kr., svarende til bevillingen fra Socialstyrelsen

Beslutning fra Senior & Sundhedsudvalget, 9. november 2022, pkt. 118:

Anbefalet.

Lisette Lind Larsen (A) deltog i mødet i stedet for Steen Andersen (A).

Baggrund

På Børn & Læringsudvalget møde den 13. juni 2022 blev en model for dagtilbudbudspasning og skoletilbud til de ukrainske flygtningebørn besluttet. Daginstitutionen Frøen er således udvalgt som den daginstitution, som i første omgang modtager børn mellem 0-5 år fra Ukraine. Der er endvidere oprettet et skoletilbud for ukrainske børn i den undervisningspligtige alder, Solsikken.

Status

Dagtilbud

• Aktuelt har Faxe Kommune modtaget og indskrevet syv ukrainske børn i dagtilbudsalderen.
• På dagtilbudsområdet visiteres alle ukrainske flygtningebørn til Børnehuset Frøen ved ankomst.
• I det omfang familierne ønsker at flytte til et andet dagtilbud, foretages der en individuel vurdering heraf. Herved sikres at såvel barn, familie og dagtilbud er afstemte i forhold til behov og muligheder. Tendensen vil derfor forventeligt være, at i takt med at enkelte familier bliver boende i Faxe Kommune, vil ukrainske flygtningebørn placeres i de dagtilbud, hvor der er plads, og hvor de måtte ønske optagelse. Aktuelt er ét barn placeret uden for Børnehuset Frøen.

Skole

• Aktuelt har Faxe Kommune modtaget og indskrevet 27 ukrainske børn i den skolepligtige alder. Derudover er 5 unge indskrevet i tilbud på UngFaxe.
• På skoleområdet visiteres ukrainske flygtningebørn i den undervisningspligtige alder til Solsikken (beliggende på Midtskolen, afd. Sofiendal), der er oprettet som særskole efter "Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine" af 24. maj 2022 (herefter benævnt særloven).
• Skolen, der ledelsesmæssigt hører under Midtskolen, tilrettelægger en skoledag, hvor de løbende indmeldinger af børn og unge kan varetages under hensyntagen til den efterhånden mere faste gruppe af børn. Tilrettelæggelse af undervisningen følger særlovens bestemmelser.
• Samtidigt er det et aktuelt opmærksomhedspunkt i Solsikken, at i takt med at enkelte ukrainske familier vælger at bosætte sig mere permanent i Faxe Kommune, skal der følge et fokus på børnenes overgang til almenskole. Der vil altid skulle foretages en individuel vurdering i relation hertil, jf. særlovens § 4. Ved overgang til almenskole modtager børnene undervisning på lige fod med øvrige elever i almenskolen. Aktuelt er der ikke overflyttet elever fra Solsikken til almenskole, men i enkelte tilfælde er det en del af dialogen mellem skole og familie, herunder bl.a. at der deltages i undervisning på almenområdet, hvor det vurderes undervisnings- og pædagogisk hensigtsmæssigt.

Beslutning om rammemæssige forhold for drift af Solsikken

Den lovgivningsmæssige ramme præciserer, at en række forhold omkring et skoletilbud oprettet efter særloven skal besluttes. Derfor er der udarbejdet en samlet oversigt over de tiltag, se bilag 1. I oversigten indgår en kort beskrivelse af de konkrete forhold samt administrationens beslutningsforslag og begrundelse. Hvor beslutningen endeligt træffes i Byrådet, er dette beskrevet i oversigten.

Opsummerende skal der træffes beslutning om og administrationen anbefaler:

1. oprettelse af et selvstændigt skoletilbud med børnehaveklasse til 9. klasse for ukrainske flytgningebørn (Solsikken)

2. budgettering af et merforbrug på kr. 4 mio. til drift af skoletilbuddet, jf tidligere beslutning

3. at antal skoledage, rammer for klassedannelse, samlet undervisningstimetal og skoledagens længe som udgangspunkt følger kravene i folkeskoleloven

4. at skoletilbuddet tilbyder supplerende undervisning og anden faglig støtte, mens specialpædagogisk bistand tildeles efter folkeskolelovens regler og gældende retningslinjer i Faxe Kommune

5. at der ikke oprettes skolefritidsordning i forbindelse med undervisningstilbuddet, men at Midtskolens skolefritidsordning tilbydes

6. at skoletilbuddet ikke gennemfører nationale test

7. at skoletilbuddet gennemfører trivselsmålinger

8. at skoletilbuddet har fælles ledelse med Midtskolen

9. at der oprettes et forældreråd ved skoletilbudddet

10. at skoleleder for skoletilbuddet forvalter øvrige bestemmelser i særloven, hvor der står anført ”kommunalbestyrelsen”

Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at Børn & Læringsudvalget godkender administrationens anbefalinger.

Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 10. november 2022, pkt. 120:

1. Sagens punkt 1-5: Anbefales.

2. Under forudsætning af at Byrådet beslutter oprettelse af skolen samt sagens punkt 2-5, træffer Børn & Læringsudvalget beslutning om:

6. at skoletilbuddet ikke gennemfører nationale test: Godkendt.

7. at skoletilbuddet gennemfører trivselsmålinger: Godkendt.

8. at skoletilbuddet har fælles ledelse med Midtskolen: Godkendt.

9. at der oprettes et forældreråd ved skoletilbudddet: Godkendt.

10. at skoleleder for skoletilbuddet forvalter øvrige bestemmelser i særloven, hvor der står anført ”kommunalbestyrelsen”: Godkendt.

Fraværende: Steen Andersen (A) deltog ikke i mødet.

De 17 kommunalbestyrelser/byråd i Region Sjælland og regionsrådet skal hvert andet år senest den 1. december indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Med baggrund i at rammeaftalens fokusområder fortsat er relevante, og at arbejdet blev forsinket på baggrund af COVID-19, lægges der op til, at rammeaftalen for 2021-22 forlænges, så fokusområderne for 2021-22 også gælder for den kommende to-årige periode 2023-24.

Rammeaftalen består af to dele, en udviklingsdel (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsdel (kapacitets- og økonomistyringsdel) med tilsammen seks fokusområder.

De seks fokusområder er i overskrifter som følger:

Udviklingsdel

1. Styrket mellemkommunalt samarbejde
2. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder
3. Styrket samarbejde med borgere og deres pårørende
4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt

Styringsdel

5. Afdækning af kapacitet og behov for tilbud
6. Bedre styringsdata og ledelsesinformation

Bilag 1: Udkast til sagsfremstilling er udarbejdet af Sekretariatet for Rammeaftale Sjælland og er en uddybning af ovenstående.

Bilag 2: Rammeaftale 2023-2024 på det specialiserede social- og undervisningsområde.

For de 14 bilag til rammeaftalen henvises til RS17 sekretariatets hjemmeside via følgende link: https://www.rs17.dk/rammeaftalen/rammeaftale-2023-2024/.

Center for Social, Sundhed & Pleje samt Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at Rammeaftale 2023-2024 på det specialiserede social- og undervisningsområde tiltrædes.

Beslutning fra Socialudvalget, 7. november 2022, pkt. 111:

Anbefalet.

Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 10. november 2022, pkt. 122:

Godkendt.

Fraværende: Steen Andersen (A) deltog ikke i mødet.

Fraværende: Lisette Lind Larsen (A) deltog i mødet i stedet for Camilla Meyer (A).